|
15. maj 2006
|
â€Finansministeren bedes – som lovet pÃ¥ Europaudvalgsmødet den 28. april 2006 - redegøre for de foreslÃ¥ede nøgleindsatsomrÃ¥der inden for EU’s bæredygtighedsstrategi og regeringens prioritering heraf.â€
Kommissionen fremlagde i december 2005 sin meddelelse om revision af EU’s bæredygtighedsstrategi, som peger på seks nøgleindsatsområder: klimaforandringer og renere energiformer; sundhed; social eksklusion, demografi og migration; forvaltning af naturressourcer; bæredygtig transport; global fattigdom og udvikling. Inden for hvert område oplistes kommende initiativer og allerede eksisterende mål. Fokus er endvidere rettet mod en styrket opfølgningsproces.
Regeringen finder de foreslåede nøgleindsatsområder relevante og lægger vægt på prioritering heraf. Der er ikke foretaget en prioritering mellem indsatsområderne, idet regeringen lægger vægt på, at arbejdet på disse områder tilrettelægges således, at synergier mellem områderne udnyttes, samtidig med at dobbeltarbejde i forhold til arbejdet i andre sammenhænge minimeres, herunder især Lissabon-strategien. Regeringen støtter således en sammenfattende strategi, der også inddrager den eksterne dimension og som lægger vægt på at styrke opfølgningen på eksisterende mål på en omkostningseffektiv måde.