|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K
|
Dato            16. maj 2006 J nr.             Â
|
|
â€Energiintensive virksomheders elpriser. Sammenligning af danske og udenlandske priser medio 2005â€
./.  Hermed fremsendes i 5 eksemplarer til udvalgets orientering Energistyrelsens rapport: â€Energiintensive virksomheders elpriser. Sammenligning af danske og udenlandske priser medio 2005â€.
I de senere år har virksomhedernes omkostninger til elektricitet generelt været stigende. Dette gælder ikke kun i Danmark, men også i de fleste europæiske lande. Dette er der flere grunde til. Således har der været stigende brændselspriser i elproduktionen, CO2-kvotereguleringen med høje kvotepriser har haft afsmittende virkning på elpriserne, og der er stigende knaphed på produktionskapacitet samt transmissionskapacitet mellem de forskellige markeder for elhandel.
Undersøgelsen har vist, at det i praksis næsten er umuligt at indhente sammenlignelige priser. Dels er liberaliseringsprocessen ikke lige langt i alle lande, hvorfor der fortsat kan forekomme aftalte eller regulerede priser, dels er der forskelle i traditioner for prisfastsættelsen, således at hensyn til tidligere historiske forhold stadig kan smitte af på de enkelte landes tarifstruktur. Sammenligningen er derfor behæftet med meget stor usikkerhed.
I undersøgelsen er danske elpriser for forskellige størrelser forbrug sammenlignet med de tilsvarende elpriser i Frankrig, Tyskland, England, Holland, Spanien og Sverige.
Markedspriserne varierede meget i Danmark i 2005 og var på undersøgelsestidspunktet gennemsnitlig blandt de laveste med priserne i Sverige som de laveste. Med tillæg af skat, PSO mv. er priserne på niveau med priserne i de øvrige lande, idet afgifter, PSO mv. især for de største forbrug er væsentligt højere her i landet end i de øvrige lande.
Flemming Hansen