Formanden for Det Energipolitiske Udvalg

Eyvind Vesselbo

 

11. maj 2006

Ref. 05-001323-65

 

 

 

Kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi

 

Kære Eyvind Vesselbo,

 

Kommissionen fremsætter i løbet af året en række dokumenter, hvortil der er knyttet en høringsfrist – primært hvidbøger, grønbøger og meddelelser - og hvor Folketinget har mulighed for at komme med en udtalelse til Kommissionen. Dokumenterne giver Folketinget en mulighed for at påvirke kommende EU-lovgivning på det tidspunkt, hvor chancen for indflydelse er størst – nemlig mens bestemmelserne stadig er under udarbejdelse. Samtidig giver de pågældende dokumenter en første indikation af, hvilke nye initiativer der er på vej fra Kommissionen.

 

Europaudvalget orienteres løbende om de høringsdokumenter, som Kommissionen fremsætter. Europaudvalget overvejer i den forbindelse, om dokumentet vedrører et område, hvor et andet af Folketingets stående udvalg fagligt er bedre rustet til at substansbehandle sagen. Europaudvalget fremsender i så fald dokumentet til det/de relevante fagudvalg sammen med en opfordring til at behandle sagen og orientere Europaudvalget om udvalgets indstilling.

 

I relation til Kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi (Kom (2006) 0105) besluttede Europaudvalget på udvalgsmødet den 11. maj 2006 at anmode Det Energipolitiske Udvalg om at behandle grønbogen.

 

Jeg vil derfor gerne opfordre Det Energipolitiske Udvalg til at behandle grønbogen og på baggrund heraf komme med en indstilling til Europaudvalget indeholdende udvalgets vurdering af Kommissionens initiativ.

 

Grønbogens høringsfrist er 24. september 2006. Jeg skal derfor anmode om, at Europaudvalget modtager et eventuelt bidrag fra Det Energipolitiske Udvalg senest

 

mandag den 4. september 2006.

 

Grønbogen vedlægges til orientering. Regeringen har oplyst, at grundnotatet på grønbogen er under udarbejdelse.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Elisabeth Arnold

Formand for Folketingets Europaudvalg