SDE

Sammensluttede Danske Energiforbrugere,

Kærparken 1, 9800 Hjørring, tlf. 98 92 93 50

www.elforbrugeren.dk - e-mail: [email protected]

 

 

 

19.04.2006

 

Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved foretræde for Folketingets Energipolitiske Udvalg onsdag den 3. maj 2006 vil SDE være repræsenteret ved bestyrelsens formand H.C. Schjerning, næstformand Erwin Thorius og bestyrelsesmedlemmerne Boe Carslund-Sørensen og Mogens Bülow, som overordnet ønsker at fremføre elementer i medfølgende: ”Vindmølleindustrien på jagt”

 

 

Med venlig hilsen

 

H.C.Schjerning

 

 

Vindmølleindustrien på jagt

 

Den 5. marts kl. 7.30 berettede Vindmølleindustriens direktør Bjarne Lundager Jensen i Nordjyllands Radio om, at hans intentioner og opgave nu er at overtale amternes politikere, bl.a. i Nordjylland Amt, til at give Vindmølleindustrien tilladelse til opstilling af store vindmøller. Han sagde, at for at udvikle og afprøve vindmølleteknologiens store møller er det nødvendigt med let tilgængelige pladser og fornuftigt omkostningsniveau. Kunne han ikke få de ønskede betingelser, ville det være nødvendigt at flytte afprøvning af vinger og anden teknologi til udlandet.

 

Begrebet fornuftigt omkostningsniveau er åbenbart ensbetydende med, at vindmølleindustriens såkaldte forsøgsmøller, med skrotningsbevis nyopførte og de bestående møller fortsat skal have overpriser/tilskud til vind-el-produktion. Vindmøller kan eller vil åbenbart ikke klare sig uden kuvøse. Skatteborgerne – og siden 1999 el-forbrugerne har (uden om finansloven) nu i over 25 år betalt kuvøse-omkostninger til vindmøller og deres ejere. Vindmølleindustrien og politikerne mener, at det skal fortsætte mindst til 2029 - i endnu ca. 25 år. Det vil sige overpris/tilskud til el-produktion i 50 år til et produkt, som vi i Danmark kun kan udnytte delvis.

 

I den nordjyske radio, tv og trykte medier bragtes dagen igennem adskillige beretninger om de mange industrianlæg og arbejdspladser, vindmøllesektoren har skabt eller vil skabe i det nordjyske. Der blev kraftigt slået til lyd for, at der i Aalborg er opført anlæg til bygning af vindmøllevinger på 50 meters længde, og at der er planer om bygning af vindmøllevinger på op til 100 meters længde.

Det er tilsyneladende vindmølleindustriens intentioner og mål at udnytte det politiske tomrum, der åbenbart er ved at opstå i tiden mellem amternes nedlæggelse og regionernes funktionelle drift.

 

SDE er på danske el-forbrugeres vegne meget betænkelig ved udmeldinger om vindmøllevinger på op til 100 meter, fordi det vil forudsætte vindmøller på op til 300 meters højde og tilsvarende gener.

 

Produktion af el på de nuværende vindmøller udfylder mere end planlagt i Energi 21 udgivet i 1996, der på side 74 målsætter udnyttelse af vindenergi til anlæg fra installeret effekt på 1.500 MW i 2005, hvilket er10 % af el-forbruget, det maksimale i forhold til det samfundsøkonomisk forsvarlige. I en AKF rapport, som er udsendt i oktober 1997 af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, står: ”Tilskud til vedvarende energiteknologier bør gives alene af hensyn til at udvikle teknologien, så den på sigt bliver i stand til at trænge ind på markedet på kommercielle vilkår. Tilskuddet bør derfor have karakter af støtte til pilotprojekter og bør gives som et investeringstilskud eller et tidsbegrænset driftstilskud og ikke – som det er tilfældet i dag for ex decentrale kraftvarmeværker og vindmøller – som et elsubsidium pr. produceret kWh.”

 

Weekendavisens Frede Vestergaard beskrev 4.-10. november 2005 under: ”Bistand til Tyskland” på udmærket vis bl.a.: ”Størst var eksporten fra det jysk-fynske område med mange vindmøller, hvor 80,3 procent af møllernes produktion måtte eksporteres.” Ingen har endnu modsagt denne oplysning. Faktum er, at disse 80,3 % af produceret vind-el er solgt til vore nabolande til langt under den pris, som el-forbrugerne har betalt for den i overpris/tilskud + el-netleje og omkostninger for at have anden produktionskapacitet bemandet og driftsklar.

 

Allerede her ved begyndelsen af april 2006 har Danmark over 3.000 MW, som på årsbasis dækker over 20 % af landets el-forbrug. Det svarer til det dobbelte af, hvad der samfundsøkonomisk er forsvarligt. Desuden skal der tages i betragtning, at vindmøllers produktion er uforudsigelig og ustyrlig. Deres produktion svinger fra nul til at kunne dække 100 % eller mere, hvilket flere gange er forekommet i det vestdanske elforbrugsområde.

 

I Danmarks Vindmølleforenings blad: `Naturlig Energi´ april 2006 kan bl.a. læses, at den månedlige produktion af el fra vindmøller svinger i forhold til vindens energiindhold.  Ser man på månedsfordeling baseret på seneste 10 år, er udsvingene i februar måneder fra minimum 43 til max 224 og for august 24 - 101. Udsvingenes størrelse kræver derfor altid anden produktionskapacitet driftsklar og bemandet for at træde til, når vindmøllerne ikke kan producere forventede el-mængder.

 

I Ringkøbing Amt ved Ulfborg i Ulfborg-Vemb kommune er der planer om at nedtage ca. 20 `små´ vindmøller med effekt på ca. 3,5 MW, som vel i gennemsnit har kørt med produktionsfaktor 1,7, hvilket igen vil sige, at deres årlige produktion har ligget på omkring 6.200 MWh årligt. Der er planer om at opstille 4 møller med effekt hver på 4,2 MW. De planlagte møller skal fange vinden i  op til 150 meters højde, derfor kan de formentligt fremstille el med produktionsfaktor 4,5, (evt. mere) hvilket vil sige, at de formentligt årligt vil kunne producere ca. 75.000 MWh, eller mindst 12 gange så meget som de `gamle´ møller kan eller har kunnet i deres produktionstid.

 

Prisen for etablering af driftsklare vindmøller har hidtil været beregnet til ca. 10 mio. kr. pr. MW, derfor anslås prisen for Ulfborg-Vemb møllerne som tilsvarende, altså rundt regnet 180 mio. kr.

 

Ønsket fra vindmølleindustrien er selvfølgelig, at vindmøller fortsat skal have el-produktionsstøtte.

Med udnyttelse af politisk godkendte støtteordninger vil møllernes el-produktion ud over betaling med markedspris for el opnå en såkaldt CO2-støtte på 10 øre/kWh i 20 år og skrotningsbevis støtte på 12 øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer. Projektmagerne har formentlig beregnet sig frem til, at strømmen fra vindmøllerne vil kunne indkøre mindst 650 mio. kr., et stort beløb i forhold til anskaffelsesprisen på 180 mio. kr. over møllernes forventede levetid på 20 år med nugældende prisniveau. Med prisudvikling som hidtil – formentligt over én mia. kr. Det formodes, at der årligt kan blive netto-fortjeneste i pæn høj million-klasse for hver mølle i de kommende 20 år.

 

Det vil sige, at danske el-forbrugere skal betale de politisk fastsatte priser, som vindmølleejerne skal have for deres leverede el-mængder, uanset om strømmen kan sælges med gevinst eller tab, og dertil skal betale for at få møllerne net-tilkoblet og for el-transport på nettet.

 

Jægerspris byråd har netop afvist at give tilladelse til to omstridte demonstrationsvindmøller på hver 150 m.. Projektet er hermed skudt i sænk. Egnens beboere har længe frygtet forringelse af områdets natur, forringet livskvalitet og store ejendomsværdiforringelser, eller de har ligefrem frygtet at komme til at stå med usælgelige ejendomme, da næppe nogen vil bo, hvor vindmøller dominerer.

 

Erfaringsmæssigt giver de store vindmøller ved Høvsøre store problemer med infralyd og anden støj, som er erkendt ustyrlig. Derfor bør alle generende vindmøller stoppes alle fri- og feriedage og hver aften senest kl. 19.00, således at vindmølle-områdets beboere kan få rimelig aften- og nattero.

 

SDE mener, ovennævnte er begrundelse for, at vindmøllerne skal ud af kuvøsen snarest muligt.

 

19.04.2006                            H.C.Schjerning