Folketingets Energipolitiske Udvalg
Christiansborg, den 4. april 2006
Til
                     udvalgets medlemmer og stedfortrædere
På udvalgets møde den 29. marts 2006 drøftede man en indenlandsk studietur. Der var ønske om en 2 dages tur til Sjælland og Lolland-Falster og gerne den 17. og 18. august 2006. Drøftelsen skete på baggrund af to skitseforslag, jf. EPU alm. del – bilag 172. Udvalgets sekretær blev herefter anmodet at udarbejde et revideret skitseforslag. Efter kontakt til Energistyrelsen er der herefter udarbejdet et revideret skitseforslag til en studietur af 2 dages varighed (vedhæftet).
Skitsen vil blive drøftet på udvalgets møde den 5. april 2006.
Med venlig hilsen
Jan Rasmussen,
udvalgssekretær.
Skitseforslag til program for
Det Energipolitiske Udvalgs indenlandske studietur
til Sjælland og Lolland-Falster den 17. og 18. august 2006
Dag 1:
-
Solar City Copenhagen:
Rundvisning hvor der kan ses solcelleintegrerede løsninger i byggeriet. F.eks.:
Valby, SID, Ingeniørforeningen, Vesterbro byfornyelsen, Arkitektskoven mv.
-
Novozymes: Selskabet
producerer enzymer til produktion af biobrændstoffer fra halm mv.
-
DONG/Elsam: Møde med
adm. Direktør Anders Eldrup om det nye selskabs planer og visioner.
-
DTU: Møde med Birgitte
Ahring. DTU’s pilotanlæg for fremstilling af bioethanol, baseret på 2.
generationsteknologi forventes indviet august 2006.
-
Stenløse Syd: Stenløse
er ved at opføre en ny bydel, hvor der de næste 5-6 år bygges 600 boliger, hvor
husenes varmeforbrug reduceres med 35 % mere end krævet i Bygningsreglementet.
Fremvisningen kan evt. suppleres med deltagelse af Dansk Byggeri, der kan
orientere om, hvad branchen gør for at rådgive kunderne om up-to-date løsninger
på lavenergiområdet.
Herefter kørsel til og overnatning i Roskilde-området..
Dag 2:
-
Forskningscenter Risø:
Orientering om Risø’s indsats for at udvikle nye energiteknologier, som f.eks.
brændselsceller, solceller, vindkraft, fusion mv.
-
Varpelev Tomater A/S på Stevns: Virksomheden er et af de største tomatgartnerier i Danmark med næsten 100.000 m2 vækstareal. Gartneriet har både energiaftale med Energistyrelsen og
er omfattet af kvoteordningen, da den installerede effekt er større end 20 MW.
-
Wind Academy:
Etablering af uddannelses og videncenter for vedligeholdelse af vindmøller.
Rudbjerg kommune syd for Nakskov. Kontakt: Borgmesteren i Rudbjerg.
- Besøg Nysted vindmøller: Gedser