1. Sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energi til Europa. KOM (2006) xxx                               s. 2

-                  (evt.) præsentation af Kommissionens grønbog

-                  politisk drøftelse

 

 

2. Bioenergi                                                                                                                                     

-                  Kommissionens meddelelse: Handlingsplan for biomasse. KOM (2005) 628          s.  8

-                  Kommissionens meddelelse: En EU-strategi for biobrændstoffer.

KOM (2006) 34.                                                                                                 s. 15             

-         status

 

 

Kommissionens meddelelse ”En sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energi for Europa”

KOM (2006) XX

-                  Fremlæggelse af Grønbog og politisk drøftelse.

 

Nyt notat

 

1.       Resumé

EU Kommissionen vil på et ekstraordinært Rådsmøde for Energi d. 14. marts 2006 præsentere en Grønbog om Europæisk Energistrategi. Grønbogen forventes fremlagt den 8. marts som et fælles udspil fra Kommissionens formand Barroso, energikommissær Piebalgs og udenrigskommissær Ferrero-Waldner. Grønbogen forventes at opstille en række overordnede målsætninger for en mere integreret og koordineret energistrategi for EU. Desuden forventes den at indeholde en række prioriterede indsatsområder. På Energirådsmødet vil der være en orienterende politisk drøftelse på baggrund af nogle relaterede energispørgsmål, foreslået af formandskabet. Endvidere forventes et sæt rådskonklusioner om indholdet i en ny europæisk energistrategi vedtaget. Med præsentationen af grønbogen på rådsmødet indledes en proces, som gennem behandlingen i energirådsregi samt en offentlig høring skal lede til konkrete forslag i slutningen af 2006 eller begyndelsen af 2007, formentlig i form af en hvidbog.

 

2.       Baggrund

Spørgsmålet om en bedre koordineret og integreret europæisk energipolitik har taget fart efter Det Europæiske Råds møde på Hampton Court i foråret 2005, og har sin baggrund i geopolitiske forhold på energiområdet, den russisk-ukrainske gasstrid, de vedvarende høje internationale oliepriser, samt energiområdets centrale rolle i forhold til løsninger på klimaproblemet.

 

Grønbogen ventes vedtaget i Kommissionen den 8. marts 2006 og præsenteret for rådet (energi) den 14. marts 2006. På Energirådsmødet vil der være en orienterende politisk drøftelse på baggrund af nogle relaterede energispørgsmål, foreslået af formandskabet. Endvidere forventes et sæt rådskonklusioner om indholdet i en ny europæisk energistrategi vedtaget.

 

Disse konklusioner vil tjene som energirådets bidrag til Det Europæiske Råds drøftelser af energispørgsmål på forårstopmødet den 23.-24. marts.

 

Præsentationen af grønbogen på energirådsmødet indleder samtidig en proces, som gennem behandlingen i energirådsregi samt en offentlig høring skal lede til konkrete forslag i slutningen af 2006 eller begyndelsen af 2007, formentlig i form af en hvidbog.

 

3.       Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant, da der ikke er tale om et konkret lovgivningsforslag.

 

4.       Nærhedsprincippet

En vurdering af nærhedsprincippet skønnes ikke relevant, da der ikke er tale om en retsakt.

 

5.       FormÃ¥l og indhold

Indholdet af Grønbogen kendes ikke, men tidlige sonderinger i Bruxelles tyder på et dokument, der er baseret på de samme tre byggesten som har været grundlaget i en årrække i europæisk energipolitik, nemlig energiforsyningssikkerhed, miljøbeskyttelseshensynet, og konkurrenceevne.

 

På den baggrund ventes en struktur for Grønbogen, hvorefter der opereres med et antal overordnede målsætninger og en række prioriterede områder. De overordnede områder ventes f.eks. at blive:

• Bedre koordination. Europa skal, om ikke tale med én stemme udadtil, sÃ¥ i det mindste sende de samme budskaber vedrørende strategiske energispørgsmÃ¥l.
• Diversificering af sammensætningen af energiforsyningen, særligt i relation til importeret energi, sÃ¥ afhængigheden af enkelte energikilder/leverandører vil have begrænsede konsekvenser.
• Europa skal inden en nærmere fastsat dato blive den mest energieffektive region i verden.
• Europa skal være førende i verden i relation til forskning og udvikling i energiformer med ingen eller lave udledninger af CO2.
• Sikre at elektricitets- og gaskunder i midten af 2007 har et reelt valg af forskellige udbydere af gas og elektricitet pÃ¥  et velfungerende konkurrencepræget marked.

 

Med henblik på gennemførelse af disse målsætninger ventes Grønbogen at pege på en række prioritetsområder, bl.a.:

 

1. Fælles europæisk ekstern forsyningssikkerhedspolitik, herunder f.eks.

·       en Ã¥rlig meddelelse fra Kommissionen om forsyningsikkerhedssituationen;

·       effektivisering af  energidialoger med eksterne partnere, f.eks. Rusland;

·       genovervejelse af  spørgsmÃ¥let om olie- og gaslagre;

·       udvikling af en koordination pÃ¥ EU-niveau af EU’s samlede energimix,

 

2. Fælles europæisk intern forsyningssikkerhedspolitik, herunder overvejes f.eks.

• etableringen af et Europæisk Energiforsyningsobservatorium til supplement af IEA;
• opdatering af direktiverne om el- og gasforsyningssikkerhed;
• etableringen af et Europæisk Center for Energinet-virksomheder;

 

3. Øgning af anvendelsen af ”rene” energiformer, f.eks. via

• et nyt direktiv om brug af VE til varme og nedkøling;
• integration af energipolitikken i andre fællesskabspolitikker, som f.eks. landbrugspolitikken;
• proaktiv indsats for at fjerne administrative og tekniske barrierer i forbindelse med transmission og distribution af VE;
• gradvis udvikling af en fællesskabsmekanisme for støtte til VE pÃ¥ længere sigt

 

4. En strategisk europæisk forskningsplan

• EU skal være verdensførende i relation til miljøvenlige energiteknologier.

 

5. Fælles europæiske tiltag vedrørende energieffektivitet, herunder

• langsigtet fælles EU-kampagne;
• fælles europæisk system for ”best practice” samlet i hÃ¥ndbog for energieffektivitets-virkemidler;
• frivillige aftaler med bilindustrien;
• integration af energieffektivitet i landbrugspolitikken;
• revision af mærkningsdirektivet;
• introduktion af et europæisk system med ”hvide certifikater”;
• accelerere implementeringen af bygningsdirektivet og introducere nye forslag til at udvide dets virkefelt til mindre bygninger;

 

6. Færdiggørelse af det indre marked for el- og gas, herunder

• yderligere harmonisering af regler/kompetencer for de nationale tilsynsmyndigheder, evt. skabelse af en fælles europæisk tilsynsmyndighed
• yderligere harmonisering af reglerne om anvendelse af transmissionsnettene.

 

6.       Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

 

7.       Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Ikke relevant da der ikke er tale om et forslag til en retsakt.

 

8.       Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

En Grønbog om en Europæisk Energistrategi forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for Danmark. Sammen med Grønbogen vil der bliver lanceret en proces, som i løbet af det næste år vil kaste konkrete forslag til nye fælles virkemidler af sig. I forbindelse med behandlingen af disse i den hjemlige proces vil konsekvenserne for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet blive belyst.

 

9.       Høring

Forslaget til grønbog har ikke været sendt i høring, men vil blive det så snart den er modtaget, formentlig den 8. marts 2006.

 

10.   Generelle forventninger til andre landes holdninger

Grønbogen er endnu ikke modtaget og er derfor ikke genstand for forhandlinger, men der er drøftet udkast til rådskonklusioner om samme emne i rådets arbejdsgruppe for energi. I udkastet til rådskonklusioner tages der udgangspunkt i en række principper, som tænkes gældende for en fælles europæisk energipolitik. Energipolitikken skal bl.a.

·      Bidrage til forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed.

·      Sikre gennemsigtighed og fair konkurrence i markedet.

·      Være i overensstemmelse med EU’s konkurrenceregler.

·      Bevare medlemslandenes rÃ¥dighed over energiressourcer og valg af energisammensætning.

 

På den baggrund konkluderes der overordnet bl.a., at EU bør være i bedre besiddelse af analytisk kapacitet til at udarbejde en fælles vision for den langsigtede forsyningssikkerhed, samt at energi bør opprioriteres i EU’s budgetter for forskning og udvikling, især indenfor det 7. rammeprogram.

 

Dernæst lægger konklusionerne op til beslutninger om en række mere detaljerede emner, kategoriseret inden for tre områder: Forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtig energi. De væsentligste pointer er:

 

·      At velfungerende energimarkeder og distributionsforbindelser sÃ¥vel som fortsatte fremskridt i forhold til energieffektivitet og bæredygtig energi er afgørende i forhold til at bringe mere overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel pÃ¥ energiomrÃ¥det.

·      At energiforsyningssikkerhed kun kan opnÃ¥s hvis medlemsstaterne intensiverer deres indsats for en større spredning i forhold til leverandører af energi, samt disses distributionsruter.

·      At dialogen med eksterne handelspartnere pÃ¥ energiomrÃ¥det skal udbygges, f.eks. indenfor rammerne af Energi Charter Traktaten.

·      At allerede vedtaget EU-lovgivning bør implementeres fuldt ud, effektivt og gennemsigtigt, samt i overensstemmelse med ”public service obligations”.

·      At EU Kommissionen i 2006 bør foreslÃ¥ en ambitiøs og realistisk handlingsplan for energieffektivitet som skal tjene som ramme for at udvikle energieffektivitet yderligere og for at energieffektivitet forbliver en afgørende del af EU’s energipolitik.

·      At EU’s CO2-kvotehandelssystem som planlagt skal efterses og gennemgÃ¥s for alle tænkelige elementer, sÃ¥ledes at det kan tjene som et virkemiddel til at opnÃ¥ klimamÃ¥lsætningerne pÃ¥ en omkostningseffektiv mÃ¥de.

·      At frivillige, omkostningseffektive aftaler bør fremmes for at forbedre den mÃ¥lbare energieffektivitet i transportsektoren, begyndende med frivillige aftaler.

·      At energipolitikken skal bidrage til EU’s kommende strategier for en langtidsindsats for at bekæmpe klimaforandringer i relation til perioden efter 2012, samtidig med at der tages hensyn til konkurrenceevnen.

·      At harmonisering af energistandarder for energiforbrugende apparater skal fremmes indenfor EU sÃ¥vel som internationalt.

 

Rådskonklusionerne afsluttes med en konstatering af, at energiministrene ser frem til at EU Kommissionen på basis af sin nye grønbog om energi og den efterfølgende høringsproces udarbejder en egentlig hvidbog for området.

 

11.   Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er dansk holdning, at grønbogen kan udgøre et nyttigt afsæt for en diskussion om EU’s samlede energistrategi, samt kan tjene som løftestang for danske prioriteringer inden for det indre marked for el og gas, energieffektivitet og vedvarende energi. 

 

Energipolitikken er indenfor de senere år kommet højere op på den internationale dagsorden, og en række forhold tyder på, at de kommende års beslutninger i forhold til investeringer i energisektoren kan blive helt afgørende i forhold til forsyningssikkerhed, miljø og konkurrenceevne i årtier frem. Derfor er det af afgørende betydning, at energiområdet varetages på en måde, så disse hensyn tilgodeses bedst muligt.

 

Regeringen finder derfor, at Danmark bør støtte bestræbelser for en mere sammenhængende europæisk energistrategi og at evt. initiativer heri skal være omkostningseffektive. Danske prioriteter i denne forbindelse er:

 

• Fuld implementering af et effektivt indre EU marked for elektricitet og gas. Dette vil have en positiv effekt pÃ¥ EU’s konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og kan ogsÃ¥ bidrage positivt til et bedre miljø. Regeringen støtter nye ambitiøse tiltag i EU til forbedring af markedernes funktion.

 

• Energieffektivitet bør løftes op til at være et omrÃ¥de der gives topprioritet i EU’s energipolitik. I den forbindelse bør en proces med en Grønbog lede til flere fælles regler, normer og standarder, hvor disse er mere omkostningseffektive end individuelle nationale ordninger. Disse skal være inden for rammerne af EU’s styrkede indsats for bedre regulering. Regeringen vil ogsÃ¥ arbejde for, at EU’s aftale med bilindustrien følges op og strammes op over de kommende Ã¥r.

 

• Udbredelsen og udviklingen af omkostningseffektive vedvarende energiteknologier er afgørende for EU’s fremtidige forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljø. I den forbindelse kan en grønbog bl.a. være med til at løfte biomasse-omrÃ¥det til en høj prioritet i fremtidens energiforsyning.

 

• Regeringen lægger vægt pÃ¥, at der gives den nødvendige opbakning til forskning, udvikling og demonstration vedrørende 2. generations biobrændstof-teknologier.

 

• Vedvarende energi er ogsÃ¥ vindenergi. Regeringen lægger vægt pÃ¥, at potentialet for især offshore vindteknologi i EU søges udnyttet, og vil lægge vægt pÃ¥ den række anbefalinger herom, der er fremlagt i ”The Copenhagen Strategy”, som blev vedtaget i oktober 2005 pÃ¥ et seminar mellem en række EU-lande.

 

• Regeringen mener at forskning, udvikling og demonstration, især i energieffektivitet og vedvarende energi, er afgørende, hvis EU’s mÃ¥lsætninger pÃ¥ energiomrÃ¥det skal opfyldes. Det er imidlertid en kendsgerning, at langt de fleste medlemslande sÃ¥vel som EU samlet indenfor de senere Ã¥r har ydet færre midler til forskning og udvikling end tidligere. Denne tendens bør ideelt set vendes, og Grønbogen kan være det første skridt i en sÃ¥dan proces ved at lancere en ny ambitiøs fokus pÃ¥ forskning og udvikling i energiteknologier. Fortsat høje oliepriser og CO2-kvoteordningen vil ligeledes trække i denne retning.

 

• Regeringen finder tillige, at en styrkelse af den eksterne dimension, herunder en koordineret og effektiv dialog med 3. lande, bÃ¥de udbydere og forbrugere af energi, er et vigtigt element i en mere sammenhængende energipolitik. Danmark vurderes at være selvforsynende med energi de næste 10-15 Ã¥r. En styrket dialog med 3. lande er dog væsentlig i lyset af forsyningssikkerhed i EU samlet set og en stigende kamp om knappe ressourcer globalt set, herunder for at fremme EU’s klimapolitik.

 

• Endelig er det regeringens holdning, at man i Grønbogen og i den proces der følger, finder en passende balance mellem hvad der i fremtiden kan være relevant at regulere pÃ¥ europæisk niveau, og hvad der fortsat bør overlades til medlemsstaterne. Især skal kompetencen med hensyn til valget af energiforsyningskilde efter regeringens opfattelse fortsat være overladt til medlemslandene.

 

• I forhold til evt. institutionelle tiltag (fx Europæisk Energiobservatorium og Europæisk Center for Energinet-virksomheder) skal der foretages en nærmere analyse af fordele og ulemper.

 

 

12.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Meddelelse fra Kommissionen – Handlingsplan for biomasse

KOM(2005) 628

 

Revideret notat

 

1.       Resumé

Kommissionens forslag til handlingsplan for biomasse tager sit udgangspunkt i behovet for en forstærket indsats, i lyset af at det ikke ser ud til, at EU vil opfylde målsætningen fra 1997 om en fordobling af vedvarende energi fra 6 % til 12 % pr. 2010. Fordelene ved at gøre en ekstra indsats for biomasseanvendelsen er øget energiforsyningssikkerhed, reduktion af drivhusgasemissionerne og øget beskæftigelse især i landdistrikterne. Kommissionen foreslår en fordobling fra 2002 til 2010 af biomasseanvendelsen. Denne målsætning er underopdelt i delmål for anvendelsen af biomasse til henholdsvis el-fremstilling, varme og biobrændstof til transport. Kommissionen vurderer, at biomasse i form af biobrændstoffer til transport er dyrest, fulgt af biomasse til elproduktion, mens biomasse til varmeproduktion, som er billigst, karakteriseres som ”konkurrencedygtig”.

 

 

2.       Baggrund og indhold

 

Kommissionen henviser til den indikative målsætning i hvidbogen om vedvarende energi fra 1997 om at fordoble EU’s anvendelse af vedvarende energi fra 6 % til 12 % pr. 2010, som Rådet i sine konklusioner af 8. juni 1998 fandt nyttig som rettesnor for en forøget indsats på såvel Fællesskabs- som på medlemslandsniveau, idet der tages højde for de forskellige nationale forudsætninger. Samtidig konstaterer Kommissionen, at det frem til 2002 ikke er lykkedes at øge andelen af vedvarende energi, som stadig ligger omkring 6 %. Det konkluderes, at en fordobling af biomasseanvendelsen er nødvendig, hvis målet skal nås, og det noteres, at dette vil indebære flere fordele for unionen:

·        Øget forsyningssikkerhed blandt andet m.h.t. olie.

·        Reduceret udledning af drivhusgasser, jf. Kyoto-aftalen.

·        Øget beskæftigelse især i landdistrikterne.

 

I handlingsplanen anføres endvidere overvejelserne om at gennemgå EU-lovgivningen for at se på mulighederne for at fjerne eventuelle barrierer for øget udnyttelse af biomasse, ligesom behovet for at fastlægge nogle miljøstandarder for biomasse indgår i overvejelserne, således at produktion og anvendelse af biomasse lever op til bæredygtighedskrav.

 

Kommissionen konstaterer, at det globale energiforbrug er vokset 15 % i løbet af 1990’erne, og at det forventes at vokse endnu hurtigere frem til 2020. Øget efterspørgsel i blandt andet Kina og Indien lægger pres på forsyning og priser på olie og naturgas. Olieprisen steg til over 60 US$/tønde i 2005. Dette betegnes som en trussel mod den Europæiske Unions økonomi. Det nævnes, at reduceret olieforbrug blandt andet via øget brug af biomasse vil påvirke prisdannelsen i retning af lavere oliepriser.

 

Vedrørende biobrændstoffer til transport vurderer Kommissionen, at det ikke er lykkedes at leve op til referenceværdien i biobrændstofdirektivet om 2 % biobrændstoffer i den mængde benzin og diesel, der sælges til transport i EU i 2005. Hvis alle medlemsstater har levet op til deres nationale vejledende mål, vil biobrændstofandelen være 1,4 % i 2005, hvilket vil være en markant vækst fra 0,8 % i 2004, - en vækst som altså næppe er sket i fuldt omfang.

 

Kommissionen mener, at kun halvdelen af medlemslandene har indført de nødvendige foranstaltninger til fremme af energi fra biomasse, og at dette er den vigtigste barriere. Tyskland, Sverige, Storbritannien, Frankrig og Holland fremhæves som positive eksempler. Danmark nævnes, noget overraskende, ikke i denne sammenhæng.

 

Kommissionen foreslår en fordobling af anvendelsen af biomasse fra 2002 til 2010. Forøgelsen på i alt 80 mio. ton olieekvivalent (mtoe) (lig med 3350 petajoule (PJ), som svarer til 4 gange Danmarks bruttoenergiforbrug) er underopdelt i delmål med 35 mtoe til elektricitet, 27 mtoe til varme og 18 mtoe til transportbrændstof. De direkte meromkostninger hertil er – uden indregning af fordelene mht. forsyningssikkerhed, CO2-udledning og beskæftigelse – vurderet til mellem 2,1 og 16,6 milliarder euro pr. år (afhængigt af prisudviklingen på fossil energi). Det vurderes, at biobrændstoffer til transport er dyrest, fulgt af biomasse til elproduktion, mens biomasse til varmeproduktion, som er billigst, karakteriseres som ”konkurrencedygtig”.

 

Handlingsplanen peger endvidere på de aktivitetsskabende, herunder også beskæftigelsesmæssige, effekter, der vil være i landdistrikterne af en øget anvendelse af biomasse til energi. Der peges i den forbindelse både på en øget og mere effektiv anvendelse af bi- og restprodukter fra skov- og landbrug samt potentialerne i en egentlig produktion af biomasse til energiformål.

 

Kommissionen peger i handlingsplanen på en række tværgående instrumenter, der kan medvirke til at fremme forsyningen af biomasse. Der peges eksplicit på den mulighed for støtte til dyrkningen af energiafgrøder, som blev indført med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003. Reformen banede vej for de producenter, der ønskede at dyrke flere energiafgrøder. Kommissionen lægger i handlingsplanen op til at finansiere en informationskampagne om egenskaberne og mulighederne ved energiafgrøder.

 

Kommissionen peger i handlingsplanen tillige på, at denne vil se på den lovgivningsramme, der omgiver tilladelser til genbrug af animalske biprodukter i relation til energiudvinding i form af især biogas og biodiesel. Kommissionen lægger i denne henseende vægt på, at der fastholdes et højt beskyttelsesniveau for så vidt angår dyrevelfærd.

 

Kommissionen nævner i planen endvidere EU’s landdistriktspolitik som et instrument, der kan medvirke til at fremme produktionen af biomasse, herunder gennem støtte til investeringer i eller nær landbrugsbedrifter.              

 

Den kan bemærkes, at det nye østrigske formandskab har valgt at opprioritere behandlingen af biomassehandlingsplanen i lyset af de høje oliepriser og begivenhederne for nylig vedrørende leverance af naturgas fra Rusland.

 

Formandskabet sigter på vedtagelsen af rådskonklusioner på rådsmødet for energiministre den 8. – 9. juni 2006. På rådsmødet (energi) den 14. marts 2006 vil der være en orientering om resultatet af behandlingen i rådet af landbrugsministre.

 

3.       Hjemmelsgrundlag

 

4.       Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

Da der ikke foreligger forslag til konkrete retsakter er det ikke muligt at opstille konsekvenser for dansk lovgivning.

 

5.       Høring

 

6.       Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Biomassehandlingsplanen er ikke så konkret, at det er muligt at lave andet end meget generelle konsekvensvurderinger. Mere detaljerede vurderinger kan først gennemføres, når der som opfølgning på handlingsplanen ligger konkrete forslag til retsakter på bordet.

 

Helt overordnet og i forhold til målet om en fordobling af biomasseanvendelsen er det vurderingen, at der ikke vil være statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark allerede har gjort en meget betydelig indsats på området, således at fordoblingen af biomasse­anven­delsen primært vil være et resultat af andre medlemslandes indsats. Det er i denne forbindelse en forudsætning, at Danmarks allerede gennemførte indsats bliver taget i betragtning fuldt ud.

 

Der kan forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i lyset af de eksportmulig­heder, der kan opstå for danske virksomheder, som har - eller i kraft af de igangværende tiltag for fremme af udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknologier kan opnå - en stærk markedsposition mht. biomasse­teknologi i energisektoren.

 

Herudover kan der forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbrugserhvervet af en øget satsning på at fremme udviklingen af biomasseforsyningen i kraft af de forbedrede indtjeningsmuligheder for landmændene og de afledte muligheder for merbeskæftigelse i landdistrikterne.   

 

Såfremt det i handlingsplanen fastholdes, at alle lande skal opfylde de enkelte delmål, kan en ekstra indsats for at nå et delmål vedrørende transportbrændstof få negative samfundsøkonomiske konsekvenser afhængigt af, hvilke forpligtelser de enkelte lande som opfølgning på handlingsplanen måtte blive pålagt for at nå det fælles mål. Hertil kommer eventuelle negative statsfinansielle konsekvenser, afhængigt af hvilke instrumenter, der tages i anvendelse.

 

Først når der foreligger konkrete forslag til retsakter kan de administrative konsekvenser opgøres, men det er forventningen, at de etablerede administrative procedurer mv. i henhold til den eksisterende danske lovgivning i vidt omfang vil kunne dække behovet.

 

7.       Miljømæssige konsekvenser

Det forventes, at udmøntningen af handlingsplanen vil kunne fÃ¥ en positiv virkning i forhold til miljøbeskyttelsesniveauet gennem et formindsket CO₂-udslip i Danmark og EU. I det omfang braklagt jord inddrages i produktionen, kan der dog ske øget udvaskning af nitrater og pesticider samt en forringelse af biodiversitet og andre naturværdier. Med hensyn til udslippet til luften af andre skadelige stoffer end CO₂ er anvendelsen af biomasse i stedet for fossile brændsler samlet set neutral. Handlingsplanens forslag om standarder og normer vil dog føre til, at den biomasse der anvendes, bliver anvendt pÃ¥ en miljømæssigt bedre mÃ¥de.

 

8.       Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt, at Europa overvinder sin afhængighed af fossile brændstoffer. Biomasse er et af de vigtigste alternativer, og det er nødvendigt, at man på europæisk niveau udarbejder omkostningseffektive foranstaltninger til fordel for biomasse for:

·      at drage mest mulig nytte af nationale og lokale innovationer,

·      at give et klart perspektiv for de vigtigste erhvervsgrene pÃ¥ europæisk niveau, og

·      at dele byrderne rimeligt.

Regeringen er enig heri og finder på den baggrund, at handlingsplanen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

9.       Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

10.   Regeringens foreløbige generelle holdning

 

 

 

 

 

Danmark er hermed et af de EU-lande, der har gjort mest for at fremme brug af biomasse i energiforsyningen. Dette indebærer samtidig, at Danmark har betydelige erfaringer, som kan nyttiggøres ved den omstilling, EU nu søger at opnå. Det er derfor i Danmarks interesse, at omstillingen gennemføres med fokus på effektivitet, hvor danske virksomheder har en særlig kompetence, hvilket i særlig grad vil kunne tilgodese danske virksomheder.

 

Dansk erhvervslivs særlige kompetencer på dette område vedrører især anvendelse af biomasse til varme- og kraftvarmeproduktion med høj effektivitet både energimæssigt og økonomisk. Anven­delse af halm er et dansk speciale, som må forventes i stigende grad bliver interessant blandt andet i resten af EU. Denne interesse vil yderligere forstærkes, hvis den samlede indsats på EU-plan øges. Også indenfor biogas og produktion af biobrændstoffer har danske virksomheder betydelige kompetencer og erhvervsmæssige aktiviteter.

 

 

 

 

Da regeringen arbejder for at afvikle den fælles landbrugsstøtte, er det vigtigt, at eventuelle initiativer ikke i realiteten primært får karakter af indirekte landbrugsstøtte finansieret af skatteyderne eller energiforbrugerne uden håndgribelige, omkostningseffektive fordele for miljø og energiforsyningssikkerhed.

 

Fra dansk side finder man, at flere af de foreslåede fremgangsmåder til fremme af biomasse rejser en række spørgsmål af samfundsøkonomisk, fiskal, landbrugs- og handelspolitisk karakter, som må undersøges nærmere. Det gælder fx forslag om nedsat momstakst for levering af fjernvarme, skattemæssige incitamenter for køretøjer indrettet til anvendelse af biobrændstof, samt særlige vilkår for import af bioethanol.

 

11.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. januar og den 10. februar 2006, forud for rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den 23. januar og den 20. februar 2006.

 

 

 

 

 

 

Meddelelse fra Kommissionen – En EU strategi for biobrændstoffer (”biobrændstofstrategien”)

KOM(2006) 34.

 

Revideret notat

 

1.       Resumé

 

På rådsmødet vil der blive orienteret om arbejdet med bioenergi i rådet af landbrugsministre.

 

2.       Baggrund

Biobrændstofstrategien ligger i direkte forlængelse af Kommissionens generelle handlingsplan for anvendelse af biomasse til energiformål, KOM(2005) 628 af 7. december 2005. Strategien skal desuden ses i relation til sukkerreformen.

 

Den formelle behandling af biomassehandlingsplanen i rådsregi vil finde sted i energidelen af rådsformationen Transport, Telekommunikation og Energi, som holder sit næste møde den 8. – 9. juni 2006. Planen blev modtaget positivt af medlemsstaterne på landbrugsrådsmødet den 23. januar 2006 samt på mødet i energigruppen den 24. januar 2006.

 

 

3.       Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant, da der ikke er tale om et konkret lovgivningsforslag.

 

4.       Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om lovgivningsforslag, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant. Kommissionen anfører ingen bemærkninger vedrørende overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5.       FormÃ¥l og indhold

I biomassehandlingsplanen konkluderer Kommissionen, at en fordobling af biomasseanvendelsen fra 2002 til 2010 er nødvendig, og det noteres, at dette vil indebære fordele for unionen i form af øget forsyningssikkerhed blandt andet mht. olie, reduceret udledning af drivhusgasser, jf. Kyoto-aftalen, samt øget beskæftigelse især i landdistrikterne.

 

 

Biobrændstofstrategien sigter på at:

·        fremme biobrændstoffer yderligere i EU og udviklingslandene samt sikre, at produktion og anvendelse er globalt miljøvenlig og bidrager til opfyldelsen af mÃ¥lene i Lissabon Strategien,

·        berede vejen for omfattende anvendelse af biobrændstoffer ved at forbedre omkostningseffektiviteten gennem optimeret dyrkning af dedikerede afgrøder og forskning i nye produktionsteknologier samt støtte til markedsindtrængen ved opskalering af demonstrationsprojekter og fjernelse af tekniske barrierer,

·        undersøge mulighederne for, at udviklingslande, herunder de, der pÃ¥virkes af EU’s sukkerreform, kan producere biobrændstof-afgrøder og biobrændstoffer, samt definere den rolle EU kunne spille i at understøtte udviklingen af bæredygtig biobrændstofproduktion.

 

Biobrændstoffer til transport kan direkte erstatte fossile brændstoffer og kan forholdsvist nemt indpasses i brændstofforsyningssystemet. Kommissionen vurderer, at de eksisterende første generations teknologier, hvor biobrændstoffer produceres på fødevare- og foderemner, aktuelt ikke er omkostningseffektive. Alligevel forventer Kommissionen, at fordelene ved at stimulere udviklingen vil overstige omkostningerne. Kommissionen ser udbygning af markedet for de nuværende første generations teknologier som et nødvendigt mellemkommende skridt, der dels vil effektivisere disse teknologier, dels stimulere udviklingen af anden generations teknologierne, der bl.a. udnytter halm og andre organiske restprodukter samt græsser, træ osv.

 

Der foreslås en strategisk tilgang til de tværgående, komplekse og dynamiske problemstillinger. Virkningerne skal omhyggeligt overvåges med henblik på løbende modifikationer. Kommissionen vil tage politiske initiativer på 7 områder. Kommissionen vil således

 

A. Stimulere efterspørgslen efter biobrændstoffer

·        I henhold til biobrændstofdirektivet (2003/30/EF) skal Kommissionen i 2006 fremlægge en rapport om direktivets implementering, herunder om behovet for eventuel revision af direktivet. Kommissionen vil behandle spørgsmÃ¥lene om

§         Nationale mÃ¥lsætninger for biobrændstoffer. Med vedtagelsen af det nuværende biobrændstofdirektiv i 2002 afviste RÃ¥det Kommissionens oprindelige forslag om bindende mÃ¥l. I stedet rummer direktivet referenceværdier for biobrændstoffernes markedsandel pÃ¥ 2 pct. ultimo 2005 og 5¾ pct. ultimo 2010. Medlemsstaterne skal selv fastsætte vejledende nationale mÃ¥l, der kan afvige herfra i henhold til bestemmelser i direktivet. Kommissionen skønner, at hvis alle medlemsstater lever op til deres nationale vejledende mÃ¥l, vil biobrændstofandelen i hele EU udgøre 1,4 pct. i 2005, hvilket i sig selv ville være en markant vækst fra 0,6 pct. i 2003.

§         PÃ¥bud til olieselskaberne om salg af biobrændstoffer som alternativ til at stimulere efterspørgslen ved afgiftsfordele til biobrændstoffer. Afgiftsfordele er i praksis vanskelige at hÃ¥ndtere pÃ¥ grund de stærkt fluktuerende brændstofpriser.

§         Krav om certificering af, at dyrkningen af energiafgrøderne til biobrændstofferne lever op til minimumskrav om bæredygtighed. Ordningen udformes, sÃ¥ den ikke diskriminerer mellem hjemlig produktion og import.

·        Anspore medlemsstaterne til at favorisere anden generations biobrændstoffer ved pÃ¥bud om salg af biobrændstoffer.

 

B. Sikre miljøfordele

·        Overveje hvordan biobrændstoffer kan indgÃ¥ i CO₂-reduktionsmÃ¥lene for køretøjer, idet der bygges videre pÃ¥ aftalerne med bilindustrien om CO₂-udslip fra nye køretøjer.

·        Undersøge metoder til at sikre optimale drivhusgasreduktioner fra biobrændstoffer og vurdere muligheden for en certificeringsordning til sikring af biobrændstof-afgrødernes bæredygtige oprindelse i EU og tredje lande.

 

C. Udvikle produktion og distribution

·        Anspore medlemsstater og regioner til at tage højde for fordelene ved biobrændstoffer i egnsudviklingspolitikken.

·        Undersøge de tekniske begrundelser eventuelle barrierer for introduktionen af biobrændstoffer, og overvÃ¥ge at der ikke diskrimineres mod biobrændstoffer.

 

D. Forøge udbuddet er biobrændstof-afgrøder

·        Vurdere mulighederne for udvinding af bioethanol af korn fra de eksisterende interventionslagre.

·        Vurdere energiafgrødeordningen ved udgangen af 2006.

·        OvervÃ¥ge virkningen af biobrændstof-efterspørgslen pÃ¥ forsyning og priser pÃ¥ afgrøder, biprodukter og fødevarer i EU og udviklingslandene.

·        Lette udnyttelsen af træ og organisk affald, herunder animalsk affald, til produktion af biobrændstoffer.

 

E. Forøge handelsmulighederne

·        Undersøge fordele og ulemper ved særlige toldkoder for biobrændstoffer.

·        Sikre at markedsadgangen for importeret bioethanol ikke forringes.

·        Sikre en balanceret hensyntagen til sÃ¥vel EU's producenter som fremmede producenter under de løbende internationale handelsforhandlinger.

·        ForeslÃ¥ at biodieselstandarden EN 14214 udvides til at omfatte biodiesel produceret pÃ¥ flere vegetabilske olier og tillade, at ethanol kan erstatte methanol ved produktion af biodiesel.

 

F. Understøtte udviklingslandene

·        Sikre at støtteforanstaltninger til de u-lande, der er omfattet af Sukker Protokollen og pÃ¥virkes af EU’s sukker reform, kan benyttes til udvikling af bioethanolproduktion.

·        Udvikle en sammenhængende bistandspolitik med hensyn til udvikling af u-landes potentiale for at producere biobrændstoffer samt undersøge, hvordan EU bedst kan medvirke til udvikle bæredygtig produktion af biobrændstoffer.

 

G. Støtte forskning og udvikling

·        Fortsat støtte udviklingen af en brancheledet biobrændstof teknologi platform

·        Prioritere forskning i bioraffinaderier, der udnytter hele biomassen, og i anden generations produktionsteknologier. Forslagene til det 7. Rammeprogram (2007-2013) prioriterer biobrændstoffer.

 

6.       Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

 

7.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der ikke foreligger forslag til konkrete retsakter, er det ikke muligt at opstille konsekvenser for dansk lovgivning.

 

I sin nuværende udgave rummer biobrændstofdirektivet (2003/30/EF) ikke bindende mÃ¥l for den enkelte medlemsstats anvendelse af biobrændstoffer. Der er ikke noget dansk pÃ¥bud om salg af biobrændstoffer, men biobrændstoffer er i Danmark fritaget for de CO₂-afgifter, der pÃ¥hviler benzin og diesel. EU-medholdeligheden af denne afgiftsfordel er hjemlet i energibeskatningsdirektivet 2003/96/EF. I henhold til direktivets artikel 16 stk. 6 bortfalder medlemsstaternes muligheder for at give afgiftsfordele til biobrændstoffer (uden enstemmig beslutning i RÃ¥det), sÃ¥fremt der i EF-lovgivningen indføres retligt bindende forpligtelser til, at medlemsstaterne markedsfører en minimumsmængde biobrændstoffer.

 

Leverandørerne til det danske brændstofmarked skal overholde Miljøstyrelsens brændstofbekendtgørelse nr. 884 af 3. november 2003, som udmønter kravene i brændstofkvalitetsdirektivet.

 

Såfremt der senere foreslås og vedtages konkrete ændringer af biobrændstofdirektivet og brændstofkvalitetsdirektivet skal disse implementeres i dansk lov.

 

8.       Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Biobrændstofstrategien er ikke så konkret, at det er muligt at lave andet end meget generelle konsekvensvurderinger. Mere detaljerede vurderinger kan først gennemføres, når der som opfølgning på strategien ligger konkrete forslag til retsakter på bordet.

 

 

Såfremt det senere foreslås og vedtages, at den enkelte medlemsstat skal anvende en bestemt mængde biobrændstoffer, vil det få negative samfundsøkonomiske konsekvenser, så længe biobrændstoffer som nu er væsentligt dyrere end benzin og olie. Hertil kommer eventuelle negative statsfinansielle konsekvenser afhængigt af hvilke instrumenter, der tages i anvendelse. Den fortsatte teknologiske udvikling især vedrørende anden generationsteknologierne og fortsat høje eller stigende oliepriser kan imidlertid ændre billedet. Den tværministerielle arbejdsgruppe om alternative drivmidler i transportsektoren skal inden udgangen af 2006 bl.a. fremlægge forslag til styrkelse af teknologiudviklingen og undersøge perspektiverne for omkostningseffektiv anvendelse af alternative drivmidler.

 

 

Udmøntningen af strategien vil kunne fÃ¥ en positiv virkning i forhold til miljøbeskyttelsesniveauet gennem et formindsket CO₂-udslip i forhold til en situation med mindre brug af biobrændstoffer. I det omfang braklagt jord inddrages i produktionen med de aktuelle biobrændstof (første generations) teknologier, kan der dog ske øget udvaskning af nitrater og pesticider samt en forringelse af biodiversitet og andre naturværdier, som afhænger af den konkrete arealanvendelse og placering. Strategiens forslag om miljøcertificering kan dog føre til, at biobrændstofferne og biobrændstof-afgrøderne produceres pÃ¥ en miljømæssigt bedre mÃ¥de.

 

Såfremt de nuværende overgrænser for indholdet ethanol i benzin og biodiesel i diesel hæves, kan det skabe tekniske problemer for nogle køretøjer.

 

Vedtagelse af Kommissionens direktivforslag KOM(2005) 634 af 21. december 2005 om fremme af mere miljøvenlige køretøjer i vejtransporten ville indebære, at en vis andel tunge offentlige køretøjer (herunder privat opererede busser til kollektiv transport) skal være mere miljøvenlige køretøjer som defineret i den europæiske standard EEV. Med indførelse af Euro 5 normen for nye lastbiler og busser, der indregistreres fra og med oktober 2009, vil der ikke være nogen væsentlig miljømæssig forskel til EEV standarden. Betydningen af direktivforslaget ligger således formentlig i, at EEV-standarden senere ville kunne strammes, herunder på en måde som direkte eller indirekte indebar anvendelse af biobrændstoffer i de nævnte køretøjer.

 

Med hensyn til udslippet til luften af andre skadelige stoffer end CO₂, er anvendelsen af biobrændstoffer i stedet for fossile brændstoffer samlet set neutral. Hvis der foreslÃ¥s og vedtages en højere overgrænse for damptryk i benzin, der indeholder ethanol, vil det isoleret medføre et større udslip af flygtige organiske forbindelser (VOC).

 

 

9.       Høring

 

10.   Regeringens foreløbige generelle holdning

 

11.   Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

12.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. februar 2006 med henblik på rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 20. februar 2006.