PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2005-06, Det Energipolitiske Udvalg 2005-06
KOM (2005) 0265 Bilag 3, EPU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Folketingets Energipolitiske Udvalg

The European Commission

Commissioner Andris Piebalgs

Rue de la Loi 200

B – 1049 Bruxelles

Belgium

28. februar 2006

Ref. 05-001323-39

Høringssvar vedr. grønbog om energieffektivitet

Det danske parlament, Folketinget, har behandlet Kommissionens grønbog om

energieffektivitet, KOM (2005) 0265. Folketingets Energipolitiske Udvalg har

udarbejdet en udtalelse til grønbogen, som Folketingets Europaudvalg efter-

følgende har tilsluttet sig på udvalgsmødet fredag den 17. februar 2006.

Folketingets udtalelse:

Kommissionen bør have stor ros for grønbogen og for at give høj prioritet til

øget energieffektivitet. Energibesparelser er generelt det billigste virkemiddel

til at opnå reduktion i udslippet af drivhusgasser. Øget energieffektivitet i så-

vel forbrugs-, produktions- som transmissionsleddet vil desuden mindske

EU’s afhængighed af import af fossile brændsler. En afhængighed, der for ti-

den er aktualiseret ved problemerne med transport og forsyning med naturgas

i EU’s østlige nærområder/Rusland.

Bedømt ud fra danske tal er potentialet på 20 pct. sat i den lave ende. I Dan-

mark er det samfundsøkonomiske potentiale beregnet til 24 pct. frem til 2015

og det privatøkonomiske potentiale til 42 pct. inden for samme periode. Dette

skal desuden ses på baggrund af, at Danmark har en af de laveste energiinten-

siteter i EU (ekskl. transportsektoren). Udvalget vil derfor opfordre Kommissi-

onen til at foretage yderligere undersøgelser af potentialet for øget energieffek-

tivitet i EU.

En sådan vurdering kunne med fordel tilrettelægges, så den også belyser den

økonomiske effekt af mindre udslip af drivhusgasser og mindre udslip af an-

dre stoffer til det omgivende miljø (NO

’er, partikler, tungmetaller m.v.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

Udvalgene støtter, at der opstilles bindende

minimumsmål

for besparelser og ef-

fektiviseringer i produktion, transmission og forbrug på EU-niveau for med-

lemslandene og for alle sektorer. Det danske besparelsesmål på 1,7 pct. pr. år

kunne være udgangspunktet; men kan – med endog meget stor sandsynlighed

– være mere ambitiøst på EU-plan, jf. betragtningerne ovenfor.

Langsigtede, faste og bindende målsætninger vil gøre energibesparelser og

energieffektiviseringer mere attraktive for investorer, end hvis der er tale om

pejlemærker eller indikative mål. Kommissionen opfordres til at sikre, at det

ved fornyelsen af mandatet for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i 2006

gøres så klart som muligt, at øget energieffektivitet skal prioriteres i bankens

udlånsvirksomhed.

Der bør særlig på

transportområdet

fastlægges standarder for motorer og

brændstoffer baseret på bedst tilgængelig teknologi med hensyn til energief-

fektivitet, CO

-effektivitet og emission af andre forurenende stoffer (partikler,

, svovl, VOC’er, kræftfremkaldende, sundhedsskadelige og drikkevands-

truende stoffer m.v.). Frivillige aftaler med bilproducenterne er ikke tilstrække-

lige. Det er oplagt, at Kommissionen bør fastsætte høje standarder for mini-

mumkrav til køretøjers dæk af hensyn til køretøjernes energiforbrug og sikker-

hed samt til partikelforurening fra dækkene.

Generelt bør

standarder

styrkes gennem ECO-design-direktivet. Kravene til

energiforbrugende produkter bør fastlægges for perioder på 5 år ad gangen,

hvorefter kravene øges. Der bør foretages en klar og gennemskuelig mærk-

ning, f.eks. efter en A-G skala på samme måde som for hårde hvidevarer, og

med forbud mod markedsføring af den ringeste fjerdedel af standarderne ved

hver revision.

Det bør vurderes, om

-kvotedirektivet

kan justeres, så det i højere grad end

nu understøtter øgede investeringer i vedvarende energi (VE) og energieffekti-

viseringer.

Kommissionen bør fortsat understrege behovet for at styrke det

offentlige ind-

købs

potentiale til at skubbe nye teknologier det sidste stykke ind på markedet.

De offentlige indkøberes indsats vil herved konkret kunne medføre forbedrin-

ger – også på budgetter i andre dele af det offentlige, herunder sundhed, miljø,

vedligeholdelse m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

Kommissionen bør stærkt opfordres til at styrke forskning og udvikling (F&U)

i energibesparelser, energieffektivisering og VE – og meget gerne på bekost-

ning af den del af EU’s nukleare bevillinger, der ikke direkte har med nuklear

sikkerhed at gøre.

Bygningers energiforbrug

har et særligt stort besparelsespotentiale. Direktivet

om bygningers energimæssige ydeevne er et klart fremskridt, og det er et klart

fremskridt, at der nu opereres med energirammer, hvilket giver fleksibilitet til

bl.a. at inddrage VE-anlæg i nye bygninger. Nye low-carbon-bygninger kan få

en meget gunstig indvirkning på hele byggebranchen. Men da det helt store

energiforbrug foregår i eksisterende bygninger, er det vigtigt, at der sker en

overvågning af, hvorvidt de nye standarder også slår igennem ved renoverin-

ger i eksisterende bygninger. Udvalget vil derfor opfordre til, at der foretages

en systematisk udveksling af oplysninger om ”best practice”. Det bør desuden

overvejes at stramme kravene til renoveringer, så EU får maksimal gavn af det

store effektiviseringspotentiale.

Kommissionen bør således opfordres til ikke at lade sig binde af konventionel-

le definitioner af energibesparelser og energieffektivitet, når den udarbejder en

handlingsplan for energieffektivitet. Solceller og solvarme er i bogstaveligste

forstand primær energi (skal ikke forbi planter, vindmøller eller lagres i milli-

oner af år, før den kan bruges) og bør derfor fremmes som en del af energief-

fektivitetsindsatsen.

Med venlig hilsen

Elisabeth Arnold

Formand for Europaudvalget

Eyvind Vesselbo

Formand for Det Energipolitiske Udvalg