Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om energibesparelser i bygninger 1. Indkomne høringssvar Udkast til bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger blev sendt i ekstern høring den 18. november 2005 til en bred høringskreds. Høringsfristen udløb den 2. december 2005. Energistyrelsen har modtaget i alt 35 høringssvar, hvoraf 17 har tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til bekendtgørelsen. Det dr   ejer sig om Beskæftigelsesministeriet, Bygherreforeningen, Danmarks Lejerforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Ejendomsforeningen Danmark, ELFOR, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Erhvervs  - og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forbrugerrådet, KTO  – Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet og VE- Leverandørerne. ./.    I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar (vedlagt). Ud over de ændringer af bekendtgørelsen, der er foretaget på baggrund af høringssvarene, er der på en række punkter foretaget uddybninger og tydeliggørelser af bekendt gørelsens bestemmelser. 2. Generelle kommentarer Moms Foreningen af Rå dgivende Ingeniører  (FRI) og Dansk Byggeri ønsker , at det præciseres i bekendtgørelsen , om de anførte beløb er inkl. eller ekskl  . moms. Der opkræves ikke moms af gebyrer i henhold til   bekendtgørelsen. For så vidt angår honorarer, er de nævnte beløb inkl. moms. Bekendtgørelsen er præciseret, således at det fremgår, at alle honorarbeløb er inkl. moms. N O T AT 17. februar 2006 j.nr. 030203/30010-0045 ref. Thk Side 1/7

Side 2/7 Hjemmelshenvisning Rigsrevisionen er af den opfattelse at hjemmelshenvisningen til lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 31 bør slettes, idet der ikke er tale om delegation af myndighedsopgaver til FEM - sekretariatet, men alene om køb af tjenesteydelser. Som følge heraf kan § 20 i bekendtgørelsesudkastet tillige udgå. Bekendtgør elsen er ændret   i overensstemmelse hermed. Fastlæggelse af gebyrer Registreringsudvalget for Energimærkning af små     ejendomme anfører , at udvalget forudsætter  , at gebyrerne er fastlagt, således at økonomien hviler i sig selv. Det fremgår af bekendtgørelse  ns § 10, at gebyrerne reguleres i henhold til Statens Budgetvejledning, hvis gebyrindtægterne ikke svarer til Energistyrelsens langsigtede gennemsnitsomkostninger fordelt på de enkelte eftersyns - og mærk  ningsordninger. Angivelse af priser for ydelser Tekniq mener, at det uhensigtsmæssigt  , at der flere steder er angivet priser for ydelser, der ikke er beskrevet nærmere   i bekendtgørelsen . De ydelser, der skal leveres, er nærmere specificeret i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, bekendtgørelse  om energimærkning af bygninger, bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger samt retningslinjer fastsat af Energistyrelsen i form af vejledninger og håndbøger. 3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Gebyr for energikonsulenter, jf. § 1 FRI vurderer at gebyret på kr.  500, jf. stk. 5, pr. energimærkning   af flerfamiliehuse/handel, service og offentlige bygninger er for højt. Desuden mener foreningen, at det er ulogisk, at der er forskel på  gebyret for energimærkning af e  nfamiliehuse (kr. 175) og for energimærkning af flerfamiliehuse/handel, service og offentlige bygninger (kr. 500), idet arbejdsbyrden for Energistyrelsen og FEM-sekretariatet må forventes at være den samme. Gebyrerne er forskellige, fordi udgiften til kvalitetssikring pr. mærke   i ordningen for energimærkning af flerfamiliehuse/handel,   service og offentlige bygninger skønnes at være større end i ordningen  for mærkning af enfamiliehuse. bekendtgørelsens § 10, hvorefter der kan ske en efterregul ering af gebyrerne. FRI mener herudover, at det bør præciseres om konsulenter, der er beskikkede for både flerfamiliehuse og handel, service og offentlige bygninger, skal betale et grundgebyr på kr. 1.000 for hver bygningskategori, eller om gebyret på kr.  1 .000 dækker beskikkelse i begge bygningskategorier. Konsulenterne opdeles i to grupper. Den ene gruppe kan foretage energimærkning af enfamiliehuse. Den anden gruppe kan foretage energimærkning af flerfamiliehuse, handel og service og offentlige bygninger. Der skal betales et grundgebyr på 1 .000 kr. pr. år for at være

Side 3/7 beskikket i hver gruppe. Hvis den samme konsulent beskikkes i begge grupper, skal der betales gebyr for hver gruppe. Bekendtgørelsen  er præciseret på dette punkt   . Foreningen af bygningssagkyndige og Energikonsulenter i Danmark (FBE) ønsker , at omkostningerne i forbindelse med energimærkningen alene baseres   på et fast beløb pr. energimærkning   og ikke tillige baseres på et grundbeløb   – om nødvendigt må prisen pr. mærkning   hæves. Det er efter   FBE’s opfattelse ikke muligt at kalkulere en konkret og fornuftig pris, når der er et grundbeløb. Gebyrstrukturen i bekendtgørelsen er udformet på en sådan måde, at den afspejler omkostningsstrukturen. Der vil være grundomkostninger til FEM  -sekretariatet, der er uafhængige af aktivitetsniveauet.   Under hensyn til dette er bekendtgørelsen ikke ændret. Gebyr for tekniske eksperter, jf. § 2 Advokatrådet  foreslår, at det i § 2 præciseres, om der for flere godkendelser i stk. 2 og 3 skal betales samme beløb, so m for første godkendelse eller om beløbet kun skal være det halve. Bekendtgørelsen er  præciseret   på dette punkt. Betaling for mærkater, jf. § 3 Dansk Energibranche Forening (DEBRA) mener, at det er uhensigtsmæssigt med en ordning, hvor nummeret på mærkat   erne, der anvendes ved mærkning af kedler,   er fortrykt på det klistermærke  , der påføres kedlen  .DEBRA   forudser problemer, hvis nummeret ikke bliver korrekt overført fra mærka   t til rapport. DEBRA foreslår desuden system med elektronisk køb af nummer serier via FEM-sekretariatets hjemmeside. Ordningen med mærkater påtrykt et løbenummer har været anvendt i den hidtidige OR  - ordning. Bekendtgørelsen om eftersyn af kedel - og varmeanlæg i bygninger stiller imidlertid ikke krav om, at mærkat  erne er nummereret på forhånd. Der    er således  intet til hinder for at indføre en ordning, hvor numrene påføres mærkaterne efterfølgende. Det overvejes p.t., hvilken model, der er den mest hensigtsmæssige. Risikoen for at den tekniske ekspert overfører et  forkert nummer til rapporten vurderes at vær på mærkaten eller ej. Der arbejdes p.t. på at skabe mulighed for  on - line bestilling og betal ing af mærkater   eller nummerserier. Deltagerbetaling for optagelseskurser og introduktionskurser, jf. § 4 DEBRA, DS Håndværk & Industri, For   eningen for Energi & Miljø,  Olie- og gasbrænder   –  Service Sammenslutningen (OSS) og Tekniq anfører alle , at beløbet på kr. 3.500 er for højt. DEBRA foreslår, at gebyret baseres på den faktuelle   kostpris for det enkelte kursus og med højeste gebyr på kr. 2  .000 for et heldagskursus. DS Håndværk & Industri    mener, at det ikke er rimeligt at sidestille energikonsulenter og tekniske eksperter med hensyn til beløbet, der skal betales, fordi der er tal e om forskellige kursusforløb.

Side 4/7 Beløbet på kr. 3  .500 er fastsat med udgangspunkt i skøn over , hvad et gennemsnitligt kursus for en energikonsulent vil koste. Et kursus for en teknisk ekspert forventes de rimod at være forbundet med væsentligt færre omkostninger. Bekendtgørelsen er derfor ændret således at det fremgår , at beløbet på kr. 3  .500 er et maksimumbeløb.  Kursusgebyret vil blive fastsat så det afspejler omkostningerne til afholdelse af kurserne.   Dansk Byggeri og Tekniq påpeger , at det bør fremgå a  f bestemmelsen, hvor mange kursusdage á kr. 3.500, der er berammet, samt om gebyret dækker samtlige omkostninger forbundet med kurset. Tekniq ønsker  desuden en beskrivelse af kursernes indhold. Det er ikke muligt på forhånd at specificere de forskellige k   ursers længde og indhold. Dette vil afhænge af den enkelte ordning samt af, hvilke   efteruddannelsesbehov der viser sig. FEM-sekretariatets opkrævning af gebyrer, jf. § 6 FBE ønsker , at det indbetalte gebyr tilbagebetales til konsulenten ved afslag på ansø  gning om beskikkelse og genbeskikkelse. Da omkostningerne i forbindelse med sagsbehandling af en ansøgning stort set er de samme uanset, om der gives afslag på ansøgning eller om ansøgningen imødekommes, vil det indbetalte beløb ikke blive tilbagebetalt . Regulering af gebyrerne, jf. § 10 Dansk Byggeri, FRI og Rigsrevisionen anfører , at bestemmelsen er uklar. FBE mener, at den er for vidtgående og bør udgå. Bestemmelsen er blevet præciseret  , så den nu er mere  klar. Det er sædvanlig praksis, at gebyrer op  krævet ved udførelse af myndighedsarbejde reguleres i henhold til Statens Budgetvejledning. Dette betyder, at eventuelle effektiviseringsomkostninger vil komme konsulenterne til gode i form af lavere gebyrer. Honorar i forbindelse med energimærkning, jf.   § 11 Andelsboligforeningernes Fællessekretariat   (ABF), FBE og OBH-Gruppen A/S påpeger alle, at de angivne maksimalhonorarer er utilstrækkelige i forhold til opgavernes omfang. Dette kan føre til mangelfuldt arbejde.  FBE foreslår honorarstørrelser på henhol   dsvis kr. 4.500 kr. 5.600 og kr. 8.000. Foreningen for Energi & Miljø og Jyske Grundejerforeninger  anfører , at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte maksimale honorarstørrelser i bekendtgørelsen . ABF er af den opfattelse, at der bør fastsættes maksim   ale honorarstørrelser uanset ejendomskategori, bl.a. under henvisning til, at ordningen ifølge lovbemærkningerne skal være omkostningseffektiv. Bosam og Dansk Ejendomsmæglerforening   ønsker , at der fastsættes maksimale honorarstørrelser for mærkning af fle   rfamiliehuse. Bosam anfører, at k onkurrencen ikke vil øges, fordi den rette incitamentsstruktur ikke er til stede. Den pris , der aftales, vil ingen

Side 5/7 indflydelse have på udlejers økonomi, da alle udgifter til ordningen fratrækkes over varmeregnskabet. Der åb nes desuden op for skjulte yderligere ydelser ud over energimærkning på fakturaen fra konsulenten. Lejerne har ingen mulighed for at kontrollere om der er skjulte ydelser, medmindre der er fastsat maksimumpriser. For så vidt  angår  honorarernes størrelser , er der taget udgangspunkt i de honorarer, som gjaldt i den tidligere ordning for energimærkning af små ejendomme. Energistyrelsen har    fået foretaget undersøgelse n ”  Tidsforbrug ved energimærkning af enfamiliehuse  ”, der viser  , at disse honorarstørrelser ge nerelt er dækkende for det arbejde, der skal udføres. Det fremgår af  bemærkningerne til   lov om fremme af energibesparelser at muligheden for at fastsætte honorarer i form af maksimale satser for forbrugernes betaling for udførelse af energimærkning og eft  ersyn af tekniske anlæg   forventes at blive brugt for visse typer af energimærkning og eftersyn, hvor brugerne ikke kan forventes at have tilstrækkelige muligheder for selv at forhandle eller sikre rimelige priser, f.eks. ved energimærkning af enfamiliehuse eller kontroleftersyn af kedelanlæg eller ventilations  - og klimaanlæg.   Det fremgår endvidere, at det f or større bygninger og for professionelle brugere forventes , at en fri prisdannelse vil give de laveste priser og de mest hensigtsmæssige prisstrukturer.   Det er disse betragtninger, der udmøntes i nærværende bekendtgørelse. Bekendtgørelsen ændres dog således, at der også  fastsættes maksimale honorarer for energimærkning af   flerfamiliehuse under 500 m2. For så vidt angår lejernes mulighed for at kontrolle   re konsulenternes ydelser, fremgår det af henholdsvis § 34 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger og § 24 i bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæ  g i bygninger, at hvis en energimærkning af en ejendom eller et lovpligtigt eftersyn af kedel- og varmeanlæg udføres i forbindelse med andet arbejde, skal konsulenten eller det registrerede firma drage omsorg for, at det af fakturaen til ejeren m.fl. klart fremgår, hvad omkostnin gen til energimærkningen eller   det lovpligtige eftersyn har været. FBE mener i øvrigt , at man bør vente med at fastsætte priser f   or mærkning af   nye bygninger, til opgaven er kendt. Det er væsentligt, at der er fastsat maksimale honorarer ved ordningens ikrafttræden. Energistyrelsen vil imidlertid løbende følge udvikli  ngen, og honorarerne vil indgå i den generelle evaluering, der ifølge bemærkningerne til lov om fremme af energibesparelser i bygninger skal foretages efter 3-5 år . Om nødvendigt vil der blive foretaget ændringer af bekendtgørelsen. Registreringsudvalget for E nergimærkning af små ejendomme foreslår , at honoraret beregnes på grundlag af det areal, som energikonsulenten har registreret for ejendommen i stedet for det oplyste BBR-areal, da de to kan variere meget. Der er behov for, at honoraret beregnes på e t entydigt grundlag. Et sådant entydigt grundlag er det oplyste BBR-areal.  Det vil ikke være administrer  bart at tage udgangspunkt i det areal, som energikonsulenten har registreret for ejendommen.

Side 6/7 FRI og Foreningen for Energi & Miljø  finder det positivt, at konsulenter og konsulentfirmaer frit kan fastsætte honorarer for mærkning af flerfamiliehuse og af handel, service og offentlige bygninger. Mulighed for forhøjelse af honorarer, jf. § 12 FRI anfører , at formuleringen af bestemmelsens nr. 1 er tvetydig, og at anden sætning i nr. 1 er uforståelig. Foreningen anser det for positivt, at der ydes tillæg for ældre ejendomme, men anbefaler, at grænsen sættes til 1962, hvor det første landsdækkende (excl. København og Frederiksberg) bygningsreglement blev udgivet. Bekendtgørelsens § 12, nr. 1, er rettet, så den tvetydige sætning udgår. Aldersgrænsen for, hvornår der kan opkræves tillæg til en energimærkning er koordineret med bekendtgørels en om huseftersynsordningen. Aldersgrænsen   og størrelsen på tillægget er desuden i overensstemmelse med resultatet af undersøgelsen ’Tidsforbrug ved energimærkning af enfamiliehuse’, der viser at tidsforbruget af mærkning af huse fra før 1940 er højere end for huse opført på et senere tidspunkt. Reduktion af honorarer, jf. § 13 FRI finder det unaturligt, at reduktionen under energimærkningsordningen skal være kr. 500, når den under huseftersynsordningen er på kr. 300 (excl. moms). Reduktionen bør fordeles ligeligt på de 2 ordninger. En samlet reduktion på kr. 800 (eller kr.   1000) forekommer efter FRI’s opfattelse urimelig høj. Den samlede reduktion i honoraret skønnes  at være rimelig.   Givet de tidsmæssige gevinster og samdriftsfordele der vil være ved at udføre energimærkning og huseftersyn samtidig. Det er ikke tilsigtet, at beløbene e r forskellige i de to ordninger. Det er derfor koordineret med Erhvervs- og Byggestyrelsen at reduktionen fordeles ligeligt på de to gebyrer  med kr. 400 inkl. moms i hver ordning.Bekendtgørelsen er ændret i overensstemmelse hermed. Honorar i forbindelse med eftersyn af kedel- og varmeanlæg, jf. § 15 DEBRA, DS Håndværk & Industri, FRI og Tekniq    anfører , at maksimalhonorarerne er utilstrækkelige i forhold til opgavernes omfang, når det tages i betragtning at honoraret skal dække omkostninger i   forbindelse med tilsynet i form af løn, udstyr, instrumenter, kørsel, ventetid, administration, parkering, fortjeneste, indberetning osv. Det lave gebyr vil føre til mangel på eksperter og dårlig kvalitet. DS Håndværk & Industri    foreslår at beløbet   på  kr. 600 hæves til kr. 750 (inkl. moms). Tekniq vurderer at et gennemsnitligt syn vil koste mellem kr. 900 -1.000. Det skønnes , at de anførte maksimum honorarer er rimelige. Energistyrelsen vil dog følge udviklingen, og honorarernes størrelser vil blive evaluer et. Tekniq efterlyser en angivelse af, hvad det regelmæssige syn forventes at indeholde. Indholdet af det regelmæssige syn vil fremgå af den vejledning, som    Energistyrelsen forventer at udstede i marts 2006 .

Side 7/7 DEBRA anfører at der ikke bør være maksimalho norarer for eftersyn, konkurrencen vil medføre de bedste priser. Der henvises til bemærkningerne   vedrørende h onorar i forbindelse med energimærkning ovenfor. Bekendtgørelsen er dog ændret   , således at maksim umhonorarerne alene vedrører eftersyn af oliefyrede kedelanlæg samt fastbrændselskedler under 100 kW . Klageadgang, jf. § 19 FBE anser det for uheldigt at afgørelser truffet af Energistyrelsen ikke kan påklages til Energiklagenævnet eller transport  - og energiministeren. Dette kan medføre unødvendige omkostninger til anlæggelse af retssag ved domstolene. Afskæringen af klageadgangen til Energiklagenævnet og transport- og energiministeren er en videreførelse af tidligere regler. Under hensyn til , at bekendtgørelsens regler  ikke åbner mulighed for skønsmæss   ige afgørelser, er der ikke fundet behov for at give adgang til  at påklage af Energistyrelsens afgørelser.