Meddelelse fra Kommissionen –  Handlingsplan for biomasse - Landbrugsaspekter KOM(2005) 628 Revideret notat Resumé Kommissionens forslag til handlingsplan for biomasse tager sit udgangspunkt i behovet for en forstærket indsats, i lyset af at det ikke ser ud til, at EU vil opfylde målsætningen fra 1997om en fordobling af vedvarende energi fra 6 % til 12 % pr. 2010. Fordelene ved at gøre en ekstra indsats for biomasseanvendelsen er øget energiforsyningssikkerhed, reduktion af drivhusga s- emissionerne og øget beskæftigelse især i landdistrikterne. Kommissionen foreslår en fordo b- ling fra 2002 til 2010 af biomasseanvendelsen. Denne målsætning er underopdelt i delmål for anvendelsen af biomasse til henholdsvis elfremstilling, varme og biobrændstof til transport. Det vurderes, at biomasse i form af biobrændstoffer til transport er dyrest, fulgt af biomasse til elproduktion, mens biomasse til varmeproduktion, som er billigst, karakteriseres som ”konkurre  ncedygtig”. Baggrund og indhold Kommissionen fremsendte 13. december 2005 sit forslag til handlingsplan for øget brug af biomasse i EU til Ministerrådet. Den formelle behandling i rå  dsregi af forslaget vil finde sted i energidelen af rådsformationen Transport, Telekommunikation og Energi, som holder sit næste ordinære møde den 8. – også finde en behandling sted i landbru og fiskerirådet (23. jan uar og 20. februar 2006). Kommissionen henviser til målsætningen i hvidbogen om vedvarende energi fra 1997 om at fordoble EU’s anvendelse af vedvarende energi fra 6 % til 12 % pr. 2010, som Rådet i sine konklusioner af 8. juni 1998 fandt nyttig som rettesnor for en forøget indsats på såvel Fælle s- skabs- som på medlemslandsniveau, idet der tages højde for de forskellige nationale foru  d- sætninger. Samtidig konstaterer Kommissionen, at det frem til 2002 ikke er lykkedes at øge andelen af vedvarende energi, som stadig ligger omkring 6 %. Det konkluderes, at en fordob- ling af biomasseanvendelsen er nødvendig, hvis målet skal nås, og det noteres, at dette vil indebæ  re flere fordele for unionen: Øget forsyningssikkerhed blandt andet m.h.t.   olie. Reduceret udledning af drivhusgasser, jf. Kyoto-aftalen. Øget beskæftigelse især i landdistrikterne. N O T A T Samlenotat vedr. dagsordenspunkt 2 b. Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 20. februar 2006 9. februar 2006 J.nr. Ref. SVF

Side 2/6 I handlingsplanen anføres endvidere overvejelserne om at gennemgå EU  -lovgivningen for at se på mulighederne for at fjerne eventuelle barrierer for  øget udnyttelse af biomasse, ligesom behovet for at fastlægge nogle miljøstandarder for biomasse indgår i overvejelserne, således at produktion og anvendelse af biomasse lever op til bæredygtighedskrav. Kommissionen konstaterer, at det globale energiforbrug er vokset 15 % i løbet af 1990’erne, og at det forventes at vokse endnu hurtigere frem til 2020. Øget efterspørgsel i blandt andet Kina og Indien lægger pres på forsyning og priser på olie og naturgas. Olieprisen steg til over 60 US$/tønde i 2005. Dette  betegnes som en trussel mod den Europæiske Unions økonomi. Det nævnes, at reduceret olieforbrug blandt andet via øget brug af biomasse vil påvirke pri s- dannelsen i retning af lavere oliepriser. Vedrørende biobrændstoffer til transport vurderer Kommission   en, at det ikke er lykkedes at leve op til referenceværdien i biobrændstofdirektivet om 2 % biobrændstoffer   i den mængde benzin og diesel, der sæ  lges til transport i EU i 2005. Hvis alle medlemsstater har levet op til deres nationale vejledende mål, vil bi obrændst  ofandelen være   1,4 % i 2005, hvilket vil være en markant vækst fra 0,8   % i 2004, -   en vækst som altså næppe er sket i fuldt omfang . Kommissionen mener, at kun halvdelen af medlemslandene har indført de nødvendige fora  n- staltninger til fremme af energi fra biomasse, og at dette er den vigtigste barriere. Tyskland, Sverige, Storbritannien, Frankrig og Holland fremhæves som positive eksempler. Kommissionen foreslår en fordobling af anvendelsen af biomasse fra 2002 til 2010. Forøge  l- sen på i alt 80 mio . ton olieekvivalent (mtoe) (lig med 3350 petajoule (PJ), som svarer til 4 gange Danmarks bruttoenergiforbrug) er underopdelt i delmål med 35 mtoe til elektr icitet, 27 mtoe til varme og 18 mtoe til transportbrændstof. De direkte meromkostninger hertil er   – uden indregning af fordelene mht. forsyningssikkerhed, CO2-udledning og beskæ  ftigelse – vurderet til mellem 2,1 og 16,6 milliarder euro pr. år (afhængigt af prisudvi   klingen på fossil energi). Det vurderes, at biobrændstoffer til transport er dyrest, fulgt   af biomasse til elproduk- tion, mens biomasse til varmeproduktion, som er billigst, karakteriseres som ”konkurrenc e- dygtig”. Handlingsplanen peger endvidere på de aktivitetsskabende, herunder også beskæftigelse s- mæssige, effekter, der vil være i landdistrik terne af en øget anvendelse af biomasse til energi. Der peges i den forbindelse både på en øget og mere effektiv anvendelse af bi   - og restproduk- ter fra skov- og landbrug samt potentialerne i en egentlig produktion af biomasse til energi- formål. Kommissionen peger i handlingsplanen på en række tværgående instrumenter, der kan me d- virke til at fremme forsyningen af biomasse. Der peges eksplicit på den mulighed for støtte til dyrkningen af energiafgrøder, som blev indført med reformen af den fælles lan dbrugspolitik i 2003. Reformen banede vej for de producenter, der ønskede at dyrke flere ene rgiafgrøder. Kommissionen lægger i handlingsplanen op til at finansiere en informationska  mpagne om egenskaberne og mulighederne ved energiafgrøder. Kommissionen peger i handlingsplanen tillige på, at denne vil se på den lovgivningsramme, der omgiver tilladelser til genbrug af animalske biprodukter i relation til energiudvinding i

Side 3/6 form af især biogas og biodiesel. Kommissionen lægger i denne henseende vægt på, at der fastholdes et højt beskyttelsesn iveau for så vidt angår dyrevelfærd. Kommissionen nævner i planen endvidere EU’s landdistriktspolitik som et instrument, der kan medvirke til at fremme produktionen af biomasse, herunder gennem støtte til investeri n- ger i eller nær lan  dbrugsbedrifter. Den kan bemærkes, at det nye østrigske formandskab har valgt at opprioritere behandlingen af biomassehandlingsplanen i lyset af de høje oliepriser og begivenhederne for nylig vedrørende leverance af naturgas fra Rusland. Formandskabet sigter på vedtagelsen af rådskonklusioner på rådsmødet for energiministre den 8. – 9. juni 2006. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor Da der ikke foreligger forslag til konkrete retsakter er det ikke muligt at opstille konsekvenser for dansk lovgivning. Høring Forslaget er sendt i høring med en generel frist til den 10. februar 2006. Henset til forberede l- sen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar er tillige sat en frist for foreløbige b   e- mærkninger til den 18. januar 2006. Høringssvar    eftersendes. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser Biomassehandlingsplanen er ikke så konkret, at det er muligt at lave andet end meget genere l- le konsekvensvurderinger. Mere detaljerede vurderinger kan først gennemføres, når    der som opfølgning på handlingsplanen ligger konkrete forslag til retsakter på bordet. Helt overordnet og i forhold til målet om en fordobling af biomasseanvendelsen er det vurd e- ringen, at der ikke vil være statsfinansielle konsekvenser for Danmark, ide  t Danmark allerede har gjort en meget betydelig indsats på området, således at fordoblingen af biomasse   anven- delsen primært vil være et resultat af andre medlemslandes indsats. Det er i denne forbindelse en forudsætning, at Danmarks allerede gennemførte i   ndsats bliver taget i betragtning fuldt ud. Såfremt det i handlingsplanen fastholdes, at alle lande skal opfylde de enkelte delmål, kan en ekstra indsats for at nå et delmål vedrørende transportbrændstof få negative samfundsøkon o- miske konsekvenser afhæng  igt af, hvilke forpligtelser de enkelte lande som opfølgning på handlingsplanen måtte blive pålagt for at nå det fælles mål. Hertil kommer eventuelle negat i- ve statsfinansielle konsekvenser, afhængigt af hvilke instrumenter, der tages i anvendelse. Der kan forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i lyset af de eksportmulig heder, der kan opstå for danske virksomheder, som har  - eller i kraft af de igangværende tiltag for fremme af udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknologier kan opnå   - en stærk ma  r- kedsposition mht. biomasseteknologi i energisektoren. Herudover kan der forvente positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbrugserhve r- vet af en øget satsning på at fremme udviklingen af biomasseforsyningen i kraft af de forbe  d-

Side 4/6 rede indtjeningsmuligheder for landmændene og de afledte muligheder for merbeskæftigelse i landdistrikterne.     Først når der foreligger konkrete forslag til retsakter kan de administrative konsekvenser o  p- gøres, men det er forventningen, at de etablerede administr ative procedurer mv. i henhold til den eksisterende danske lovgivning i vidt omfang vil kunne dække behovet. Miljømæssige konsekvenser Det forventes, at udmøntningen af handlingspl anen vil kunne få en positiv virkning i forhold til miljøbeskyttelsesniveau et gennem et formindsket CO₂-udslip i Danmark og EU i forhold til en situation uden brug af biomasse. I det omfang braklagt jord inddrages i produktionen, kan der  dog  ske  øget  udvaskning  af  nitrater  og  pesticider  samt  en  forringelse  af  biodiversitet  og andre naturværdier. Med hensyn til udslippet til luften af andre skadelige stoffer end CO₂ er anvendelsen  af  biomasse  i  stedet  for  fossile  brænd  sler  samlet  set  neutral.  Handlingsplanens forslag om standarder og normer vil dog føre til, at den biomasse der anv endes, bliver anvendt på en miljømæssigt bedre måde. Nærhedsprincippet Kommissionen anfører, at d et er nødvendigt, at Europa overvinder sin afhængighed af fossile brændstoffer. Biomasse er e  t af de vigtigste alternativer, og det er nødvendigt , at man på e u- ropæisk niveau udarbejder o  mkostningseffektive foranstaltninger til fordel for biomasse for: at drage mest mulig nytte af nationale og lokale innovationer, at give et klart perspektiv for de vigtigste erhvervsgrene på europæisk niveau, og at dele byrderne rimeligt. Regeringen er enig heri og finder på den baggrund, at handlingsplanen er i overensstemmelse med næ  rhedsprincippet. Forhandlingssituationen Der er endnu ikke indledt forhandlinger om handlingsplanen. Regeringens foreløbige generelle holdning Fra dansk side værdsætter man Kommissionens aktive indsats for at fremme anvendelsen af biomasse generelt. Det er i god overensstemmelse med den hidtidige ambitiøse danske p olitik på o mrådet. Handlingsplanen for biomasse kan understøttes af de eksisterende i  nstrumenter og igangværende overvejelser på landbrugsområdet i Danmark.     Set fra dansk side er handlingsplanen imidlertid præget af en overdreven fokusering på u   d- bygningen med biobrændstoffer til transportsektoren. Vægtningen er ude af propo rtion i lyset af, at mere end ¾ af den forudsatte udbygning skal ske indenfor el   - og varmeproduktion, og at denne form for biomasseanvendelse er både billigere og mere e ffektiv mht. CO2-fortrængning pr. forbrugt enhed biomasse end anvendelse af biobrændstoffer i tran  sportsektoren. EU kunne nå længere for færre penge og med mindre biomasseressourc eforbrug, hvis indsatsen indenfor el- og varmeproduktion blev vægtet høj   ere. Da regeringen arbejder for at afvikle den fælles landbrugsstøtte, er det afgørende, at eventue l- le initiativer ikke i realiteten primært får karakter af indirekte landbrugsstøtte finansieret af

Side 5/6 skatteyderne eller energiforbrugerne uden håndgribelige, omkostningseffektive fordele for miljø og ene rgiforsyningssikkerhed. Mens en mindre omfattende indsats i flere andre EU-lande fremhæves, er Kommissionen ti  l- syneladende ikke opmærksom på, at Danmark har mere end 3   -doblet biomassens andel af energiforsyningen siden 1980, således at vi i 2005 dækker over 14 % af den samlede fors   y- ning med vedvarende energi (VE), heraf ca. 11 % med biomasse. Hermed er Danmark et af de EU-lande, der har gjort mest for at fremme brugen af biomasse i energiforsyningen. Kommissionens udgangspunkt er, at målsætningen fra 1997 om en fordobling i anvendelsen af vedvarende energi i EU fra 6 % til 12 % ikke er lykkedes (VE-andelen er pr. 2002 stagneret omkring 6 %), og at det derfor er nødvendigt med en ekstra indsats for at nå de 12 % i 2010. I Danmark er denne indsats imidlertid gjort. VE udgjorde i 1997 70 PJ eller 8 % af det samle- de forbrug på 851 PJ. I 2005 er VE -forsyningen i Danmark foreløbigt opgjort til 123 PJ og i 2010 vil den –  primært i kraft af allerede trufne beslutninger   – have rundet 140 PJ, eller 16 % af bruttoenergiforbruget på omkring 850 PJ . Danmark gennemfører sål  edes i perioden 1997 til 2010 den fordobling af anvendelsen af VE, som EU har sat som mål. Danmark er hermed et af de EU-lande, der har gjort mest for at fremme brug af biomasse i energiforsyningen. Dette indebærer samtidig, at Danmark har betydelige erfa  ringer, som kan nyttiggøres ved den omstilling, EU nu søger at opnå. Det er derfor i Danmarks interesse, at omstillingen gennemføres med fokus på effektivitet, hvor danske virksomheder har en særlig kompetence, hvilket i særlig grad vil kunne tilgodese dis  se virksomheder. Dansk erhvervslivs særlige kompetencer på dette område vedrører især anvendelse af bioma s- se til varme- og kraftvarmeproduktion med høj effektivitet både energimæssigt og økonomisk. Anvendelse af halm er et dansk speciale, som må forvente s i stigende grad bliver interessant blandt andet i resten af EU. Denne interesse vil yderligere forstærkes, hvis den samlede in  d- sats på EU -plan øges. Også inden for biogas og produktion af biobrændstoffer har danske virksomheder betydelige kompetencer og erhvervsmæssige aktiviteter. Desuden har Danmark interesse i, at Fællesskabet støtter forskning og udvikling vedrørende omkostningseffektive og miljøvenlige biobrændsler, herunder at afdække og fjerne ba rrierer i såvel de fælles EU   -regler som i den nationale lovgivning for udnyttelse af energipotentialet i alle former for biomasse og organisk affald. Prioritering af 2. generations biobrændstoftekn  o- logier i det 7. rammeprogram er helt i tråd med prioriteringen af udvalgte sådanne tekn  ologier i Energistyrelsens Strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende biobrændsto  ffer, juni 2005. Det er derfor i Danmarks interesse at støtte, at indsatsen for øget brug af biomasse forstærkes i EU, herunder den dannelse af et transparent marked for anvendelse af biobrændsler, som handlingsplanen foreslår. Det er ligeledes i dansk interesse at afdække og fjerne tekniske og administrative barrierer i såvel de fælles EU   -regler som i den nationale lovgivning for udnyt- telse af energipotentialet i alle former for biomasse og organisk affald. Samtidig er det vigtigt, at den indsats, landene allerede har gennemført, godskrives de enkelte landes målsætni nger. Det indebærer, at Danmark ikke vil kunne acceptere som led i opfølgningen af handlingspl   a- nen, at blive pålagt nationale målsætninger om den samlede anvendelse af biomasse til energi- formål, som Danmark ikke allerede opfylder.

Side 6/6 I forhold til det konkrete forslag til biomassehandlingsplan finder man det fra dansk side me- get vigtigt, at principperne om medlemsstaternes metodefrihed og prioritering af mest-miljø - for-pengene indarbejdes og tydeliggøres. Således vil bindende kvantitative mål for anvende   l- sen af biobrændsler eller andre reguleringer, der i realiteten påtvinger de enkelte medlemsst   a- ter at anvende en bestemt mængde biobrændsler på en nærmere foreskrevet måde, være meget problematiske i forhold til kravet om omkostningseffektivitet i energi- og klimapolitikken. Dette burde også være i EU’s overordnede interesse, da det vil fremme den mest effektive brug af biomasse. Dette indebærer: At målsætningen om 80 mtoe biomasse markeres som afgørende, mens man fra dansk side lægger stor vægt på, at den relative indsats på delområder overlades til o ptimering i de enkelte medlemsstater. At EU via sine forsknings- o g udviklingsprogrammer bidrager til øget viden om a n- vendelse af biomasse i energiforsyningen. Afslutningsvist bemærkes, at flere af de foreslåede fremgangsmåder til fremme af bi omasse rejser en række spørgsmål af samfundsøkonomisk, fiskal og handelspolit isk karakter, som umiddelbart giver anledning til skepsis og som må undersøges nærmere. Det gælder fx forslag om nedsat momstakst for levering af fjernvarme, skattemæssige incitamenter for køretøjer indrettet til anvendelse af biobrændstof, samt særlige vi lkår for import af bio ethanol.