Meddelelse fra Kommissionen –  En EU strategi for biobrændstoffer til transport (”biobrændstofstrategien”) KOM-nr. foreligger ikke. 1. Resumé Kommissionens forslag til en biobrændstofstrategi er endnu ikke fremsat, men den forve  ntes at ligge i direkte forlængelse af Kommissionens generelle han  dlingsplan for biomasse, som udstikker det mål, at EU’s samlede anvendelse af biomas  se til energiformål skal fordo bles fra 2002 til 2010. Biobrændstofstrategien tager udgangspunkt i behovet for at mindske transpor  t- sektorens drivhusgasemissioner og olieafhængighed samt understøtte udviklingen i landd   i- strikterne. Kommissionen vil undersøge  mulighederne for at iværksætte en bred vifte af initi a- tiver til stimulering af markedet for biobrændstoffer såvel på udbudssiden som på efterspør g- selssiden. Strategien udstikker ikke nye konkrete målsætninger. 2. Baggrund Biobrændstofstrategien forventes   at ligge i direkte forlængelse af Kommissionens generelle handlingsplan for anvendelse af biomasse til energiformål, KOM(2005) 628 af 7. d ecember 2005. Strategien skal desuden ses i relation til sukkerreformen. Den formelle behandling af biomassehandlingsplanen i rådsregi vil finde sted i energidelen af rådsformationen Transport, Telekommunikation og Energi, som holder sit n æ  ste møde den 8. –  9. juni 2006. Planen blev modtaget positivt af medlemsstaterne på landbrugsrådsmødet den 23. januar 2006 samt på m ø Biobrændstofstrategien   skal behandles på landbrugsrådsmødet den 20. februar 2006. Fo   r- mandskabet har tilkendegivet, at man pt. ikke har planlagt nogen behandling i energirådsregi . 3. Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet   om hjemmelsgrundlag er ikke relevant, da der ikke er tale om et konkret lovgiv- ning. 4. Nærhedsprincippet Da der ikke er tale om lovgivningsforslag, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke rel e- vant. Kommissionen anfører ingen bemærkninger vedrørende overe nsstemmelse med næ  r- hedsprincippet. 5. Formål og indhold Bidrag til samlenotat Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2006. Dagsordenspunkt 2. 2. februar 2006 J.nr. Ref. ptr

Side 2/7 I biomassehandlingsplanen konkluderer Kommissionen, at en fordobling af biomasseanven- delsen fra 2002 til 2010 er nødvendig, og det noteres, at dette vil indebære fordele for uni   onen i form af øget fo rsyningssikkerhed blandt andet mht. olie, reduceret udledning af drivhusgas- ser, jf. Kyoto-aftalen, samt øget beskæft   igelse især i landdistrikterne. Biobrændstofstrategien forventes at indeholde følgende: I biobrændstofstrategien   vurderer Kommissionen biobrændstoffernes mulige bidrag til opn  å- elsen af de fordele, der er opregnet i biomassehandlingsplanen. Biobrændstofstrategien gent  a- ger mange af biomassehandlingsplanens anbefalinger vedrøre nde biobrændstoffer, om end med lejlighedsvist mindre detaljerede overvejelser om de energipolitiske virkemidler. Til gengæld rummer biobrændstofstrategien mere fyldige overv ejelser om de landbrugspolitiske virkemidler. Biobrændstofstr  ategien sigter på at: fremme biobrændstoffer yderligere i EU og udviklingslandene samt   sikre, at produktion og anvendelse er globalt miljøvenlig og bidrager til opfyldelsen af målene i Lissabon Str  a- tegien, berede vejen for omfattende anvendelse af biobrændstoffer ved at forbedre omkostning  s- effektiviteten gennem optimeret dyrkning af dedikerede afgrøder og forskning i nye pr o- duktionsteknologier samt støtte til markedsindtrængen ved opskalering af demonstration   s- projekter og fjernelse af tekniske barrierer, undersøge mulighederne for, at udviklingslande, herunder de, der påvirkes af EU’s su   k- kerreform, kan producere biobrændstof  -afgrøder og biobrændstoffer, samt definere den rolle EU kunne spille i at understøtte udviklingen af bæredygtig biobrændstofproduktion. Biobrændstoffer til transport kan direkte erstatte fossile brændstoffer og kan fo rholdsvist nemt indpasses i brændstofforsyningssystemet. Kommissionen vurderer, at de eks  isterende første generations teknologier, hvor biobrændstoffer produceres på fødevare - og foderemner, aktuelt ikke er omkostningseffektive. Alligevel forventer Kommissionen, at fordelene ved at stimule- re udviklingen vil overstige omkostningerne. Kommissionen ser udbygning af markedet for de nuværende første generations teknologier som et nødvendigt melle mkommende skridt, der dels vil effektivisere disse teknologier, dels stimulere udviklingen af anden generations tekno- logierne, der bl.a. udnytter halm og andre organiske restprodukter samt græ  sser, træ osv. Der foreslås en strategisk tilgang til de tværgående, komplekse og dynamiske problemstilli n- ger. Virkningerne skal omhyggeligt overvåges med henblik på løbende modifikati   oner. Kommissionen vil tage politiske initiativer på 7 områder. Kommissionen vil således A. Stimulere efterspørgslen efter biobrændstoffer I henhold til biobrændstofdirektivet   (2003/30/EF) skal Kommissionen i 2006 fremlægge en rapport om direktivets implementering, herunder om behovet for eventuel revision af direktivet. Kommissionen vil behandle spørgsmålene om Nationale målsætninger for biobrændstoffer . Med vedtagelsen af det nuværende biobrændsto  fdirektiv i 2002 afviste Rådet Kommissionens oprindelige forslag om bindende mål. I stedet  rummer direktivet referenceværdier   for biobrændstoffernes markedsandel på  2 pct. ultimo 2005 og 5¾ pct. ultimo 2010.    Medlemsstaterne skal selv fastsætte vejledende national  e mål, der kan afvige herfra i henhold til b e- stemmelser i direktivet. Kommissionen skønner, at h vis alle medlemsstater lever

Side 3/7 op til deres nationale vejledende mål, vil biobrændstofandelen i hele EU udgøre 1,4 pct. i 2005, hvilket i sig selv ville være en m  arkant vækst fra 0,  6 pct. i 2003. Påbud til olieselskaberne om salg af biobrændstoffer    som alternativ til at stimulere efterspørgslen ved afgiftsfordele til biobrændstoffer. Afgiftsfordele er i praksis vanskelige at håndtere på grund de stærkt fluktuerende brændstofpriser. Krav om certificering af, at dyrkningen af energiafgrøderne til  biobrændstofferne lever op til minimumskrav om bæredyg  tighed. Ordningen udformes, så den ikke diskriminerer mellem hjemlig produktion og import. Anspore medlemsstaterne til at favorisere anden generations biobrændstoffer ved påbud om salg af biobrændstoffer. Opfordre til en hurtig behandling af direktivforslag KOM(2005) 634 af 21. december 2005, som skal fremme anskaffelsen af miljøvenlige køretøjer i den offentlige sektor og kollektiv transport, hvilket kan indbefatte køretøjer, som bruger biobrændstoffer i høje koncentrationer. B. Sikre miljøfordele Overveje hvordan biobrændstoffer kan indgå i CO₂-reduktionsmålene  for køretøjer  , idet der bygges videre på aftalerne med bilin dustrien om CO₂-udslip fra nye køretøjer. Undersøge metoder til at sikre optimale drivhusgasreduktioner fra biobrændstoffer og vurdere muligheden for en certificeringsordning til sikring af biobrændstof  -afgrødernes bæredygtige oprindelse i EU og tredje lan  de. Lempe de nuværende begrænsninger på tilsætning af biobrændstoffer til benzin og diesel. I 2006 vil Kommissionen foreslå en revision af brændstofkvalitetsdirektivet, hvorefter den nuværende overgrænse for ethanolindholdet i benzin på 5 pct. (vol.) fjern es, og overgræ  n- sen for damptrykket for benzin, der indeholder ethanol, sættes op til 10 kPa højere end for benzin, der ikke indeholder ethanol. Desuden vil Kommissionen foreslå, at den nuv æ  rende overgrænse for indholdet af biodiesel i diesel på 5 pct. (vol   .) i dieselstandarden EN590 hæves til 10 pct. i 2010 og måske gradvist op til 25 pct. i 2020. C. Udvikle produktion og distribution Anspore medlemsstater og regioner til at tage højde for fordelene ved biobrændstoffer i egnsudviklingspolitikken. Undersøge  de tekniske begrundelser eventuelle barrierer for introduktionen af biobrændstoffer, og ove  rvåge at der ikke diskrimineres mod biobrændstoffer. D. Forøge udbuddet er biobrændstof   -afgrøder Sukkerroer kan efter de gældende regler ikke godkendes som non  -food afgrøder på udta  g- ne (braklagte) arealer med støtte , og sukkerroerne er heller ikke berettiget til det særlige arealtilskud, som kan ydes til energiafgrøder på øvrige arealer. Kommissionen    forventes at arbejde for, at sukkerroer bliver ligeberettiget med andre afgrøder ved dyrkning som non - food og energiafgrøder.   Kommissionen vurderer, at produktion af ethanol baseret på su k- kerroer kun i begrænset omfang vil være konkurrencedygtig med produktion af ethanol baseret på korn.. Vurdere mulighederne for udvinding af bioethanol af korn fra de eksisterende interventi- onslagre. Vurdere energiafgrødeordningen ved udgangen af 2006. Overvåge virkningen af biobrændstof   -efterspørgslen på forsyning og priser på afgrøder, biprodukter og fødevarer i EU og udviklingslande ne.

Side 4/7 Lette udnyttelsen af træ og organisk affald, herunder animalsk affald, til produktion af biobrændstoffer. E. Forøge handelsmulighederne Undersøge fordele og ulemper ved særlige toldkoder for biobrændstoffer. Sikre at markedsadgangen for importeret bioethanol ikke forringes. Sikre en balanceret hensyntagen til såvel EU's producenter som fremmede producenter under de løbende internationale handelsforhandlinger. Foreslå at biodieselstandarden EN 14214 udvides til at omfatte biodiesel produceret på flere vegetabilske olier og tillade, at ethanol kan erstatte methanol ved produktion af bio- diesel. F. Understøtte udviklingslandene Sikre at støtteforanstaltninger til de u -lande, der er omfattet af Sukker Protokollen og på- virkes af EU’s sukker reform, kan benyttes til udvikling af bioethanolproduktion. Udvikle en sammenhængende bistandspolitik med hensyn til udvikling af u  -landes poten- tiale for at producere biobrændstoffer samt undersøge, hvordan EU bedst kan medvirke til udvikle bæredygtig produktion af biobræ ndstoffer. G. Støtte forskning og udvikling Fortsat støtte udviklingen af en brancheledet biobrændstof teknologi platform Prioritere forskning i bioraffinaderier, der udnytter hele biomassen, og i anden generations produktionsteknologier. Forslagene til det 7. Rammeprogram (2007-2013) prioriterer biobrændstoffer. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Da der ikke foreligger forslag til konkrete retsakter, er det ikke muligt at opstille konsekven- ser for dansk lovgivning. I sin nuværende udgave rummer biobrændstofdirektivet (2003/30/EF) ikke bindende mål for den enkelte medlemsstats anvendelse af biobrændstoffer. Der er ikke noget dansk påbud om salg af biobræ  ndstoffer, men biobrændstoffer er i Danmark frit  aget for de CO₂-afgifter, der påhviler benzin og diesel. EU -medholdeligheden af denne afgiftsfordel er hjemlet i energibe- skatningsdirektivet 2003/96/EF. I henhold til direktivets artikel 16 stk. 6 bortfalder medlems- staternes muligheder for at give afgiftsfordele til biobrændstoffer (uden enstemmig beslutning i Rådet), såfremt der   i EF-lovgivningen indføres retligt bindende forpligtelser til, at medlem s- staterne markedsføre r en minimumsmængde biobrændstoffer. Leverandørerne til det danske brændstofmarked skal overholde Miljøstyrelsens brændstofb e- kendtgørelse nr. 884 af 3. november 2003, som udmønter kravene i brændstofkvalitetsdirekt i- vet. Såfremt der senere foreslås og vedtages konkrete ændringer af biobrænds tofdirektivet og bræn  dstofkvalitetsdirektivet skal disse implementeres i dansk lov.

Side 5/7 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller b  e- skyttelseniveauet Biobrændstofstrategien er ikke så konkret, at det er muligt at lave an   det end meget generelle konsekvensvurderinger. Mere detaljerede vurderinger kan først gennemføres, når der som opfølgning på strategien ligger konkrete forslag til retsakter på bordet. Såfremt det senere foreslås og vedtages, at den enkelte medlemsstat s  kal anvende en bestemt mængde biobrændstoffer, vil det få negative samfundsøkonomiske konsekvenser, så længe biobrændstoffer som nu er væsentligt dyrere end benzin og olie. Hertil kommer eventuelle negative statsfinansielle konsekvenser afhængigt af hvilke   instrumenter, der tages i anvendel- se. Den fortsatte teknologiske udvikling især vedrørende anden generationsteknologierne og fortsat høje eller stigende oliepriser kan imidlertid ændre billedet. Den tværministerielle a r- bejdsgruppe om alternative drivmidler i transportsektoren skal inden udgangen af 2006 bl.a. fremlægge forslag til styrkelse af teknologiudviklingen og undersøge perspektiverne for o   m- kostningseffektiv anvendelse af alternative drivmidler. Som et eksempel på meromkostningerne ved biobrændstof   fer med de nuværende teknologier blev det regeringens Redegørelse om implementering af EU’s biobrændstofdirektiv    , juni 2004, angivet, at 5¾ pct. biobrændstoffer, som blev opnået gennem afgiftsfordele for biobrændsto f- fer, ville påføre den danske stat et dir  ekte tab af afgiftsprovenu på ca. 800 mio. kr. årligt. A  l- ternativt ville påbud til leverand ø benzin og diesel, skønsmæssigt hæve literprisen for forbrugerne med omkring 16 øre ekskl u- sive moms i fravær af afgiftsfordele til biobrændstoffer. Dette skøn er meget usikkert. For det første vari erer tallet med de stærkt fluktuerende markedspriser. For det andet vil der ifølge Oliebranchens Fællesrepræse ntation på kortere sigt være mærkbare engangsomkostni nger ved at indpasse biobrændstofferne i det danske brændstofforsyningssystem, hvilket kan indebære en større forhøjelse af literpr  isen på kortere sigt, men næppe på lang sigt. Der foreligger dog endnu ikke nærmere vurderinger he  raf. Udbygningen af et biobrændstofmarked i EU må forventes at medføre positive erhvervsøk o- nomiske konsekvenser i lyset af de eksportmuligheder, der kan opstå for danske virksomh e- der, som producerer biobrændstoffer eller materialer til fremstilling af biobrændstoffer. He r- udover kan der forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbrugserhve rvet i kraft af forbedrede indtjeningsmuligheder for landmændene, ligesom der vil være positive konsekvenser af  de afledte muligheder for merbeskæftigelse i landdistrikterne. I det   omfang indsatsen medfører generelt højere priser på vegetabilske landbrugsprodukter, vil der dog v   æ- re et tab for forbrugerne. Substitution af benzin og diesel med biobrændstoffer i større mål e- stok vil samtidig lægge et nedadgående pres på den internationa le råoliepris. Udmøntningen af strategien vil kunne få en positiv virkning i forhold til miljøbeskyttelsesn   i- veauet  gennem  et  formindsket  CO₂-udslip  i  forhold  til  en  situation  med  mindre  brug  af biobrændstoffer.   I   det   omfang   braklagt   jord   inddrages   i   produ  ktionen   med   de   aktuelle biobrændstof (første generations) teknologier, kan der dog ske øget udvaskning af nitr ater og pesticider  samt  en  forringelse  af  biodiversitet  og  andre  naturværdier,  som  afhænger  af  den konkrete arealanvendelse og placering. Strategiens forslag om miljøcertificering kan dog føre til,  at  biobrændstofferne  og  biobrændstof -afgrøderne  produceres  på  en  miljømæssigt  be dre måde.

Side 6/7 Såfremt de nuværende overgrænser for indholdet ethanol i benzin og biodiesel i diesel hæves, kan det skabe tekniske problemer for nogle køretøjer. Vedtagelse  af  Kommissionens  direktivforslag  KOM(2005)  634  af  21.  december  2005  om fremme af mere miljøvenlige køretøjer i vejtransporten ville indebære, at en vis andel tunge offentlige køretøjer (herunder privat operered  e busser til kollektiv transport) skal være    mere miljøvenlige køretøjer som defineret i den europæiske standard EEV . Med indførelse af Euro 4 normen for nye lastbiler og busser, der indregistreres fra og med oktober 2006, vil der ikke være nogen miljømæssi g forskel til EEV standarden. Betydningen af direktivforslaget ligger således  formentlig  i,  at  EEV -standarden  senere  ville  kunne  strammes,  herunder  på  en  måde som direkte eller indirekte indebar anvendelse af biobrændstoffer i de nævnte køret ø Med  hensyn  til  udslippet  til  luften  af  andre  skadelige  stoffer  end  CO₂,  er  anvendelsen  af biobrændstoffer i stedet for fossile brændstoffer samlet set neutral. Hvis der foreslås og ve d- tages  en  højere  overgrænse  for  damptryk  i  benzin,  der  indeholder  ethanol,  vil  d   et  isoleret medføre et større u  dslip af flygtige organiske forbindelser (VOC). 9. Høring Forslaget sendes i høring, så snart den danske oversættelse foreligger. Høringssvar og h ø- ringsnotat, der kort sammenfatter høringssvarene, vil blive eftersendt. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Fra dansk side værdsætter man Kommissionens aktive indsats for at øge udbuddet af mere bæredygtige, miljøvenlige og omkostningseffektive biobrændstoffer, herunder også fra la nde uden for EU. Ligeledes kan man fra dansk side tilslutte sig bestræbelserne for at lette me  d- lemsstaternes mulighed for frivillig anvendelse af biobrændstoffer ved at lempe eller helt fje  r- ne bestående hindringer herfor, som ikke er tilstrækkeligt begrundet i hensyn til miljøbesky t- telse, sundhed, forbrugerbeskyttelse samt tekniske og økonomiske forhold. Strategiens prioritering af anden generations biobrændstofteknologier i det 7. rammepr  ogram er helt i tråd med prioriteringen af udvalgte sådanne teknologier i Energistyrelsens   Strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende biobrændstoffer  , juni 2005. Danske for- skere og virksomheder er med helt fremme i udviklingen af anden generations teknologier, og danske virksomheder har generelt betydelige kompetencer og erhvervsmæssige   aktiviteter inden for produktion af biobrændstoffer. I forhold til det konkrete forslag til biobrændstofstrategi finder man det fra dansk side meget vigtigt, at principperne om medlemsstaternes metodefrihed og prioritering af mest-miljø -for- pengene indarbejdes og tydeliggøres. Således vil bindende kvantitative mål for anvendelsen af biobændstoffer eller andre reguleringer, der i realiteten påtvinger de enkelte medlemsstater at anvende en bestemt mængde biobrændstoffer eventuelt på en nærmere foreskrevet må de, væ- re uforenelige med kravet om omkostningseffektivitet i energi- og klimapolitikken. Mere end ¾ af den i biomassehandlingsplanen forudsatte udbygning skal ske indenfor el   - og varmeproduktion, og denne form for biomasseanvendelse er i dag både billige re og mere e f- fektiv mht. CO₂-fortrængning pr. forbrugt enhed biomasse end anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren. EU kunne nå længere for færre penge og med mindre biomasseressourc e- forbrug, hvis indsatsen indenfor el- og varmeproduktion blev væg  tet høj ere.

Side 7/7 I den forbindelse skal det understreges, at Danmark allerede har opfyldt EU’s indikative må l- sætninger om øget anvendelse af vedvarende energi samt de mål for den samlede anvendelse af biomasse til energiformål, som EU’s biomassehandlingsplan u dstikker. Mere konkret rejser flere af de foreslåede fremgangsmåder til fremme af biobrændstoffer en række spørgsmål af energipolitisk samt handels - og landbrugspolitisk karakter som må unde r- søges nærmere. Energipolitisk gælder det fx tankerne om, at bi  obrændstoffer skal kunne indregnes i CO₂- reduktionsmål ene for nye køretøjer, hvilket kan få den uheldige virkning, at biobrændstoffer i et eller andet omfang vil kunne erstatte forbedret brændstofeffektivitet som middel til at opnå givne CO₂-mål for køretø   jerne. I regeringens langsigtede Energistrategi 2025, juni 2005, fremhæves (side 11), at regeringen vil gøre ”En ambitiøs indsats i EU -regi for en langsigtet effektivisering af transportsektorens energiforbrug gennem udvikling og markedsføring af mere energieffektive biler.” En øget anvendelse af biobrændstoffer bør ikke føre til, at EU gør en mindre aktiv indsats for at forbedre bilernes energieffektivitet.    Handels- og landbrugspolitisk kan der fx være grund til betænkelighed vedrørende overveje l- serne om særlige vilkår for import af bioethanol, selvom der også kan være fordele for energ i- forsyningssikkerheden og det globale miljø herved. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europau  dvalg.