ROCKWOOL A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Telefon:
Fax:
CVR.nr.
Internet
E-mail
46 56 16 16
46 56 30 11
42391719
www.rockwool.dk
[email protected]
Til redaktionen:
2. februar 2006
22.000 kr. sparet på varmeregningen
Et år efter en gennemgribende energirenovering af en murermestervilla fra
1927 kan husejerne konstatere, at de opnåede besparelser er langt større end
forventet
Danske boligejere kan spare mange penge på varmeregningen ved at gennemføre en
energirigtig renovering af boligen. Det viser målinger udført igennem et år efter en
gennemgribende renovering af en 161 m2 murermestervilla i Køge i november 2004.
Efter et års målinger har det vist sig, at de realiserede besparelser er endnu højere end
først antaget bl.a. som følge af de stigende energipriser. Den årlige besparelse viste sig
at være hele 22.300 kroner i stedet for de 16.000 kroner, der blev beregnet i den første
rapport. Efter finansiering af renoveringen er den samlede nettobesparelse det første år
på 13.800 kroner i stedet for 7.500 kroner som først antaget , fortæller adm. direktør
Johan Prior Knock fra Rockwool A/S.
Energirenoveringen af huset i Køge er gennemført af Rockwool i samarbejde med DTU,
Danfoss og Energimærkesekretariatet som et demonstrationsprojekt.
Formålet med at gennemføre projektet er at levere den praktiske dokumentation for, at
en energirenovering kan betale sig, også for den enkelte husejer. Det har vi nu opnået
med de gode resultater i den seneste rapport, siger Johan Prior Knock fra Rockwool A/S.
Varmeudgifter reduceret til det halve
Det økonomiske besparelsespotentiale ved en energirigtig renovering af boligen stiger i
takt med oliepriserne. I det forgangne år er oliepriserne steget fra 6,40 til 7,60 kr./l., og
samtidig viser et helt års målinger, at den årlige besparelse er blevet forbedret fra
forventede 2.500 liter fyringsolie til 3.050 liter. Det betyder, at udgifterne til opvarmning
er reduceret med 57 procent.
I villaen i Køge har husejeren kunnet fastholde samme indendørstemperatur, men til de
halve udgifter. Det viser, at isolering og energirenovering er en af de mest rentable
investeringer, man overhovedet kan gøre i sin bolig. Særligt med de konstant stigende
energipriser er der mange andre boligejere, der vil have stor økonomisk gevinst af at
energiforbedre og fremtidssikre boligen, også selv om man skal låne pengene til at
finansiere forbedringerne, siger Johan Prior Knock fra Rockwool A/S.
Samtidig med at varmeudgifterne er reduceret, har forbedringerne også skabt bedre
komfort i huset. Det skyldes bl.a., at træk undgås.