Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg, den 1. februar 2006 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Kommissionens grønbog om energieffektivitet , udtalelse til Europaudvalget Europaudvalget opfordrede i brev af 24. november 2005, jf. EPU alm. del – bilag 98, Det Energipolitiske Udvalg til at behandle Kommissionens grønbog om energieffekt i- vitet, KOM (2005) 0265, og på baggrund heraf at komme med en udtalelse til Eur opa- udvalget med henblik på, at Det Energipolitiske Udvalg, Miljø  - og Planlægningsudva  l- get og Europaudvalget i fællesskab k  unne afgive et hørings svar til Kommissionen. Energiudvalget drøftede  sagen på et møde   den 11. januar 2006. Udvalget tilkendegav, at man havde ønske om at afgive en udtalelse til Europaudvalget og gerne en udt alelse, som flest mulige partier kunne tiltræde. Europa  -Parlamentet afholdt den 24. og 25. ja- nuar 2006 et møde for de nationale parlamenter om grønbogen. Energiudvalget aftalte derfor at vende tilbage til spørgsmålet om en udtalelse, når mødet i Bruxelles var a f- holdt. Anne Grete Holmsgaard (SF), der deltog i mødet i Bruxell es, har på den ba g- grund indleveret et udkast til udtalelse til udvalgssekretæ  ren. Udkastet omdeles ved- hæftet. Partier, der ønsker at tiltræde udkastet eller har a   ndre bemærkninger, som ønskes me   d- taget i udtalelsen til Europaudvalget, bedes give udvalgssekretæren besked herom   se- nest mandag den 6. februar 2006. Udtalelsen vil herefter blive sat til drøftelse på u  dvalgets møde onsdag den 8. februar 2006. Med venlig hilsen Jan Rasmussen, udvalgssekretær.

Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg, den 00. februar 2006 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. udkast til Udtalelse over Kommissionens grønbog om energieffektivitet Europaudvalget opfordrede i brev af 24. november 2005, jf. EPU alm. del – bilag 98, Det Energipolitiske Udvalg til at behandle Kommissionens grønbog om energieffekt i- vitet, KOM (2005) 0265, og på baggrund heraf at komme med en udtalelse til Europ a- udvalget med henblik på, at Det Energipolitiske Udvalg, Miljø  - og Planlægningsudva  l- get og Europaudvalget i fællesskab kan afg  ive et høringssvar til Kommiss ionen. Det Energipolitiske Udvalg har behandlet sagen på xx møder. Et <>tal (xx) i udvalget udtaler: Kommissionen bør have stor ros for grønbogen og for at give høj prioritet til øget ene r- gieffektivitet. Energibesparelser er generelt det billigste virkemiddel til at opnå redu k- tion i udslippet af drivhusgasser. Øget energieffektivitet i såvel forbrugs   -, produktions- som transmissionsleddet vil desuden mindske EU’s afhængighed af import af fossile brændsler. En afhængighed, de r for tiden er aktualiseret ved problemerne med transport og forsyning med naturgas i EU’s østlige nærområder/Rusland. Bedømt ud fra danske tal er potentialet på 20 pct. sat i den lave ende. I Danmark er det samfundsøkonomiske potentiale beregnet til 24 p ct. frem til 2015 og det privatøkon o- miske potentiale til 42 pct. inden for samme periode. Dette skal desuden ses på ba g- grund af, at Danmark har en af de laveste energiintensiteter i EU (ekskl. transportsekto- ren). <>tallet vil derfor opfordre Kommissionen til at foretage yderligere undersøgelser af potentialet for øget energieffektivitet i EU. En sådan vurdering kunne med fordel tilrettelægges, så den også belyser den økonom i- ske effekt af mindre udslip af drivhusgasser og mindre udslip af andre stoffer til det omgivende miljø (NO_x’er, partikler, tungmetaller m.v.).

<>tallet støtter, at der opstilles bindende  minimumsmål  for besparelser og effektivise- ringer i produktion, transmission og forbrug på EU -niveau for medlemslandene og for alle sektorer, inkl. transportsektoren. Der skal være mål defineret som reelle fald i energiforbruget målt i absolutte energienheder/år og således ikke kun fald i stigningen i energiforbruget. Det danske mål på 1,7 pct. reduktion pr. år kunne være udgangspun k- tet; men kan – med end   og meget stor sandsynlighed – være langt mere ambitiøst på EU-plan jf. betragtningerne ovenfor. Langsigtede, faste og bindende målsætninger vil gøre energibesparelser og energieffe k- tiviseringer mere attraktive for investorer, end hvis der er tale om pejlemærker eller i dikative mål. Kommissionen opfordres til at sikre, at det ved fornyelsen af mandatet for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i 2006 gøres så klart som muligt, at øget ene r- gieffektivitet skal prioriteres i bankens udlån svirksomhed.. Der bø r særlig på    transportområdet   fastlægges standarder for motorer og brændsto ffer baseret på bedst tilgængelig teknologi med hensyn til energieffektivitet, CO₂- effektivitet og emission af andre forurenende stoffer (partikler, NO_x, svovl, VOC’er, kræftfremka  ldende, sundhedsskadelige og drikkevandstruende stoffer m.v.). Frivillige aftaler med bilproducenterne er ikke tilstrækkelige. Det er oplagt, at Kommissionen bør fastsætte høje standarder for minimumkrav til køretøjers dæk af hensyn til køretøjernes energiforbrug og sikkerhed samt partikelforurening fra dækkene. Kommissionen bør understøtte og opfordre til,   at vej- og registreringsafgifterne om- lægges til fordel for erhvervelse af energiøkonomiske køretøjer, at roadpricing gen- nemføres (forureneren betaler), s åledes at det også virker over landegrænserne, at der etableres miljøzoner i de store byer i Europa og  at især kvaliteten og omfanget af den kollektive pendlertrafik forbedres. Kommissionen bør arbejde for stramning af EU’s direktiv om   energiafgifter og for stramning af afgifterne på fossil energi, herunder internalisering af eksterne miljø  - og sundhedsomkostninger. Generelt bør  standarder styrkes gennem ECO-design-direktivet. Kravene til energifor- brugende produkter bør fastlægges for perioder på 5 år ad gangen, hvorefter kravene øges. Der bør foretages en klar og gennemskuelig mærkning f.eks. efter en A -G skala på samme måde som for hårde hvidevarer, og med forbud mod markedsføring af den ringeste fjerdedel af standarderne ved hver revision. Det bør vurd eres, om CO₂-kvotedirektivet kan justeres, så det i højere grad end nu u  n- derstøtter øget investeringer i VE og energieffektiviseringer. Det kunne f  .eks. ske ved, at VE- og energibesparelsesprojekter af en vis størrelse får gratis CO₂-kvoter svarende til CO₂-fortrængningen (i forhold til kul). Øvrige CO ₂-kvoter bør bortauktioneres. <>tallet tilslutter sig, at fly og skibe bør omfattes, og at kravene til CDM/JI -projekter løftes til et kvalitetsniveau, der svarer til Golden Standard (WWF Verdensnaturfo n- den). Kommissionen bør fortsat understrege behovet for at styrke det  offentlige indkøbs  p o- tentiale til at skubbe nye teknologier det sidste stykke ind på markedet. De offentlige

indkøberes indsats vil herved konkret kunne medføre forbedringer   –  også på budgetter i andre dele af det offentlige, herunder sundhed, miljø, vedligeholdelse m.v. Kommissionen bør stærkt opfordres til at styrke forskning og udvikling (   F&U) i ener- gibesparelser, energieffektivisering og VE – og meget gerne på bekostning af den del af EU’s nukleare bevillinger, der ikke direkte har med nuklear sikkerhed at gøre. Bygningers energiforbrug har et særligt stort besparelsespotentiale. Direktivet om by  g- ningers energimæssige ydeevne er et klart fremskridt, og det er et klart fremskridt, at der nu opereres med energirammer, hvilket giver fleksibilitet til bl.a. at inddrage VE- anlæg i nye bygninger.  Nye low  -carbon-bygninger kan få en meget gunstig indvir k- ning på hele byggebranchen. Men da det helt store energiforbrug foregår i eks  isterende bygninger, er det vigtigt, at der sker en overvågning af, hvorvidt de nye sta ndarder også slår igennem ved renoveringer i eksisterende bygninger. <>tallet vil de rfor opfordre til, at der etableres et ”Energy Watch”, og at der foretages en systematisk udveksling af oplysninger om ”best practice”. Det bør desuden overvejes at stramme kravene til r   e- noveringer, så EU får maksimal gavn af det st  ore effektiviseringspotentiale. Kommissionen bør således opfordres til ikke at lade sig binde af konventionelle defin  i- tioner af energibesparelser og energieffektivitet, når den udarbejder en handlingsplan for energieffektivitet. Solceller og solvarme er i bogstaveligste forstand primær energi (skal ikke forbi planter, vindmøller eller lagres i millioner af år, før den kan bruges)    og bør derfor fremmes som en del af energieffektivitet sindsatsen. Med venlig hilsen Eyvind Vesselbo, udvalgsformand.