Fremsat den {FREMSAT} af socialministeren HØRINGSUDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af alm e- ne boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af ak- tieselskaber m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) § 1 I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 21. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 575 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 43, stk. 2, indsættes som   2. pkt.: »Bestemmelsen i § 33, stk. 2, 3. pkt., finder dog ikke anven- delse på selvejende almene ungdom sboliger.« 2. I § 59 , stk. 1 og 2, ændres »den afdeling, der anvises til  « til: »den afdeling, den boligsøgende a n- vises til eller bor i på anvisningstidspunktet «. 3. Efter § 63 b indsættes: »§ 63 c. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde at yde tilskud til hel eller delvis dækning af flytteu  d- gifter til lejere, som fraflytter en almen boligafdeling, hvor der er behov for at stimulere fraflytning. Det er en forudsætning for tilskuddet, at lejeren flytter til en anden bolig i kommunen. Kommuna  l- bestyrelsen fastsætter og offentliggør de nærmere vilkår for tilskuddet, he runder hvilke afdelinger eller dele af afdelinger, der er omfattet af muligheden for tilskud, den berettigede personkreds, til- skuddets størrelse baseret på gennemsnitlige rimelige flytteudgifter i kommunen og udbet  aling af tilskuddet.« 4. Overskriften til kapitel 5 a affattes såle des: »Salg af almene familieboliger som ejerboliger Forsøg med salg «. 5. I § 75 a indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning og godkendelse af forsøg efter denne bestemmelse.«

6. I § 75 b indsættes som stk. 6: »S Socialministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning og godkendelse af forsøg efter denne bestemmelse.« 7. I § 75 c indsættes som   stk. 5: »Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning og godkendelse af forsøg efter denne bestemmelse.« 8. Efter § 75 c indsættes som ny overskrift  : »Salg i problemramte afdelinger«. 9. § 75 d affattes således: »§ 75 d. Socialministeren kan efter fælles ansøgning fra kommunalbestyrelsen og en boligorgan   i- sation godkende salg af almene familieboliger i boligorganisationens problemramte afdelinger i kommunen, jf. § 75 c, stk. 3. Der kan ansøges om salg til almene lejere af boligerne og salg af led i- ge boliger. Det er en forudsætning for godkendelse af salg af ledige boliger, at der samtidig go  d- kendes salg af boligerne til lejerne. Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 meddeler kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, i hvi l- ket omfang boligorganisationens afdelinger er omfattet af salget, og i hvilket omfang der kan ske salg af ledige boliger. Boligorganisationen offentliggør salgets omfang. Efterfølgende ændringer af salgets omfang skal godkendes af socialministeren. Stk. 3. På baggrund af en vurdering af beboersammensætningen i afdelingen kan kommunalbest   y- relsen og boligorganisationen aftale kriterier for, hvem der kan sælges til. Socialministeriet orient  e- res om de aftalte kriterier. Stk. 4. Afdelingsmødet beslutter, om der kan ske salg af boliger, som er omfattet af godkendelsen efter stk. 1. Afdelingsmødets beslutning kan ikke senere ændres. Afdelingsmøde t godkender kriteri- er aftalt efter stk. 3 og efterfølgende ændringer heri. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan i fællesskab ansøge om godkendelse e   f- ter stk. 1 af salg, der tidligere er godkendt efter §§ 75 a-c. Godkendelsen får virkning  for salg, som gennemføres efter den første tilmeldingsperiode efter godke  ndelsen og for det første salg af en ledig bolig efter godkendelsen. Stk. 6. Socialministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning og godkendelse af salg efter de n- ne bestemmelse.« 10. Efter § 75 d indsættes som ny overskrift  : »Standsning af salg«. 11. Efter § 75 e indsættes som ny overskrift  : »Vilkår og salgets gennemførelse  «. 12. I § 75 f ændres »forsøg   « til: »salg«. 13. I § 75 h, stk. 1, ændres »§ 75 a, stk. 3, eller § 75 b, stk. 4  « til: »§ 75 a, stk. 3, § 75 b, stk. 4, eller § 75 d, stk. 4«. 14. Efter § 75 h udgår overskriften » Salgets gennemførelse «.

15. I § 75 j, stk. 1, indsættes efter »2007  «: », jf. dog stk. 2«. 16. I § 75 j indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Stk. 1, sidste pkt., finder ikke anvendelse ved salg godkendt efter § 75 d, stk. 1.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 17. I § 75 k, stk. 1, ændres »§ 75 c  « til: »§§ 75 c og 75 d«. 18. I § 75 k, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »ophævelse «: », jf. dog stk. 6«. 19. I § 75 k, stk. 5, indsættes efter »2007  «: », jf. dog stk. 6«. 20. I § 75 k indsættes som   stk. 6: »Stk. 6. Stk. 1, nr. 3, og stk. 5, finder ikke anvendelse ved salg af ledige boliger godkendt efter § 75 d, stk. 1.« 21. I § 75 n, stk. 4, ændres »§ 75 j, stk.   2« til: »§ 75 j, stk. 3«. 22. I § 75 s, stk. 5, indsættes   efter »Landsbyggefonden«: », jf. dog stk. 6«. 23. I § 75 s indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. Ved salg efter § 75 d kan Landsbyggefonden efter ansøgning fra kommunalbest yrelsen og boligorganisationen godkende, at nettoprovenuet efter stk. 5 helt eller delvist ikke indbetales. Und- taget herfra er et bidrag til dækning af de i §§ 89 c, stk. 3  -5, 96 l og 96 m nævnte udgifter. Det er en forudsætning, at boligorganisationen anvender det proven  u, der ikke indbetales, til aktiviteter og initiativer i organisationens afdelinger, som er omfattet af en godkendt helhedsplan for det område, hvor den afdeling, hvori der er sket salg, er beliggende. Fonden kan meddele forhåndsgo dkendelse til anvendelse af nettoprovenuet efter denne bestemmelse, inden kommunalbestyrelsen og boligor- ganisationen ansøger om godkendelse efter § 75 d, stk. 1. Fonden sender kopi af sin afgøre  lse til socialministeren.« Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8. 24. I § 75 u, stk. 2, ændres »forsøget   « til: »salget«. 25. § 78, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Når fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter efter § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1 og 2, § 92, stk. 2, og § 92 a, kan fonden med socialministerens godkendelse optage lån  til udligning af forskellen. Fondens lån skal afvikles hu rtigst muligt.« 26. I § 82, stk. 1, ændres »80 d  « til: »80 e«. 27. I § 82, stk. 4, ændres »80 a  -d« til: »80 a-e«. 28. I § 91, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.: »I 2006 kan den i 1. pkt. nævnte ramme dog forhøjes med 625 mio. kr., og mindst 100 mio. kr. af forhøjelsen anvendes til det i 2. pkt. nævnte formål. « 29. Efter § 91 indsættes: »§ 91 a. Landsbyggefonden kan i 2006 af de midler, der er overført til landsdisposition sfonden, jf. § 89, inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. give tilsagn om tilskud til en social og forebygge n- de indsats samt til lokal koordinering og evaluering i almene boligafdelinger, hvor der er konstateret

væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder    høj husleje, høj flytt  efre- kvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af by gnin- ger og friarealer. Ikke anvendte beløb kan overføres til 2007. Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 2006 af de i stk. 1 nævnte midler   give tilsagn om tilskud for indtil 200 mio. kr. til nedsæ  ttelse af huslejen i de i stk. 1 nævnte almene boligafdelinger. Landsbyggefo  n- den kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvist bringe betaling af huslejetilskud til o p- hør. Ikke anvendte belø  b kan overføres til 2007. Stk. 3. Det er en forudsætning for tilskud efter stk. 1 og 2, at indsatsen indgår i en helhedsplan med tilknyttet finansieringsplan, der er udarbejdet af boligorganisationen i samarbejde med relevan- te interessenter og godkendt af kommunalbestyrelsen. Det er desuden en forudsætning, at der sker en lokal koordinering og evaluering af indsatsen i det boligområde, hvor afdelingen er beliggende. I særlige tilfælde kan Landsbyggefonden dog fravige disse krav. Stk. 4. Det er en forudsætni  ng for tilskud efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med Landsbyggefonden finansierer indsatsen med midler fra boligorganisationens egenkapital, jf. §§ 19 og 20, i det omfang det er økonomisk muligt og forsvarligt. Landsbyggefonden kan endvider e be- tinge tilskud efter stk. 1 af, at kommunen medvirker til den sociale og forebyggende indsats. Stk. 5. Landsbyggefonden orienterer løbende socialministeren om fordelingen af tilsagn om ti l- skud efter stk. 1 og 2. Landsbyggefonden sikrer herudover en løbe nde erfaringsudveksling og koor- dinering af den sociale og forebyggende indsats i almene boligområder, og sørger endvidere for, at der foretages en evaluering af den gennemførte indsats effekt i forhold til den almene sektor. Eval u- eringen indsendes til socialministeren.« 30. §92, stk. 2, sidste pkt. affattes således:  »Den i 1. pkt. nævnte ramme reguleres den 1. januar 2004 og den 1. januar 2005 med udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks. Derefter reguleres rammen hvert år med udviklingen i lø  nindekset for den private sektor, første gang den 1. januar 2006.« 31. § 92 affattes således: »§ 92 a. Landsbyggefonden refunderer af de midler, der er overført til landsdisposition sfonden, jf. § 89, staten 50 pct. af de samlede udgifter til ydelsesstøtt e til almene boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 og kapitel 9 a i 2005 og 2006. Landsbyggefonden refunderer herudover den del af sta- tens udgifter til ydelsesstøtte, som årligt overstiger 1,3 mia. kr  . i 2005 og 2006. Stk. 2. Landsbyggefondens refusion fastsættes endeligt umiddelbart efter ud  gangen af det enkelte tilsagnsår  som nutidsværdien af   et beregnet forløb for  ydelsesstøtten til de faktisk  meddelte tilsagn i de enkelte år . Ved beregningen anvendes de rente- og inflationsforudsætninger, som ligger t  il grund for budgetteringen af ydelsesstøtten på finanslo  ven for året efter tilsagnsåret.   Landsbyggefonden påb egynder for hvert tilsagnsår  betalingen af refusion på det tid spunkt, hvor nutidsværdien af den resterende beregnede ydelsesstøtte  svarer til fondens samlede refusion.« 32. I § 94 indsættes efter nr. 4 som nyt nr. 5: »5)  Afholdelse af udgifter til etablering af en landsdækkende internetbaseret boligportal inden for en ramme på 5 mio. kr., samt til drift heraf. « 33. § 96, stk. 2, affattes således: »S Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte efter § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1 og 2, og § 92, stk. 1, af, at der ansøges om socialministerens go dkendelse af salg efter kapitel 5 a.« 34. I § 96 m, stk. 1, nr. 5, ændres   »§ 75 s, stk. 6« til: » , stk. 7«.

35. I § 96 o indsættes efter »regler «: »om betingelserne for ikke at indbetale nettoprovenu og om anvendelse af nettoprovenu og fastsættelse af bidrag efter § 75 s, stk. 6,  «. 36. I § 118 a ændres »2005 « til: »2006«. 37. I § 129, stk. 1, ændres »  det summariske brancheopdelte lønindeks « til: »lønindeks for den pr iva- te sektor«. 38. I § 130, stk. 3, ændres »§§ 115 og 143 a  -143 d« til: »§§ 115, 143 a og 143 c«. 39. I § 143 t, stk. 2, udgår »efter forhandling med socialministeren «. 40. § 150 , 2. pkt., affattes således:  »Fondens formål er yderligere at forestå eftersyn af byggeriet og bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet med henblik på at begrænse byggeskader og medvirke til at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet.« 41. I § 150 in dsættes som   stk. 2: »Stk. 2. Socialministeren kan godkende, at fonden deltager i øvrige aktiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet, herunder foretager kapitalindskud i selskaber.« 42. I § 160 indsættes efter »regler for d e i«: »§ 150, 2. pkt.,« 43. I § 160 q ændres »og stk. 2 « til: »og stk. 3«. 44. I § 1 70 ændres »og uddannelsesinstitutionernes ledelse « til: », uddannelsesinstitutionernes le- delse og andre parter med tilknytning til området efter ministerens nærmere bestemm   else«. 45. I § 1 71 ændres »samt sociale organisationer med tilknytning til området « til: »samt sociale or- ganisationer og andre parter med tilknytning til området efter ministerens nærmere b   estemmelse«. 46. § 184 a ophæves. 47. I § 185 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ø  konomi- og erhvervsministeren kan dog fastsætte straf af bøde for overtrædelse af b e- stemmelser om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden, der er udstedt i medfør af § 113, stk. 2, jf. § 103.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. § 2 I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 10. september 2004, som senest ændret ved § 37 i lov nr. 585 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 23, stk. 2, ændres »stk. 1 og 2  « til: »stk. 2 og 3«. 2. § 85, stk. 1, nr . 1 , affattes således: »1)  Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning af ejendommen eller ombygning af beboelsesarealer til anden anvendelse end beboelse medfører, at det lejede må fraflyttes.  « 3. I § 85, stk. 1, indsættes efter nr. 1   som nyt nr. 2:

»2)  Når  udlejeren dokumenterer, at ombygning af ejendommen på anden måde end nævnt i nr. 1 medfører, at det lejede må fraflyttes.  « Nr. 2-5 bliver herefter til nr. 3-6. 4. I § 86 indsættes som nyt stk. 1: »§ 86. Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal opfylde kravene i stk. 5. Udlejeren og kommunal- bestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen overtager udlejerens forpligtelse efter 1. pkt.« Stk. 1-6 bliver herefter stk. 2-7. 5. I § 86, stk. 1, som bliver stk. 2, ændres »§ 85, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5  « til: »§ 85, stk. 1, nr. 2, 3 eller 6«. 6. I § 86, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »§ 85, stk. 1, nr. 1« til: »§ 85, stk. 1, nr. 2«, og »genopf  ø- relse eller« udgår. 7. § 86, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 2, som følge af, at en ejendom ombygges til almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger i medfør af lov om almene boliger m.v., finder stk. 2 og 3 alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget til sådanne boliger.  « 8. I § 86, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »stk. 3  « til: »stk. 4«. § 3 I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 10 . september 2004, som ændret ved 2 i lov nr. 371 af 24. maj 2005, § 54 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 60 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 37 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 5 i lov nr. 575 af 24. juni 2005, fore- tages følgende ændring: 1. I § 29, stk. 1, udgår:  », af lov om byfornyelse og udvikling af byer«. § 4 I lov nr. 1234 af 27. december 2003 om byfornyelse og udvikling af byer, som ændret ved § 6 i lov nr. 330 af 18. maj 2005, § 51 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 56 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og § 36 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring: 1. I § 51, stk. 1, indsættes som   2. pkt.: »Socialministeren kan godkende, at fonden herudover delta- ger i aktiviteter, der har til formål at fremme kvalitet og effektivitet i bygningsforny else, herunder foretager kapitalindskud i selskaber.« § 5 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som senest ændret ved § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages fø   l- gende ændring: 1. I § 3, stk. 1, nr. 6, indsættes efter 3. pkt.: »Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selvom en afdeling af boligorganisationen har skøde på og boligorganisationen udlejer ejendom   til andet end boligformål,

hvis udlejningen sker gennem et skattepligtigt datterselskab. Ved udlejning til andet end boligfor- mål, som er omfattet af boligorganisationens hovedformål eller som den 31. december 2005 er o  m- fattet af § 6, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. er det dog ikke et krav, at udlejning sker gennem et skattepligtigt datterselskab.« § 6 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, foretages følgende ændring: 1. I § 7 indsættes efter nr. 28 som nyt nummer: »29) Tilskud til dækning af flytteudgifter efter § 63 c i lov om almene boliger m.v.« § 7 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006. Stk. 2. § 1, nr. 31, træder dog i kraft den 30. december 2005. Almindelige bemærkninger Lovforslagets baggrund og formål Der er igennem de seneste mange år sket en stigende social og etnisk opdeling af det danske samfund. I  en række    almene  boligområder  har  dette  medført  en  betydelig  koncentration  af  ressourcesvage  personer  med sociale problemer samt personer med anden etnisk baggrund end dansk.  Det har en række uheldige kons  e- kvenser for beboerne, der i vidt omfang isoleres i boligområderne, og som mangler mulighed for udveksling med det øvrige samfund. Specielt for indvandrere og flygtninge betyder det , at de afskæres fra nærkontakt med dansk sprog og kultur. Og det gælder ikke alene i selve boligområderne, men også i de lokale folkesk    o- ler, daginstitutioner, fritidstilbud m.v. Regeringen har allerede taget en række initiativer med sigte på at vende udvi   klingen i de truede boligområ- der. Først og fremmest  er der skabt bedre muligheder for at opbygge en konkurrencedygtig boligkvalitet i det eksisterende byggeri med henblik på at gøre det attraktivt   at bo i for en bredere kreds. I forlængelse af   bolig- aftalen fra 2002 er det blandt andet gennemført,  at  Landsbyggefonden kan yde støtte til renovering og fo r- bedring almene afdelinger inden for en ramme på 1,5 mia. kr. årligt i perioden 2003  -2008. Endvidere blev der skabt mulighed for at yde tilskud til dækning af   udgifter til beboerrådgivere i afdelinger med økonomiske eller andre problemer. Hertil kommer at regeringen har gennemført en forsøgsordning med salg af almene boliger  , som giver mu- lighed for at omdanne lejeboliger til ejerboliger i almene boligområder. Endelig har regeringen gennemført  ny model for udlejning og anvisning af almene boliger i boligområder med en særlig høj andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet. Modellen    (kombineret udlejning), giver bolig- organisationerne mulighed for at afvise udlejning til boligsøgende modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse,  som  står på  ventelisten.  I  tilknytning    hertil  blev  desuden  gennemført  en  forbedring  af mulighederne for at etablere kommunal anvisningsret i private udlejningsboliger. Men  indsatsen  standser  ikke  her.  Regeringen,  Dansk  Folkeparti  og  Det  Radikale  Venstre  har  den  4.  no- vember 2005 indgået en ny boligaftale om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler og in d- satsen mod ghettoisering. Med aftalen sker der en væsentlig styrk  else af indsatsen for at vende udviklingen i de problemramte områ- der. Det er aftalt, at investeringsrammen til renovering forhøjes med 625 mio. kr. i 2006. Hertil kommer, at der i 2006 afsættes 600 mio. kr. til en social og forebyggende indsats i de proble  mramte områ der. Af disse midler kan indtil 200 mio. kr. anvendes til målrettede huslejenedsættelser. Herudover er der aftalt en række initiativer, der har til formål at skabe en mere varieret beboersammensætning ved at s   timulere salget af alme-

ne boliger og fremme fraflytning, samt initiativer, der har til formål at skabe  større  åbenhed i udsatte boli g- områder, herunder ved nedri vning, ved modernisering af sideaktivitetsreglerne, ved at fremme af etablering af erhverv, samt ved etablering af en boligportal. Der er fortsat behov for byggeri af almene boliger. Boligaftalen viderefører derfor den grundlæggende linie fra aftalen fra 2002, hvorefter Landsbyggefondens midler i overensstemmelse med fondens formålspar agraf anvendes med henblik på at øge selvfinansieri  ngen af den almene sektor, herunder medfinansiere nybyggeri- et. Det indgår derfor i aftalen, at Landsbyggefondens refusion af en del af den statslige ydelsesstø  tte til ny- byggeriet fortsætter i 2005 og 2006. I de kommende år vil der blive  indbetalt betydelige beløb til den almene se ktors fonde. Formålet med disse midler har været og er fortsat at øge den alm   ene boligsektors selvfinansiering af nybyggeri og renovering af det eksisterende byggeri. Aftalepartierne er derfor enige om at gennemføre et udredningsar bejde med henblik på at skabe et godt grun dlag for at styrke selvfinansieringen, herunder at analysere mulighederne for at føre den almene sektor helt eller delvist over i en mere økonomisk selvbærende konstruktion. Der er derfor enig- hed om i fø rste omgang at indgå en aftale om anvendelsen af den almene sektors midler frem til 2006.  På baggrund  af  udredningsarbejdets  analyser  drøfter  aft alepartierne  igen  i  2006  den  fremtidige  anvendelse  af den almene sektors midler med henblik at indgå en længerevarende aft   ale. Lovforslagets indhold Lovforslaget udmønter boligaftalen af 4. november 2005 og indeholder følgende hovedelementer: 1.    Refusion af statens udgifter til nybyggeri 2.    Nedsættelse af den kommunale grundkapital i 2006 3.    Fortsat renovering 4.    Midler til en social og forebyggende indsats samt huslejenedsættelser i problemramte a  f- delinger 5.    Salg af almene boliger i problemramte afdelinger 6.    Fremme af fraflytning 7.    Udlejning til erhverv 8.     Fremme af byggeriets kvalitet og effektivitet 9.    Andre mindre ændringer Ad 1. Refusion af statens udgifter til nybyggeri Den  almene  sektor  vil  fortsat  i  årene  fremover  opsamle  betydelige  midler,  som  på  nuværende  tidspunkt kun  delvist  er  disponeret  eller  bundet  af  aftaler.  Midlerne  stammer  primært  fra  fortsatte  lejeindbetalinger efter udamortiseringen af lån, og halvdelen heraf opsamles i de enkelte boligorganisationers dispositionsfo n- de,  mens  den  anden  halvdel  indbetales centralt  til  Landsbyggefonden.  Det  har  helt fra  begyndelsen  af  den almene sektors historie været hensigten, at disse midler skull  e anvendes til at øge selvfinansieringen   af ny- byggeri, renovering og andre foranstaltninger i sektoren. Sektorens samlede årlige indtægter    som følge af udamortiseringen af lån udgjorde i 2004 184 mio. kr. og vil stige til ca. 1,5 mia. kr. i 2010 og knap 3 mia. kr. i 2020 (faste 2005-priser). Landsbyggefonden har i peri- oden 2002-2004 finansieret en del af nybyggeriet svarende til den statslige merudgift til det almene byggeri som følge af nedsættelsen af den kommunale grun   dkapital. Den  gældende medfinansieri  ngsordning er tilrettelagt som  en  refusionsordning, hvor Landsbyggefondens bidrag er variabelt afhængig af prisudviklingen og byggeomfanget i det enkelte år. Landsbyggefondens b   i- drag udgjorde henholdsvis 68 pct., 55 pct. og 53 pct. af de samlede udgifter til ydelsesstøtte i årene 2002  -04. Der foreslås en model,  hvor Landsbyggefondens refunderer staten 50 pct. af den samlede ydelsesstøtte til nybyggeri, hvortil der meddeles tilsagn i 2005 og 2006. Det foreslås dog, at der  indføres et loft over statens

andel af ydelsesstøtten, således at statens udgift til ydelsesstøtte højst kan udgøre 1,3 mia. kr. i hvert af årene 2005 og 2006. Hvis Landsbyggefondens samlede refusion i årene 2005 og 2006 forventes at ville overstige 2,1 mia. kr., indkaldes aftalepartierne til en drøftelse.  I tilsagnsgrundlaget indgår foruden tilsagn efter alme n- boliglovens § 115, tilsagn til selvejende ungdomsboliger efter § 117 og tilsagn til selvejende ældreboliginst  i- tutioner efter kapitel 9 a. Endelig foreslås, at  Landsbyggefondens refusion fastsættes endeligt umiddelbart efter udgangen af det e  n- kelte tilsagnsår på baggrund af nutidsværdien af ydelsesstøtten til de faktisk meddelte tilsagn i de enkelte år. Ved beregningen anvendes de rente- og inflationsforudsætni  nger, som ligger til grund for budgetteringen af ydelsesstøtten på finansloven for året efter tilsagnsåret. Landsbyggefonden påbegynder betalingen af refus i- onen på det tidspunkt, hvor staten har betalt sin andel af nutidsvæ   rdien af den samlede ydelsesstøtte. Det skønnes, at Landsbygg efondens refusion vil udgøre 835 mio. kr. i 2005 og 1.235 mio. kr. i 2006. Ad 2. Nedsættelse af den kommunale grundkapital i 2006 Grundkapitalen har siden 15. juni 2001 været midlertidigt nedsat til 7 pct. af anskaffelsessummen. Efter de gældende regler o  phører nedsættelsen med udgangen af 2005. Som  led  i  kommuneaftalen  for  2006  blev  det  aftalt,  at  regeringen  skulle  søge  tilslutning  til,  at  den (amts)kommunale grundkapital i forbindelse med etablering af nyt alment byggeri i 2006 nedsættes fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen, samt at realkreditbelåningen og dermed den statslige ydelsesstøtte tilsvarende forøges. På den baggrund foreslås nedsættelsen forlænget til og med 2006, således at den udgør 7 pct. af anskaffe l- sessummen. Realkreditbelåningen øges t  ilsvarende. Huslejen vil ikke blive påvirket af ændringen, idet yde   l- sesstøtten tilsvarende forøges, så den dækker den øgede bet aling på realkreditlånet. Ad 3. Fortsat renovering En  række  almene  boligafdelinger  er  utidssvarende  med  små  lejligheder     og  utilstrækkelig  tilgængelighed . Hertil kommer behov for renovering af klimaskærm samt opgradering af friarealer m.v.   Afdelingernes fysi- ske tilstand er en væsentlig parameter for afdelingernes konkurrenc  edygtighed på boligmarkedet  og dermed for mulighederne for at tiltrække mere ressourcestærke beboere. I nogle af disse afdelinger er der risiko for, at der igangsættes en negativ spiral med en stigende koncentration af ressourcesvage beboere.   Skal den nega- tive spiral brydes, er det nødvendigt med investeringer i ren overing m.v., som en række afdelinger ikke selv vil kunne finansiere over huslejen. Landsbyggefonden kan efter de gældende regler   yde støtte til renovering og forbedring i nedslidte almene afdelinger inden for en ramme på 1 .500 mi o. kr. årligt i perioden 2 003-2008. Heraf skal mindst 50 mio. kr. anvendes til at yde støtte til forbedring er rettet mod handicappede og tilgængelighed i almene boliger. Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at lejerne selv i størst muligt omfang betaler for de genne m- førte arbejder , samt at boligorganisationerne bidrager med midler fra trækningsretten samt   fra egenkapitalen i det omfang, det er økonomisk muligt og fo rsvarligt. Landsbyggefonden har pr. 1. januar 2005 givet tilsagn for godt 3 mia. kr., hvoraf 126 mio. kr. er gået til handicapforanstaltninger. De samlede midler er fordelt på 22.296 boliger og 123 afdelinger. Den resterende investeringsramme i perioden 2005-2008 på 6 mia. kr. er på indeværende tidspunkt fuldt ud disponeret, idet der er meddelt foreløbigt t ilsagn til de enkelte boligafdelinger. Det foreslås derfor, at renov e- ringsrammen øges med 625 mio. kr. i 2006. Det foreslås desuden, at mindst 100 mio. kr. af forøgelsen skal anvendes til forbedringer rettet mod handicappede og tilgængelighed. Samtidig vil den gældende praksis for godkendelse af nedrivning af almene boliger   blive lempet, sål edes at der i meget begrænset omfang kan gives tilladelse til nedrivning, hvor denne kan bidrage til et samlet løft af området. Nedrivning  skal fortsat besluttes af boligorganisationen og godkendes af kommunalbestyrelsen og socialministeren.

Ad 4. Midler til en social og forebyggende indsats samt huslejenedsættelser   i problemramte afdelinger Der er en tendens til en forstærket social og geografisk opsplitning af samfunde  t, som medfører en ko n- centration af de svage grupper i dele af det almene byggeri. Disse boligområder er præget af bl.a. lav tilkny   t- ning til arbejdsmarkedet og det omgivende samfund, dårlig integration, øget kriminalitet og en sæ rlig risiko for  børn  og  ung e,  som  fastholdes  i  en  negativ  spiral.  For  at  vende  denne  udvikling  og  kunne  tiltrække  en bredere kreds af boligsøgende er det nødvendigt med en både langsigtet og bredspe   ktret indsats, som sætter forebyggende ind over for de sociale og andre problemer, der er i områderne, som giver mulighed for ne d- sættelse af huslejen, hvor det er nødvendigt, som er lokalt koordineret og som indgår i en helhed splan. Det foreslås derfor, at der i Landsbyggefonden afsættes en samlet ramme til en social og forebyggende in   d- sats på i alt 600 mio. kr. i 2006. Af denne ramme kan indtil 200 mio. kr. i alt anvendes til en målrettet ne  d- sættelse af huslejen i problemramte områder. De nærmere retningslinier for huslejetilskudsordningen vil af socialministeren blive fastsat i en bekendtgørelse. Med hensyn til den sociale og forebyggende indsats foreslås det, at Landsbyggefonden kan yde tilskud til et bredt spektrum af initiativer og aktiviteter, der kan medvirke til at stimulere og igangsætte en positiv u  d- vikling i problemramte boligområ der eller har et forebyggende sigte. Der kan således ydes tilskud til sociale og forebyggende aktiviteter og initiativer i problemramte boligo m- råder, som er omfattet af en helhedsplan, til lokal koordinering eventuelt i et område sekretariat og til både lokal og landsdækkende evaluering og erfaringsopsa  mling. Det foreslås tillige, at fonden kan fravige disse krav, hvis det er hensigtsmæssigt, f.eks. hvor der er tale om tilskud til isolerede forebyggende aktiviteter eller initiativer i mindre problemramte afdelinger. Endelig foreslås det, at Landsbyggefonden kan afholde udgifter til etablering og drift af en landsdækkende boligportal. Som boligsøgende har man ikke i dag mulighed for at søge oplysninger om landets almene bol  i- ger ét centralt sted,hvor man kan få oplyst  ventetid, sæ  rlige fortrinsrettigheder for bestemte grupper m.v. Det har i nogle tilfælde vist sig, at   de boligsøgende ikke har været opmærksomme på de særlige muligheder for at få en bolig i almene boligafdelinger, herunder i de problemramte områ  der. Det er derfor vigtigt at fremme kendskabet og øge tilgængeligheden til de almene boligtilbud, således at mulighederne for en hurtigere ge n- opretning af beboersammensætningen   styrkes. Ad 5. Salg af almene boliger i problemramte afdelinger Blandede ejerformer er et afgørende element i indsatsen mod ghettoisering, som kan medvirke til en hurt i- gere genopretning af  beboersammensætningen i de problemramte boligområder og styrke en forebyggende indsats i andre områder.  Med forsøgsordningen vedr. salg af almene  boliger, som trådte i kraft den 1. januar 2005, blev der skabt mulighed for, at der relativt hurtigt ville kunne ske en ændring af beboersammensætni n- gen i de problemramte områder. Med henblik  på  at  stimulere  salget  i  de  problemramte  afdelinger  foreslås  en    ny  permanent  salgsordning. Der fastsættes således ingen tidsmæssige grænser for, hvornår en ansøgning skal foreligge. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen skal være enige om at ansøge om godkendelse af salg e   fter de nye regler. Salget skal endvidere godkendes af lejerne på et afdelingsmøde. Boligorganisationen og kommunen kan på baggrund af en vurdering af beboersammensætningen i afdeli   n- gen  fastsætte kriterier  for, hvilke  grupper der kan sælges til, således at der er mulighed for at sikre, at der ikke gennem salget sker en yderligere cementering af beboersammensætningen. Dette gæ lder både ved salg til  lejerne  og  ved  salg  af  ledige  boliger.  Den  berettigede  personkreds  kan  bl.a.  afgrænses  til  beboere  med tilknytning til arbejdsmarkedet eller til beboere med en årsindkomst  over et vist niveau. Ordningen er frivil- lig, således at det er op til de lokale parter i fællesskab og på baggrund af de konkrete forhold i afdelingen at vurdere, om der herigennem  kan fremmes en mere varieret beboersammensætning. Bolig  organisationen og kommunen må fastsætte rimelige og afbalancerede kriterier, ligesom der naturligvis ikke må ske diskrimin a- tion efter etnisk herkomst. Provenuet ved salg i problemramte afdelinger kan helt eller delvist anvendes i boligorganisationens afde- linger i området , idet provenuet øremærkes til aktiviteter i området. Det vil være en betingelse for, at prov e-

nuet kan anvendes i området, at boligorganisationen anvender midlerne til aktiviteter og initiativer, der in d- går i en godkendt helhedsplan for områ  det. Endelig foreslås der skabt bedre muligheder for at sælge ledige boliger i problemramte afd   elinger. For at fremme salget af ledige boliger i disse afdelinger foreslås, at alle boliger, der bliver led ige, skal kunne sælges til 3. mand, ligesom det foreslås, at de skal kunne sættes til salg uden forsøg på genudle jning. Disse  nye  regler  vil  alene  få  virkning  for  problemramte  afdelinger,  hvor  de supplerer  den  gældende fo   r- søgsor dnings regler. Dette betyder bl.a., at der skal ske salg til markedsprisen, at lejerne vil have krav på det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct. af købsprisen, og at den del af provenuet, som ikke anvendes i o   mrådet, vil skulle indbetales til Landsbyggefonden, der herefter overfører beløbet til provenufonden. De gældende regler om fors  øgsordningen vil i øvrigt fortsat skulle gælde uden ændringer, hvilket indeb æ- rer,  at  det  fortsat  vil  være  muligt  at  søge  om  forsøgsgodkendelse  efter  den  gældende  ordning,  ligesom  de forsøg, der allerede er godkendt, vil fortsætte på dette grundlag. Ad 6. Fremme af fraflytning I  en  række  almene  boligafdelinger  kan  der  være  et  særligt  behov  for  at  ændre beboersa mmensætningen, f.eks. som led i en helhedsorienteret indsats eller som følge af en ringe fraflytning. Reglerne om kombin eret udlejning giver kommunerne mulighed for at bremse tilgangen af ressourcesvage husstande til de mest udsat- te boligområder.  Der findes derimod ikke mulighed for mere direkte gennem fraflytning at reducere andelen af ressourcesvage i en almen boligafdeling for derved at skabe bedre grobund for integrationen. Der foreslås derfor en række initiativer til fremme af fraflytning for herved at få et bedre og mere velfung    e- rende boligområde med en mere varieret beboersammensætning. Tilskud til flytteudgifter Med henblik på at stimulere frafl ytning i almene boligafdelinger, hvor der skønnes at være et særligt behov for at ændre beboersammensætningen, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til hel eller de l- vis dækning af flytteudgifter til lejere, som fraflytter en sådan almen bol   igafdeling. Det er en forudsætning for  tilskuddet, at lejeren flytter til en  anden bolig i kommunen. Der vil således ikke  kunne ydes tilskud til flytninger over kommunegrænsen. Ordningen foreslås gennemført som en frivillig ordning for både kommuner og beb   oere, som i videst mu- ligt omfang kan tilpasses lokale behov i kommunen. Kommunen kan således fastsætte de nærmere vilkår for tilskuddet, herunder hvilke afdelinger eller dele af afdelinger, der er omfattet af muligheden for tilskud. Der- med  sikres  en  fleksibilitet for  den  enkelte  kommune  til  at anvende  ordningen,  hvor  det -  også  af  foreby g- gende  hensyn  -  skønnes  nødvendigt  eventuelt  i  kombination  med  kommunal  anvisning  og  fleksibel  udle  j- ning. Ligeledes  får  kommunen  adgang  til  at  afgrænse  den  berettigede  perso   nkreds  lokalt.  Personkredsen  kan f.eks. afgrænses til beboere uden tilkny  tning til arbejdsmarkedet eller til beboere med en årsindkomst under et vist niveau. Kommunernes egeninteresse i at begrænse udgifterne vil sikre, at den enkelte kommune må   l- retter  tilskuddet  efter  det lokale  behov,  herunder  at  tilskud  ydes  til lejere,  der  flytter  til  en  bolig  i  et  mere velfungerende område. Kommunen fastsætter tilskuddets størrelse og udbetaling, idet tilskuddets størrelse dog foreslås baseret på de gennemsnitlige rimelige flytteudgifter i kommunen for at lette administrationen af ordningen. Endelig foreslås det, at tilskuddet til flytteudgifter skal være skattefrit for modtageren. Kommunal anvisning m.v. Efter de gældende regler i almenboliglovens § 59, stk. 1, har kom  munerne mulighed for at anvise boligsø- gende til en almen familiebolig på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersamme  n- sætningen i den afdeling, der anvises til. Derimod er der ikke i dag mulighed for at bruge anvisningsre  tten til at stimulere fraflytning i en afdeling. Det foreslås at udvide anvisningsretten, så kommunerne kan give et frivilligt tilbud om anvisning af en a  l- ternativ bolig til personer, som bor i en afdeling, hvor der er behov for at stimulere fraflytningen. I sådanne

afdelinger  får  kommunen  mulighed  for  at  styrke  beboersammensætningen  ved  f.eks.  at  tilbyde  nuværende mere  ressourcesvage  beboere  en  bolig  i  en  anden  afdeling  i  kommunen.  Den  nye  anvisningsmulighed  kan også være relevant i forbindelse med salg af almene bolig   er eller i forbindelse med omdannelse af boliger til erhverv eller ved nedrivning. Ligeledes kan det være relevant for kommunen og boligorganisationen at aftale fleksible udlejningsregler efter almenboliglovens § 60 af hensyn til at stimulere fraflytning i en afdeling - dvs. aftale, at der er fortrins- ret til  ledige  boliger  i en  anden  blok  i  afdelingen  eller  i  en anden afdeling  eller boligorganisation til  disse grupper af beboere. En sådan aftale kan kombineres med flyttehjælp. Opsigelse m.v. For  at  kommunen  og  boligorganisationen  kan  gennemføre  en  helhedsorienteret  indsats  f.eks.  omfattende nedrivning, ombygning af boliger til erhverv og salg af almene boliger, kan det være nødvendigt at sikre, at boligorganisationen i visse tilfælde har mulighed for at opsi  ge lejerne. Ved ombygning til erhverv er det nødvendigt, at boligorganisationen kan få frigjort de pågældende boliger. Det foreslås derfor at indføre en hjemmel til opsigelse ved ombygning af beboelsesarealer til anden anve  n- delse end beboelse. Da de gælden  de regler om udlejerens pligt til at anvise lejeren en erstatningsbolig i forbindelse med ned- rivning  og  ombygning  kun  under  visse  omstændigheder  sikrer  lejeren  ret  til  en  erstatningsbolig,  foreslås endvidere, at udlejeren får en ubetinget pligt til at anvi se den opsagte lejer en anden bolig. Ad 7. Udlejning til erhverv Regeringen lægger vægt på at skabe mere åbenhed, liv og variation især i de store og ensidige almene b o- ligområder.  Udlejning  af  arealer  til  butikker  og  andre  former  for  erhverv,  uddannelsesin stitutioner,  idræt, kultur, m.v. kan bryde ensformigheden og styrke mulighederne for integration og kontakt til det omgivende samfund. Samtidig styrkes iværksætteri og beskæftigel sesmuligheder i boligområderne. Derfor foreslås det, at almene boligorganisat ioner igen får mulighed for at udleje lokaler til erhvervsmæ   s- sige formål . Efter gældende regler kan en afdeling af en almen boligorganisation have skøde på erhvervsarealer, som er etableret før den 1. januar 1992. Siden 1. januar 1992 har der kun kunnet et ableres erhverv eller ske udvidel- se af eksisterende erhverv i almene boligområder, hvis arealet matrikuleres som en selvstændig ejendom eller ejerlejlighedsopdeles  og  sæ  lges  til  en  privat  ejer.  Erhvervsudlejning,  som  er  tilladt  efter  gældende  regler, fortsætter uændret og vil fortsat være omfattet af ska ttefriheden uden krav om etablering af et skattepligtigt selskab. Efter gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, er almene boligorganisationer undtaget fra skat, når  indtægterne (bortset fr  a normal forrentning af indskudskapital) udelukkende anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af socialministeren godkendt formål. En boligorganisations kerneaktivitet er omfattet af skattefriheden i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6. Herudover kan der være andre aktiviteter, som har en naturlig og tæt tilknytning til boligerne og administr a- tionen af disse, som også kan rummes inden for skattefriheden. Selvom udlejning af lokaler til erhverv sker af sociale hensyn og er et led i regeringens indsats mod ghetto- isering, er aktiviteten  samtidig af  kommerciel karakter, da udleje til erhverv sker i konkurrence med andre udlejere af erhvervslejemål.  Efter de gældende regler vil det derfor være en konsekvens af udlejning til e r- hverv, at boligorganisationen risikerer at miste skattefriheden. Det foreslås derfor  at indføre en bestemmelse, hvorefter de almene boligorganisationer kan udøve erhvervsudlejning gennem et skattepligtigt  selskab uden at boligorganisationerne derved mister deres skattefrihed. De nærmere betingelser for boligorganisati  onernes erhvervsudlejning  gennem  et  selskab  bliver  fastsat  ved  en  ændring  af  bekendtgørelse  om  sideaktivit   eter  i almene boligorganisationer m.v. I forlængelse af den nye mulighed for udlejning til erhver  v vil socialministeren gennemføre en undersøge  l- se af barrierer for etablering af erhverv, offentlige institutioner, herunder uddannelsesinstitutioner, kulturin- stitutioner m.v. samt private servicefunktioner i problemramte almene boligområder. I forlængelse    af under-

søgelsen  vil  der  blive  udarbejdet  et  initiativkatalog,  som  indeholder  konkrete  init iativer  med  henblik  på  at håndtere de givne barrierer, så det sikres, at den nye mulighed i praksis kan anvendes opt  imalt. Der vil endvidere blive taget initiativ til en generel modernisering og ajourføring af sidea ktivitetsreglerne. En modernisering af disse regler vil bl.a. kunne bidrage til en større åbenhed i de almene boligomr  å der, f.eks. ved at åbne mulighed for, at boligorganisationerne kan iværksætte aktivite ter, der retter sig bredere end blot mod beboerne i det almene boligområde. Dette vil ikke mindst i de problemramte boligområder kunne bidr  a- ge til en positiv udvikling i de almene boligafdelingers samspil med nabobebyggelserne. Ad 8. Fremme af byggeriets kvalitet og effektivitet Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende  bygningsfornyelse har gennem en årrække    spillet en særdeles væsentlig rolle i bestræbelserne på    at højne kvaliteten i det støttede byggeri og bygningsfornyelsen med en kraftig reduktion i omfanget af byggeskader til følge. Med henblik på yderligere at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet foreslås det, at byggeskadefondene udover deres arbejde med eftersyn, skadedækni  ng og formidling får mulighed for efter godkendelse fra soc i- alministeren at deltage i øvrige aktiviteter, der har til formål at fremme kvaliteten og effektiviteten i det stø   t- tede byggeri og bygningsfornyelsen, herunder foretage kapitalindskud i selskaber. Det er hensigten at anlæ  g- ge en restriktiv praksis for godkendelse, hvor der lægges v  ægt på    ordningens formål  og tilrettelæggelse  , her- under udsigten til økonomiske besparelser ved færre byggeskader, samt indskuddets stø rrelse. Som eksempel på en aktivitet, som vil kunne godkendes, kan nævnes fondenes medvirken i en klas   sifikati- onsordning vedr. undertage. Ordningen har til hensigt at sikre information om det bedste valg i projekterings- fasen og samtidig sikre information om korrekt brug af produkterne i udførelsesfasen. Endvidere foreslås det særligt for Byggeskadefonden f   or nybyggeri at give fonden mulighed for at bidrage til en bredere formidling vedrørende såvel byggeprocessen som produktet (det færdige byggeri) med henblik på at begrænse byggeskader og i det hele taget medvirke til at fremme det støttede byggeris kvalit et og effek- tivitet. Forslaget skal ses som led i regeringens hensigt om at indføre et nøgletalssystem for det almene byggeri, hvorefter der bl.a. stilles krav til den almene bygherre om indsamling og registrering af data til beregning af nøgletal, som besk river processen i byggesagen med vægt på entreprenørernes ydelser og samarbejde med bygherren. Formålet med nøgletalssystemet er at give de almene bygherrer bedre mulighed for at udvælge de bedste entreprenører. Systemet skal desuden give bygherrerne muli ghed for i højere grad at sammenligne sig med hinanden i forhold til såvel  byggeprocessen som produktet. Endelig skal nøgletallene give kommunerne et bedre grundlag for at vælge den mest effektive bygherre til et byggeprojekt. Ændringen giver Byggeskad e- fonden mulighed for at spille en rolle i formidlingen af nøgletallene. Ad 9. Andre mindre ændringer Der foreslås desuden følgende mindre ændringer: – at bestyrelsen for en selvejende almen ungdomsboliginstitution kan bestå af et lige antal medlemmer  – ligesom det er tilfældet i eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner, – at regulering af tilskud til beboerrådgiverordninger fremover sker med udviklingen i lønindeks for den private sektor, – at bestemmelserne om Ungdomsboligrådets og Ældreboligrådets sam mensætning ændres, således at også andre parter end de i loven direkte nævnte vil kunne indgå, – at adgangen til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser vedrørende bygge - og anlæg  s- virksomhed i vinterperioden overføres til økonomi  - og erhvervsministeren, der er ressortminister for byggelovgivningen, og som har adgang til at fastsætte regler om vinterbyggeri, og – at der i boligreguleringsloven foretages en konsekvensrettelse som følge af lov om byfornyelse og  ud- vikling af byer. Hertil kommer enkelte redaktionelle ændringer.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af forslagene vedr. Landsbyggefondens refusion af en del af statens udgifter til ydelsesstøtte til det alm ene nybyggeri Nedsættelsen af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. i 2006. Huslejetilskud De øvrige forslag, herunder forslagene om en forøgelse af Landsbyggefondens renoveringsramme, afsæ t- ning  af  midler  i  Landsbyggefonden  til  en  social  og  forebyggende  indsats  og  skattefrihed  ved  udlejning  til erhverv vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det o ffentlige. Det samme gælder forslaget om at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet i form af en ændring af Byggeskadefonden  s for- målsbestemmelse. Forslaget om, at Landsbyggefonden refunderer 50 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte til almene bol iger med tilsagn i 2005 og 2006, medfører mindreudgifter for staten. Den statslige mindreudgift opgjort som nutidsværdi skønnes a   t udgøre 835 mio. kr. i 2005 og 1.235 mio. kr. i 2006. Det er ved opgørelsen forudsat, at der meddeles tilsagn til 5.450 almene boliger i 2005 og til 6.800 boliger  i 2006.  Heri  indgår  et  forventet  merbyggeri  af  ældreboliger i  de  kommende  år.  Den  endelige  m    in- dreudgift kan først opgøres ved u  dgangen af de enkelte tilsagnsår. Den foreslåede nedsættelse af den kommunale grundkapital i 2006 indebærer dels merudgifter for det o f- fentlige  på  grund  af  det  forudsatte  øgede  almene  boligbyggeri,  og  dels  en  ændret  udgif tsfordeling  mellem stat og kommuner. Nedsættelsen af det kommunale grundkapitalindskud ventes at medføre en stigning i det samlede almene byggeri svarende til 300 almene familieboliger. Isoleret set øger det de offentlige udgifter til grundkapita l- indskud og ydelsesstøtte med 138 mio. kr. Nedsættelsen medfører samtidig en ændret fordeling af de offentlige udgifter, idet de statslige udgifter til ydelsesstøtte øges, mens kommunerne får tilsvarende mindreudgifter til grundkapital. Som led i kommunea   f- talen reduceres det kommunale bloktilskud ikke med denne mindreudgift. Opgjort som nutidsværdi udgør den samlede statslige merudgift 588 mio. kr., hvoraf 121 mio. kr. kan he   n- føres til den øgede aktivitet. Den kommunale mindreudgift udgør 450 mio. kr., heri indregnet    en merudgift på 27 mio. kr. på grund af den øgede aktivitet. Forslaget om huslejetilskud vil medføre mindreudgifter til individuel boligstøtte. De statslige mindreudgi  f- ter  skønnes  at  udgøre  2  mio.  kr.  i  2006  og  4  mio.  kr.  årligt  i  2007   -2009.  De  kommunale  mindreudgifter skønnes at udgøre 1 mio. kr. i 2006 og 3 mio. kr. årligt i 2007   -2009. Den foreslåede mulighed for salg af almene boliger i problemramte områder skønnes med betydelig usi   k- kerhed at medføre et salg i størrelsesordenen 100 boliger i 2007 og 200   boliger årligt i 2008 og derefter. Da der antagelig i vid udstrækning vil blive tale om salg af boliger opført før 1980, hvor den offentlige støtte i det væsentlige er aftrappet, vurderes det skønnede salg ikke vil have nævneværdige økonomiske konsekve n- ser for det offentlige. Lovforslaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at yde tilskud til hel eller delvis dækning af fly t- teudgifter til lejere, som fraflytter en almen boligafdeling, hvor der er et særligt behov for at ændre beboe r- sammensætningen.  D  et er frivilligt  for  kommunerne,  om  de  vil  etablere sådanne  ordninger.  Der  er  således ikke med forslaget tilsigtet merudgifter for kommunerne. Forslaget  om  skattefrihed  for  tilskud  til  flytteudgifter  skønnes  kun  at  have  yderst  begrænsede  proven   u- mæssige ko  nsekvenser. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige fremgår af nede  nstående tabel 1. Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne (Mio. kr., 2006-prisniveau) 2005¹⁾ 2006 2007 2008 2009

Refusion af ydelsesstøt te²⁾ Nedsættelse af grundkapital Individuel boligstøtte -835 - -1.235 138 -3 - - -7 - - -7 - - -7 I alt - heraf staten - heraf kommunerne -835 -835 0 -1.100 -649 -451 -7 -4 -3 -7 -4 -3 -7 -4 -3 Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift 1) Anført i 2005 -priser 2) Anført som nutidsværdi De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter, idet det dog allerede med kommuneaftalen for 2006 er aftalt, at kommunerne ikke skal kompensere mindreudgiften som følge af nedsættelsen af det kommun  ale grundkapitalindskud. Forslagene om refusion af statens udgifter til nybyggeri, yderligere midler til renovering og midler til en social  og  forebyggende  indsats,  herunder  til  huslejenedsættelse,  i  problemramte  områder  har  økonomiske konsekvenser for Landsbyggefondens landsdispositionsfond. Landsdispositionsfonden vil med de nuværende forpligtelser inkl. renoveringsrammen på 1.500 mio. kr. å r- ligt frem til 2008 have årlige underskud frem til og med 2013, som må finansieres ved låneoptagelse. Lovforslaget indebærer, at der i en periode kan ydes statsgaranti til lån optaget af Landsbyggefonden til f   i- nansiering af de foreslåede aktiviteter. Den statslige garanti er under de aktuelle forudsætninger ve   drørende rente,  inflation,  tilsagnsomfang  og  gennemsnitlige  anskaffelsessummer  beregnet  til  ca.  3.500  mio.  kr.  Det skønnes, at det garanterede lån vil kunne afvikles inden u  dgangen af 2022. Landsdispositionsfondens  udgifter  udgør  med  de  nuværende  forpligtelser  ca.  800  mio.  kr.  i  2005.  I  de kommende år vil udgifterne  være stigende især som følge af øgede udgifter til refusion af ydelsesstøtte til almene  boliger  med  tilsagn  i  perioden  2002-2004  og  til  ydelsesstøtte  til  renoveringsarbejder.  Udgi fterne skønnes  at  nå  et  maksimum  i  2011  på  ca.  1.400  mio.  kr.  (2006   -priser).  Derefter  vil fondens  udgifter  være faldende som følge af aftrapning af de fleste af de aktuelle udgiftsforpligtelser. Landsdispositionsfondens indtægter udgør ca. 500 mio. kr. i 2005. De årlige indtægter vil stige i takt med udamortiseringen af lån i de a lmene boligafdelinger og vil nå op på knap 1.100 mio. kr. i 2010 og ca. 1.800 mio. kr. i 2020 (2006-priser). Den foreslåede nedsættelse af grundkapitalen og den foreslåede udvidelse af Landsbyggefondens mulighed for at yde støtte til forbedringer m.v.  vil   øge  aktiviteten i bygge - og anlægssektoren. Da der  går nogen tid med  planlægning  og  projektering  af  investeringerne,  forventes  der  dog  ikke  at  være  nogen  nævn eværdig påvirkning af aktiviteten før 2007. Forslaget vurderes under de aktuelle forventninger ikk  e at føre til infl a- tionsskabende flaskehalse i bygge- og anlægssektoren. Administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. Økonomiske og administrative konsekvenser f  or erhvervslivet Lovforslaget vil blive forelagt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med  henblik  på  en  vurdering  af,  om  forslaget  indeholder  administrative  konsekvenser  for  erhvervslivet  på samfundsniveau  eller  pr.  virksomhed  i  et  omfang,  der  berettiger,  at  der  bliver  forelagt  et  af  Økonomi  -  og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser Forslaget  vil  have  positive  miljømæssige  konsekvenser,  idet  en  del  af  den  foreslåede  investering sramme kan anvendes til miljøforbedrende foranstaltninger. Forhold til EU-retten Det vurderes, at de foreslåede ændringer er i overensstemmelse med EU   -retten. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konse- kvenser/ mindreudgifter Negative konse- kvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Statslige min- dreudgifter på 835 mio. kr. i 2005 og 649 mio. kr. i 2006, 4 mio. kr. i 2007, 4 mio. kr. i 2008 og 4 mio. kr. i 2009, samt kommunale min- dreudgifter på 451 mio. kr. i 2006, 3 mio. kr. i 2007, 3 mio. kr. i 2008 og 3 mio. kr. i 2009 Ingen Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser   for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Investeringer i miljøforbedrende foranstaltninger Ingen Forholdet til EU-retten De foreslåede ændringer vurderes at være i overen  sstemmelse med EU- retten Høring Et udkast til dette lovforslag har været i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet,   Akademisk   Arkitektforening,   Amtsrådsforeningen,   Arbejderbevægelsens   Erhvervsråd, BAT-Kartellet,  Boligselskabernes  Landsforening,  Bornholms  Regionskommune,  BOSAM,  Byfornyelses- konsulenterne  A/S,  Byfornyelsesrådet,  Byggematerialeindustrien,  Bygherreforeningen  i  Danmark,  Bygg e- skadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Byggesocietetets Byfornyelses- udvalg,  By  og  Bolig,  Danmarks  Lejerforeninger,  Dansk  Byggeri,  Dansk  Industri,  Dansk  Iværksætterfo r- ening,  Den  Danske  Dommerforening,  Den  Danske  Skatteborgerforening,  Det  centrale  Handicapråd,  Eje n- domsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,  Foreningen  af  Rådgivende  Ingeniører,  Foreningen  Danske  Revisorer,  Foreningen  Reg  i- strerede  Revisorer,  Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer,  Forvaltningshø jskolen,  Finansministeriet, Finansrådet,  Finanstilsynet,  Fred eriksberg  Kommune,  Grundejernes  Investeringsfond,  Håndværksrådet,  IC Byfornyelse, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, Jydske Grundejerforeninger, Kom- munekredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturarvstyrelsen, Københavns Komm u- ne, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark,    Danske Arki- tektvirksomheder, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte,   SKAT, Skattechefforeningen, Skatteministeri- et,   Skatterevisorforeningen,   Socialforskningsinstituttet,   Statens   Byggeforskningsinstitut,   Statsministeriet, Sundhedskartellet, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen, Økonomi - og Erhvervsmini- steriet, Økonomistyrels  en. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Bestyrelsen  i  selvejende  almene  ungdomsboliginstitutioner,  som  etableres  efter  almenboliglovens  §  115, stk. 5, skal efter gældende regler   sammensættes ligeligt af repræsentanter for kommunalbestyrelsen, beboere og  ledelserne  for  de  lokale  uddannelsesinstitutioner.  Denne  sammensætning  svarer  til  bestyrelsessamme  n- sætningen i sel  vejende ungdomsboliginstitutioner, der er etableret efter den tidligere boligbyggerilov, hvor antallet  af  bestyrelsesmedlemmer  er  fastsat  til  enten  3  eller  6  medlemmer.  Som  følge  af  en  henvisning  til almenboliglovens § 33, stk. 2, kan bestyrelsen i en selvejende almen ungdomsboliginstitution imidlertid kun bestå  af et ulige antal medlemmer. Forslaget indebærer,   at  bestyrelsen tillige kan sammensættes med et lige antal medlemmer (6). Til nr. 2 Efter gældende regler i almenboliglovens § 59, stk. 1, har kommunerne mulighed for at anvise boligsøge   n- de til en almen familiebolig på baggrund af en vurdering af den boligsøg  endes behov og beboersammensæ  t- ningen i den afdeling, der anvises til. Dette gælder ligeledes for den forhøjede anvisningsret i § 59, stk. 2, og ved anvisning af almene ungdomsboliger efter § 59, stk. 3. De gældende regler giver således ikke kommunen mulighed for at bruge anvisningsretten til at stimulere fraflytning i en afdeling. Det foreslås at udvide anvisningsretten, så kommunerne kan give et tilbud om anvisning af en anden bolig til personer, som bor i en afdeling, hvor der af en eller anden grund er behov for at stimulere fraflytningen. I sådanne afdelinger får kommunen mulighed for at styrke beboersammensætningen ved f.eks. at tilbyde n u- værende mere ressourcesvage beboere en bolig i en anden afdeling i kommunen. Den nye anvisningsmuli  g- hed kan også vær   e relevant i forbindelse med salg af almene boliger eller i forbindelse med omdannelse af boliger til erhverv eller ved nedrivning. Muligheden kan også anvendes i forbindelse med omda nnelse af boliger til erhverv eller ved nedrivning, hvor kommunen f.eks. kan give et tilbud til beboerne om anvisning af en anden bolig. Det vil herunder være muligt  for  kommunen  at  anvise  en  anden  bolig  i  samme  afdeling.  Muligheden  kan  endvidere  anvendes  i afdelinger med lav fraflytning, f.eks. kombineret med udlejning af de ledige boliger efter fleksibel udlejning eller salg af almene boliger, således at mulighederne for at styrke beboersammensætningen øges. Muligheden kan kombineres med et tilbud om flyttehjælp, jf. forslagets § 1, nr. 3. Til nr. 3 Forslaget indebærer, at kom  munalbestyrelsen kan tilbyde at yde tilskud til hel eller delvis dækning af fly  t- teudgifter til lejere, som fraflytter en almen boligafdeling, hvor der skønnes at være behov for at stimulere fraflytningen (flyttehjælp).

Flyttehjælpen foreslås  gennemført  som en frivillig ordning  for både kommuner  og beboere, som i videst muligt omfang kan tilpasses lokale behov i kommunen. Det er frivilligt for den enkelte kommune, om den vil anvende ordningen. Samtidigt er det frivilligt for den enkelte lejer, om denne vil tage imod tilbuddet. Det er en forudsætning for tilskuddet, at lejeren flytter til en anden bolig i kommunen. Kommunen kan således ikke yde flyttehjælp til en flytning over kommunegrænsen. Det foreslås, at det er op til kommunen selv at fastsætte de nærmere vilkår for tilskuddet, herunder hvilke afdelinger eller dele af afdelinger,  der er omfattet af muligheden for tilskud.  Dermed sikres en fleksibilitet for den enkelte kommune til at anvende ordningen, hvor det - også af forebyggende hensyn  - skønnes nø  d- vendigt eventuelt i kombination med kommunal anvisning og fleksibel udlejning. Det  foreslås  endvidere,  at  kommunen  gives  adgang  til  at  afgrænse  den  berettigede  personkreds  lokalt. Kommunen kan herefter fastlægge kriterier for flyttehjælp, så ordningen kan anv endes som et generelt tilbud til lejere, som bor i en almen boligafdeling, hvor der skønnes at være et særligt behov for at stimulere frafly t- ning. Den berettigede personkreds kan f.eks. afgrænses til beboere uden tilknytning til arbejdsma  rkedet eller til beboere med en årsindkomst under et vist niveau. Kommunens forvaltning vil være underlagt almindelige forvaltningsretlige principper, herunder krav om ligebehandling og saglighed. Kommunen kan anvende flyttehjælp som led i en målrettet indsats for at genopr   ette beboersammensætni  n- gen i en problemramt afdeling ved at give den mindst ressourcestærke del af lejerne incitament til at fr  aflytte området.  Kommunen  kan  herefter  kombinere  flyttehjæ   lpen  med  et  tilbud  til  lejerne  om  en  anden  bolig  i kommunen gennem den kommunale anvisningsret. Kommunen kan tidsbegrænse tilbuddet i f.eks. 1 eller 2 år, eller begrænse tilbuddet til f.eks. de første 20 fraflytninger. Dette kan evt. kombineres med en aft ale om fleksibel udlejning, hvor der samtidig gives fortrinsret til ledige boliger i afdelingen til mere ressourcestærke indflyttere. Kommunen kan også anvende flyttehjælp i kombination med salg af almene boliger, hvor der vil kunne g   i- ves et frivilligt tilbud om tilskud til flytteudgifter til lejere, der bor i en blok, der er udlagt til salg, men som ikke ønsker at købe med henblik på hurtigere at kunne sætte ledige boliger til salg og gennemføre en omda n- nelse af hele blokken. På samme måde kan kommunen anvende flyttehjælp i forbindelse med o mdannelse af boliger til erhverv og nedrivning, hvor projektets gennemførelse er betinget af, at de berørte lejere fly  tter til en anden bolig, eller i afdelinger, der er tilsandet med lav fraflytningsprocent. Det foreslås, at kommunen fastsætter tilskuddets størrelse og udbetaling, idet tils kuddets størrelse dog for e- slås baseret på de gennemsnitlige rimelige flytteudgifter i kommunen for at lette administrationen af ordni  n- gen. Dette medfører, at den enkelte kommune dels skal beregne de gennemsnitlige rimelige flytteudgifter i kommunen dels træffe beslutning om, hvorvidt dette beløb skal dækkes helt eller delvist. Når tilskud herefter ydes til en lejer, kræves der ikke dokumentation for flytteudgifter. Der kan ikke som en del af tilskuddet u  d- betales  et beløb,  som  alene  har  til  formål  at  tilskyn  de  modtageren  til at flytte, da  et sådant  beløb  ikke  har sammenhæng  med  flytteudgifterne.  I  forbindelse  med  fastsættelsen  af  tilskuddets  stø rrelse  kan  kommunen tage hensyn til de enkelte boligers størrelse og antal husstandsmedlemmer m.v. Såfremt kommunen  ønsker at anvende ordningen, skal komm unen offentliggøre de nærmere vilkår for at opnå ti lskuddet på den måde, som er sædvanlig for offentliggørelse af beslutninger i kommunen. Endelig foreslås det, at tilskuddet til flytteudgifter skal være skattefrit for    modtageren, jf. forslagets § 6, nr. 1. Til nr. 4, 8,10, 11 og 14 Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af, at kapitel 5 a fremover ikke kun vil omhandle den gældende forsøgsordning, men også den nye ordning for salg i problemramte afdelinger. Ved de nye kapitel- overskrifter skabes et større overblik over de forskellige dele af de 2 salg sordninger. Til nr. 5-7 Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at den gældende § 75 d, som indeholder bemy n- digelse til at fastsætte nærmere reg ler om ansøgning m.v. efter de 3 bestemmelser, som parterne kan søge om

forsøgsgodkendelse efter, nu bringes i anvendelse som ansøgningsbestemmelse for den nye ordning om salg i problemramte afdelinger. Til nr. 9 I § 75 d foreslås der indført en ny ordning   for salg af almene familieboliger i problemramte afdelinger. Den helt afgørende forudsætning for at blive omfattet af den nye ordning er, at boligorganisationen og kommunen er enige. På denne måde kan salg kombineres med andre initiativer, som tages for a  t løfte et bel astet område, f.eks. omdannelse af almene boliger til erhverv. Det  foreslås  herefter  i  stk.  1,  at  socialministeren  efter  fælles  ansøgning  fra  en  boligorganisation  og  en kommune kan godkende salg til lejerne. Ministeren kan også godkende salg  af ledige boliger, hvis der samti- dig godkendes salg af boligerne til lejerne Der kan således  ikke ske salg til 3. mand af boliger, som lejerne ikke har mulighed for at købe.  Udpeges der eksempelvis en blok til salg, og ansøges der om salg af ledige boliger, skal de nuværende lejere i blokken også have mulighed for at købe. Ønsker en lejer ikke at købe, og fraflytter han sin bolig, kan boligen sættes til salg som ledig bolig. Den nye ordning gælder som anført kun for problemramte afdelinger. Herved forstås i følge lovens § 75 c, stk.  3,  afdelinger,  hvor  der  er  konstateret  væsentlige  problemer  af  økonomisk,  social  eller  anden  karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af lejere med sociale problemer, vold, hærværk eller ne d- slidning af bygninger og friarealer. I bekendtgørelsen om forsøg med salg af almene familieboliger er der foretaget en præcis afgrænsning af, hvilke afdelinger der herefter kan kategoriseres som problemramte. Der er tale om afdelinger, som har fået støtte fra Landsbyggefond en efter bestemte regler, og om afdelinger som har søgt om støtte, og som fonden vurderer, er problemramte. Definitionen vil samtidig med ændringslo  vens ikrafttræden blive justeret  , således at det sikres, at ikke kun de hårdest belastede afdelinger kan kom me ind under den nye ordning, men også afdelinger, hvor parterne ønsker at sætte ind med en mere forebygge   nde indsats. I stk. 2 foreslås, at boligorganisationen og kommunen i deres ansøgning skal oplyse om salgets omfang b  å- de for så vidt angår salg til lej  erne og salg af ledige boliger. Der vil kunne ske salg af en hel afdeling, og det vil ikke være afgørende, hvem der sælges til, idet den gældende regel om, at højst 1/3 af famili eboligerne i en afdeling  kan sælges  til 3.  mand, ikke foreslås at skulle gælde her. Begrundelsen herfor er, at  det især i problemramte afdelinger er vigtigt, at der sælges så mange boliger som muligt for hurtigere at opnå en mere varieret beboersammensætning. For at forøge muligheden for i et hurtigere tempo end ellers at opnå en me  re varieret beboersammensæ  t- ning foreslås  endvidere at indføre mulighed for, at der ikke nødvendigvis skal sælges til alle interesserede lejere. Hvis boligorganisationen skulle være forpligtet til at sælge til alle interesserede, kunne organisationen netop i nogle af de problemramte afdelinger, hvor prisen er forholdsvis lav, risikere at skulle sælge til mindre ressourcestærke lejere. På denne baggrund foreslås i stk. 3, at boligorganisationen og kommunen ud fra en konkret vurdering af beboersammensætningen   i den pågældende afdeling skal kunne fastsætte kriterier for, hvem der kan sælges til. Boligorganisationen og kommunen skal fastsætte kriterierne i fællesskab. Der kan fastsættes kriterier ikke kun ved salg til lejerne, men også ved salg af ledige boliger.  Hvis der fastsættes kriterier for begge grupper, forudsættes kriterierne at være de samme . Der må ikke ske diskrimination over for bestemte grupper begru n- det i race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse eller lignende. Der vil f.eks. kunne stil- les krav til mulige købere om tilknytning til arbejdsmarkedet og om rimelige indkomstforhold. De kriterier, som boligorganisationen og kommunen aftaler, indgår i den ”pakke”, som afdelingens lejere efterfølgende skal tage stilling til , jf. nedenfor om stk. 4. Dette forhold indebærer, at boligorganisationen og kommunen må fastsæ   tte nogle rimelige og afbalancerede kriterier, idet de ellers risikerer, at lejerne stemmer nej til forslaget om salg. Det vurderes, at muligheden for at købe næppe bliver    voldsomt begrænset som følge af dette forslag, idet der kun vil være behov for at fastsætte de omhandlede kriterier i afdelinger, hvor der er problemer med b e-

boersammensætningen, og hvor der er risiko for, at beboersammensætningen ikke ændres, hvis der ik ke sæ  t- tes begrænsninger for, hvem der kan købe. Det foreslås, at socialministeren skal orienteres om de aftalte kriterier. I stk. 4 foreslås, at afdelingsmød  et - ligesom ved salg i øvrigt  - skal tage stilling til, om lejerne i afdelingen skal have mulighed for at købe deres bolig.  Afdelingsmødets beslutning kan ikke senere ændres.     Afdelings- mødet skal herudover godkende eventuelle kriterier fastsat efter stk. 3, ligesom afdelingsmødet skal godke  n- de eventuelle efterfølgende ændringer i tidligere fas   tsatte kriterier. Herudover foreslås i stk. 5, at boligorganisationen og kommunen skal kunne ansøge om, at problemramte afdelinger, hvor ministeren har godkendt salg efter de gældende regler, bliver omfattet af den nye ordning. Hvis ansøgningen imødekommes, får godk   endelsen først virkning for salg, som gennemføres efter den første tilmeldingsperiode efter  godkendelsen. Herved får eventuelle kriterier for, hvem der kan købe, ikke bety  d- ning  for  de  lejere, som  allerede  har  meldt  sig  som  mulige  købere. For så  vidt angår     salg  af ledige  boliger foreslås, at godkendelsen får virkning for det første salg efter godkendelsen. I stk. 6 gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ansøgning og godkendelse af salg efter disse nye regler. Der er i øvrigt  intet til hinder for, at en boligorganisation eller en kommune eller – hvis der ønskes salg af ledige boliger –  en boligorganisation og en kommune i fællesskab kan søge om forsøgsgodkendelse efter de gæ  ldende regler. Dette kan især være aktuelt, hvis der alene sø ges om salg til lejerne, og boligorganisationen og kommunen ikke kan blive enige om at søge. Et element i ordningen er desuden, at nettoprovenuet under visse betingelser ikke – som det ellers er tilfæ l- det – skal indbetales til Landsbyggefonden, men vil kun   ne anvendes til fælles aktiviteter og initiativer i det pågældende område, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 1, nr. 23, (lovens § 75 s, stk. 6) og bemærkni  n- gerne hertil. Til nr. 12 Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen, som    afgrænser de familieboliger, der kan omfattes af den gældende forsøgsordning, også skal gælde for bo ligerne i den nye salgsordning. Til nr. 13 Der er alene tale om en konsekvensændring gående ud på, at de gældende regler, som pålægger boligorg a- nisationen at fastsætte tilmeldingsperiode m.v., også kommer til at gælde for den nye ordning. Til nr. 15 og 16 Da  den  nye  salgsordning  skal  være  permanent,  foreslås  i  lovens  §  75  j  at  indsætte  en  ny  bestemmelse, hvorefter den gældende regel om, at der ikke kan fast  sættes en tilmeldingsperiode, der udløber efter den 31. december 2007, ikke skal gælde ved salg efter den nye ordning. Boligorganisationen og kommunen vil sål   e- des kunne vælge at søge om godkendelse til at sælge allerede umiddelbart efter lovens ikrafttræde n, men vil også kunne vælge først at søge efter udgangen af 2007. Til nr. 17 Der er alene tale om en konsekvensændring   som følge af den nye salgsordning. Til nr. 18 - 20 For at sikre, at salget i den nye ordning kan komme til at forløbe så hurtigt som muligt  , foreslås i en ny b e- stemmelse i lovens § 75 k, stk. 6, at den gældende regel om, at der ved salg af ledige boliger skal forsøges genudlejning efter ventelisten, ikke skal finde anvendelse her. Det bliver således muligt at sætte alle ledige

boliger i afdelingen til salg, uden at boligorganisationen forinden behøver at forsøge at genudleje de ledige boliger. Da den nye salgsordning foreslås at skulle være permanent    - både ved salg til lejerne og ved salg af ledige boliger - kan den gældende bestemmelse i § 7  5 k, stk. 5, om salg af ledige boliger, hvorefter købsaftalen skal være indgået senest den 31. december 2007, ikke finde anvendelse her. Derfor foreslås i det nye stk. 6, at stk. 5 ikke finder anvendelse ved salg af ledige boliger godkendt efter § 75 d, stk. 1. Der henvises i øvrigt  til be- mærkningerne til § 1, nr.   15 og 16, for så vidt angår salg til lejerne  . Til nr. 21 Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 16. Til nr. 22 og 23 For at styrke indsatsen mod ghettoisering foreslås i en ny bestemme lse i lovens § 75 s, stk. 6, at Landsbyg- gefonden ved salg i problemramte afdelinger efter den nye ordning på grundlag af en fælles a   nsøgning fra boligorganisationen og kommunen kan godkende, at nettoprovenuet helt eller delvist anvendes af boligorga- nisationen til styrkelse af det boligområde, hvor de solgte boliger er beliggende.  Der vil dog altid skulle ske indbetaling af et bidrag til dækning   bl.a. af udgifter til provenufondens administration og af fondens forplig- telser  til  at  yde  det  rente-  og  afdragsfrie  lån  og  til  at  dække  visse  udgifter  i  de  afdelinger,  som  deltager  i salgsordningerne. Som betingelse for at tillade, at nettoprovenuet ikke indbetales til Landsbyggefonden foreslås, at boligo r- ganisationen anvender provenuet til aktiviteter og initiativer i boligorganisationens afdelinger i det område, hvor den afdeling, hvori der er sket salg, ligger. Det foreslås som en yderligere betingelse, at aktiviteterne og initiativerne indgår i en helhedsp lan, som er godkendt af fonden. Endvidere foreslås, at fond en kan meddele forhåndsgodkendelse til, at provenuet anvendes på denne særl i- ge måde, inden boligorganisationen og kommunen søger om socialministerens go  dkendelse til salg efter den nye ordning. Der behøver  imidlertid ikke at foreligge godkendelse fra fonden, førend ministeren tager sti lling til ansøgningen. Den del af provenuet, som tillades anvendt på denne måde, forudsættes at indgå i boligorganisationens d i- spositionsfond indtil den konkrete anvendelse af provenuet. Endelig foreslås, at fonden  - når den h ar taget stilling til boligorganisationens og kommunens ansøgning  - skal sende kopi af afgørelsen til socialministeren. Til nr. 24 Det foreslås at udvide den gældende bestemmelse i § 75 u, hvorefter kommunen én gang årligt indberetter statusoplysninger om forsøget, til også at omfa  tte salg efter den nye ordning. Til nr. 2 5 Efter de gældende regler kan Landsbyggefonden med socialministerens tilladelse optage lån til udligning af forskellen mellem fondens indtægter og udgifter inden for en samlet låneramme på 475 mio. kr. Det fore- slås, at lånerammen ophæves, således at lån kan optages til udligning af forskellen mellem fondens indtægter og udgifter med socialministerens godkendelse. Fondens indtægter er lovbundne og hovedparten af fondens udgifter afholdes inden for rammer, der er fastsat i loven. Da lån kun kan optages med ministerens godke n- delse vurderes der derfor ikke at være behov for at fastsætte en låneramme i loven. Den statslige garanti for Landsbyggefondens låneoptagelse er under de aktuelle forudsætn   inger vedrørende rente, inflation, tilsagn s- omfang og gennemsnitlige anskaffelsessummer beregnet til ca. 3.500 mio. kr. Det skønnes, at det garanter e- de lån vil kunne afvikles inden udgangen af 2022, jf. nærmere de økonomiske bemærkninger.

Til nr. 2 6 og 2 7 Efter  de  gældende  regler  i  §  82,  stk.  1,  skal  boligorganisationer,  selvejende  institutioner,  kommuner  og amtskommuner, der indbetaler til fonden efter §§ 79-80 d, indsende indberetning herom til fonden. Da der også sker indbetalinger efter § 80 e, foreslås   det i konsekvens heraf, at henvisningerne i § 82, stk. 1, og 4, også omfatter indbetalinger efter § 80 e. Til nr. 28 Efter den eksisterende renoveringsordning kan Landsbyggefonden i perioden 2003-2008 inden for en årlig investeringsramme på 1.500 mio. kr.  give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opre  t- ning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Heraf anvendes mindst 50 mio. kr. årlig t til øget tilgængelighed. Det foreslås, at investeringsrammen i 2006 forhøjes med 625 mio. kr. Det foreslås desuden, at der af den forhøjede investeringsramme anvendes mindst 100 mio. kr. årligt i 2006 til øget tilgængelighed. Til nr. 2 9 Det foreslås i st k. 1, at Landsbyggefonden i 2006 inden for en ramme på 600 mio. kr. af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, kan yde tilskud til en social og forebyggende indsats i boliga f- delinger, hvor der er  konstateret  væsentlige problemer a  f økonomisk, social  eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedsli d- ning af bygninger og friarealer. Af denne ramme kan fonden give tilsagn om tilskud for indtil 200 mio. kr. til målrettede lejenedsæ   ttelser efter stk. 2, jf. nedenfor. Indsatsen kan blandt andet omfatte sociale, integrations- og beskæftigelsesfremmende initiativer, herunder kriminalitetsforebyggende  og  -dæmpende  aktiviteter m.v.  Der  kan  desuden  ydes  t  ilskud  til lokal  koordine- ring og evaluering f.eks. i et områdesekretariat. Det foreslås, at ikke anvendte beløb kan overføres til 2007. Som eksempler på initiativer kan nævnes følge nde: Som led i en kriminalitetsforebyggende og -bekæmpende indsats kan fond  en yde tilskud til aktiviteter, der kan tiltrække andre end beboerne og være med til at bygge bro til det omgivende samfund. Gode udfolde l- sesmuligheder og mødesteder for beboerne er med til at skabe øget brug og mere ansvarlighed og ejerskab. Der  kan  også   ydes  tilskud  til  opsøgende  medarbejdere  og  aftentjeneste  for  ejendomsfunktionærer,  der  kan fange og løse problemerne i opløbet og være med til at hindre og løse konflikter. Fonden kan desuden  yde  tilskud  til  beskæftigelsesfremmende aktiviteter, herunder ti  l ansættelse af ops  ø- gende medarbejdere,  der  kan  skabe nødvendige kontakter til erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. I fo r- bindelse med den kommende mulighed for udlejning til erhverv vil fonden desuden kunne støtte aktiviteter, der tager sigte på at fre mme tilgangen til erhverv i form af f.eks. mindre handlende, servicefunktioner som læger, tandlæger og politist ationer, kommunale jobcentre osv. Fonden kan herudover yde tilskud til opsøgende arbejde for unge, som sikrer, at de unge sammen med d e- res foræld  re understøttes i deres valg af fritidsaktiviteter og erhverv og i etablering af bredere netværk, som kan styrke de unge i at bryde mønstrene. Hertil  kommer  mulighed  for  tilskud  til  magnetaktiviteter,  der  kan  tiltrække  bl.a.  børn  og  unge  (og  deres forældre  )  fra  andre  områder.  Efter  den  gældende  sideaktivitetsbekendtgørelse  skal  sådanne  aktiviteter  dog primært  være  rettet  mod  beboerne  i  boligorganisationen.  Det  er  regeringens  hensigt  at  tage  initiativ  til  en modernisering af sideaktivitetsbekendtgørelsen, so m  bl.a. i højere grad giver  boligorganisationen mulighed for at iværksætte aktiviteter, som skaber kontakt mellem boligområdet og det omgivende samfund. Ovenstående initiativer vil ofte også have en generel integrationsfremmende effekt. Fonden vil også kun   ne yde tilskud til mere specifikke integrationsfremmende initiativer, f.eks. botræning. De nævnte eksempler er ikke udtømmende.

Det foreslås desuden i stk. 2, at Landsbyggefonden af den i stk. 1 nævnte ramme på 600 mio. kr. kan give tilsagn om tilskud for indtil 200 mio. kr. til nedsættelse af huslejen i problemramte almene boligafd  elinger. Det foreslås at Landsbyggefonden på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvist kan bringe bet aling af huslejetilskud til ophør, dvs. hvis ejendommens økonomi fo  rbedres eller ændrede forhold for bygger  iet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige huslejeniveau. Det foreslås, at socia   lministeren fastsætter nærmere regler om ordningen. Det foreslås, at det er en forudsætning for tilskud e   fter stk. 1 og 2, at indsatsen indgår i en helhedsplan med tilknyttet finansieringsplan, der er udarbejdet af boligorganisationen i samarbejde med relevante interessenter og godkendt af kommunalbestyrelsen. Helhedsplanen skal være langsigtet, og kan dække bl.a. fysiske reno- veringer,   miljøforbedring,   kriminalitetsforebyggelse,   beboerrådgivere,   skoler,   beskæftigelsesmæssige   og erhvervsfremmende  foranstaltninger.  Helhedsplanen  vil  i  et  vist  omfang  kunne  omfatte  et  bredere  område end det almene boligområde. Det foreslås desuden, at det er en forudsætning for tilskud efter stk. 1 og 2, at indsatsen i det boligområde, hvor  afdelingen  er  beliggende,  koordineres  og  evalueres  lokalt,  f.eks.  af  et  områdesekretariat.  Fonden  kan yde tilskud til evaluering og til etablering og drift af sekretariatet. Det foreslås dog, at fonden kan fravige disse krav, hvis det er hensigtsmæssigt, f.eks. hvor der er tale om tilskud til isolerede forebyggende aktiviteter eller initiativer i mindre problemramte afdelinger. Det er herudover væsentligt, at der også sker en landsdækkende koordinering og erfaringsopsamling af a r- bejdet i de problemramte boligområder. Landsbyggefonden forestår den landsdækkende formidling og koo r- dinering og sørger endvidere for, at der foretages en evaluering af de n gennemfø rte indsats effekt i forhold til den almene sektor, og orienterer socialministeren herom. Af midlerne kan afholdes udgifter til ekstern evalu- ering. Det er endvidere en forudsætning for tilskud efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med   Landsbyg- gefonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens egenkapital, jf. §§ 19 og 20 i det om- fang det er økonomisk muligt og forsvarligt. Landsbyggefonden kan endvidere betinge tilskud efter stk. 1 af, at kommunen medvirker til den sociale og forebyggende indsats. Det foreslås, at fonden løbende holder socialministeren orienteret om fordelingen af tilsagn om tilskud. Til nr. 30 Der  er  tale  om  en  teknisk  ændring.  Tilskudsbeløbene  efter  §  92,  stk.  2,  reguleres  med  u   dviklingen  i  det summariske  brancheopdelte  lønindeks .  Dette  indeks  er  imidlertid  erstattet  med  lønindeks  for  den  private sektor. Lovteksten foreslås derfor ændret    i overensstemmelse hermed. Til nr. 3 1 Det foreslås, at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispo  sitionsfonden, refunderer sta- ten 50 pct. af de samlede udgifter til ydelsesstøtte til almene boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 og kap i- tel 9 a i 2005 og 2006. Det foreslås, at Landsbyggefonden herudover refunderer den del af statens udgifter til ydelsesstøtte,  som  årligt  overstiger  1,3  mia.  kr.    i  2005  og  2006.  Der  henvises  nærmere  til  de  økonomiske bemærkninger. Det foreslås, at  Landsbyggefondens refusion fastsættes endeligt umiddelbart efter udgangen af det enkelte tilsagnsår  på grundlag af de på dett  e tidspunkt kendte forhold, som nutidsværdien af et beregnet forløb for ydelsesstøtten til de faktisk meddelte tilsagn i de enkelte år. Ved beregningen anvendes de rente- og inflationsforudsætninger, som ligger til grund for budgetteringen af ydelsesstøtte n på finansloven for året efter tilsagnsåret. Når refusionen er opgjort, sker der ikke regulering af refusionen som følge af senere ændringer i beregningsforudsætninger, faktiske anskaffelsessummer eller senere bortfaldne tilsagn m.v. Landsbyggefonden påbe gynder for hver tilsagnsår betalingen af refusion på det tidspunkt, hvor nutidsvæ r- dien af den resterende beregnede ydelsesstøtte svarer til fondens samlede refusion . Princippet er således, at

staten betaler hele ydelsesstøtten i de første år. Fra det tidsp   unkt, hvor Landsbyggefonden begynder betaling af refusion, udgør fondens refusion den resterende samlede beregnede ydelsesstøtte. Under de aktuelle foru  d- sætninger skønnes det, at fondens betaling af refusion vil blive påbegyndt ca. 9 år efter tilsagnsåret. Socialministeren fastsætter nærmere regler for Landsbyggefondens refusion. Det er hensigten herunder at fastsætte regler for opgørelsen af refusionen, herunder at det er tilsagnsbeløbet på tilsagnstidspunktet (skema A), der skal anvendes ved opgørelsen. Til nr. 32 Socialministeriet vil i samarbejde med Landsbyggefonden, Kommunernes Landsforening og Boligselska- bernes Landsforening  tage initiativ  til en internetbaseret landsdækkende boligportal, hvor det er muligt for boligsøgende  at  søge  på  almene  boliger.     Det  er  hensigten,  at  portalen  bl.a.  skal indeholde  oplysninger  om boligafdelinger, de enkelte boliger, deres beliggenhed, anslået ventetid, ældre   -/handicapegnethed m.v. Det er hensigten, at portalen skal forankres i Landsbyggefonden. Det foreslås, at fonde n kan afholde udgifter til etablering af en landsdækkende internetbaseret boligportal inden for en ramme på 5 mio. kr., samt  til drift heraf. Til nr. 3 3 Efter de gældende regler  kan Landsbyggefonden betinge ydelse af støtte efter § 91, stk. 1, (renovering   s- ordningen) og § 92, stk. 1, (driftstøtteordningen) af, at kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen ans ø- ger om socialministerens godkendelse af forsøg med salg af almene familieboliger. Det foreslås, at Land  s- byggefonden også kan betinge tilskud til en  social og forebyggende indsats og huslejenedsættelser efter den foreslåede § 91 a, stk. 1  og 2, jf. forslagets § 1, nr. 29, af, at der ansøges om godkendelse af enten forsøg med salg efter § 75 a, stk. 1, § 75 b, stk. 1 eller § 75 c, stk. 1 eller om salg efter den nye foreslåede salgsordning for problemramte områder, jf. forslagets § 1, nr. 9. Til nr. 3 4 Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 2 3. Til nr. 3 5 Det foreslås at udvide den gældende regel i lovens § 96 o, hvorefter Landsbyggefondens be   styrelse fastsæ  t- ter nærmere regler om en række forhold, til også at omfatte betingelserne for ikke at indbetale nettoproven uet ved salg efter den nye ordning til Landsbyggefonden, anvendelsen af provenuet og fastsættelsen af det under bemærkningerne til §   1, nr. 22 og 23, nævnte b  idrag. Det forudsættes, at disse regler kommer til at indeholde bestemmelser om, dels at fonden ved sin stillingt  a- gen til anvendelsen af provenuet skal tage hensyn til økonomien i provenufonden, dels at fonden kan geno p- tage sagen og kræve, at boligorganisationen ikke anvender flere midler fra provenuet til aktiviteter og initi  a- tiver omfattet af helhedsplanen, hvis det viser sig, at behovet ikke er så stort som oprindelig antaget. Til nr. 3 6 Grundkapitalen har siden 15. juni 2001 vær  et midlertidigt nedsat til 7 pct. af anskaffelsessummen. Efter de gældende regler ophører nedsættelsen med udgangen af 2005. Det foreslås, at nedsættelsen forlænges til udgangen af 2006, således at grundkapitalen også i 2006 udgør 7 pct.  Realkreditbelåning en  øges  tilsvarende.  Huslejen  bliver  ikke  påvirket  af  ændringen,  idet  ydelsesstøtten forøges  tilsvarende, så den dækker den øgede betaling på realkreditlånet. Til nr. 3 7