Fremsat den xx. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen  ) Forslag til Lov om sygedagpenge Afsnit I Formål og målgrupper mv. Kapitel 1 Formål § 1.  Formålet med denne lov er : 1)   At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom. 2)   At medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt . 3)   At understøtte samarbejdet mellem  kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sy gefravær. Kapitel 2 Målgrupper § 2.  Sygedagpenge ydes til: 1)   Lønmodtagere . 2)   Selvstændige erhvervsdrivende  . 3)   Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge . 4)   Personer, der har pådraget sig  en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.    Stk. 2. Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for en person, som er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter §§30 og 32 for lønmodtagere eller §  42 for selvstændige er hvervsdrivende.    Stk. 3.  Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til søfarende.

2 Kapitel 3 Ophold og skattepligt her i landet § 3.  Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet (Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland), jf. dog stk. 2.    Stk. 2. Sygedagpenge kan dog udbetales under ophold i udlandet, når 1)   en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn, og opholdet inden afrejsen   er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde, 2)   en person er under sygebehandling, og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen, 3)   en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold eller lignende af helbredsmæssige   grunde, og dette er dokumenteret ved en lægeerklæring, eller 4)   en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet, og personen er skattepligtig her i landet. Stk. 3.  Personer, der efter EF forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF forordning nr. 1408/71) er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. § 4.  Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har indtægter, der er skattepligtige her i landet, jf. dog stk. 2.    Stk. 2.   Sygedagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indtægter ikke er skattepligtige her i landet, når 1)   indtægten er skattepligtig på Færøerne eller i Grønland, 2)   de ikke har eller ikke længere har ret til   sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland, og 3)   en af følgende to betingelser er opfyldt: a)    at de har ophold her i landet, eller b)   at de har ophold i Grønland eller på Færøerne, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk ski   b.    Stk. 3.  Personer, der efter EF forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indtægt ikke er skattepligtig her i landet. § 5.   Personer med ophold og/eller skattepligtig indtægt   her i landet kan ikke opnå  sygedagpenge

3 1)   så længe de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller 2)   i det omfang de efter EF forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. Kapitel 4 Udbetaling af sygedagpenge § 6.  Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. fravær  sdag, jf. § 30 . Stk. 2.  Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til 1)   personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og 2)   genansatte, jf. § 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold. Afsnit II Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge Kapitel 5 Uarbejdsdygtighed § 7.  Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om  en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grund lag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den syges arbejdsevne. Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom,    når kommunen skønne r, at den på gældende kun kan udføre arbejdet delvist, eller når to eller flere behandlinger , der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge.    En selvstændig   erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når kommunen skønner, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Stk. 3. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før s   ygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet.

4    Stk. 4. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker på grund lag af det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.    Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvist den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige    erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genopt   ager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre  inden raskmelding, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær,   og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. §§ 2   4 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af   sygedagpengeperioden efter §§ 2 7 eller 2 9 er opfyldt. Kapitel 6 Visitation og opfølgning § 8.  Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætni  nger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Stk. 2.  Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9 . Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgnings forløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats mv. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf. §§  11 - 16 . § 9.  Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge,   arbejdsløshedskasse , faglig organisation, arbejdsformidling, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de prakt iserende læger og med arbejdspladserne. Stk. 2.   Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspensio n. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte. § 10.  Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. § 39.

5 Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen. § 11.Kommunen skal have et tilstrækkelig t oplyst grundlag til at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge. Stk. 2.   Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug for kommunen. Stk. 3.  Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen. § 12.Kommunen skal   på baggrund af oplysningsskemaet efter §  11 og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation til en af følgende kategorier: 1)   Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1). 2)   Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2). 3)   Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (kategori 3). § 13. Kommunen fastlægger ved visitationen efter   § 12 proceduren for opfølgningsfor løbet,  herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed af den løbende opfølgning. Stk. 2.  I sager, der er omfattet af § 12, nr. 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der  skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum holdes telefonsamtale. Stk. 3.  I sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der senest følges op første gang inden udgangen  af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang skal være en individuel samtale. Stk. 4.  I sager, der er omfattet af § 12, nr. 3, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge. Stk. 5.Såfremt sygdommen forhindrer, at der holdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på anden vis. Stk. 6.Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. § 12 . Stk. 7.Uanset bes    temmelserne i stk. 1-4 om visitation inden første samtale kan en kommune, som i løbende sager holder individuelle samtaler

6 ved første opfølgning inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, vente med at foretage den første visitation, således at der vis  iteres første gang i tilknytning til samtalen. Den første revisitation sker herefter ved 2. opfølgning. § 14. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier, jf. § 12, og visitationen og revisitationen, jf. § 13. § 15.På b den sygemeldte efter § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, optræning   eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats. Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats. Stk. 3. Kommunen skal ved hver opfølgning tage still ing til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til   den sygemeldtes familie. § 16.Kommunen skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbageven den til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag. Stk. 2.  Planen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning, Stk. 3.   Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen. Stk. 4.Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte. § 17.Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at  den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygeforløb et. Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt. Stk. 3.   Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgørelse om nedsatte    sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke kan opnås enighed, hvis det vurderes, at der burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden.

7 Opfølgning i udlandet § 18.  Ved opføl gningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EØS  -reglerne eller EF forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF forordning nr. 1408/71,  og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring. Stk. 2.  Kommunen kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygeforløbet indkalde sygemel dte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet. Stk. 3.  Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelse af opfølgningen over    for en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land. Stk. 4.  Har den sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig eller har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse med opfølgningen. Andre aktører i opfølgningsindsatsen § 19.Kommunen kan som led i at styrke opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Stk. 2. Kommunen udarbejder en opfølgningsplan, inden anden aktør inddrages. I planen fastsættes den anden aktørs indsats mv. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører. § 20.Kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygeforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgavevaretagelsen.

8 Kapitel 7 Bortfald af ret til sygedagpenge § 21. Retten til sygedagpenge bortfalder 1)   så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvend ig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring   afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, 2)   hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen, eller 3)   hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6.    Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 og 3 er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte afviser at modtage nødvendi g lægebehandling eller del  tage i hensigtsmæssig optræning eller undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.    Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører fra  dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt. § 22. Ret  ten til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og 15. § 23. Retten til   sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder: 1)   Hvis lønmodtageren har pådraget sig   sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed. 2)   Hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for  sygedagpenge til lønmodt ageren, jf. kapitel 21. 3)   Under strejke eller lockout. 4)   Hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Kapitel 8 Varighedsbegrænsning § 24.Udbetalingen af     sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt   sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, jf.   dog § 25.

9 Stk. 2. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn 1)   fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom, eller 2)   i anledning af graviditet, barsel eller adoption, eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. § 25.  Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt   sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de  12 forudgående kalendermåneder til personer, der: 1)   Modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse. 2)   Opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension bortset fra invaliditetsydelse. 3)   Er fyldt 65 år, for personer, der den 1. juli  1999 er fyldt 60 år, dog 67 år.    Stk. 2.  Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24, stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk. 3.  Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage social pension på grund a f svigtende helbred. § 26.Hvis     retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 52 uger, jf.  § 24, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når beskæftigelseskravet i §    32 eller i § 42 er opfyldt. Det er endvidere et krav, at en af betingelserne i § 23 for at forlænge sygedagpengeperioden er opfyldt. Stk. 2. Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, jf.  § 25, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have være t arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Kapitel 9 Forlængelse af   sygedagpengeperioden § 27.  Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 2  4, når 1)   det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

10 2)   det anses for nødvendigt at gennemføre   virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at  sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger, 3)   den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurde ring skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger, 4)   den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte, 5)   der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller 6)   der er påbegyndt en sag om førtidspension.    Stk. 2. Ved forlængelse af   sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus. § 28.  Før udbetalingen af  sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 2  4 og 27, stk. 1, nr. 1 og 6, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. § 29.Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden for et kortere tidsrum, dog højst 26 uger, vil ku nne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse. Afsnit III Sygedagpenge til lønmodtagere Kapitel 10 Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver § 30.En l    ønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 2 uger fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 2 uger forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt eller lignende, der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.    Stk. 2.   Retten til     sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag 1)   har været ansat uafbrudt i de sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver   , og

11 2)   i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.    Stk. 3. I opgørelsen af 8 ugers -perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har   : 1)   Modtaget sygedagpenge eller dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. 2)   Afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse  . 3)   Deltaget for egen regning i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren. 4)   Været omfattet af en arbejdskonflikt.    Stk. 4.  Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget h os den nuværende arbejdsgiver, og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de sidste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i aktuel beskæftigel  se hos denne ved sygdommens indtræden. Retten er endvidere betinget af, at lønmodtageren skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.    Stk. 5. Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. § 31.  En lønmodtager har ret til  sygedagpenge fra arbejdsgiveren, selv om ansættelsesforholdet ophører inden for de første 2 uger fra 1. fraværsdag. Kapitel 11 Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen § 32.  En lønmodtager har ret til  sygedagpenge fra kommunen, når de n pågældende 1)   har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold, 2)   hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet her   for, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , 3)   inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, 4)   er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguler et ved eller i henhold til lov, eller 5)   er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

12    Stk. 2. I opgørelsen af 13 ugers -perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har : 1)   Arbejdet som løn modtager. 2)   Arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart for  ud for arbejdet som lønmodtager. 3)   Modtaget sygedagpenge eller dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. 4)   Modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor. 5)   Afholdt ferie med løn  eller feriegodtgørelse. 6)   Modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond. 7)   Været omfattet af en arbejdskonflikt.    Stk. 3.  Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1  år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter  lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. § 33.  Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder 1)   fra lønmodtagerens 1. fraværsdag, eller 2)   fra lønmodtagerens 1. fraværsdag   , efter at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 er ophørt, eller 3)   fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2. § 34.  En person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af  lovgivningen om arbejdsskadesikring, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter §   32 . Kapitel 12 Anmeldelse af sygefravær   og dokumentation Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver § 35.  Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære eller lignende er fastsat   en anden frist.    Stk. 2. Anmeldes sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette

13 gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikk e har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen anmeldelse. Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver § 36.Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæ  ring eller på a nden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.    Stk. 2. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding (tro- og loveerklæring) i hænde på 2. fraværsdag. Søn - og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer  den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.    Stk. 3.  Arbejdsgiveren kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmo dtageren. Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af arbejdsgiveren.    Stk. 4.  Den lægeerklæring, som en arbejdsgiver efter stk. 3 kan forlange udstedt efter lønmodtagerens  personlige konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og søn - og helligdage. Arbejdsgiveren kan dog under særlige omstændigheder forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag, dog ikke på lørdage og søn - og helligdage. I så fald skal arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen, hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode der   begrunder ønsket om en 1. dags lægeerklæring.    Stk. 5. Arbejdsgiveren kan tidligst forlange at få  en lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er forlangt udstedt efter stk. 4, og ikke på søn  - og helligdage. § 37.Hvis den skriftlige sygemelding (tr   o- og loveerklæringen) eller lægeerklæringen efter § 3 6 afleveres efter fristens udløb, falder lønmodtagerens ret til  sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arb  ejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dok umentationens form eller forsinkelse.

14 Lønmodtagerens anmeldelse over for kommunen § 38. Ved anmodning om   sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren anmelde sygefraværet til kommunen se  nest en uge efter 1. fraværsdag. Har arbejdsgiveren udbetalt sygedagpenge, skal anmeldelsen ske senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Stk. 2.  Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i stk.1.    Stk. 3.  Anmeldelse af sygefravær skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen.    Stk. 4.  Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har lønmodtageren først ret til   sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages.    Stk. 5.  Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særlige undsky  ldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, jf. dog stk. 6.    Stk. 6.  Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller  sygedagpenge i 6 måneder eller mere, uden at a rbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan anmodningsfristen fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren   ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren. Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen § 39.  Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt  , og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstræ  kkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue mv. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning mv. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen.    Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1.   Hvis erklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens re t til sygedagpenge b ort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.    Stk. 3.  Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på

15 grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt. Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær § 40.En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge.    Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen s  kal ske på en  blanket, der udleveres af kommunen. Afsnit IV Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende Kapitel 13 Tidspunktet for retten til sygedagpenge § 41.Selvs    tændige erhvervsdrivende   har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig sikring efter § 45, har den selvstændige ret til   sygedagpenge fra 3. fraværsdag efter sygdommens indtræden, eller ved betaling af en forhøjet præmie ret til   sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Kapitel 14 Beskæftigelseskrav § 42.Retten til     sygedagpenge er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder me d forudgående beskæftigelse som    lønmodtager.    Stk. 2. Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse   for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter  lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v.

16 Kapitel 15 Anmeldelse af sygefravær og dokumentation Anmeldelse § 43.Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3 uger efter 1. fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf. § 4  5, skal anmeldelsen dog ske senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden. Stk. 2.  Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i stk. 1.    Stk. 3. Anmeldelse af sygefravær skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen.    Stk. 4. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har den selvstændige først ret til    sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages.    Stk. 5.  Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den se lvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodn ingen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden. Stk. 6.  Hvis der ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for arbejdsfortjenesten i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt, hvor doku mentationen foreligger, og der er indgivet fornyet anmodning om sygedagpenge, jf. § 46, stk. 2, nr. 2. Dokumentation § 44.  Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt  , og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue mv. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning mv. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen.    Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder den selvstændiges re  t til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.    Stk. 3.  Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når den selvstændige på

17 grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt. Kapitel 16 Den frivillige sikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende § 45.Selvstændige erhvervsdrivende kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.    Stk. 2.  Sygedagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der   er nævnt i §   50, stk. 1, fra 3. fraværsdag, medmindre den selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag, jf. §   41 .    Stk. 3.  Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb,  der er nævnt i §   50, stk. 1, og indtægten berettiger til det. Stk. 4.  Beskæftigelsesministeren fastsætter præmien til den frivillige sikringsordning i forhold til størrelsen af de sikrede  sygedagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret    sygedagpenge fra 3. fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret   sygedagpenge fra 1. fraværsdag.    Stk. 5.  Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den frivillige sikringsordning, herunder regler om indbetaling af forsikringsbidrag. Bidragene samt påløbne renter inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. Stk. 6.  Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkræ  vningsloven. Afsnit V Beregning af sygedagpenge Kapitel 17 Beregningsgrundlaget § 46.Syged    agpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk.    2, og selvstændig erhvervsindtægt.    Stk. 2.Beskæftigelsesm inisteren fastsætter regler om  : 1)   Hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt . 2)   Beregning af sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysni nger fra skatteforvaltningen.

18 § 47.Syged    agpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timeantal under sygefraværet og den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af sygedagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden.    Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes dog kun på grundlag af indtjening hos den pågældende arbejdsgiver.   Stk. 2.  Beskæftigelsesministeren kan f  astsætte regler om 1)   i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1, 2)   i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og 3)   at reglerne i stk. 1 og § 50, stk. 1,  kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid. § 48.For personer, der     har pådraget sig  en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af,  efter et skøn. § 49.  Sygedagpenge til lønmodtagere  i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren. Kapitel 18 Sygedagpengenes størrelse § 50.    Sygedagpenge efter § 4 7 kan ikke udgøre mere end 3.33 2kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge.    Stk. 2.  Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus, jf. § 4 7 , stk. 2, kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det beløb, der er nævnt    i stk. 1. Stk. 3.   Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere  efter en 5 dages-uge med lige store andele pr. dag.    Stk. 4.  Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge, som beregnes efter stk. 1 og 2, og § 47, falder sygedagpengene fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen. § 51.  Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have

19 modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør   sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste  sygedagpengebeløb. § 52.Syged    agpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1. Er der tegnet en frivillig sikring efter reglerne i kapitel 16, udgør  sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb, de r er nævnt i §   50, stk. 1. Stk. 2.  Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales sygedagpenge efter en 5 dages-uge fra mandag til fredag med lige store andele pr. dag. § 53.Til lønmodtagere, der er delvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. For arbejdsledige nedsættes sygedagpengene i sygdomstilfælde i forhold til lægens skøn over graden af uarbejdsdygtigheden.    Stk. 2.  Til selvstændige erhvervsdrivende, der er d  elvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte  sygedagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær. Afsnit VI Refusion og finansiering mv. Kapitel 19 Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge § 54.En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de  sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb  svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.    Stk. 2. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til. Kapitel 20 Forsikringsordning for private arbejdsgivere § 55.En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et

20 beløb fra kommunen, som svarer til de  sygedagpenge, som løn modtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter §   50, stk. 2, har ret til fra kommunen.    Stk. 2. Det er en betingelse, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb,  hvis størrelse fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet, jf. stk. 5.    Stk. 3. De samlede præmier til forsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct. af udgifterne til ordningen.    Stk. 4. Private arbejdsgivere er: 1)   Alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. 2)   Forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om social service.    Stk. 5. Direktøren for Arbejds direktoratet fastsætter regler om forsikringsordningen, herunder om virksomhedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie, optagelse og udtræden mv. Kapitel 21 Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom mv. § 56.En ar   bejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der svarer til de   sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. Refusionen kan dog højst ske med det be   løb, som lønmodtageren har ret til efter §  50, stk. 2.    Stk. 2.  En aftale efter stk. 1 kan indgås 1)   når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre  mindst 10 fraværsdage inden for 1 år   , 2)    når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller 3)   når arbejdsgiveren under  det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.    Stk. 3.  Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.    Stk. 4. Aftalen kan indgås for højst 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke  fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket

21 væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold. § 57.  Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.    Stk. 2. Refusionsretten omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation i forbindelse hermed.    Stk. 3.  Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven. § 58.  Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og for hvornår indlæggelse eller behandling er    besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen.    Stk. 2.  Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen. Kapitel 22 Anmeldelse af refusionskrav § 59.En arbejdsgiver, der efter §§   54-57 er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune. Ved en lønmodtager s fortsatte sygefravær kan der   alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Krav om refusion kan ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.    Stk. 2. Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, jf. §   40, stk. 1, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.    Stk. 3. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf. stk. 4. Stk. 4. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsætte  lsen af kravet.    Stk. 5. Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at

22 have særligt k  endskab til forholdene, eller når særlige omstændigh eder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter 1. fr aværsdag.    Stk. 6. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen indgives på en blanket , der udleveres af kommunen.    Stk. 7.  Blanketten underskrives af både arbejdsgiver og lø  nmodtager, inden den sendes til kommunen. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på bla   nketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav på refusion. Kapitel 23 Bortfald af arbejdsgivers refusionsret § 60.En arbejdsgivers ret til refusion af     sygedagpenge fra kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og § 56 bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygti g på grund af sygdom. Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen i en periode på 6 måneder. Stk. 3. En udelukkelse fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre viden   de uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge. Kapitel 24 Finansiering § 61.Arbejdsgiveren afholder udgifterne til     sygedagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. dog §   62, stk. 1. § 62.  Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværspe   riode under sygdom, jf. § 61 .    Stk. 2.  Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i den aktuelle sygefraværsperiode.    Stk. 3.  Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge.

23 Stk. 4.  Der kan ikke ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter kapitel 6. Beskæft   igelsesministeren kan fastsætte næ  rmere regler herom. § 63.  Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov. Kapitel 25 Regulering af sygedagpengebeløb § 64.Det     sygedagpengebeløb, der er nævnt i §    50, stk. 1, reguleres én gang om året pr.  den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet  offentliggør de regulerede beløb. Kapitel 26 Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension § 65. Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere i alderen 16 -66 år indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler   sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 6, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.    Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.    Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales  sygedagpenge efter § 32 eller § 3 4, af kommunen.    Stk. 4. Det lønmodtagerbidrag , der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.    Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen. § 66.  Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 65, stk. 3, afholdes af staten.

24    Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager sygedagpenge fra kommunen.    Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP  -bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betal e finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.    Stk. 4. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse a f finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.    Stk. 5. Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.    Stk. 6. Finansieringsbidrag, der skal opkræves   efter stk. 4, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.    Stk. 7. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.    Stk. 8. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspen  sion har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.    Stk. 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansiering  sbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.    Stk. 10. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbe gyndt måned fra forfaldsdagen.    Stk. 11. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.    Stk. 12. Krav på finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om foræ  ldelse af visse fordringer.