§ 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, jf. §§ 5-8 og § 10 samt § 31 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Regres mod den erstatningsansvarlige
§ 17. Ydelser i henhold til den sociale lovgiv-ning, herunder dagpen-ge, sygehjælp,
pension efter den sociale pen-sionslovgivning og ydelser i henhold til lov om
arbejdsskadefor-sikring, som tilkommer en skadelidt
2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, jf. §§ 5-8 og § 10 samt § 31 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Det foran nævnte skøn kan ikke foretages en-sidigt af den ansvarlige skadevolder. Hver af de implicerede parter kan forlange vurderingen foretaget af Arbejds-skadestyrelsen
§ 17. Ydelser i henhold til den sociale lovgiv-ning, herunder dagpen-ge, sygehjælp, pension efter den sociale pen-sionslovgivning og ydelser i henhold til lov om arbejdsskadefor-sikring, som tilkommer en skadelidt
Det blev ikke præciseret, ved den seneste ændring pr. 01.07.2003, at vurde-ringen af erhvervsevne-tab skulle foretages af kvalificerede og uvildige
institutioner.
Da praksis har vist, at den ansvarliges advokat sammen med dennes forsikringskonsulent i flere tilfælde selv fore-tager de omhandlede vurderinger på et uigen-nemsigtigt grundlag, er der behov for en præci-sering af, hvem der er berettiget til at foretage erhvervsevnetabsvurde-ringen.
(1. punktum)
uændret…..
eller efterlevende, kan ikke danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige.
Â
(2. punktum)
Det samme gælder pensionsydelser, der udbetales af stat, kommune eller i henhold til anden pensionsordning, samt forsikringsydelser uanset forsikringens karakter, jfr. § 22, stk. 2.
(3. punktum)
Sygedagpengeydelser efter lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel kan dog danne grundlag for regreskrav mod den
erstatningsansvarlige, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 39, stk.
2.
Stk. 2. En arbejdsgiver, der har udbetalt dagpen-ge eller sygeløn til en skadelidt eller har udbe-talt dertil knyttede ydel-ser, kan gøre regres mod den erstatningsansvarli-ge i det omfang, arbejdsgiveren har lidt et tab.
eller efterlevende, kan ikke danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige.
Â
(2. punktum)
Det samme gælder pensionsydelser, der udbetales af stat, kommune eller i henhold til anden pensionsordning, samt forsikringsydelser uanset forsikringens karakter, jfr. § 22, stk. 2.
(3. punktum)
Stk. 2. En arbejdsgiver, der har udbetalt dagpen-ge eller sygeløn til en skadelidt eller har udbe-talt dertil knyttede ydel-ser, kan gøre regres mod den erstatningsansvarli-ge for sine bruttolønud-betalinger og pensions-bidrag m.v. efter fradrag for udbetalt refusion fra kommunen.
(2. punktum)
uændret ….
(3. punktum)
Der ønskes foretaget en præcisering af, at det er reglerne i Dagpengelo-vens Kap. 13, der gør regresbestemmelsen operativ, samt at det er dagpengelovens regler, der er grundlaget for re-gres for udbetalte syge-dagpenge.
Stk. 2 har hidtil været af næsten ubrugt fordi det volder betydelige pro-blemer at dokumentere arbejdsgivers tab.
Bestemmelsen søges med forslaget gjort ope-rativ, således at udgiften for arbejds-givers lønud-gift til den skaderamte medarbejder bliver dæk-ket af den erstatnings-ansvarlige.
Stk. 3. Arbejdsgivers dokumentation for lønudgiften til den skaderamte anses for opfyldt ved fremsen-delse af skaderamtes lønsedler.
Stk. 4 Arbejdsgivers evt. krav på produktionstab o.l. kan kun i særlige til-fælde gøres gældende mod den ansvarlige ska-devolder.
Forenklingen foreslås for at parterne ikke skal diskutere endeløst.
Teksten fremstår som selvforklarende