Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af
17. november 2005 fra Folketingets Europaudvalg.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes oversende det brev fra Skleroseforeningen, som blev
omtalt på mødet den 11. november 2005, samt sine kommentarer til brevet,
herunder redegøre for forholdet mellem opt out bestemmelsen i EU's
arbejdstidsdirektiv og servicelovens § 77.
Svar:
Ministeriets brevveksling med Scleroseforeningen oversendes hermed.
Jeg mener, at Scleroseforeningens henvendelse til ministeriet på ganske klar
vis redegør for, hvordan en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af vagter under
hjælperordningen, der har hjemmel i servicelovens § 77, kan komme i ko n-
flikt med § 4 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, som
fastsætter e t loft over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer.
Servicelovens § 77, stk. 1 og 2 ser således ud:
§ 77. Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse
af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med bety delig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsni-
veau, som gør det nø dvendigt at yde en ganske særlig støtte.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til
at administrere hjælpeordningen, her under at ansætte den nødvendige
hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.
Som det ses, er den handicappede arbejdsgiver for hjælperen, og da der ikke
findes nogen overenskomst på området, er der ikke e fter de gældende danske
regler mulighed for at afvikle hviletid i den rådighedstid, der ellers udgør en
betydelig del af en handicaphjælpers 24 -timers vagt, og dermed undlade at
medregne rå dighedstiden i beregningen af den ugentlige arbejdstid.
§ 19 i arbejdstilsynets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn bestemmer fø l-
gende:
§ 19. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorg anisation kan
aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes e l-
ler nedsæ ttes til 8 timer.
November 2005
Vores sag
7161-0014