1 Fremsat den xx december 2005 af beskæftigelsesministeren   (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed  ) § 1 I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr.   1047 af 28. oktober 200 4, som ændret   senest ved § 5 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring: 1.Efter § 37   indsættes  : »§ 37 a. Beskæftigelsesministeren kan  , efter forhandling med ministeren for familie- og forbrugeranliggender, fastsætte regler   om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor . § 37 b. Direktøren for Arbe jdsdirektoratet kan, til brug for kommunernes administration af denne lov, indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer og arbejdsløshedskasser , herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.    Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge.« § 2 Loven træder i kraft   dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende .

2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det    fremgår    af    regeringsgrundlaget,    at    regeringe n    ønsker    at    mindske virksomhedernes  administrative  besvær.    Det  fremgår  endvidere,  at  en  yderligere udbygning    af    digital    forvaltning    vil    være    et    vigtigt    redskab    til    at    skabe administrative lettelser og bedre service for virksomhederne. Som  led  i  denne  mål sætning  ønsker  regeringen  at  etablere  en  landsdækkende digital løsning til anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af syge   - og barseldagpenge. Med   forvaltningslovens   §   32   a   og   den   foreslåede   bemyndigelsesregel    vil beskæftigelses  ministeren  være  b  emyndiget  til  at  kunne  fastsætte  regler  ,  der  kan muliggøre   en  digital  administration  af  sygedagpengeadministrationen.  Ministeren vil således kunne fastsætte regler om hvilke rettigheder og pligter der gælder    for de virksomheder,  borgere  mv.,  der  ønsker  at   anvende  den  landsdækkende  løsning, samt  vilkårene  for  anvendelse  af  den  landsdækkende  digitale løsning ,  herunder pligten  for  kommunerne  til  at  kunne  modtage  digitale  henvendelser.  Endvidere sikres  at  der  kan  etableres  digitale  kontrolforanstaltninger  i  den  landsdækkende digitale løsning , idet Direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel til at indhente oplysninger   med   henblik   på   registersamkøring   i   kontr  oløjemed   i   sager   om dagpenge. Digitalisering af administrationen af dagpenge blev i foråret 2002 overve jet i en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af KL, Københavns   - og Frederiksberg Kommuner og Den Digitale Taskforce. Det centrale i arbejdet var et  ønske  om  at  lette  arbejdsgangene  hos  såvel  arbejdsgiveren  som  kommunen  i forbindelse  med  anmodning  om  og  udbetaling  af  refusion  af  sygedagpenge  til arbejdsgiveren. Arbejdet skulle samtidig afdække muligheden for regelforenklinger. I 2004 blev der iværksat forsøg i en række kommuner med henblik på udvikling af   digital   anmeldelse   af   sygefravær   og   anmodning   om   refusion   af   syge  -   og barseldagpenge.  En  landsdækkende  digital    løsning    på  området    forventes  klar  i begyndelsen af 2006. 2. Forslagets indhold Lovforslaget indeholder følgende elementer: Hjemmel til at beskæftigelsesministeren kan    fastsæ  tte regler om digital kommunikation (§ 37 a) Hjemmel    til    at    Direktøren    for Arbejdsdirektoratet    kan    indhente oplysninger  med  henblik  på  registersamkøring  i  kontroløjemed  i  sager om dagpenge (§ 37 b). Det skal bemærkes, at Folketinget samtidig behandler for  slag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet  for  ret  til  dagpenge  ved  sygdom).  Lovforslaget    (L72)  har ingen betydning for nærværende lovforslag. 2.1 Hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation (§ 37 a) Formålet med bestemmelsen er at fremme og lette mulighederne for, at borgere, virksomheder  og  myndigheder  kan  kommunikere  digitalt.  Ved  lov  nr.  215  af  22.

3 april   2002   blev   der   indsat   en   bestemmelse   i   forvaltningsloven   (§ 32   a),   som bemyndiger  vedkommende  minister  til  at  fastsætte  regler  om  ret  til  at  anvende digital  kommunikation  ved  henvendelser  til  den  offentlige  forvaltning,  og  om  de nærmere   vilkår   herfor,   herunder   fravige   formkrav   i   lovgivningen,   der   hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Bemyndigelsen   i   forvaltningslovens   § 32   a   omfatter   ikke   kommunikation mellem  borgerne  indbyrdes  eller  kommunikation  fra  offentlige  myndigheder  til borgerne. Den foreslåede b estemmelse i § 37 a giver bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om anvende  lsen af digital kommunikation mv., også for så vidt angår     kommunikation     mellem     borgere     og     virksomheder     indbyrdes     samt kommunikation fra offentlige myndigheder til borgerne m.v. Det er ikke hensigten, at   den   foreslåe de   bestemmelse   skal   anvendes   i   situationer,   der   dækkes   af forvaltningslovens § 32 a. Med   bemyndigelsen   for   ministeren   til  at   fastsætte   nærmere   regler   kan   der løbende tages højde for den teknologiske udvikling. Bemyndigelsen forventes f.eks. anvendt  i  tilfælde,  hvor  der  er  tvivl  om,  hvorvidt  en  bestemmelse  hindrer  digital kommunikation.   I   sådanne   tilfælde   vil   ministeren   i   medfør   af   den   foreslåede bemyndigelse  kunne  fjerne  denne  tvivl  ved  at  fastsætte  regler,  der  udtrykkeligt tillader  digital  kommunikation.  Bemyndigelsen  er  endvidere  relevant  i  tilfælde, hvor ministeren ønsker at fas tsætte nærmere vilkår for den digitale kommunikation, herunder   f.eks.   fastsættelse   af   krav   om   anve  ndelse   af   bestemte   formater   m.v. Fastsættelsen af regler herom vil ske i sa  mråd m ed de berørte parter. Bemyndigelsen i § 37 a indeholder mulighed for at fastsætte regler om, at digital kommunikation  kan  anvendes.  Derimod  indeholder  den  foreslåede  bemyndigelse ikke  hjemmel  til  at  fastsætte  bestemmelser,  som  ville  udelukke  anvendelsen  af digital  kommunikation  i  det  omfang  dette  efter  gældende  ret  er  berettiget.  Der  er heller    ikke    hjemmel    til    at    fastsætte    bestemmelser,    der    udelukker    andre kommunikationsformer    end    digital    kommunikation,    fx    ved    at    fastsætte    at kommunikationen    alene    kan    ske    ved    brug    af    digital    kommunikation.    Det forudsættes,   at   de   almindelige   krav   om   samtykke   ved   digital   kommun  ikation iagttages. Med hjemmel i forvaltningslovens § 32 a samt den foreslåede hjemmel i § 37 a, vil  ministeren  fastsætte  regler    om  digital  kommunikation  via  en  landsdækkende digital  løsning  til  brug  for  digitale  anmeldelse  af  sygefravær  samt  anmodning  af refusion af syge- eller barseldagpenge. Reglerne skal forhandles med ministeren for familie-  og  forbrugeranliggender,  da  reglerne  ligeledes  angår  admin istrationen  af barseldagpenge. Den  digitale  kommunikation  og  anden  databehandling  i  forbindelse  med  den landsdækkende digitale løsning vil foregå under iagttagelse af persondataloven. Indholdet af den landsdækkende digitale løsning I  styregruppen  for  den  landsdækkende  digitale  løsning  sidder  KL,  DA,  Den digitale Taskforce, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriets  IT  samt  Arbejdsdirektoratet.    Beskæftigelsesministeriet forestår     koordination     og     styring     af     etableringen     af     d en     landsdækkende sygedagpengeløsning.  Målet er, at 1. fase af den landsdækkende digitale løsning er klar i begyndelsen af 2006. Indholdet  af  den  landsdækkende  digitale  løsning  bygger  på  erfaringerne  fra  et forsøgsprojekt   i  en  række    kommuner,  hvor  virksomhederne  via  erhvervsportalen Virk.dk.   anmeldte   sygefravær   samt   anmodede   om   refusion   af   sygedagpenge. Erfaringerne fra forsøget viste  blandt andet, at virksomhederne sparer i gennemsnit

4 5,6   min.   på   at   indberette   d igitalt   frem   for   på   papir ,   hvilket   svarer   til   en tidsbesparelse på 34 pct.  Blandt sagsbehandlerne i kommunen  var knap 50 pct. af sagsbehandlerne   tilfredse   med   løsningen ,   og   antallet   af   fejl   og   mangler   på blanketterne blev reduceret med ca. 1/3. En    uvildig,    teknisk    undersøgelse    af    den    rent    tekniske    u dformning    af forsøgs projektet påpege de forhold, der skulle forbedres/ændres. Disse forbedringer/ændringer   er     blevet   implementeret,   sålede s   at   den   landsdækkende digitale løsning  it-mæssigt   anses for at være   robust, stabil og sikker. I  den  landsdækkende  digi  tale  løsning   skal  arbejdsgiveren,  som  i  dag,  anmelde sygefraværet til kommunen inden 4   uger fra første fraværsdag. Arbejdsgiveren    skal anvende  digital  signatur  ved  anmeldelse.  Derved  sikres  det,  at  der  ikke  kan  ske ændringer i anmeldelsen   inden denne registreres i kommunen. Endvidere sikrer den digitale signatur, at der er sikkerhed for, hvem der har anmeldt sygefraværet  . Anmoder   arbejdsgiveren   om   refusion   af   syge-   eller   barseldagpenge   via   den landsdækkende digitale    løsning ,    vil    der    ikke    længere    være    et    kr av    om lønmodtagerens   bekræftelse   af   arbejdsgiverens   oplysninger.   Til   gengæld   vil lønmodtageren  modtage  et  underretningsbrev  om  arbejdsgiverens  anmodning  om refusion. Skal    udbetalingen    af    syge-    eller    barseldagpenge    ske    direkte    til lønmodtageren , vil det fortsat være nødvendigt med    den pågældendes    underskrift. Kommunerne har  pligt til  at  kunne  modtage  anmeldelserne  om  sygefravær  samt anmodninger om refusion af syge- og barseldagpenge i det format som anvendes i den landsdækkende digitale løsning   . Der vil blive etableret overvågning af den landsdækkende løsning for at sikre, at alle anmeldelser/anmodninger om refusion kommer frem til rette kommune. Der vil ligeledes  ske  overvågning  af  driften  af  den  landsdækkende  løsning,  til  brug  for understøttelse af den su pportorganisation som etableres til at sikre en effektiv drift. 2.2  Hjemmel  til  at  Arbejdsdirektoratet  kan  indhente  oplysninger  med  henblik  på registersamkøring i kontroløjemed   i sager om dagpenge Ved  digital  administration  bør  kontrolforans taltningerne  i  videst  muligt  omfang foregå digitalt.   I forbindelse med den landsdækkende   digitale indberetningslø sning er det hensigten, at indføre   kontrolforanstaltninger ved hjælp af digital   ”validering for atypisk sygefravær”    (VAS). Med  hjemmel  i  retssikkerhedsloven  kan  kommunen  uden  samtykke  til  brug  for behandlingen  af  en  enkelt  sag  eller  til  brug  for  generel  kontrol  kræve  oplysninger om   økonomiske   forhold   om   den,   der   ansøger   om   eller   får   hjælp,   og   dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejds løshedskasser. Arbejdsdirektoratet     er     ansvarlig     for     at     udvikle     og     drive     VAS,     men Arbejdsdirektoratet har  ikke i gældende regler hjemmel til at indhente oplysninger eller    til at    sammenstille    eller    samkøre     oplysninger i    kontroløjemed    på sygedagpengelovens område.  Der foreslås derfor indsat en sådan hjemmel i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Formålet  med  VAS  er   at  udsøge  sager  med  atypisk  sygefravær.  Et  delmål  er derfor blandt andet at  behandle og ordne  data,  så der opnås systematisk viden om sammenhæ  nge mellem sygedagpengeforløb. Der undersøges for typiske og atypiske fraværsmønstre   hos   såvel   arbejdstagere   som   arbejdsgivere,   herunder   om   disse mønstre kan forklares af lønmodtagerens eller virksomhedens karakteristika  . VAS er således et system, hvor alle anmeldelser om fravær   og refusionsanmodninger i den landsdækkende    digitale  løsning skal beriges med data, der kan afsløre  om sagen afviger fra normaladfærden på en måde, der kan indikere

5 et misbrug eller fejl. Til at afgøre om der er tale om atypisk syg efravær   genbruges registerdata, herunder oplysninger om evt. tidligere sygedagpengerefusioner, CVR- oplysninger    og    sammenligninger    med    andre    virksomheder,    CPR-data    m.v. Resultatet  af  samkøringen   af  data  kan  alene  sendes  videre  til  den  kommune,  der behandler sagen om dagpenge. VAS er i første omgang tænkt som en hjælp til at øge kvaliteten i kontrollen af en sygedagpengesag  i  kommunerne,  og  ikke  som  et  fuldautomatisk  kontrolsystem  til erstatning  af  den  manuelle  sagsbehandling.  Indførelsen  af  VAS  vil  således    ikke overflø forventes det dog, at   nogle   sager   kan   gå   direkte   til   udbet aling   efter   kontrol   i   VAS.   Uanset digitaliseringsniveauet   er   det   i   sidste   ende,   som   i   dag,   kommunerne   der   har kompetencen  til  at  vurdere  anmeldelser  og  refusionsanmodninger,  ligesom  de  har ansvaret   for   at   følge   op   på   sagerne.     VAS   forventes   at   kunne   indgå   i   den landsdækkende løsning fra medio 2006. De  nye  kontrolforanstaltninger  i  den  landsdækkende  digitale  løsning  vil  blive anmeldt    til    Datatilsynet    med    henblik    på ønsket    om    reg istersamkøring    i kontroløjemed. Det te kræver   en klar og utvetydig lovhjemmel. Endvidere  vil  systemet,  hvor  der  skal  ske  kontrolsamkøring,  blive  opbygget  og anvendt under iagttagelse af persondataloven. 3. Økonom iske og administrative konsekvenser for det offentlige Det    foreliggende    lovforslag    medfører    ikke    i    sig    selv økonomiske    og administrative konsekvenser for det offentlige. Indførelsen  af  den  landsdækkende digitale  løsning   vil  medføre  økonomiske  og administrative konsekvenser for det offentlige. Folketingets Finansudvalg har den 1. september 2005 tiltrådt Beskæftigelsesministeriet  s  anmodning  om  at  afholde  udgifter  for  15,0  mio.  kr.  i finansåret   2005   til   den   statslige   del   af   en   landsdækkende   digital   løsning   fo r anmeldelse af sygefravær efter lov om dagpenge ved sygdom eller fø   dsel. Den samlede statslige udgift til etablering og drift af den landsdækkende   digitale løsning  i  2005  og  2006  er  estimeret  til  at  udg ø usikkerhedsmargin  på  2  mio.  kr.  i   forbindelse  med  udvidelse  af  det  etablerede forsøgsprojekt   til  en  landsdækkende    digital  løsning.  Udgifterne  ventes  primært afholdt i 2005. Bestyrelsen  for  Virk.dk  har  besluttet  at  støtte  pr ojektet  med  3,0  mio.  kr.    Den statslige udgift vil hermed udgøre 15,0 mio. kr.         De  statslige  udgifter  til  etablering  og  drift  afholdes  af  Arbejdsdirektoratet  i forbindelse  med  implementering  af  den  digitale  indberetning  på   Virk.dk,  der  er forankret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De  økonomiske   og  administrative  konsekvenser  for  det  offentlige  vil  i  høj  grad afhænge  af  i  hvilket  omfang  den  landsdækkende digitale  løsning  anvendes  af  (i første omgang) arbejdsgiverne. Anvender   alle   virksomheder   den   landsdækkende digitale   løsning ,   skønnes besparelsespotentialet  for  det  offentlige  med  betydelig  usikkerhed  til  90-150  mio. kr.  årligt.  Dette  skøn  bygger  på  en  vurdering  af  mulige  administrati   ve  besparelser (25-35  mio.  kr.)  og  besparelser  ved  elektronisk  kontrol  (50-100  mio.  kr.),  idet sagsbehandlerne får u middelbar adgang til relevante oplysninger om fx det samlede sygefraværsmønster  på  virksomheden – også  selvom  ikke  alle  medarbejdere  er borgere  i  kommunen.  Hertil  kommer  på  længere  sigt     besparelser  ved  egentlig

6 digital  forvaltning,  idet  det  forventes,  at  et  stort  antal  ukomplicerede  sager  på  et tidspunkt   kun   skal   sagsbehandles   digitalt,   og   herunder   at   kontrol   for   anden indkomst    sker    automatisk    (ca.    15    mio.    kr.).    Af    det    samlede    offentlige besparelsespotentiale skø nnes den kommunale besparelse til ca. 50-70 mio. kr. Hvis ikke alle arbejdsgivere anvender den landsdækkende   digitale løsning , vil det ikke være muligt at realisere det fulde skønnede besparelsespotentiale. B   esparelser i tidsforbrug og gevinsten ved elektronisk kontrol kan kun ske på de sager, der re nt faktisk  indberettes  digitalt.  Antages  det  således  eksempelvis,  at  75  pct.  af  sagerne fortsat indberettes på papir, skønnes det offentlige besparelsesp  otentiale kun til 25- 40 mio. kr. å rligt. Dertil kommer, at der vil være yderligere omkostninger forbund  et med  at  opretholde  og  vedligeholde  to  indberetningssystemer  samtidig.  Det  er  på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne over de   nne udgift. De    administrative    og    økonomiske    konsekvenser    skal    forhandles    med    de kommunale parter. 4. Økonomiske og administr ative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget  har  ikke  i  sig  selv  økonomiske  og  administrative  konsekvenser   for erhvervslivet m.v. De     økonomiske     og     administrative     konsekvenser     for     erhvervslivet     ved udmøntningen   af  den  landsdækkende    digitale  løsni ng  vil  afhænge  af,  i  hvilket omfang  erhvervslivet  anvender  løsningen.  Det   er  frivilligt  for  virksomhederne  at anvende  løsningen ,  og  hvis  ingen  ønsker  at  anvende  løsningen  vil  det  naturligvis ikke have hverken økonomiske eller administrative konsekvenser fo r erhvervslivet. De virksomheder der vælger at anvende løsningen    i fase 1, formodes at ville få en gennemsnitlig administrativ lettelse på  34 pct. af deres tidsforbrug, hvilket svarer til 5,6 minutter pr. indberetning, jf. evalueringen af forsøgsprojektet . Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  har  i  rapporten  om  AMVAB,  BM,  juli  2005 (måling    der  i   perioden  fra   november   2004   til  juli   2005   er   gennemført   af  de administrative omkostninger ved Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede lovgivning)  set  på  de   potentielle  administrative  besparelser  pr.  indberetning  for erhvervslivet ved en digitalisering på sygedagpengeområdet  . Blanket dp 201 som er den mest anvendte blanket på sygedagpengeområdet   (ca. 800.000 indberetninger pr. år)   er  brugt  som  grundlag  for  rapporten.  I  rapporten  er  estimeret  den  samlede nationale  digitaliseringsgevinst,  hvis  henholdsvis  50  pct.,  75  pct.,  og  100  pct.  af virksomhederne vælger at anvende den digitale løsning frem for blanket dp 201. Den ovennævnte måling af digitaliseringsgevinsten    på 5,6  minut pr. indberetning er  udelukkende  baseret  på  virksomheder nes  umiddelbare  tidsmæssige  forbrug  ved selve udfyldelsen af blankettens side 1 og evt. side 2, hvis virksomhederne hjælper medarbejderne  med  at  udfylde  denne.  Denne  opgørelse  af  digitaliseringsg evinsten inkluderer således ikke de tidsmæssige besparelser, som virksomhederne opnår ved, at   de   ikke   længere   skal   bruge   tid   på   at   videregive/videresende   blanketten   til medarbejderen og følge op på, om medarbejderen husker at sende blanketten videre til   kommunen   inden   for   den   fastsatte   tidsfrist.   Det   er   begge   opgaver,   som virksomhederne bruger forholdsmæssig meget tid på, nemlig henholdsvis 5 og 6,7 minutter. Samlet  set  viser  målingen,  at  en  virksomhed  anvender  34  minutter  i  dag  på  en papirindberetning, mens virksomheden ved anvendelse af den digitale indberetning alene   vil   skulle   anvende   16,7   minutter.   Der   er   således   tale   om    en   potentiel digitaliseringsgevinst på 17, 3 minutter pr.  indberetning.

7 I  rapporten  er  udregnet,  at  dette  giver  en  potentiel  digitalis eringsgevinst  på  24 mio.  kr.,  hvis  50  pct.  af  virksomhederne  anvender  den  digitale  løsning,  mens beløbet er 36 mio. kr. , hvis 75 pct. af virksomhederne anvender løsningen. Hvis alle virksomheder     anvender     løsningen ,     vil     der     være     tale     om     en potentiel digitaliseringsgevinst på mere end 48 mio. kr.  Den digitale indberetningsløsning for indberetning   af   sygedagpenge   i   forbindelse   med   DP201   indeholder   således   et betydeligt besparelsespotentiale for virksomhederne. Endvidere    vil    virksomheder,    der    anvender    den    landsdækkende digitale indberetningsløsnin g,  kunne  spare  udgiften  til  porto  i  forhold  til  fremsendelse  af papirblanketten i dag. 5. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 6. Forholdet til EU -retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 7. Høringer Forslaget har været   sendt i høring hos følgende: Den   Digitale   Taskforce,  Ministeriet   for   Videnskab,   Teknologi   og   Udvikling, Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen,  Ministeriet  for  Familie-  og  Forbrugeranliggender, Beskæftigelses  rådets     Ydelsesudvalg,     Ankestyrelsen,     Kristelig     Fagbevægelse, Kristelig    Arbejdsgiverforening,    Foreningen    af    Socialchefer    i    kommunerne, Foreningen   af   Statsamtmænd,   Den   Sociale   Sikrings  styrelse,   De   Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicaprå d. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/mindreud- gifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

8 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til § 37 a: Med bestemmelsen skabes, sammen med forvaltningslovens § 32 a, hjemmel til at fastsætte   regler   om   muligheden   for   anvendels  e   af   digital   kommunikation   i forbindelse  med  administration  af  sager  om  dagpenge,  jf.  i  øvrigt  de  almindelige bemærkninger punkt. 2.1. Den landsdækkende   digitale løsning  der ønskes etableret,  vil være obligatorisk for alle kommuner og frivillig for alle andre, herunder virksomhederne. Det vil således fortsat  være  muligt  for  virksomheder  og  andre  at  anmelde  sygefravær  og  anmode om  refusion af syge- eller barseldagpenge ved  anvendelse af papirblanket efter de gældende regler. Ved  udmøntningen  af  hjemmelsbeste mmelsen  skal  der  tages  højde  for,  at  den digitale kommunikation skal være sikker, da der er tale om udveksling af fortrolige og personlige oplysninger, samt at oplysningerne skal kunne tilskrives afsenderen. Det vil sige, at den digitale kommunikation og den måde, hvorpå den foregår, skal sikre   de   samme   hensyn,   som   ligger   bag   et   givent   formkrav,   fx   et   krav   om skriftlighed. Det skal således sikres, at det er muligt at dokumentere, at der ikke efterfølgende er sket utilsigtede ændringer i informationerne (in  tegritet). Det skal dokumenteres, at informationerne stammer fra den angivne afsender (autenticitet). Det skal sikres, at  afsenderen  ikke  efterfølgende  kan  påstå,  at  informationen,  som  den  foreligger, ikke stammer fra denne (uafviselighed). Til § 37 b: Med  bestemmelsen  foreslås   det  at  give  Direktøren  for  Arbejdsdirektoratet  en hjemmel    til    at    indhente    oplysninger    med    henblik    på    re gistersamkøring    i kontroløjemed, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger punkt 2.2. Dette muliggør, at  der  kan  etableres  digitale  kontrolforanstaltninger  i  den  landsdækkende    digitale løsning,  som  udover  at  kunne  indikere  atypisk e  fraværsmønstre     på  enkelt personer også   vil   kunne   indikere    atypiske   fraværsmønstre      for   en   virksomhed.   I   den landsdækkende    digitale  løsning  kan   der  således   etableres  kontrolforanstaltninger, der kan være med til at   sikre mod fejludbetalinger af syge- og barseldagpenge. Til § 2 Det  foreslås, at loven træder  i  kraft     dagen efter bekendtgørelse  i Lovtidende, da der  ønskes  så  tidlig  en    ikrafttræden  ,  som  Folketingsbehandlingen  muliggør.  Dette skal  ses  i  lyset  af,  at  den  landsdækkende  digitale  løsning forventes  klar  til  drift  i begyndelsen af 2006.