Notat
Folketingets Europaudvalg
Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Forslag til direktiv om forbedring af mulighederne for overfø relse af
supplerende pensionsrettigheder
Formålet
Kommissionen har den 24. oktober 2005 fremlagt et direktivforslag, som har til formål
at forbedre lønmodtageres muligheder for overførelse af supplerende pensionsrettigh e-
der mellem arbejdspladser såvel inden for et EU -medlemsland som inden for EU
(KOM(2005)507). Direktivet skal understøtte arbejdskraftens frie bevægeli ghed.
Kommissionen argumenterer i forslaget for, at lønmodtagern es muligheder for at påtage sig
andet arbejde i såvel samme land som i andet EU -land ikke skal begrænses af regler eller af-
taler om pensionsrettigheders stedlige forbliven. Forbedrede muligheder for overførelse vil
bidrage til større fleksibilitet og frihed for såvel lønmodtager e som for arbejdsgivere.
Forslag til direktiv er fremsat i henhold til EU-traktatens artikel 42 og 94, hvilket indebærer,
at forslaget skal vedtages med enstemmighed.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at direktivforslaget bidrager til et af de bærende principper inden for
EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. Fælles regler om overførelse af supplerende
pensionsrettigheder vil fjerne visse barrierer for arbejdskraftens mobilitet inden for og over
landegrænserne. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at udviklingen på området for
arbejdsbetingede supplerende pensionsordninger har en sådan transnational karakter samt at
området undergår en sådan udvikling, at der er behov for en fælles referenc
eramme i form af
et direktiv.
Regeringen kan principielt tilslutte sig Kommissionens vurdering. Det konkrete forslag giver
efter regeringens foreløbige opfattelse ikke grundlag for at anfægte den ne vurdering.
ADD
ARC
31. oktober 2005
Sag nr. 6119-0006