Redegørelse om manglende screening af BST- pligtige virksomheder på
grund af teknisk/administrativ fejl
Ifølge arbejdsmiljøreformen skal alle virksomheder med ansatte
screenes i perioden 2005-2011. BST- pligtige virksomheder inden for
social- og sundhedsområdet skulle efter regelgrundlaget have været
screenet i perioden 1. januar - 1. juli 2005.
Det tekniske grundlag for Arbejdstilsynets screening af virksomhe-
derne bygger på brugen a f data fra Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR), som Arbejdstilsynets it-system (ATIS) direkte er tilkoblet. På
grund af en teknisk/administrativ fejl i forbindelse med opdateringen
af virksomhedsdata i ATIS er 251 ud af samlet set 3700 (dvs. 7 %)
BST- pligtige virksomheder inden for social- og sundhedsområdet ik-
ke blevet screenet inden den 1. juli 2005.
Forligsaftalen bag arbejdsmiljøreformen forudsætter, at screening er
koblet sammen med udfasningen af BST- pligten, så der ikke o pstår et
rådgivnings tomrum. Den teknisk/administrative fejl indebærer, at
de ansatte på den del af de 251 virksomheder, som har valgt at opsige
deres BST- medlemskab pr. 1. juli 2005, har været i et rådgivning
s-
tomrum mellem to rådgivningssystemer siden den 1. juli 2005 .
Arbejdstilsynet er dog ikke bekendt med klager fra ansatte.
I forhold til virksomhederne kommer det ikke virksomhederne til ska-
de, at Arbejdstilsynet på grund af en teknisk/administrativ fejl ikke har
opfyldt sin tilsynsforpligtelse inden for tidsfristen. De 251 virksomhe-
der er derfor frigjort fra deres BST- pligt pr. den 1. juli 2005, uanset at
de endnu ikke er blevet screenet.
For at rette op på fejlen vil Arbejd stilsynet screene de 251 BST-
pligtige virksomheder inden for social- og sundhedsområdet i nden 1.
december 2005. Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen ,
de berørte kommuner og amter orienteres i et brev fra Arbejdstilsynet
om, at der er begået en fejl , at fejlen ikke har konsekvenser for virk-
somhederne, da de var ude af deres BST- pligt pr. 1. juli 2005, og at
de resterende virksomheder i disse grupper screenes inden 1. decem-
ber 2005.
Arbejdstilsynet
31. oktober 2005
Vores sag
20050083895