AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Arbejdsmarkedsudvalget 2005-06
AMU Alm.del Bilag 40
Offentligt

atm.del.

Arbejdsmarkedsudvalget 2005-06

AMU Alm.del - Bilag 40

Offentligt

bil 4 0

f.,

Borgerrettet

forebyggelse og

sundhedsfremme

på arbejdspladsen

Sådan kan kommunen leve op til

sit nye myndighedsansvar

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på

arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye

myndighedsansvar.

Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på

Arbejdspladsen, 2005

Manuskript: NCSA

Redaktion og layout: Line-by-Line

Illustrationer: Wendy Morris

Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen

drives af Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt

med baggrund i en forebyggelsesaftale med Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

•

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Indhold

Forord

Arbejdspladsen som arena

Tre målgrupper for indsatsen

De voksne, raske borgere

Sygemeldte borgere

Kommunens egne ansatte

Sundhedsmæssige udfordringer og potentialer

Generelle livsstilsproblemer

Social ulighed i sundhed

Sygefravær

Det praktiske sundhedsfremmearbejde

Tre opgaver

Tre roller

Arbejdspladsens og den enkeltes egen indsats

Arbejdspladsens ansvar

Den ansattes ansvar

Samarbejde og samordning

Kommunen er garant for det brede perspektiv

Mange aktører på markedet

Gevinster ved sundhedsfremme på arbejdspladsen

Gevinster for den enkelte

Gevinster for arbejdspladsen

Gevinster for samfundet

Om Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen

Litteratur

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Forord

Med sundhedsloven får kommunerne myndighedsansvaret for sygdoms-

forebyggelse og sundhedsfremme. Dermed skal kommunerne som det første

skabe rammer for sund livsstil. Det indebærer, at kommunen skal indtænke

sundhedsfremme og forebyggelse i alle forhold, der har betydning for

sundheden, og som kommunen har mulighed for at påvirke. Som det andet

skal kommunen etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til

borgerne. Sammen med de nye regioner skal de nye kommuner desuden stå

for den patientrettede forebyggelse.

Forebyggelsesopgaverne er således både en forpligtelse for kommunerne

og en mulighed for, at de bliver centrale aktører i folkesundhedsarbejdet.

De nye opgaver giver også kommunerne mulighed for at komme i dialog

med borgerne om et emne, der optager dem, nemlig den enkeltes sundhed.

Endelig ligger der et økonomisk incitament til at investere i forebyggelse og

sundhedsfremme.

Det er en kompleks opgave, kommunerne får ansvaret for, men der vil være

områder, hvor kommunen allerede har egne gode erfaringer at bygge på.

Det gælder områder, hvor man allerede har ordninger og systemer, fx skolen

og ældreområdet.

Når det drejer sig om forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til voksne

raske borgere, har kommunen færre naturlige indgange til forebyggelses-

arbejdet. Her vil arbejdspladsen kunne bruges, som en naturlig forebyggelses-

arena. På arbejdspladsen finder man de fleste voksne borgere i alderen 15-66

år. Desuden er der på arbejdspladsen en organisation, som kommunen kan

samarbejde med, og hvor indsatsen kan forankres.

Når det gælder voksne borgere på kanten af arbejdsmarkedet, de ledige og

sygemeldte, har kommunen ganske vist opgaver, men her har der ikke været

tradition for at anvende sundhedsfremmemetoder. Det kan forhåbentlig

komme, efterhånden som kommunen gør sig gode erfaringer med de voksne

raske borgere som målgruppe.

Imidlertid bør en eventuel arbejdspladsindsats ikke isoleres fra den øvrige,

flerårige planlægning, som kommunerne forventes at foretage vedrørende

den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Det vil være hensigts-

mæssigt at koordinere de borgerrettede tilbud i forhold til virksomheder og

ansatte med de tilbud, kommunen i øvrigt etablerer på området.

Denne pjece beskriver, hvilke fordele kommunerne kan have af at rette en

sundhedsfremmende indsats mod arbejdspladser. Pjecen beskriver også,

hvordan indsatsen konkret kan gribes an, og endelig bringes nogle af de data

om sundhedsproblemer og forebyggelsespotentialer, som kommunen kan

bruge ved planlægningen af indsatsen.

Den mest nærliggende målgruppe for kommunens sundhedsfremmeindsats

er kommunens egne ansatte. Kommunen har brug for, at de ansattes fravær

er så lavt som muligt, og bør skabe gode rammer for, at de ansatte kan vælge

en sund levevis. Det kan fx ske ved, at kommunens institutioner vedtager

sundhedspolitikker, der også indeholder handlingsrettede aktiviteter, fx

rygestoptilbud.

‘•

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Ud over raske ansatte, der trives og er produktive, vil den kommune, som

gennemfører en bevidst sundhedsindsats for sine egne medarbejdere, kunne

høste væsentlige gevinster i forhold til sit omdømme. Den står på den måde

frem som et godt eksempel.

En anden vigtig målgruppe er de private og offentlige arbejdspladser, som

ligger i kommunen. En indsats her vil være en udmøntning af sundhedslovens

bestemmelse om at etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud

til borgerne. Også her kan man fremme sundheden for de ansatte gennem

rygepolitikker, rygestopkurser, sund mad i kantinen, alkoholpolitik, stress-

reduktion osv. Sådanne indsatser vil forbedre folkesundheden, og der vil

desuden være mulighed for at mindske presset på de kommunale udgifter

til sygedagpenge.

En kommende kommunal indsats bør i kommunens egen interesse anvende

dokumenterede metoder og aktiviteter. Konkret betyder det, at der er brug

for medarbejdere, der ved, hvad sundhedsfremme på arbejdspladsen er,

kender til de gevinster, som de ansatte, virksomhederne og samfundet kan

have af indsatsen, og har kendskab til, hvilke metoder der virker. Desuden

vil dette være et naturligt led i det kvalitetssikringsarbejde, som følger med

ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme.

Der vil sandsynligvis være behov for at videreuddanne sundhedspersonale,

ledere, personalemedarbejdere og andre. Et godt fagligt fundament,

kontinuitet, legitimitet og troværdighed over for arbejdspladser, borgere

og samarbejdspartnere skabes bedst ved fra begyndelsen at igangsætte en

systematisk indsats.

Kommunen har mulighed for at samarbejde med en række aktører på

sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Det gælder fx det regionale

sundhedsvæsen, de praktiserende læger og Sund By Netværket.

Samarbejdet kan også omfatte aftaler med private aktører. Man kan imidlertid

ikke forvente, at de private aktører påtager sig et folkesundhedsansvar i

forhold til arbejdspladsen. Deres interesse i at beskæftige sig med de ansattes

sundhed begrænser sig til områder, hvor gevinsterne er mere kortsigtede.

Hvis kommunerne ikke tager bolden op, er der risiko for, at viden og erfaring,

der gennem en årrække er opbygget i offentligt regi om sundhedsfremme på

arbejdspladsen, tabes på gulvet.

Vi håber, at denne pjece kan inspirere til at indarbejde en arbejdspladsrettet

indsats i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme.

Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, oktober 2005

Bjarne Rasmussen og Kurt Æbelø

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Arbejdspladsen som arena

Det er ikke kun den enkeltes ansvar at leve sundt.

Arbejdspladsen kan gøre en forskel ved at være en

sund ramme om de ansattes livsstilsvaner, og det

offentlige kan også gøre en indsats. Kommunerne

kan fx påtage sig ansvaret for, at virksomhederne

har viden og værktøjer til rådighed, og i det hele

taget sætte dagsordenen for sundhedsfremme på

arbejdspladsen inden for kommunens område.

Luxembourg-deklarationen(1) (se boksen) slår fast,

at arbejdsmiljøet og virksomhedens sociale ansvar

hører med, når man vil fremme sundheden på

arbejdspladsen.

Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø betyder

meget for de ansattes sundhed og trivsel. Ens-

formigt og nedslidende arbejde og hårde fysiske

belastninger er nedbrydende for sundheden, og

tilsvarende er det vigtigt, at der er en god om-

gangstone på arbejdspladsen, og at ingen bliver

mobbet osv.

Det er også vigtigt, hvordan virksomheden fx

tackler sygefravær, om de ansatte har fleksible

arbejdsvilkår, og om virksomheden kan rumme

personer, som af den ene eller den anden grund

har problemer med at passe et almindeligt

fuldtidsjob.

Der er altså tre ben i den sundhedsfremmende ind-

sats på arbejdspladsen: livsstil, arbejdsmiljø og virk-

somhedens sociale ansvan2)(Se figuren).

I det praktiske sundhedsfremmearbejde er det vigtigt

• at skabe debat og formidle viden på arbejds-

pladsen

• at tilbyde muligheder for, at de ansatte kan

deltage i sundhedsfremmende aktiviteter og

ændre livsstil

• at udvikle virksomheden, så den bliver en sund

ramme om de ansatte, fx via sundhedspolitikker

og andre regler og aftaler.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

omfatter livsstil, arbejdsmiljø og

virksomhedens sociale ansvar.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsfremme på arbejdspladsen er

den kombinerede effekt af arbejdsgivers,

arbejdstagers og samfundets samlede ind-

sats for at forbedre sundhed og velbefind-

ende hos den arbejdende befolkning.

Dette kan opnås ved en kombination af

forbedret arbejdsorganisering og arbejds-

miljø, forbedret støtte til arbejdstagernes

personlige udvikling og fremme af arbejds-

tagernes aktive medvirken.

Luxembourg-deklarationen(1)

Livsstil

Kost, fysisk aktivitet,

tobak, alkohol og stress

Arbejdsmiljø

Fysisk, kemisk og

psykosocialt arbejdsmiljø

Virksomhedernes sociale ansvar

Fastholdelse, integration og

seniorpolitik

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Det betyder, at man i det praktiske sundheds-

fremmearbejde lægger op til, at den enkelte

ansatte har et ansvar for sin egen sundhed, og at

virksomheden og samfundet også har et ansvar.

Pr,

'ty

.C3

'rat, "

.3%

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Tre målgrupper for indsatsen

Med den nye sundhedslov har kommunen et myn-

dighedsansvar for sundhedsfremme og sygdoms-

forebyggelse over for borgerne. Og ligesom virk-

somhederne kan kommunen også bedre tiltrække

borgere, hvis den fører en aktiv sundhedspolitik.

Desuden er der et økonomisk incitament, fx på

sygedagpengeområdet, hvis borgernes sundhed

bliver forbedret, og der skal ikke meget til.

Endelig er kommunen jo også arbejdsgiver — kom-

munerne er samlet set Danmarks største arbejds-

plads. Som virksomhed har kommunen derfor

interesser, der svarer til andre virksomheders.

Der er overordnet tre målgrupper for den kommu-

nale sundhedsfremmeindsats på arbejdspladsen:

• de voksne, raske borgere

• sygemeldte borgere, herunder borgere på

kanten af arbejdsmarkedet

• kommunens egne ansatte.

De voksne, raske borgere

Arbejdspladsen er et oplagt sted at sætte ind, hvis

man vil nå kommunens voksne borgere:

• De fleste voksne tilbringer meget tid på

arbejdspladsen.

• Flere er samlet på samme arbejdsplads, og

uanset om man vil det eller ej, så påvirker man

hinandens normer og adfærd.

• Arbejdspladsen er for mange et vigtigt socialt

netværk. Erfaringerne viser, at hvis man ønsker

at ændre adfærd, er det nemmere at gøre det

sammen med andre. Netop arbejdspladsen

giver mulighed for, at de ansatte sammen med

kolleger kan træne adfærdsændringer.

• Arbejdspladsen kan være et godt sted at gen-

nemføre en indsats, der søger at reducere ulig-

hed i sundhed, hvis tilbuddene målrettes

ansatte med kort skoleuddannelse — typisk de

ufaglærte og faglærte medarbejdere.

Der er god viden om, hvilke sundhedsfremmeind-

satser der virker på arbejdspladser, og det er et

faktum, at virksomheder og ansatte er interesserede

i sundhedsfremmetilbud. Arbejdspladsen er således

en arena, hvor kommunen på en nem måde kan

få gode erfaringer og succes med den borger-

rettede forebyggelse.

Samtidig med dette bidrager kommunen til at

realisere regeringens sundhedsprogram Sund hele

livet (se boksen på næste side).

Kommunerne og forebyggelsen

§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

for ved varetagelsen af kommunens opgaver

i forhold til borgerne at skabe rammer for

en sund levevis.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer fore-

byggende og sundhedsfremmende tilbud til

borgerne.

Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet

forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksis-

sektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold

til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

Fra sundhedsloven

•

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Mål og udfordringer i regeringens

sundhedsprogram Sund hele livet

Programmets sundhedspolitiske mål vedrø-

rende risikofaktorer kan samles i følgende

punkter:

• at reducere antallet af rygere og antallet

af alkoholstorforbrugere markant

• at øge antallet af danskere, der spiser

sundt

• at øge antallet, der er fysisk aktive

• at stoppe stigningen i antallet af svært

overvægtige

• at reducere antallet af ulykker

• at reducere omfanget af helbredsforring-

ende arbejdsmiljøbelastninger markant

• at forebygge miljøfaktorers negative

påvirkning af sundheden.

Vedrørende arbejdspladsen er der i pro-

grammet formuleret følgende udfordringer:

• Fortsat styrkelse af det systematiske

arbejdsmiljøarbejde

• Integration af arbejdet med sundheds-

fremme på arbejdspladsen, sundt

arbejdsmiljø og virksomhedernes sociale

ansvar

• Fortsat udbredelse af sundhedspolitikker

på danske arbejdspladser

• Nye partnerskaber om sunde arbejds-

pladser.

Sund hele livet'33

fravær/nærvær, til at tilbyde sundhedsfremmende

og forebyggende aktiviteter samt til formidling af

viden.

Hvis man skal kunne se en effekt i forhold til syge-

fraværet, skal den sundhedsfremmende indsats

som minimum omfatte tilbud om rygestop, ryg-

træning, kost- og motionsaktiviteter samt person-

lig rådgivning. Det er med andre ord vigtigt,

at indsatsen er bred, dvs. at der er flere typer af

tilbud tilgængelige, og at det foregår over lang tid

— helst flere år.(4)

Lykkes det blot at reducere kommunens udgifter

til sygedagpenge med få procent, vil en kommunal

indsats med støtte og rådgivning til virksomhederne

om forebyggelse af sygefravær hvile i sig selv

økonomisk.

Den nye sygedagpengereform giver yderligere

redskaber og incitamenter til en kommunal

indsats for at forebygge sygefravær.

Hvis kommunen prioriterer en indsats over for syge-

meldte borgere, følger den de opfordringer, som

Det Nationale Råd for Folkesundhed har givet kom-

munerne vedrørende borgere på kanten af arbejds-

markedet(5) (se boksen nedenfor).

Arbejdspladsen er en arena,

hvor kommunen på en nem måde kan

få succes med den borgerrettede

forebyggelse og sundhedsfremme.

Borgere på kanten af arbejdsmarkedet

Kommunerne bør

• samarbejde med virksomhederne mfl. og

via et velfungerende koordinationsud-

valg (nu lokale beskæftigelsesråd, red.)

forebygge, fastholde og integrere

borgere på kanten af arbejdsmarkedet

• bistå virksomheder i at udvikle politikker,

der forebygger udstødning

• registrere, hvilke virksomheder der har

mange sygemeldte, og dernæst yde

rådgivning og vejledning til disse.

Det Nationale Råd for Folkesundhed(5)

Sygemeldte borgere

Kommunens indsats vil med fordel kunne fokusere

på forebyggelse og reduktion af sygefravær i virk-

somhederne, hvilket nogle kommuner allerede gør.

Her vil man kunne bruge alle de metoder, som

anvendes i indsatsen over for raske borgere. Det

gælder både bistand til at udarbejde politikker om

En indsats rettet mod sygefravær

kræver flere typer af tilbud over lang

tid for at have effekt.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

For op mod en fjerdedel af kontanthjælpsmod-

tagerne er helbredsproblemer hindringen for at

komme ud af kontanthjælpssystemet.(6) Dette

peger på et forebyggelsespotentiale og positive

gevinster ved på et tidligt tidspunkt at sætte ind

over for fx overvægt, alkoholproblemer og ikke-

behandlingskrævende problemer i bevæge-

apparatet. Selvom disse personer er uden for

arbejdsmarkedet, vil man kunne anvende de

samme metoder, som benyttes over for personer i

arbejde. Og selv når skaden er sket, vil man kunne

anvende de samme metoder over for personer

uden for arbejdsmarkedet, som benyttes i forhold

til personer i arbejde.

De nye kommuner skal udarbejde og gennemføre

nye politikker, herunder personalepolitik og

arbejdsmiljøpolitik. Ved formuleringen af disse

politikker er det en god ide at se på de vejled-

ninger, der er kommet fra fx Nationalt Center for

Sundhedsfremme på Arbejdspladsen.(2)

Politikkerne bør indeholde en handlingsdel. Fx skal

der vedrørende alkohol ikke kun være formuleret

regler om indtagelse af alkohol, men også være

beskrevet hjælpeforanstaltninger i form af tilbud

i behandlingskrævende situationer samt forebyg-

gende elementer, fx uddannede alkoholnøgle-

personer.

Det vil være til gavn for indsatsen at formulere en

overordnet sundhedspolitik, der integrerer og sam-

tænker arbejdsmiljøindsatsen med den gængse

personalepolitik. Mange kommuner har erfaringer

fra sammenlægning af samarbejdsudvalg og

sikkerhedsorganisation, og disse erfaringer kan

styrkes og underbygges med en sundhedspolitik.

Dannelsen af de nye kommuner bringer ansatte

sammen fra de gamle kommuner og fra amterne.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan i denne

situation medvirke til at skabe en ny virksomheds-

kultur, idet der med mange sundhedsfremmeakti-

viteter ofte følger sociale gevinster — kolleger deler

fælles oplevelser, og aktiviteterne medvirker til at

opbygge sociale netværk på arbejdspladsen.

I dannelsen af de nye kommuner skal man over-

veje, hvordan sundhedsfremme kan tænkes ind

i organiseringen af arbejdet og i jobbeskrivelser.

Det virker sundhedsfremmende, hvis den enkelte

får mest mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af

sit eget arbejde, og hvis man sørger for, at der er

gode udviklingsmuligheder for den ansatte.

Kommunens egne ansatte

Kommunen er selv arbejdsgiver og bør derfor også

prioritere en sundhedsfremmeindsats i forhold til

kommunens egne ansatte.

Det Nationale Råd for Folkesundhed opfordrer

kommunerne til at leve op til deres ansvar ved

bl.a. at indbygge solide livsstilsindsatser i perso-

nalepolitikken(5) (se boksen).

Kommunens arbejdsgiveransvar

Kommunen kan optræde som rollemodel

ved

• at vedtage ryge- og alkoholpolitikker,

som også indeholder rygestoptilbud

og tilbud vedrørende forebyggelse og

behandling af alkoholproblemer

• at sætte fokus på den mad, der serveres

i kommunens personalekantiner

• at yde tilskud til motionsaktiviteter eller

på anden måde skabe incitamenter for

fysisk aktivitet

• at sætte fokus på fysisk og psykisk

arbejdsmiljø

• at nedbringe sygefraværet blandt kom-

munens ansatte gennem en systematisk

indsats.

Det Nationale Råd for Folkesundhed(5)

Kommunen er selv arbejdsgiver og har

brug for sunde medarbejdere.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Sundhedsmæssige udfordringer og potentialer

Der ligger et betydeligt forebyggelsespotentiale

for kommunerne ved en indsats i forhold til syge-

dagpengeområdet og i forhold til raske voksne

på private og offentlige arbejdspladser i kommu-

nen.

Generelle livsstilsproblemer

Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet

opregner en række risikofaktorer for sygelighed

og for tidlig død.(3) De alvorligste af disse er tobak,

alkohol, svær overvægt, ringe kost og fysisk

inaktivitet (se boksen). Overdødeligheden, som

livsstilssygdommene fører med sig, rammer perso-

ner i den erhvervsaktive alder.

Hertil kommer de sundhedsmæssige konsekven-

ser af stress i arbejdslivet. Det skønnes, at udgifter

til stressrelateret sygdom og fravær fra arbejds-

pladsen i EU-landene udgør 2,5 % af bruttona-

tionalproduktet.('> De mest udbredte psykosociale

problemer er tidspres i arbejdet, højt arbejdstem-

po og store krav om følelsesmæssig involvering

og engagement i arbejdet. Hertil kommer stress

som følge af ringe udviklingsmuligheder og

begrænset indflydelse på eget arbejde. Også

disse stressfaktorer har betydelig indflydelse

på helbredet.(8)

Fakta om risikofaktorer

• Tobak: 13.000 årlige dødsfald skyldes

rygning, og rygere lever i gennemsnit

7-9 år kortere end aldrigrygere

• Alkohol: Knap 500.000 voksne

danskere drikker mere end genstands-

grænserne, og 200.000 er afhængige

af alkohol

• Kost: Danskerne spiser for fedt, og for

få spiser de anbefalede 600 g frugt og

grønt om dagen

• Fysisk aktivitet: 20-30 % er så

inaktive, at der indebærer en sund

hedsrisiko

• Svær overvægt: Hver 10. dansker

over 16 år er svært overvægtig (BMI > 30)

• Ulykker: Arbejdsulykker medfører år

ligt ca. 86.000 skadestuekontakter og

70 dødsfald

• Arbejdsmiljø: Hver 10. sygehusinlæg-

gelse kunne undgås ved et godt arbejds-

miljø

• Miljøfaktorer: 200.000 varer og indu-

striprodukter indeholder kemiske stof-

fer, og man kender meget lidt til disse

stoffers sundhedsmæssige konsekvenser.

Kilde: Sund hele livet

Social ulighed i sundhed

Sundheden er socialt ulige fordelt i befolkningen.

Personer med kort uddannelse vurderer deres

eget helbred som mindre godt end personer med

lang uddannelse. Kun 61 % af de kortuddanne-

de vurderer deres helbred som godt eller virkelig

godt mod 87 % af dem, der har 13 års skoleud-

dannelse eller mere. Blandt personer i socialt

dårlige kår er der flere, der har ringe indflydelse

på tilrettelæggelsen af eget arbejde og høj usik-

kerhed i jobbet.

Samme forskelle ses vedrørende troen på, at egen

indsats har betydning for egen sundhed, samt

vedrørende andelen med langvarig sygdom, stor-

rygning, svær overvægt, fysisk aktivitet i fritiden

og manglende indflydelse på eget arbejde?)

Det gælder for alle de væsentlige sygdomsårsa-

ger, at de er socialt ujævnt fordelt med en over-

vægt hos mennesker med kort uddannelse og

lave lønninger.(1°)

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Der er altså god grund til at koordinere og inte-

grere arbejdet med den livsstilsorienterede indsats

med arbejdsmiljøindsatsen. Med arbejdspladsen

som arena kan man nå grupper med kort uddan-

nelse og på den måde gøre en indsats for at

mindske den sociale ulighed.

Årsager til langvarige sygedagpengeforløb(13)

Mænd

Ryg, led, bevægeapparat

Ulykker

Psykiatriske/psykosociale

38,4 %

20,8 %

12,5 %

10.7 %

4,4 %

13,2 %

100 %

Kvinder

45,7 %

6,0 c)/0

18,1 %

6,5 %

6,0 cY0

17,7 %

100 %

Sygefravær

Regeringen skønner, at det samlede danske

sygefravær i 2001 svarer til 142.000 helårsansatte.

Sygefraværet er steget gennem de seneste år,

og de offentlige udgifter til sygefravær er vokset

med over 50 % fra 1994 til 2002. Det svarer til

en merudgift på mere end 3 milliarder kroner.

Sygefraværet koster skønsmæssigt de offentlige

kasser 11 milliarder kroner og arbejdsgiverne 22

milliarder kroner hvert år.

Regeringens undersøgelser viser, at den stigning i

sygefravær, der har fundet sted blandt de offent-

lige ansatte, kan tilskrives en øget sygdomshyp-

pighed blandt de 35-59 årige.(" )

Sygedagpengesagerne indeholder en række diag-

noser, der også er knyttet til livsstil og sundheds-

vaner.(12-14)

Der er altså dokumenterede potentialer for fore-

byggelse og sundhedsfremme både i forhold til

livsstilssygdommene og i forhold til sygefravær,

ligesom det er vigtigt at sætte ind i forhold til

social ulighed i sundhed.

Hjerte-kar-sygdom

Cancer

Andet

I alt

Der er dokumenterede effekter af

sundhedsfremme og forebyggelse

både i forhold til livsstilssygdomme

og sygefravær.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Det praktiske sundhedsfremmearbejde

Den sundhedsfremmende indsats består af en

række tilbud til offentlige og private arbejds-

pladser. I boksen nedenfor er der nævnt en

række tilbud, som man har gode nationale og

internationale erfaringer med.

Der er flest erfaringer med disse metoder i for-

hold til raske ansatte på arbejdspladser, som er

velfungerende og har god orden i arbejdsmiljøet

mv. Men der findes også erfaringer med at

anvende metoderne i forhold til sygemeldte.

Fx har nogle kommuner igangsat sundhedsfrem-

meprojekter med henblik på at nedsætte syge-

fraværet.

Opmærksomhed kan også skabes via forskellige

debataktiviteter. Disse kan tilrettelægges, så del-

tagerne får mulighed for fx at tænke over egne

sundhedsvaner, tage stilling til, hvad sundhed er,

og opleve, at der kan være forskellige holdninger

til dette spørgsmål på en arbejdsplads. Kortlæg-

ninger af sundheds- og arbejdsmiljøforholdene

på arbejdspladsen, fx sundhedsprofiler, falder

ligeledes ind under denne opgavetype. Et ryge-

stopkursus er et godt eksempel på en livsstilsæn-

drende aktivitet, som en arbejdsplads kan tilbyde

sine ansatte. I fokus er ofte den enkeltes vaner.

Den tredje opgavetype er at skabe bæredygtige

sundhedsfremmende miljøer på arbejdspladser.

Målet er at forandre og udvikle virksomheden, så

den bliver en sund ramme om de ansatte. Dette

sker typisk via vedtagelse og implementering af

politikker og fælles regler, fx en sundhedspolitik,

men det kan også handle om, at man skaber

sammenhæng mellem den sundhedsfremmende

indsats og virksomhedens strategier, mission,

visioner og øvrige værdigrundlag.

Tre roller

Der kan være forskel fra kommune til kommune

med hensyn til hvilke roller kommunen ønsker at

påtage sig i forbindelse med det sundhedsfrem-

mende arbejde. Kommunen kan vælge rollen

som (16):

Anerkendte interventionsmetoder i

det sundhedsfremmende arbejde:

• Generelt: sundhedspolitik, arbejdsplads-

ens sundhedsprofil, personlige sund-

hedsprofiler

• Tobak: rygepolitik, rygestopkurser, ryge-

stopbod med testning, rygevaneunder-

søgelse

• Alkohol: alkoholpolitik, alkoholnøgle-

personer, debatmøder

• Kost og motion: kantinediplom,

motionspolitik, madlavningskurser,

motionsaktiviteter, firmafrugt, tab i

vægtkurser, virksomhedskonkurrencen

Fedt for Fight

• Stress og trivsel: stresshåndteringskur-

ser, trivselstermometer.

Alle disse interventionsmetoder er beskre-

vet af Nationalt Center for Sundhedsfrem-

me på Arbejdspladsen på hjemmesiden

www.ncsa .dk.

Tre opgaver

Som nævnt i afsnittet "Arbejdspladsen som arena"

er der tre typer af opgaver i det praktiske sund-

hedsfremmearbejde:

• videnformidling og debat

• livsstilsændrende aktiviteter

• formulering samt justering af politikker.(2, 15)

Videnformidling sker oftest gennem pjecer, hjem-

mesider, foredrag mv. Formålet er bl.a. at skabe

opmærksomhed om sundhedsfremme på arbejds-

pladsen.

• Formidler af viden, metoder m.m. Det bety-

der, at kommunen vil videresende andres

viden og erfaringer, fx i form af manualer og

værktøjer.

• Konsulent, der rådgiver virksomhederne på

et mere overordnet plan om, hvordan de kan

gribe arbejdet an med at planlægge, gennem-

føre og evaluere en indsats.

• Leverandør af sundhedsydelser. Her er kom-

munen den udførende part med hensyn til de

konkrete aktiviteter eller formuleringen af

politikker eller den har indgået en aftale med

en privat leverandør.

Kommunen kan tage rollen som

formidler, konsulent eller leverandør.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Arbejdspladsens og den enkeltes egen indsats

I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet

lægges der op til, at både den enkelte, fælles-

skabet og det offentlige tager ansvar for sund-

heden. Forebyggelses- og sundhedsfremmeind-

satsen skal foregå i en række arenaer, og

arbejdspladsen er en af disse.(3)

Sundhedsprogrammets beskrivelse af udfordrin-

gerne for sundhedsfremmearbejdet på arbejds-

pladserne findes i boksen på side 9.

Det er anslået, at omkring hver femte af alle dan-

ske virksomheder (både offentlige og private)

arbejder aktivt med sundhedsfremme på

arbejdspladsen.(17,

18)

Endelig bør virksomheden ledes sundhedsfrem-

mende, hvilket kan ske ved, at ledelsen søger at

uddelegere beslutninger og give de ansatte stor

indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet.

Indsatsen må altså både fokusere på den enkeltes

sundhedsvaner og på at gøre arbejdspladsen til

en ramme, der fremmer de ansattes sundhed.

Hver femte danske virksomhed

arbejder med sundhedsfremme

på arbejdspladsen.

Arbejdspladsens ansvar

Arbejdspladsens ansvar er overordnet at skabe

gode rammer for de ansattes sundhed. Det kan

ske ved moderne og opdaterede politikker og

strategier — fx en alkoholpolitik, der også yder

hjælp til de ansatte, som måtte få et alkohol-

problem.

Arbejdet med at indføre gode politikker og stra-

tegier kan eventuelt indledes med en debat, fx i

samarbejdsudvalget og sikkerhedsorganisationen

eller endnu bedre på personalemøder. Debatten

skal handle om, hvad sundhed er, og hvor græn-

sen går mellem det private og det, som ledelsen

og kollegerne kan blande sig i.

Desuden bør der være konkrete tilbud til de

ansatte, fx sund mad i kantinen, ligesom virk-

somheden bør arbejde for, at det enkelte job

bliver udformet, så det er sundhedsfremmende.

Det kan fx dreje sig om at afstemme kravene til

jobbet med de kvalifikationer, den ansatte har til

at løse opgaverne.

Sunde medarbejdere i sunde virksom-

heder forudsætter:

• ledelsesprincipper og metoder, fx en

sundhedspolitik kædet sammen med

virksomhedens mission, vision og værdi-

grundlag

• medinddragende organisationskultur

og lederskab, bl.a. via lederuddannelse

• passende balance mellem jobkrav, ind-

flydelse på eget arbejde, færdigheds-

niveau og social støtte

• tilbud om sundhedsfremmende aktivi-

teter, fx via personalepolitik

• integration med arbejdsmiljøarbejdet.

Luxembourg-deklarationenw

Den ansattes ansvar

Den enkelte ansattes ansvar handler først og

fremmest om at tage stilling til sine egne sund-

hedsvaner: Er jeg tilfreds med mine kostvaner?

Hvordan kan jeg motionere mere?, osv.

Desuden må den enkelte tage stilling til og even-

tuelt tage imod de tilbud, arbejdspladsen stiller

til rådighed, fx et rygestoptilbud. Endelig er det

også den enkeltes ansvar at støtte kolleger, der

ønsker at ændre deres livsstil.

Det er også den enkeltes ansvar at efterleve de

politikker og fælles regler, der findes på arbejds-

pladsen.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Samarbejde og samordning

En markedsbeskrivelse udført for Nationalt Center

for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen viser, at en

lang række private aktører udbyder sundheds-

fremmeydelser til arbejdspladserne på markeds-

vilkår.(19) Til disse private aktører regnes også

bedriftssundhedstjenesterne, som er under priva-

tisering. Kommunen har således gode muligheder

for at samarbejde med andre om sundhedsfrem-

meaktiviteter på arbejdspladsen.

Dog skal man være opmærksom på, at ikke alle

de sundhedsfremmetiltag, som der er god faglig

fornuft i at udføre, eksisterer på det kommer-

cielle marked. Det drejer sig for eksempel om

motivering af virksomheder til at prioritere

sundhedsfremme på arbejdspladsen og andre

opmærksomhedsskabende og dagsordenssæt-

tende tiltag. Det gælder også ydelser i forhold til

svære målgrupper af ansatte (fx de stillesiddende

og inaktive) og ydelser, der fokuserer på ulighed

i sundhed.

Den kommunale prioritering er en

garanti for, at indsatsen målrettes de

borgere, der har behov for sundheds-

fremmende og forebyggende tilbud.

Mange aktører på markedet

Markedet for sundhedsydelser til arbejdspladserne

kan beskrives ud fra to parametre, nemlig råd-

givernes produktsortiment og rådgivernes mar-

kedsdækning. Af figuren på næste side fremgår

det, hvordan leverandørerne positionerer sig i

forhold til hinanden.

Kommunen bør kvalitetssikre det

borgerrettede sundhedsfremmende

og forebyggende arbejde.

Kommunen er garant for det brede perspektiv

En kommunal indsats for sundhedsfremme på

arbejdspladsen skal tage afsæt i folkesundheds-

betragtninger. Den kommunale prioritering er en

garanti for, at indsatsen får et bredt perspektiv,

som ikke er afhængig af, hvad de kommercielle

aktører tilbyder. Derved kan det sikres, at de

borgere, der har behov for forebyggelse og

sundhedsfremme, også er de borgere, der

modtager denne type ydelser.

Kommunen vil kunne samarbejde med patient-

foreninger som fx Kræftens Bekæmpelse og

Hjerteforeningen eller andre formålsstyrede orga-

nisationer, fx Dansk Firmaidrætsforbund. Endelig

skal der peges på Sundhedsstyrelsen og Sund

By Netværket, ligesom det vil være naturligt at

samarbejde med arbejdsmarkedets parter. I Sund

By Netværket er et af de prioriterede områder

netop sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Det

er netværkets mål i de kommende år at samle en

væsentlig del af de nye kommuner om en fælles

indsats for at styrke det brede folkesundheds-

arbejde i kommunerne.

faglige organisationer støtter i stigende grad

En del af de virksomheder, der leverer sundheds-

ydelser, har et forholdsvis snævert produktsorti-

ment. De tilbyder specialiserede ydelser inden for

afgrænsede områder som fysisk aktivitet, ernæ-

ring, stress eller sundhedsprofiler. Der er fx tale

om fysioterapeuter, som har udviklet forebyggende

og sundhedsfremmende koncepter til arbejds-

pladserne, ofte med afsæt i et behandlingskon-

cept.

Desuden findes der virksomhedsrådgivere, som

enten særskilt eller koblet sammen med de kon-

krete aktiviteter tilbyder ydelser af mere helheds-

orienteret analytisk og strategisk karakter. Det er

især de større og meget erfarne konsulentvirk-

somheder, der gør dette — fx bedriftssundheds-

tjenesterne.

Der er i dag et marked for begge typer af rådgi-

vere. Nogle arbejdspladser har stadig behov for

at prøve sundhedsfremme af, mens andre har

årelange erfaringer med emnet. Sidstnævnte stil-

ler store krav til dokumentation af aktiviteterne

og til, at aktiviteter tænkes sammen med over-

ordnede strategier og handlingsplaner i virksom-

heden om arbejdsmiljø og personaleledelse.

sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen. Fx

er en række af de store fagforbund, der beskæfti-

ger mange offentligt ansatte, begyndt at tale om

at få sundhedsfremme ind i overenskomsterne.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Aktørernes positionering på markedet for sundhedsfremm1 på arbejdspladsen")

Produktsortiment

chefeverandører

Regionalt

Landsdækkende

Lokalt

Geografisk markedsdækning

Under alle omstændigheder bør kommunen kva-

litetssikre det borgerrettede sundhedsfremmende

og forebyggende arbejde. Kommunens myndig-

hedsopgave indeholder et ansvar for kvaliteten

af de sundhedsfremme- og forebyggelsesydelser,

som borgerne tilbydes. Det gælder også, hvis

kommunen vælger at bruge arbejdspladsen som

en arena til at nå de voksne borgere. Og det gæl-

der især, hvis kommunen vælger at bringe private

aktører ind i kommunens indsats. Kommunen

skal også i dette tilfælde have forudsætninger

for at kunne vurdere kvaliteten af sundhedsydel-

serne.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Gevinster ved sundhedsfremme

på arbejdspladsen

Sundhedsfremme på arbejdspladsen er til fordel for

både den enkelte, arbejdspladsen og samfundet.

Gevinster for den enkelte

For den enkelte ansatte har sundhedsfremme på

arbejdspladsen i hovedsagen to positive gevinster:

øget sundhed og øget jobtilfredshed.

Mange undersøgelser har dokumenteret, at sund-

hedsfremmeprojekter fører til en forbedring af

de ansattes sundhed (se boksen). Det gælder

eksempelvis for rygestop, øget fysisk aktivitet,

sunde kostvaner og et moderat alkoholforbrug.

Sundhedsfremmeinitiativer fører til mere motive-

rede ansatte, som er mere tilfredse med deres

job. Undersøgelser viser, at ansatte, der vurderer

deres eget arbejdsmiljø som sundt, er mere

tilfredse med jobbet og mere engagerede, de har

lavere sygefravær og er mindre tilskyndede til at

skifte job.(2°)

Et lignende resultat ses af Arbejdsmiljøinstituttets

projekt Sund Bus. Her viser evalueringen, at bl.a.

sundhedsfremmeinitiativer forbedrede forholdet

mellem medarbejdere og ledelse, og at der i pro-

jektperioden skete en markant forbedring af

driftsproblemerne, så langt færre chauffører

kørte i defekte busser. Ligeledes godtgør evalu-

eringen, at færre ønskede at skifte job.(21)

Endelig viser forskning, at sundhedsfremme med-

fører, at den enkelte ansatte får større opmærk-

somhed på sin egen sundhed og øget motiva-

tion.(2°)

Indsatser giver sundere ansatte

En evaluering af Roskilde Amts arbejds-

pladsindsats viser, at 60 % af deltagerne i

en rygskole havde fået det bedre med ryg-

gen. Næsten halvdelen af deltagerne i en

række kurser med fokus på forebyggelse

af museskader rapporterede om færre

smerter i skuldre og nakke. I en opfølg-

ning to år efter kurset fortalte 50 %, at de

stadig anvendte øvelserne fra kurset.(" )

En evaluering af Ringkjøbing Amts indsats

viser, at 81 % af de adspurgte vurderer,

at de gennemførte sundhedsfremmeind-

satser med fokus på især motion, kost og

tobak har haft en positiv indflydelse på de

ansattes sundhed. Samme evaluering viser,

at 33 % af deltagere i amtets rygestopkur-

ser er røgfri seks måneder efter kurset, og

at rygestopfrekvensen efter tolv måneder

er 31 %.(23)

En opgørelse fra fire Fedt for Fight-konkur-

rencer gennemført i Sønderjylland viser,

at mellem 53 % og 85 % af deltagerne

(i det mindste mens konkurrencen løber)

har forbedret deres kostvaner. Tilsvarende

har mellem 54 % og 89 % i de fire for-

skellige konkurrenceforløb øget deres

fysiske aktivitetsniveau.(24)

Sundhedsfremme og forebyggelse

øger de ansattes jobtilfredshed

og motivation.

Gevinster for arbejdspladsen

For arbejdspladsen er der også en række gevinster

ved sundhedsfremme. Man kan dokumentere

følgende positive effekter: Sundhedsfremmeini-

tiativer fører til færre omkostninger til sygefra-

vær og ulykker, forbedret image samt forbedret

mulighed for at tiltrække nye medarbejdere og

ledere og for at fastholde de ansatte. Desuden

kan sundhedsfremme øge produktiviteten.(2°)

Nedenfor fokuseres særligt på sygefravær.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Internationale undersøgelser peger på, at stress

på arbejdspladsen, overvægt og svær fedme, ryg-

ning samt utilstrækkelig fysisk aktivitet påvirker

sygefraværet i negativ retning.(4)

Den generelle erfaring i Danmark er, at reduktion

af sygefravær ikke opnås ved enkeltstående,

isolerede interventioner, fx et motionshold gen-

nemført en gang på en arbejdsplads. Derimod

peger både danske erfaringer og internationale

forskningsresultater på, at reduktion af sygefra-

vær forudsætter sammensatte og brede pro-

grammer, der løber over lang tid (se boksen).

også mod lokalsamfundet, og de betragter virk-

somhedens image som vigtigt for dens eksistens

og overlevelse.

Evalueringer af danske projekter viser, at sund-

hedsfremmeprojekter dels har direkte positiv

indflydelse på virksomhedens omdømme blandt

kunder, brugere og samarbejdspartnere, dels at

tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter har

givet medarbejderne en følelse af stolthed over

virksomheden.

(23, 27, 28)

Sundhedsfremmeinitiativer kan desuden føre til

forbedret personaleledelse, idet implementeringen

af sundhedsfremmeprogrammer kan medføre,

at de ansatte oplever stolthed ved at være på en

arbejdsplads, der bekymrer sig om de menneske-

lige værdier, hvilket igen kan være med til at

tiltrække nye, velkvalificerede ansøgere. Resul-

tatet er en mindre personaleomsætning, så man

sparer udgifter til rekruttering. Et dansk projekt

viste således, at 43 % af virksomhederne mente,

at indsatsen havde haft en positiv effekt på de

ansattes vurdering af virksomheden som en at-

traktiv arbejdsplads.(27)

Når det drejer sig om sundhedsfremmeinitiativers

indflydelse på produktiviteten, viser et finsk stu-

die, at kvaliteten af arbejdsmiljøet har en stærk

indflydelse på produktivitet og lønsomhed i virk-

somhederne. En anden undersøgelse viser, at

investeringer i sundhedsfremmeinitiativer fører til

en cost-benefit-rate på 3-8 gange for hver krone,

der investeres.(2°)

Gevinster for samfundet

Samfundets gevinst er sundere og mere velfunge-

rende borgere og dermed begrænsninger i

udgifterne til sundhedsvæsen, sygedagpenge,

pensioner og understøttelse.(2°)

De overordnede mål i regeringens sundhedspro-

gram Sund hele livet er øget middellevetid, et

øget antal år med god livskvalitet og en reduktion

af den sociale ulighed i sundhed.(3) Disse sam-

fundsmæssige gevinster høstes ved en indsats i

mange sektorer og på flere niveauer; ligesom det

kræver en langsigtet investering i sundhedsfrem-

me og forebyggelse at nå disse mål.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan forbin-

des med en kommunal erhvervspolitik, der har

som mål at gøre det attraktivt at arbejde (og bo)

Mindre sygefravær

Det er vist i et studie, at deltagelse i ryge-

stopprogrammer førte til et fald i sygefra-

været på 3,5-4,5 % i interventionsgrup-

pen. En anden undersøgelse, der omfatter

en sammenligning af over 40 arbejdsplad-

ser; viste et markant fald i sygefravær det

første år (10,9 % på interventionsarbejds-

pladserne, mod en vækst på 1,9 % på

kontrolarbejdspladserne). Interventionen

i dette studie var et sammensat og bredt

program, der løb over to år og inkluderede

fysisk aktivitet, sundhedsrådgivning og

rygestopgrupper.(4)

Et projekt i Fredericia Kommune førte til en

betydelig nedgang i fraværet fra 16,1 %

til 10,4 % hos de aktive deltagere, mens

fraværet steg fra 17,3 % til 25,1 % hos

dem, der ikke deltog i projektet. De aktive

deltagere deltog bl.a. i fysisk aktivitet,

rygtræning, rygeafvænning og kostomlæg-

ning.(25)

En undersøgelse fra Ledernes Hovedorga-

nisation viser god effekt på sygefraværet

i virksomheder med forskellige typer af

sundhedsfremmende ordninger, såsom

hjælp til alkoholafvænning, mulighed for

motion, sund mad og helbredsundersøgel-

ser.(26)

Forbedringen af virksomhedens image som følge

af et sundhedsfremmeprojekt er i dag en kendt

sammenhæng. Flere og flere virksomheder er i

dag orienterede ikke kun mod markedet, men

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

i kommunen. Det er en væsentlig forudsætning

for den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet,

at flest mulige voksne borgere er produktive og i

arbejde.

Den ansattes og virksomhedens gevinster kan

også opfattes som samfundets gevinst: Hvis de

ansatte bliver sundere, og sygefraværet falder på

arbejdspladserne, vil dette også være en gevinst

for samfundet.

Den største gevinst ved sundhedsfremmeind-

satsen får man, når indsatsen på den ene side

fokuserer på grupper af ansattes sundhed og

den enkeltes livsstil og på den anden side for-

søger at udvikle virksomheden til en sundheds-

fremmende organisation, der kan danne en sund

ramme om de ansatte.(29)

En del projekterfaringer viser, at der kan være

gode gevinster ved at sammenkæde livsstilsind-

satsen med et fokus på arbejdsmiljøet og virk-

somhedernes sociale ansvar

(21, 28, 30-33)

Der er i dag god dokumentation for, at sundheds-

fremme på arbejdspladsen har en positiv effekt

på de ansattes sundhed. Effekten er størst, når

aktiviteter indgår i en overordnet strategi (fx en

sundhedspolitik), når der er et højt deltagerantal,

og når man søger at skabe sammenhæng og

integration i aktiviteterne med arbejdsmiljøet,

personalepolitikken og de ansattes fritid.(2)

Fx kan man ikke forvente stor søgning til tilbud-

dene, hvis de placeres på et tidspunkt på dagen,

som forhindrer de ansatte i at deltage. Desuden

er det vigtigt, at sundhedsinitiativerne løber over

lang tid. Det giver flere chance for at prøve igen,

hvis de "falder i" efter fx at være holdt op med

at ryge. På den måde kan flere holde fast i de

livsstilsændringer, de har foretaget.

Forebyggelse er billigst

For kommunen vil forebyggelse ofte være

en bedre anvendelse af pengene end

behandling. Det gælder fx rygestopkurser i

grupper, som er den mest omkostnings-

effektive form for intervention i forhold til

rygning. Undersøgelser fra DSI Institut for

Sundhedsvæsen viser, at en patient med

kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) i

sygehus- og sygesikringsregi koster i gen-

nemsnit 33-37.000 kr. årligt. KOL-patien-

ter har hyppigt mange korte indlæggelser,

og det er dyrt for kommunen, som med

sundhedsreformen skal medfinansiere det

regionale sundhedsvæsen med udgangs-

punkt i antallet af indlæggelser og ikke

antallet af sengedage.

Resultater af sundhedsfremmeindsatser

Erfaringerne fra mange års indsats for sund-

hedsfremme på arbejdspladsen viser gode

resultater:

• Bedre trivsel, fx i form af mere energi,

overskud og arbejdsglæde.

• Sundere vaner, fx holder nogle op med

at ryge, taber sig, spiser mere sundt,

bliver bedre til at tackle stress og bliver

mere fysisk aktive. Derved oplever de

også, at deres helbred bliver bedre.

• Langtidssyge medarbejdere fastholdes.

• Arbejdsmiljøet bliver bedre.

• Sygefraværet falder.

• Samarbejdet og omgangstonen bliver

bedre, og fællesskabsfølelsen øges.

• Kulturen ændrer sig. Man begynder

at tale sammen om sundhed og andre

emner, som man ikke talte om før.

De ansattes og virksomhedernes

gevinst kan også opfattes som

samfundets gevinst.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Om Nationalt Center for Sundhedsfremme

på Arbejdspladsen

Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejds-

pladsen (NCSA) skal sprede viden og kompetence

til virksomhedsrådgivere vedrørende sundheds-

fremme på arbejdspladsen.

Centret drives af Københavns Kommune og Søn-

derjyllands Amt med baggrund i en forebyggel-

sesaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

NCSA råder over en bred basis af viden og

erfaringer, som betyder, at der samlet set kan

trækkes på følgende kompetencer på arbejds-

pladsområdet:

• viden om og erfaringer med praktisk mar-

kedsføring, gennemførelse og evaluering af

interventioner inden for politikker og aktivi-

teter vedrørende kost, motion, rygning, alko-

hol, stress og trivsel samt sundhedsprofiler

• viden om og erfaringer med praktisk beskri-

velse, tilrettelæggelse og implementering af

hele programmer og projekter om sundheds-

fremme på arbejdspladsen

• viden om og erfaringer med, hvordan arbejds-

miljø, livsstil og virksomhedernes sociale

ansvar integreres, og hvordan sundhedsfremme

kan forankres på arbejdspladsen

• viden om sundhedsfremme på arbejdspladsen

generelt, dels med baggrund i danske erfarin-

ger, dels vedrørende indsatsen i andre euro-

pæiske lande.

Kommunerne kan trække på centrets viden og

erfaringer, når de skal planlægge forebyggelses-

og sundhedsfremmeindsatser med arbejdsplad-

sen som indsatsområde.

På NCSA's hjemmeside www.ncsa.dk finder man

en bred vifte af informationer, der kan anvendes

i det sundhedsfremmende arbejde på arbejds-

pladsen. Hjemmesiden er &-) indgang til centrets

videnbase — en anden er direkte kontakt til konsu-

lenterne.

Ved at tilmelde sig centrets nyhedsmail-funktion,

får man opdaterede informationer om sundheds-

fremme på arbejdspladsen direkte i ens egen

mailboks.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

Litteratur

Tallene refererer til henvisninger i teksten.

Luxembourg Deklarationen om Sundhedsfremme på arbejdspladsen. København, 1998:

Arbejdsmiljøinstituttet.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen. Manual til rådgivning om sundhedsfremme på arbejds-

pladsen og om indførelse af sundhedspolitik, 2004: Nationalt Center for Sundhedsfremme på

Arbejdspladsen.

Sund hele livet. De nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. København,

2002: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Allebaek P, Mastekaasa A. Risk factors for sick leave — general studies. Scandinavian Journal of

Public Health. 2004, 32 (Suppl 63), 49-108.

Så gør det dog! Et debatoplæg om kommuner og forebyggelse. København 2003: Det Natio-

nale Råd for Folkesundhed.

Sundhedsudvalget. Sundhedsprofil for Sønderjyllands Amt, 1995: Sundhedsforvaltningen og

Socialforvaltningen i samarbejde med Embedslægeinstitutionen, Sønderjyllands Amt.

Rapport om arbejdsvilkår i Den Europæiske Union. Bilbao 1996: Det Europæiske Arbejdsmiljø-

agentur.

Borg V, Christiansen JM. Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Helbredsska-

der på grund af psyko-sociale risikofaktorer i arbejdet. København 2004: Arbejdsmiljøinstituttet.

Kjøller M, Rasmussen NK. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000, og udviklingen siden 1987.

København, 2002: Statens Institut for Folkesundhed.

Diderichsen E Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune. København, 2005:

Sundhedsstaben, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune.

Analyse af det danske sygefravær. København 2003: Regeringen.

Hansen H, Rast&I P. Fast i arbejde. Analyse af sygedagpengesager i 3 kommuner på Kalund

borg-egnen. København, 2003: CASA. Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Nielsen AØ. Årsager til langvarige sygedagpengeforløb. Samfundsøkonomen. 2001, (6).

Sørensen K, Lunden C. Pilotundersøgelse af sygedagpengeforløb med særlig fokus på ventetider

og den socialfaglige opfølgnings betydning for fraværsperioden. Århus, 2001: Formidlings-

Center Århus.

Peersman G, Harden A, Oliver S. Effectiveness of health promotion interventions in the work

place: a review. London, 1998: Health Education Authority.

Fremme af sundere arbejdspladser i Europa. Resume af et projekt. Dublin, 1997: Det europæ-

iske institut for forbedring af leve- og arbejdsvilkårerne.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt

17.

18.

19.

Status 2001 for folkesundhedsarbejdet. København 2002: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser. København 2002: Sundhedsstyrelsen.

Notat vedr. markedet for sundhedsfremme på arbejdspladserne. Indsamling af synspunkter

vedrørende NCSAs fremtidige profil. Århus 2004: Rambøll Management.

de Greff M, Van den Broek K. Making the Case for Workplace Health Promotion, 2004:

European Network for Workplace Health Promotion.

Vejen til forandringer. Resultater og erfaringer fra et projekt om sundhedsfremme i busbranchen.

København, n.d.: Arbejdsmiljøinstituttet.

Evaluering af Roskilde Amts projekt Sundhed på arbejdspladsen, 2003: Nationalt Center for

Sundhedsfremme på Arbejdspladsen.

Virksomhedernes tilfredshed og rygestopkursernes effekt. Evaluering af projekt sunde arbejds-

pladser Ringkjøbing Amt 2004: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen.

Sundhedsforvaltningen. Erfaringer og egen læring af arbejdspladsindsatsen. Intern evaluering,

2003: Sundhedsforvaltningen, Sønderjyllands Amt.

www.fredericiakommune.dk.

www.lederne.dk.

En evaluering af virksomhedernes tilfredshed med og udbytte af projekt APPA 1997-2000,

2000: Alkohol-Politik På Arbejdspladsen.

Wiegmann I-M, Petersen JV. Evaluering af Sund Amagerforbrænding. Notat til Center for

Sunde Arbejdspladser. København, 2002: Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Petersen JV, Wiegman I-M. Evaluering af virksomhedernes udbytte af Sønderjyllands Amts indsats

for sundhedsfremme på arbejdspladsen, 2003: CASA — Center for alternativ samfundsanalyse.

Et bedre liv og en sundere arbejdsplads. Projekt Sund Amagerforbrænding. København 2002:

Center for sunde arbejdspladser, Københavns Kommune.

Drewes K, Poulsen KB. Gør noget ved dit arbejdsmiljø. 64 eksempler som kan inspirere til at

forbedre buschaufførers sundhed og arbejdsmiljø. København, n.d.: Arbejdsmiljøinstituttet.

Kristensen T. Sundt køkken. Projektrapport. København 2003: BST Københavns Kommune.

Poulsen KB, Drewes K, Grøn 5, Petersen PT, Bach E. Refleksioner over interventioner. Erfaring

fra over 200 interventioner iværksat for at forbedre sundhed og arbejdsmiljø for 3500 bus-

chauffører. København, n.d.: Arbejdsmiljøinstituttet.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

AMU, Alm.del - 2005-06 - Bilag 40: Materiale afleveret i.f.m. foretræde den 2/11-05 fra Folkesundhed København og Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt