Beskæftigelsesministeriet                                                                              xx oktober 2006
ArC j.nr. 6141-0007
1. Udkast
Forslag
til
lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
(Udbetaling ved livstruende sygdom)
§ 1
         I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004 som ændret ved § 9 i lov nr. 1383 af 20. december 2004 og § 5 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes som et nyt nr. 7:
â€7) nÃ¥r der er indtrÃ¥dt en livstruende sygdom i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 2, som finder tilsvarende anvendelse,â€
Nr. 7-8 bliver herefter til nr. 8-9.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2007
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
En ændring af pensionsbeskatningsloven (PBL) ved lov nr. 294 af 29. april 2000 har siden 15. maj 2000 gjort det muligt at få udbetalt kapitalpensioner m.v. med 40 % afgift på grundlag af en række livstruende sygdomme, der er nærmere opregnet i en bekendtgørelse fastsat af Skatteministeriet.
PBL regulerer alene afgiftsberigtigelsen, men hjemler – inden for de rammer skatteministeren har fastsat i bekendtgørelsesform – samtidig mulighed for, at pensionsinstitutterne kan indgå aftale om udbetaling ved livstruende sygdom med 40 % afgift som et vilkår i pensionsaftalerne med kunderne. Åbningen i PBL har ført til, at en række pensionsinstitutter har valgt at tilpasse pensionsaftalerne, så der kan ske udbetaling ved livstruende sygdom.
Reglerne for udbetaling af opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) er reguleret i LD-loven. Disse regler giver ikke LD samme mulighed som øvrige pensionsinstitutter for at imødekomme anmodninger om udbetaling ved livstruende sygdom, hvilket er genstand for kritik fra medlemmerne.
Ved livstruende sygdom er behovet for at fremrykke udbetaling af LD-indeståendet – der er en kapitallignende pensionsopsparing – lige så udtalt og velbegrundet som for øvrige kapitalpensioner m.v. Dette gælder ikke mindst, da visse livstruende sygdomme forventes at føre til levetidsforkortelse med en til vished grænsende sandsynlighed for, at personen dør inden 60-års alderen, hvorfor manglen på en udbetalingshjemmel i LD-loven kan forekomme både urimelig og uforståelig for medlemmerne. Uanset at retten til LD-opsparingen ikke fortabes, og at LD-opsparingen udbetales til boet ved det berettigede medlems dødsfald, vil det i mange tilfælde være en hjælp at kunne disponere over opsparingen i tilfælde af livstruende sygdom.
Ved lov nr. 190 af 24. marts 2004 er der indført mulighed for at overføre LD-opsparingen til f.eks. en kapitalpension i andre pensionsinstitutter uden afgiftsmæssige virkning. Dermed har medlemmerne allerede i dag implicit adgang – dvs. via overførselsmuligheden – til at få udbetalt LD-indeståendet ved livstruende sygdom (forudsat pensionsvilkårene i det modtagende pensionsinstitut muliggør det).
Det foreslås derfor, at justere LD-loven, så medlemmerne sikres en lige ret til udbetaling af LD-opsparingen ved livstruende sygdom i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, der er fastsat af Skatteministeriet i bekendtgørelsesform, senest bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005. Herved undgår man dels en utilsigtet forskelsbehandling af medlemmerne, dels at medlemmerne afskæres fra udbetaling på grundlag af en begivenhed, som ud fra en rimelighedsbetragtning bør kunne berettige til udbetaling fra LD. Endeligt skabes der også en parallelitet i de regler, der gælder for såvel LD som for øvrige pensionsinstitutter.
Henvisning til gældende bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i Pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 2, medfører, at bekendtgørelsen som hele er gældende for behandlingen af anmodning om udbetaling af indestående i LD som følge af livstruende sygdom. Udover de sygdomme, der er nævnt i §§ 2- 13, er der som følge af bekendtgørelsens § 14 mulighed for at Sundhedsstyrelsen kan vurdere, om en anden konkret lidelse kan betragtes som livstruende i Pensionsbeskatningslovens forstand. Bekendtgørelsens § 15 medføre, at det er den person, der ønsker at ophæve ordningen, der skal kunne dokumentere at årsagerne hertil er til stede. Da det er det ophævende medlem, der har dokumentationspligten, påhviler det endvidere det ophævende medlem at afholde eventuelle udgifter til fremskaffelse af betryggende dokumentation.
Det foreslås, at bestemmelsen om udvidet adgang til udbetaling i tilfælde af livstruende sygdom træder i kraft den 1. januar 2007.
Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes at være udgiftsneutralt for Stat og kommuner.
Der vil i et meget beskedent omfang blive tale om en fremrykning af afgiftsprovenu, idet flere personer vil kunne få udbetalt sit indestående på et tidligere tidspunkt end ellers antaget.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
For LD medfører forslaget om at udvide retten til udbetaling af LD-midler kun beskedne etableringsomkostninger, i størrelsesordenen 0,4 mio. kr., som afholdes af LD. Forslaget vil ikke i væsentligt omfang forøge de løbende administrationsomkostninger hos LD.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne, ud over hvad der følger af det enkelte medlems ansøgning om udbetaling som følge af nærværende regler.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
         Lovforslaget har været i høring i Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
|
Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) |
Negative Konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner |
Ingen |
Ingen |
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner |
Ingen |
Ingen |
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Administrative konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen
|
Miljømæssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
Ligestilingsmæssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
Forholdet til EU-retten |
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udvidet udbetalingsadgang i tilfælde af livstruende sygdom
Reglerne for udbetaling af LD-indeståendet er reguleret i LD-lovens §§ 2-3, mens PBL § 14 A regulerer afgiftsberegningen ved udbetaling.
Med nærværende lovforslag – hvorefter der sker justering af lovens § 2 – hjemles en udvidet adgang til udbetaling i de tilfælde, hvor medlemmet rammes af en livstruende sygdom som defineret i medfør af § 25, stk. 2, i PBL, jf. den af Skatteministeriet fastsatte bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom.
Henvisningen til PBL skal sikre, at udbetaling sker i overensstemmelse med de af skatteministeren fastsatte regler i bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, som herved udgør rammerne for udbetaling af LD-beløbet. Bekendtgørelsen indeholder en nærmere opregning – dog ikke udtømmende – af de sygdomme, der kan begrunde udbetaling, og der er fastsat minimumskrav til diagnosticering/dokumentation.
Henvisningen til PBL, hvorefter bekendtgørelsen danner grundlag for udbetaling efter forholdsvis objektive kriterier, sikrer, dels at der opnås klarhed over, hvilke sygdomme der giver ret til udbetaling af LD-beløbet – hvormed fortolkningstvivl om sygdomsbegrebet så vidt muligt undgås – dels at ordningen bliver let administrerbar.
Hensigten med at gøre udbetaling af LD-beløbet betinget af en sygdom som defineret i bekendtgørelsen er ogsÃ¥, at medlemmerne skal sikres ens udbetalingsrettigheder. Forsikringsproduktet benævnt â€kritisk sygdom†er i den sammenhæng generelt ikke egnet til at danne grundlag for udbetaling af LD-beløbet.
â€Kritisk sygdom†er ikke et entydigt begreb, men derimod udtryk for et aftalebaseret forsikringsprodukt med forskellig dækning afhængig af den konkrete forsikringsaftale. Kritisk sygdom adskiller sig begrebsmæssigt fra livstruende sygdom ved typisk at have et bredere sigte – idet der dog er sammenfald mellem begreberne i stort omfang – hvor dækningsberettigede diagnoser ikke i alle tilfælde erfaringsmæssigt fører til nedsat funktionsevne, mens livstruende sygdom som fastlagt i bekendtgørelsesform erfaringsmæssigt kan føre til forkortelse af restlevetiden og nedsat funktionsevne. Det ses, at fx blind-, døvhed og visse godartede svulster kan give ret til udbetaling efter visse kritisk sygdomsprodukter.
Den foreslåede udvidelse af LD-loven med udbetaling ved livstruende sygdom vil automatisk blive omfattet af afgiftsbestemmelsen i PBL § 14 A, da den omfatter enhver udbetaling, der er hjemlet i LD-lovens § 2. Det vil sige, at der skal svares en afgift ved udbetaling på 40 % af LD-beløbet, dog således at indeståendet pr. 31.12.1979 kun afgiftsberigtiges med 25 %.
Nærværende lovforslag har ikke til hensigt at ændre i anvendelsesomrÃ¥det for princippet om â€et valg†pr. sygdom svarende til reglerne i PBL § 26, stk. 3, som ikke finder anvendelse pÃ¥ udbetalinger fra LD. Har et medlem allerede fÃ¥et udbetalt en kapitalpension m.v. efter PBL §§ 25-26, udelukker det ikke en senere udbetaling fra LD efter den foreslÃ¥ede regel, ligesom det ikke udelukker en senere udbetaling af en kapitalpension m.v. efter PBL §§ 25-26 pÃ¥ grundlag af en livstruende sygdom, som tidligere har medført udbetaling af LD-beløbet.
Det er heller ikke hensigten med lovforslaget, at der skal gælde tidsmæssige krav for, hvornår der kan anmodes om udbetaling fra LD efter diagnosticering af en livstruende sygdom.
Konsekvensrettelse
Der foretages konsekvensrettelse af § 2, stk. 1, nr. 7-8, som herefter bliver til nr. 8-9 efter indsættelse af et nyt nr. 7, jf., forslag nr. 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.
        Â
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering |
Lovforslaget |
§ 2. En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af lov om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 6 g, 1) når lønmodtageren er fyldt 60 år, 2) ved tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension, 3) ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som efter lov om tjenestemandspension, 4) ved overgang til at oppebære alderspension eller tilkendelse af invalidepension, invalidesum eller anden ydelse på grundlag af et varigt tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v., 5) ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover i henhold til lov om arbejdsskadesikring, erstatningsansvarsloven eller andre dertil svarende love, eller 6) ved tilkendelse af udenlandske pensioner eller erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover, der svarer til de i nr. 2-5 omhandlede, 7) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der, 8) ved flytning til Grønland eller Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år. Stk. 2. Ved lønmodtagerens død udbetales beløbet med tillæg til boet.
|
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 12. oktober 2001, med de ændringer, der følger af § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2002, § 424 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 190 af 24. marts 2004 og § 4 i lov nr. 365 af 19. maj 2004, foretages følgende ændringer:
1. I lovens § 2 ændres nr. 7: â€ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der†til : â€nÃ¥r der er indtrÃ¥dt en livstruende sygdom i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 2, som finder tilsvarende anvendelse,â€
Lovens § 2, stk. nr. 7 og nr. 8 bliver herefter til § 2 nr. 8 og nr. 9.
|