Sygedagpengelovens varighedsbegrænsning

 

Konsekvenser vedrørende beskæftigelsesministerens oplæg til model for opblødning af varighedsbegrænsningen for sygedagpenge (fremgår af bilag 2 i den afgivne betænkning til lovforslag nr. L 154)

 

 

Gigtforeningen ser tre alvorlige konsekvenser ved modellen, som betyder, at de problemstillinger, vi har peget på, vil forblive uløst, såfremt oplægget bliver til lov:

 

 

1. Oplægget forholder sig ikke til syge mennesker, hvor diagnosen er uafklaret.

 

Der er her tale om en gruppe syge mennesker, som falder helt udenfor forlængelsesmulighederne. F.eks. tager diagnosen af leddegigt ofte meget lang tid at stille. Syge mennesker bør generelt ikke miste deres offentlige forsørgelse, før de enten er blevet raske, har fået tilkendt et fleksjob, førtidspension eller på anden måde har fået deres situation afklaret.

 

 

 

2. Oplægget indeholder en udvidelse af den gældende regel om forlængelse ved behandling med yderligere 52 uger.

 

Dette forslag betyder, at der fortsat vil være mennesker, som falder for varighedsbegrænsningen i en situation, hvor de stadig er syge, og der er uklarhed over deres forsørgelsesgrundlag. Det er ikke godt nok, jf. under pkt.1.

 

De allerede gennemførte stramninger omkring kommunernes opfølgning i forhold til sygedagpengemodtagere sikrer efter Gigtforeningens mening, at en fuld ophævelse af varighedsbegrænsningen ikke vil medføre en stigning i antallet af mennesker, der ender ulykkeligt parkeret på sygedagpenge.

 

 

 

3. I oplægget foreslås det, at forlængelsen kun kan ske ”i de tilfælde, hvor den sygemeldte er under eller venter på en behandling, der må forventes at medføre en tilbagevenden til arbejdsmarkedet indenfor forlængelsesperioden”.

 

 

Vi skal på det kraftigste opfordre til, at den endelige lovtekst formuleres således, at det udtrykkeligt slås fast, at forlængelse kan ske, når det forventes, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på enten ordinære vilkår eller i fleksjob.