Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
Orientering om dansk ratifikation af ILOs asbestkonvention
Regeringen har den 24. maj 2006 besluttet at ratificere ILOs asbestkonvention (nr. 162).
Dansk ratifikation af konventionen vil ikke kræve lovændringer, hvorfor Folketingets samtykke ikke er påkrævet.
Det vedlagte notat er derfor udelukkende til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering.
Arbejdsmarkedets parter i Det faste ILO-Udvalg er blevet hørt og støtter en ratifikation.
Færøerne og Grønland vil blive orienteret om ratifikationen. Hvis disse ikke ønsker at ratificere konventionen, vil der ved ratifikationen blive taget forbehold for Færøerne og Grønland, som det før er sket med andre ILO-konventioner.
Færøerne og Grønland får frist til den 28. august 2006 for en beslutning om evt. ratifikation, hvorefter jeg vil bede udenrigsministeren udfærdige ratifikationsinstrumentet til ILO.
Med venlig hilsen