BESKÆFTIGELSESMINISTERIET                    24. april 2006
PA1Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Sag nr. 303-0015/06-19-0054
                                                                                     Hlo/EMH
[Samrådsspørgsmål U:
â€Ministeren bedes redegøre for et helt usædvanligt sagsforløb i forbindelse med ændringer og administration af ferielovens § 34 b, stk. 2. vedr. modregning for efterløns- og fleksydelsesmodtagere.â€
Samrådsspørgsmål V:
â€Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at efterløns- og fleksydelsesmodtagere holdes skadesløse og dermed sikres lighed for loven?â€]
Talepunkter til samrådsspørgsmål U og V:
Samrådsspørgsmål U og V har tæt indbyrdes forbindelse. Jeg har derfor valgt at besvare dem under ét.
Jeg er bestemt ikke enig i, at der er tale om et helt usædvanligt sagsforløb. Sagen er i sin enkelhed den, at vi har opdaget et hul i vores regler, som jeg naturligvis som ansvarlig minister har taget initiativ til at lukke.
Hullet er opstået ved et sammenstød af to regelsæt, nemlig reglerne om ferie og reglerne om fradrag i efterløn.
Formålet med ændringen af ferieloven i 2004 var at sikre, at en større del af de uhævede feriepenge kunne udbetales, og at åbne op for større valgfrihed. Formålet var ikke at åbne en ladeport for dobbeltforsørgelse.
I forÃ¥ret i Ã¥r viste det sig sÃ¥, at en del personer brugte de nye regler pÃ¥ en ikke tilsigtet mÃ¥de, sÃ¥ de kunne modtage bÃ¥de feriepenge og efterløn pÃ¥ samme tid. Da jeg blev opmærksom pÃ¥ det, tog jeg initiativ til at ændre reglerne, sÃ¥ der ikke længere kan blive tale om dobbeltforsørgelse. Â
Der har i de seneste dage været brugt store overskrifter i aviserne som â€Krav om erstatning til efterlønnere†og â€Millionkrav mod statenâ€.
Jeg forstår simpelthen ikke de overskrifter. Som sagt har jeg taget initiativ til at lukke et hul, da jeg blev opmærksom på muligheden for dobbeltforsørgelse. Ligesom man lukker skattehuller, når man bliver opmærksom på, at reglerne bruges på en utilsigtet mulighed. Og så vidt jeg ved, gives der ikke erstatning til dem, der nu ikke mere kan bruge hullet.
Og for at nævne en helt aktuel sag, som har været omtalt på det seneste. Man bestiller en dyr lystbåd i Danmark til levering i Tyskland for at spare den højere danske moms. Er det en statslig opgave at vejlede om denne mulighed? Og skal alle, der har købt deres båd i Danmark og betalt den danske moms have godtgjort momsforskellen mellem Danmark og Tyskland?
Det er jo åbenlyst urimeligt!
Det er min klare opfattelse, at det hverken er en statslig myndigheds opgave eller pligt aktivt at vejlede om muligheden for dobbeltforsørgelse, herunder i den aktuelle sag at vejlede om muligheden af at undlade at holde ferie for så senere at kunne få efterløn og feriepenge samtidig.
Og jeg vil gerne slå fast, at der efter min opfattelse ikke er nogen, som ikke har fået de ydelser, de har haft krav på efter reglerne.
Modtagere af efterløn eller fleksydelse har fået fradrag i ydelsen, hvis de har holdt ferie med feriegodtgørelse eller ferie med løn. Det følger af de almindelige fradragsregler.
Der er ikke foretaget fradrag, hvis pågældende undtagelsesvis ikke har holdt ferie men har fået udbetalt feriegodtgørelsen efter ferieårets udløb. Det er også i overensstemmelse med reglerne.
Der er altså administreret korrekt i forhold til de regler, Folketinget har vedtaget. Der er derfor ingen modtagere af efterløn eller fleksydelse, der har lidt et tab, og der er derfor ikke grundlag for at give erstatning.
Vi må huske, at ferielovens formål er at sikre, at lønmodtagerne har mulighed for at holde ferie og at ændringen af ferieloven fra 2004 ikke ændrede ved det. Det er derfor stadig hovedreglen, at man skal holde sin ferie for at få sine feriepenge udbetalt.
Ændringen af ferieloven i 2004 betød i hovedtræk, at man efter ferieårets udløb automatisk eller efter anmodning udbetalte feriepenge i følgende fire situationer:
1. uhævede feriepenge under netto kr. 1.500
2. uhævede feriepenge under 3.000 kr., hvis ferien var holdt
3. uhævede feriepenge, der stammer fra den 5. ferieuge, og
4. uhævede feriepenge, der stammer fra ophørte ansættelsesforhold
Og det er de sidstnævnte feriepenge, vi taler om her i dag.
Arbejdsdirektoratet gennemførte ved ændringen af ferieloven en massiv oplysningskampagne. Her blev bl.a. arbejdsmarkedets parter, pressen og lønmodtagerne informeret om mulighederne for at få udbetalt de uhævede feriepenge efter ferieårets udløb, og om hvor man kunne læse om reglerne.
Direktoratet lagde i den forbindelse informationsmaterialet ud på sin hjemmeside. Materialet indeholdt en grundig redegørelse for mulighederne for at få uhævede feriepenge udbetalt efter ferieårets udløb. Ud fra materialet kombineret med de oplysninger om efterløn og fleksydelse, som også kan ses på direktoratets hjemmeside, ville man kunne udlede, at der ikke skulle ske fradrag for udbetalinger af feriepenge efter § 34 b, herunder stk. 2 om ophørte ansættelsesforhold.
Arbejdsdirektoratet har på direkte forespørgsel heller ikke lagt skjul på muligheden af, at man kunne få de uhævede feriepenge udbetalt uden fradrag i efterlønnen og fleksydelsen.
Som sagt har jeg nu på grund af den store opmærksomhed , som muligheden for dobbeltforsørgelse har givet anledning til, fundet det påkrævet at ændre reglerne for efterløn og fleksydelse. Fremover vil der ikke længere være forskel på, om man holder ferien i ferieåret eller venter med at få dem udbetalt til efter ferieårets udløb. Alt andet vil ganske enkelt være uansvarligt og økonomisk uholdbart.
Ændringen får dog først virkning for ferieåret 2006/2007. Det betyder, at de personer, som har disponeret efter reglerne, ikke mister en ret.
Derfor synes jeg som nævnt ikke, at der er tale om et usædvanligt sagsforløb. Det eneste usædvanlige i denne sag er, at der er nogen, der kan finde på at ville fremme dobbeltforsørgelse.
Om ændringerne af fradragsreglerne skal jeg bemærke, at de sikrer en fradragsmæssig ligestilling, uanset om feriegodtgørelsen udbetales ved afholdelse af ferie i ferieåret eller efter ferieårets udløb.
Ved ændringerne sikrer vi os mod uhensigtsmæssig brug – nogle vil nok sige misbrug – af de forbedrede muligheder for udbetaling af feriepenge i de situationer, hvor man undtagelsesvis ikke har afholdt sin ferie i ferieåret.
Uden en ændring ville vi opleve en stor stigning i antallet af tilfælde med dobbeltforsørgelse, hvilket jeg er sikker på et flertal i Folketinget er imod.
Jeg bemærker i den forbindelse, at jeg d. 5. april 2006 orienterede forligspartierne bag efterlønsreformen fra 1998 om sagsforløbet samt om, at jeg agtede at ændre fradragsreglerne, som det nu sker.
Og de ændringer, vi gennemfører, har ikke på nogen måde tilbagevirkende kraft, men får først betydning for udbetaling af uhævede feriepenge efter den 1. maj 2007.
Ændringerne får ingen konsekvenser for de personer, der i tillid til de gældende regler har undladt at holde ferie i ferieåret fra den 1. maj 2005 til den 30. april 2006. De kan i perioden fra den 1. maj til 30. september i år få udbetalt de uhævede feriepenge uden fradrag i efterløn og fleksydelse.
Der er således efter min opfattelse tilstrækkelig med tid til, at borgerne kan indrette sig efter de nye regler.