Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Text Box: Vores sag
05-74-109

Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om AF’s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen

 

Rigsrevisionen har i dag offentliggjort sin beretning om AF’s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.

 

Vedlagt Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering.

 

Som det fremgår af beretningen, er det Rigsrevisionens samlede vurdering, at Beskæftigelsesministeriets og AF’s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen i for høj grad har fået karakter af en generel ordning. Rigsrevisionen har baseret deres vurdering på, at

·        AF har ikke tilstrækkeligt mÃ¥lrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige mÃ¥lgrupper af ledige.

·        AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at fÃ¥ de ledige i varigt, ordinært job sÃ¥ hurtigt og direkte som muligt.

·        AF’s opfølgning pÃ¥ andre aktørers beskæftigelsesindsats er pÃ¥ centrale omrÃ¥der ikke tilfredsstillende. AF opgør ikke, i hvilket omfang aktørerne fÃ¥r de ledige i ordinært job.

 

Indledningsvist skal jeg bemærke, at der er intet i Rigsrevisionens beretning, der peger på, at andre aktører gør et dårligt stykke arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsens analyser tyder på, at andre aktører generelt gør et seriøst og godt stykke arbejde. Desuden ved vi fra flere undersøgelser, at de ledige er glade for at samarbejde med andre aktører. Problemet har været at få en gennemskuelig administration i AF og hermed gennemsigtighed på markedet.

 

I overensstemmelse med aftalen bag forliget ”Flere i Arbejde” skulle andre aktører inddrages i betydeligt omfang. Der skulle opbygges et nyt marked, og der skulle indsamles erfaringer. Der var derfor i starten overladt regionerne et stort råderum mht. inddragelsen af andre aktører. AF-regionernes tilgang til inddragelsen af andre aktører har på den baggrund været meget forskellig både mht. betalingsmodeller, målgrupper og opfølgning.

 

Set i bakspejlet må jeg nok konstatere, at AF-regionerne har fået for stort råderum i starten. Ikke alle regioner har gjort det lige godt. Der er eksempler på AF-regioner, hvor fokus for inddragelsen i højere grad har været på volumen og at aflaste AF selv, end at bruge andre aktører dér, hvor de kan gøre en forskel over for de ledige. For stor variation i tilgangen til inddragelsen af andre aktører har i høj grad været medvirkende til, at markedet ikke har fungeret godt nok.

 

I efteråret 2004 fik Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en landsdækkende evaluering af brugen af andre aktører, hvor alle sten blev vendt.

 

Erfaringerne fra evalueringen svarer stort set til de konklusioner, som Rigsrevisionen er nået frem til i sin undersøgelse. Og jeg er derfor også et langt stykke af vejen enig i flere af Rigsrevisionens konklusioner.

 

Som opfølgning på evalueringen i 2004 lancerede jeg således i juli 2005 en handlingsplan om forbedret brug af andre aktører. Handlingsplanen indeholder 4 centrale initiativer, som vil bidrage til, at andre aktører fremover bliver brugt mere målrettet, at andre aktører kun bliver betalt for deres resultater, at andre aktører resultater kommer frem i lyset, og at tilsynet med andre aktører skærpes.

 

Jeg har endvidere bedt Arbejdsmarkedsstyrelsen om allerede i indeværende år at skærpe tilsynet med, om de ledige får de minimumrettigheder, som de har krav på efter loven, når de er hos andre aktører.

 

Det er min opfattelse, at vi med disse initiativer allerede har taget højde for de kritikpunkter, som Rigsrevisionen rejser i deres beretning.

 

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Arbejdsmarkedsstyrelsen som en service over for de kommende jobcentre i 2006, vil gennemføre landsdækkende rammeudbud med henblik på at indgå rammeaftaler med aktørerne, som vil stilles til rådighed for jobcentrene fra 1. januar 2007.

 

Det er min opfattelse, at disse initiativer samlet set vil bidrage til et mere gennemsigtigt og velfungerende marked, således, at andre aktører kan yde deres bidrag til beskæftigelsespolitikken lige præcis dér, hvor de kan gøre størst nytte.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen