Notat Redegørelse for Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2005 1. Indledning og oversigt Baggrunden for udvalgets arbejde i 2005 Arbejdsskadestyrelsen  og  Erhvervssygdomsudvalget  præsenterede  ved  u  d- gangen  af  2004  en  helt  ny  fortegnelse  over  erhvervssygdomme  for  syg- domme, der anmeldes fra 1. januar 2005. Det  betyder,  at  der  fremover  vil  være  to  forskellige  gældende  fortegnelser over  erhvervssygdomme.  Den  ene  fortegnelse  bruges  til  at  vurdere  syg- domme, der anmeldes fra 1. januar 2005 efter den nye arbejdsskadesikrings- lov. Den anden fortegnelse bruges til at vurdere sygdomme, der er anmeldt før 2005 og derfor hører under den tidligere arbejdsskadelovgi  vning. Den  ny  fortegnelse  for  sygdomme  anmeldt  fra  2005,  er  et  resultat  af  ar- bejdsskadereformen,  der  introducerer  et  nyt,  lempet  og  fremadrettet  er- hvervssygdomsbegreb.  Sigtelinjen  med  den  ny  fortegnelse  er  anerkendelse af  cirka  1.000  flere  erhvervssygdomssager  årligt.  Den  seneste   statistik  fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at der allerede i 2005 bliver anerkendt omkring 500 flere erhvervssygdomme end i 2004. På  erhvervssygdomsområdet  vil  reformen  dog  først  få  fuld  effekt  i  2006 - 2007, idet kun erhvervssygdomssager anmeldt efter 1. januar 2005 er omfat- tet af de nye regler. Den ny fortegnelse indeholder både nye sygdomme og nye påvirkninger og væsentlige  lempelser  af  kravene  til  anerkendelse,  særligt  ved  sygdomme  i det øvre bevægeapparat (hånd, underarm, albue og skulder). For flere deta l- jer om det nye erhvervssygdomsbegreb og nyhederne på den ny fortegnelse henvises til Erhvervssygdomsudvalgets årsred egørelse 2004. Også nyt på   fortegnelsen over sygdomme anmeldt før 2005  (afsnit 2) Under arbejdet med den ny fortegnelse blev det klart, at der ud fra den nye- ste medicinske viden også var behov for at justere den fortegnelse, der for t- sat gælder for sygdomme anmeldt før 2005. Det har i 2005 blandt andet ført til,  at  psykisk  sygdom  og  slidgigt  i  knæled  også  er  blevet  optaget  på  den ”gamle” fortegnel  se efter samme krav som den ny fortegnelse. Se mere her- om i afsnit 2. 13. januar 2006 Sag nr. 05-4018-140 lvp Fagligt Center

s. 2/13 Samlet revision af kræftområdet    ud fra nyeste viden (afsnit 3) Udvalget har i 2005 foretaget en samlet gennemgang af kræftområdet, med henblik  på  at  opdatere  begge  fortegnelser  ud  fra  d en  nyeste  viden  om  ar- bejdsbetingede kræftsygdomme. Det fandt sted på et møde august 2005 og førte blandt andet til, at lungekræft efter passiv rygning blev optaget på be g- ge fortegnelser. Se nærmere om nyhederne på kræftområdet i afsnit 3. Ny vejledning om sygdomme uden for fortegnelserne (afsnit 4) Udvalget  har  i  2005  drøftet  en  helt  ny  vejledning  om  sygdomme  uden  for fortegnelserne (arbejdets særlige art), der nu indgår som en del af den sa   m- lede vejledning om erhvervssygdomme. Den nye vejledning om sygdomme uden  for  fortegnelsen  giver  et  samlet  overblik  over  betingelserne  for  at  få anerkendt  en  sygdom  efter  forelæggelse  af  sagen  for  Erhvervssygdomsu  d- valget. Vejledningen indeholder desuden en eksempelsamling, der beskriver udvalgets  praksis  på  forskellige  s ygdomsområder.  Vejledningen  er  beskr e- vet nærmere i afsnit 4. Sygdomme på social - og sundhedsområdet , SOSU-arbejde (afsnit 5) 2005 har også budt på en ny drøftelse af sygdomme på social - og sundheds- området,  herunder  særligt  om  risikoen  for  at  udvikle  sygdo   mme  i  bevæg  e- apparatet  efter  plejearbejde.  Den  nyeste  forskning  på  området  gør  det  dog fortsat  ikke  muligt  at  pege  på  klare  sammenhænge  mellem  SOSU   -arbejde og sygdomsudvikling, men der  er behov  for  yderligere udredning  af områ- det. Nyt på dette område er bes  krevet i afsnit 5. Nyt om museskader og u dredninger om erhvervssygdomme (afsnit 6) Arbejdsskadestyrelsen  bestilte  ved  udgangen  af  2004  fire  videnskabelige udredninger  om  sammenhænge  mellem  bestemte  sygdomme  og  påvirkni   n- ger hos Dansk Arbejds- og Miljømedic insk Selskabs videnskabelige komité.   To af udredningerne drejer sig om sygdomme efter computerarbejde, mens de  andre  vedrører  slidgigt  i  knæ  og  hofte  samt  nakke   -skuldersmerter.  Ud- valget  har  netop  drøftet  den  første  udredning  om  computerarbejde  og  ka  r- paltunnelsyndrom på et møde i november 2005. Udvalget var efter drøfte   l- sen enigt om, at der fortsat ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation til at optage karpaltunnelsyndrom som følge  af computerarbejde på fortegne  l- serne og at der som udgangspunkt heller ikke er grundlag for at anerkende denne sygdom efter forelæggelse for udvalget. Udvalget vil i løbet af 2006 drøfte de øvrige u  dredninger. Se mere herom i afsnit 6. Øvrige emner    (afsnit 7-9) Retspraksis  på  erhvervssygdomsområdet  i  2005  har  ikke  budt  på  d   e  store nyheder. Udviklingen er kort beskrevet i afsnit 7. Udvalget  har  i  2005  drøftet  et  stort  antal  konkrete  sager.  En  oversigt  over dette arbejde og en beskrivelse af nogle af årets sagstemaer fremgår af afsnit 8. Udvalget  har  foreløbig  planlagt  4  p rincipielle  møder  i  2006.  Mødeplanen fremgår af afsnit 9.

s. 3/13 2. Nyt på  fortegnelsen over sygdomme anmeldt før 2005 I  april  2005  drøfte de  udvalget  en  række  emner  i  tilknytning    til  den  forteg- nelse over erhvervssygdomme, der stadig gælder for sygdomme anmeldt   før 1. januar 2005. Baggrunden  var,  at  processen  med  at  udarbejde  den  ny  fortegnelse  havde vist et behov for også  at justere den gamle fortegnelse ud fra den nyeste me- dicinske viden på forskellige sygdomso mråder. Fortegnelsen over sygdomme anmeldt fø r 2005 skal efter 1992-loven fortsat basere sig på det  tidligere erhvervssygdomsbegreb, der stiller krav om ”m e- dicinsk og teknisk erfaring” for at en sygdom  og påvirkning kan optages på fortegnelsen. Det  tidligere  erhvervssygdomsbegreb  stiller  større  kra v  til  den  lægevide  n- skabelige  dokumentation  for  en  given  årsagssammenhæng  end  det  nye  e   r- hvervssygdomsbegreb, der stiller krav om ”medicinsk dokumentation” på et middelhøjt  niveau.  Det  betyder,  at  dokumentationskravene  til  optagelse  af sygdomme på de to fort egnelser er forskellige. Udvalget  blev  ved  drøftelsen  af  fortegnelsen  over  sygdomme  anmeldt  før 2005 enigt om, at følgende sygdomme kunne optages med stort set de sa m- me krav som på den ny fo rtegnelse: Posttraumatisk belastningsreaktion Slidgigt i knæle  d Biceps-tendinit Pleurale plaques At disse sygdomme nu også er optaget på fortegnelsen over sygdomme a  n- meldt før 2005 betyder, at en række sager ikke længere skal forelægges E r- hvervssygdomsudvalget,  før  de  kan  anerkendes.  Det  medfører  en  kortere sagsbehandling, og udvalget kan koncentrere sig om behandlingen af andre sager, som fortsat ikke kan anerkendes efter fortegnelsen. Særligt  optagelsen  af  posttraumatisk  belastningsreaktion  og  slidgigt  i  kn  æ- led har medført en betydelig administrativ lettelse og h urtigere sagsbehand- ling. Optagelsen forventes dog ikke at medføre væsentligt flere anerkende   l- ser, da kravene til anerkendelse af sygdommene stort set svarer til udvalgets anerkendelsespraksis igennem nogen tid. Udvalget blev på mødet også enigt om at lem   pe kravene til anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter (cervikobrakialt syndrom), således at der i k- ke længere stilles krav om arbejdsophør eller skift til andet arbejde. Dette er i god overensstemmelse med regeringens beskæftigelsespolitik, der sigte  r på større fastho ldelse på arbejdsmarkedet. Udvalget  har  desuden  ønsket  nærmere  udredning  af,  hvilke  påvirkninger, der kan føre til kroniske nakke -skuldersmerter, og hvor længe belastningen i

s. 4/13 givet  fald  skal  have  varet.  For  yderligere  information  om  denne  udredning henvises til afsnit 6. 3. Samlet revision af kræftområdet ud fra nyeste viden Udvalget foretog på et møde i august 2005 en samlet revision af kræftomr å det med  henblik  på  opdatering  af  begge  fortegnelser  om  erhvervssygdomme  ud fra den nyeste viden på området. På mødet holdt Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse samt Arbejdssk a- destyrelsens  arbejdsmedicinske lægekonsulent Carsten Franck ekspertindlæg om forskningsresultaterne på kræftområdet, herunder særligt nyere tids resu l- tater  fra  det  internationale  kræftcenter  IARC  (  International  Agency  for  Re- search on Cancer, WHO). De nyere resultater i IARC´s i alt 88 monografier om sammenhænge mellem forskellige former for kræft og forskellige arbejdsrelaterede påvirkninger blev gennemgået med særli   g vægtning af de områder, hvor årsagssammenhængene mellem sygdom og bestemte påvirkninger (ev idensen) af IARC er rubriceret som sikker eller sandsynlig (gruppe 1 og 2a). På mødet blev det derefter besluttet at optage en række nye kræftsygdomme og påvirkn inger, der kan føre til kræft, på begge fortegnelser med baggrund i IARC´s seneste liste, således at de danske fortegnelser nu afspejler de nyeste   internationale forskningsresultater. Lungekræft efter passiv rygning   nu optaget på begge fortegnelser Det væsentligste resultat af drøftelsen blev, at lungekræft opstået efter passiv rygning  blev  optaget  på  begge  fortegnelser.  Lungekræft  vil  fremover  kunne anerkendes  efter  fortegnelserne,  hvis  der  har  været  tale  om  væsentlig  daglig udsættelse  for  passiv  rygning    på  arbejdet  igennem  en  længere  årrække.  Ti l- skadekomne må ikke selv have røget og må desuden kun i meget beskedent omfang have været udsat for passiv rygning privat. Arbejdsskadestyrelsen havde allerede forud for drøftelsen anerkendt to tilfæ   l- de af lungekræft som følge af passiv rygning, efter at sagerne havde været f o- relagt  udvalget.  I  begge  tilfælde  drejede  det  sig  om  ikke  -rygeres  udsættelse for passiv rygning på arbejdet, der matcher de nye krav på fortegne  lserne. Andre kræftnyheder på fortegnelserne Den  gamle  fortegnelse  for  sygdomme  anmeldt  før  2005  indeholder  i  alt  10 nyheder,  herunder  7  nye  påvirkninger,  der  kan  føre  til  bestemte  former  for kræft. Det gælder for eksempel uorganiske blyforbindelser, der kan forårsage mavekræft. Den nye fortegnelse for sygdomme anmeldt fra 2005 indeholder som følge af lempede  krav  til  den  medicinske  dokumentation  yderligere  16  nyheder  for- uden de samme 10 nyheder som den gamle fortegnelse. Det gælder blandt a  n- det blærekræft, som nu også kan  anerkendes efter fortegnel sen som følge  af malerarbejde, og kræft i næse - og bihuler efter udsæ  ttelse for krom.

s. 5/13 Derudover   har   Arbejdsskadestyrelsen   benyttet   lejligheden   til   at   forenkle strukturen over kræftsygdommene på den nye fortegnelse for sygdomme a   n- meldt fra 2005. Det er sket ved at samle kræftområdet i én gruppe, hvilket g  i- ver et bedre overblik over kræftformerne og de forskellige muligheder for a  n- erkendelse. Kampagne om underanmeldelse af arbejdsbetingede kræftsy  gdomme En ny rapport om kræftanmeldelser af marts 2005   konkluderer, at langt fra alle  tilfælde  af  lungehindekræft  (pleura  mesotheliom)  og  kirtelcellekræft (adenocarcinom)  i  næse  -  og  bihuler  anmeldes  til  Arbejdsskadestyrelsen. Begge sygdomme findes næsten udelukkende hos personer, der på arbejdet har væ  ret udsat for henholdsvis asbest og træstøv. Kun  55  %  af  de  formodede  tilfælde  af  arbejdsbetinget  lungehindekræft  og kun 41 % af de formodede tilfælde af arbejdsbetinget kirtelcellekræft i n æ- se-  og  bihuler  anmeldes  til  Arbejdsskadestyrelsen.  For  begge  sygdomme gælde  r, at næsten 90 % af de anmeldte tilfælde anerkendes. Læger har pligt til at anmelde konstaterede eller formodede arbejdsbeting  e- de  kræftsygdomme  til  Arbejdsskadestyrelsen  og  Arbejdstilsynet,  men  gør det ifølge rapporten ikke i tilstrækkelig grad.    Rapporten viser således , at der er behov for initiativer, der sikrer, at kræftsygdomme, der kan være arbejd s- betingede, anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Arbejdsskadestyrelsen har derfor iværksat en kampagne med henblik på: målrette t  information  til  læger  på  sygehusafdelinger,  der  behandler disse patienter, om deres anmeldepligt og om problemet med under- anmeldelse i  lægevidenskabelige  tidsskrifter    at  sætte  fokus  på  lægers  anmeld e- pligt og problemet med underanmeldelse. Udvalget  vil  i  foråre t  2006  desuden  drøfte  en  ny  vejledning  om  kræftsy   g- domme  fra Arbejdsskadestyrelsen, med henblik på at øge informationen om mulighederne for anerkendelse af en arbejdsbetinget kræftsygdom. 4. Ny vejledning om sygdomme uden for fortegnelserne (arbejdets sæ  rli- ge art) På  mødet  i  november  2005  godkendte  Erhvervssygdomsudvalget  en  ny  ve  j- ledning om erhvervssygdomme uden for fortegnelserne. Vejledningen indgår nu som en del af den samlede vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005. Vejledningen  beskriver  betingelserne  for  anerkendelse  af  sygdomme  og  på- virkninger, der kun kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdom  s- udvalget  som  følge  af  arbejdets  særlige  art.  Det  vil  sige  de  sager,  hvor  sy   g- dommen og/eller påvirkningen ikke er omfattet af  fortegnelserne.

s. 6/13 Vejledningen indeholder en lang række eksempler på, hvad der skal til for at anerkende  en  given  sygdom  uden  for  fortegnelsen,  som  gør  det  muligt  for sagsbehandlere,  tilskadekomne  og  andre,  der  arbejder  med  arbejdsskader,  at orientere sig nærmere om mulighederne for anerkendelse af sygdomme uden for fortegnelserne. Vejledningen giver indblik i proceduren for udvalgets arbejde og i udvalgets praksis for anerkendelse på forskellige sygdomsområder. Det er første gang, at  vilkårene  for  anerke ndelse  uden  for  fortegnelserne  beskrives  samlet  i  en vejledning. Vejledningen vil blive revideret løbende med indsættelse af nye eksempler på udvalgets anerkendelsespraksis på forskellige sygdomso mråder. 5. Sygdomme på social - og sundhedsområdet, SOSU -arbejde Udvalget har på et møde den 13. december 2005 drøftet de nyeste forskning   s- resultater på social - og sundhedsområdet (primært plejearbejde), som led i en generel opfølgning på området, der indgik som særligt fokusområde i arbejd s- skadereformen. På  dette møde holdt arbejdsmedicinsk speciallæge Johan Hviid Andersen in   d- læg om de seneste resultater på området med udgangspunkt i rapporten ”Li t- teraturgennemgang, helbredsforhold, SOSU” fra Arbejdsmiljøinstituttet 2005, der er udarbejdet af ham og Poul Frost. Konklusionen i rapporten og i Johan Hviid Andersens oplæg er, at mange a  n- satte på social - og sundhedsområdet har forskellige gener i bevægeapparatet. Undersøgelserne på området viser dog også, at ansatte på området har en g e- nerelt øget sygdomsforekoms t, samt at der synes at være flere forskellige fa  k- torer på spil, såsom livsstil og forskellige sociale og psykiske faktorer. Det er således ikke for nuværende muligt at pege på klare og veldokument e- rede  sammenhænge  mellem  udvikling  af  forskellige  sygdomm  e  og  konkrete belastninger på s ocial- og sundhedsområdet. Undersøgelsen viser imidlertid, at der er et stort behov for at forske yderligere i mere konkrete sammenhænge mellem forskellige typer belastninger på o   m- rådet og udvikling af specifikke sygdomme/ge ner. Der var i udvalget enighed om, at der ikke for nuværende er grundlag for at lempe kravene til anerkendelse af sygdomme efter arbejde på social - og sund- hedsområdet. Udvalget og Arbejdsskadestyrelsen vil dog fortsat følge området nøje, heru   n- der eventuelt igangsætte supplerende udredning på området. 6. Nyt om museskader og udredninger om erhvervssygdomme

s. 7/13 Arbejdet med den nye fortegnelse i 2004 afdækkede et behov for supplere  n- de udredning på flere sygdoms - og belastningsområder. Arbejdsskadestyrelsen  bestilte  af  denne  grund  4  udredninger  om  udvalgte sygdomsområder (videnskabelige litteraturgennemgange) fra Dansk Selskab for  Arbejds-  og  Miljømedicins  (DASAM)  videnskabelige  komité  i  slutnin- gen af 2004. De 4 udvalgte udredningsområ der er: 1.    Karpaltunnelsyndrom efter arbejde med pc-mus/tastatur 2.    Andre    øvre    bevægeappara   tsygdomme    efter    arbejde    med    pc- mus/tastatur (hånd, albue, skulder og nakke) 3.    Kroniske nakke-skuldersmerter efter forskellige belastninger 4.    Slidgigt i hofte og knæ (tungt løftearbejde samt t   rappe-/stigegang) Den første udredning om karpaltunnelsyndrom og computerarbejde forelå i oktober  2005  og  blev  drøftet  på  et  udvalgsmøde  den  29.  november  2005. Resultatet  af  drøftelsen  er  nærmere  beskrevet  nedenfor  samt  i  en  nylig orientering til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Arbejdsskadestyrelsen afventer de øvrige udredninger og det forventes, at udvalget kan drøfte udredningen om slidgigt i hofte og knæ på et møde i f e- bruar 2006, samt udredningen om øvrige sygdomme i det øvre bevægeapp a- rat efter computerarbejde på et møde i april 2006. Den  sidste  udredning  om  nakke-skuldersmerter  forventes  at  foreligge  ved udgangen  af  2006  og  vil  derfor  sandsynligt  først  blive  drøftet  i  sta  rten  af 2007. Karpaltunnelsyndrom og computerarbejde Udvalget drøftede p å et møde i november 2005 den første udredning, der o   m- handler sammenhængen mellem karpaltunnelsyndrom og computerarbejde. Udredningen  i  form  af  en  litteraturgennemgang  er  udarbejdet  af  overlæge, ph.d.  Jane  Frølund  Thomsen  fra  Arbejdsmedicinsk  Klinik  i  Gl ostrup,  som på udvalgets møde fremlagde udredningens r  esultater og konklusioner. Udredningen omfatter en gennemgang af cirka 800 studier. Den har herefter taget udgangspunkt i fem udvalgte studier, hvor sammenhængen mellem ka  r- paltunnelsyndrom og computerarbejde behandles. Udredningen er blevet uaf- hængigt bedømt af 2 særligt sagkyndige reviewere, professor Fred Gerr, Un i- versity of Iowa, USA og docent overlæge Isam Atroshi, Ortopediska Klini  k- ken  Hässleholm -Kristianstad.  Den  videnskabelige  komite  og  reviewerne  har tiltrådt rapportens konklusioner og de præmisser, der ligger til grund herfor. I udredningen konkluderes det overordnet, at der er utilstrækkelig (insuffic  i- ent)  medicinsk  dokumentation  for,  at  computerarbejde  med  mus  og  tastatur kan være årsagen ti   l karpaltunnelsyndrom. Efter drøftelse af dokumentet  og indlæggets konklusioner var der i udvalget enighed om, at der for nuværende fortsat ikke foreligger medicinsk dokume  n-

s. 8/13 tation   for   en   sammenhæng   mellem   sygdommen   karpaltunnelsyndrom   og computerarbejde med anvendelse af mus eller tastatur. Heri er blandt andet indgået, at forekomsten af endeligt påvist karpaltunne  l- syndrom efter computerarbejde i det store og hele ligger på niveau med f o- rekomsten  i  befolkningen  som  helhed.  Forskningen  peger  også  på,  at  fo  lk med  computerarbejde  hyppigt  får  forbigående  smertegener  i  hånden  eller underarmen, men at der i hovedparten af tilfældene ikke kan stilles diagn  o- sen karpaltunnelsyndrom. Forskningen  viser  endvidere,  at  de  oplevede  smertegener  kan  opstå  efter selv  meget  beskedne  udsættelser  for  computeranvendelse,  uden  at  der  kan identificeres en relevant årsagsmekanisme mellem generne og belastni ngen. Computerarbejde  er  ensidigt  gentaget  arbejde  for  hånden  og  fingrene,  men kræver  meget  beskeden  kraftudfoldelse  og  indeb  ærer  normalt  kun  i  meget beskedent omfang akavede arbejdsstillinger for hånden. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil dog fortsat følge o m- rådet nøje og holdningen er, at der i fremtiden godt kan vise sig at være ga n- ske særlige tilfælde med en ekstraordinær belastning ved museanvendelse, der kan danne grundlag for anerkendelse af karpaltunnelsyndrom som følge af a r- bejdets særlige art efter forelæggelse for udvalget. Udvalget  vil  derfor  fortsat  drøfte  enkelte  konkrete  sager  om  karpaltunne l- syndrom efter computerarbejde. Det vil dreje sig om de tilfælde, hvor der har været tale om en særligt stor belastning. Udover den aktuelle udredning har udvalget tidligere, herunder i forbindelse med  tidligere  drøftelser  om  computerskader  i  2004  og  2005,  m odtaget  og drøftet en omfattende mængde medicinsk litteratur om sygdomme som følge af  computerarbejde,  herunder  resultaterne  af  den  store  danske  NUDATA- undersøgelse 2000 -2003, der blev foretaget i et samarbejde mellem flere ar- bejdsmedicinske klinikker og omfattede et meget stort antal computerbruge- re. Udvalget  udtrykte  i  forbindelse  med  drøftelsen  af  karpaltunnelsyndrom  og computerarbejde  stor  tilfredshed  med  beslutningsgrundlaget,  herunder  i  sæ  r- deleshed den nye udredning, der har en meget høj videnskabel ig kvalitet. Ønsker    om kommende udredninger om erhvervssygdomme Arbejdsskadestyrelsen vil foranledige, at der også fremover vil blive udarbe j- det udredninger om mulige erhvervssygdomme, da der fra 2006 via Arbejds- miljøforskningsfonden er åbnet mulighed for   at få finansieret denne form for udredninger til brug for løbende opdatering af fortegnelsen om erhvervssy g- domme. Arbejdsskadestyrelsen og udvalget er foreløbigt enige om, at følgende omr  å- der vil være særligt relevante at få udredt yderligere med mulig igangsættelse i 2006/2007: Iskæmisk  hjertesygdom  og  kræft  (herunder  brystkræft)  som  følge  af natarbejde

s. 9/13 Iskæmisk hjertesygdom og psykisk sygdom (belastningsreaktioner og depression) som følge af stress Kønnets betydning for udvikling af sygdomme i bevægea   pparatet Skuldersygdomme Arbejdsskadestyrelsen og udvalget vil derudover arbejde for at en række a  n- dre  sygdomsområder  også  udredes  nærmere  på  længere  sigt.  Det  drejer  sig blandt andet om sygdomme som følge af social - og sundhedsarbejde og ren- gøringsarbejd e, stø joverfølsomhed og mobning og chikane. 7. Udvikling i retspraksis i 2005 Retssager om anerkendelse af erhvervssygdomme Der har i løbet af 2005 ikke været domme    om anerkendelse af erhvervssyg- domme, som har givet anledning til væsentlige ændringer e ller justering af praksis i Arbejdsskadestyrelsen eller i Erhvervssygdomsudvalget. Af konkrete domme, der er faldet i løbet af 2005 kan dog nævnes: Østre Landsrets dom af 4. maj 2005 Tilskadekomne var beskæftiget med pakning, hvor hun blandt andet skulle påsætte hægter, og udviklede en tennisalbue. Hun fik afslag på anerkendelse af  en  tennisalbue  som  arbejdsskade,  da  der  var  tale  om  varieret  arbejde  i forhold til punktet på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og da der ikke var  overvejende  sandsynlig  sammenhæng  til  arbejde  t.  Ankestyrelsen  blev med dommen frifundet, da der blandt andet var en vis usikkerhed om, hvor mange  gange  hun  havde  påsat  hægter,  ligesom  det  var  usikkert   ,  i  hvilket omfang denne arbejdsfunktion var særligt kraftbetonet. Arbejdsgiver var   li- geledes sagsøgt for at have tilsidesat sin pligt til at tilrettelægge arbejdet fo   r- svarligt, men blev også frifundet. Lego-dommen (Vestre Landsret den 6. januar 2005) Vestre  Landsret  afsagde  i  januar  2005  dom  om  erstatningsansvar  i  en  sag mellem Lego System A/S og en ansat. Dommen, der baserede sig på en fle r- talsafgørelse  med  dissens   (2  dommere  mod  1),  udpegede  arbejdsgiver  som erstatningsansvarlig i sagen, hvor tilskadekomne har udviklet smerter i højre arm  efter  kortere  tids  ensidigt  computerarbejde.  Smerterne  opstod,  efter  at hun som følge  af overgang til et nyt edb -system  og ved udlån til en anden afdeling  i  betydeligt  større  omfang  end  tidligere  måtte  anvende  compute  r- mus, da systemet ikke var udviklet til genvejstaster, og da arbejdet var me- get ensidigt. I  dommens  præmisser  indgik,  at  tilskadekomne  efter  en  sygemelding  som følge  af  ”musearmen”  ikke  fik  stillet  en  anden  computer  til  rådighed,  som lovet af arbejdsgiveren, og at der ikke blev taget initiativ til at nedsætte a  n- tallet  af  daglige  timer  med  ensidigt  computerarbejde,  som  anbefalet  af  Be- driftssundhedstjenesten. Den  pågældende  sag  og  dommen er  indgået   i  Erhvervssygdomsudvalgets drøftelse r  af  museskade-området   i  2005,  men  har  dog  ikke  givet  grundlag

s. 10/13 for at iværksætte yderligere tiltag eller ændre ved den nuværende praksis på området.  Udvalget afventer i øjeblikket den anden udredning om compute r- arbejde og vil i foråret 2006 drøfte spørgsmålet  om blandt andet smerteti l- stande i armen efter computerarbejde. Retslægerådet har udtalt sig i sagen.    Efter rådets besvarelse medfører 25 t  i- mers  ugentligt  arbejde  med  computermus  en  sandsynlighed  for  en  skade som den anmeldte.  Ved  dommen blev det lagt til grund, at  årsagssamme n- hængen var fundet godtgjort ved Retslægerådets udtalelser, der understøtt e- des  af  lægelige  udtalelser  i  sagen.  Det  er  tilstrækkeligt,  at  de  uforsvarlige forhold  har  været  medvirkende  eller  udløsende  årsag  til  sygdommen.  Det forhold, at sagen er afvist i arbejdsskadesystemet er ikke udtryk for, at der mangler  årsagssammenhæng.  Efter  ar   bejdsskadeloven  skal  en  erhvervssyg- dom videnskabeligt dokumenteres med blandt andet fund af overhyppighed, eller den skal udelukkende eller i overvejende  grad skyldes arbejdet. Dette har  som  dommen  anfører  det,  intet  med  de  almindelige  erstatningsre tlige regler at gøre. Arbejdsskadestyrelsen  og  udvalget  finder,  at  der  er  tale  om  en  konkret  er- statningsretlig dom, som overvejende vedrører  arbejdsgiverens forebyggen- de handlepligt omkring arbejdspladsens indretning i en konkret arbejdsmil- jøsag.   Det  overordnede  perspektiv  var  således  ikke  spørgsmålet  om,  hvo   r- vidt  der  overvejende  sandsynligt  er  årsagssammenhæng  mellem  påvirkni n- gen og smerterne, hvilket er essentielt efter arbejdsskadesikringsloven. 8. Udvalgets behandling af konkrete sager i 2005 Statistik for sager behandlet i udvalget i 2005 Erhvervssygdomsudvalget  har  i  2005  drøftet  i  alt  487  konkrete  sager  på  en række udvalgsmøder. De drøftede sager fordeler sig på 398 sager om erhvervssygdomme og 89 s  a- ger om pludselige løft eskader. Af  de  487  forelagte  sager  blev  311  sager  anerkendt,  heraf  244  erhvervssyg- domme og 67 løfteskader. 141 sager blev afvist, heraf 138 erhvervssygdo m- me og 3 løfteskader. 35 sager blev udsat eller er endnu ikke afgjort. Den høje anerkendelsesprocent for udvalgssagerne skal natu rligvis ses i lyset af,  at  sagerne  normalt  kun  forelægges  udvalget,  hvis  en  forelæggelse  ikke skønnes  udsigtsløs.  Mange  sager  afvises  derfor  som  udsigtsløse  af  Arbejd   s- skadestyrelsen uden forelæggelse for udvalget. En oversigt over de afgjorte udvalgssager i 2005 fordelt på diagnoser fremgår af bilag 1. Tallene  viser,  at  sygdomme  i  bevægeapparatet  udgør  langt  den  overvejende andel af sager om erhvervssygdomme, der forelægges for udvalget. Heraf u  d- gør sygdomme i skulder, ryg,  hånd, albue og knæ den største andel. Derud- over forelægges mange s  ager om psykisk sygdom for udvalget.

s. 11/13 Slidgigt  i  knæled  samt  posttraumatisk  belastningsreaktion  er  nu  optaget  på begge fortegnelser over erhvervssygdomme. Det forventes at nedbringe antal- let af udvalgssager en del fremover. For  de  pludselige  løfteskaders  vedkommende  udgør  sygdomme  i  skulder  og ryg langt den overvejende del af de forelagte sager. Pludselige løfteskader er efter arbejdsskadereformen integreret i det udvidede ulykkesbegreb for sager anmeldt fra 1. januar 2004 og er derfor udgået som selvstændigt skadesbegreb fra denne dato. Antallet af verserende løfteskader anmeldt før 2004 er ved udgangen af 2005 begræ   nset. Eksempler på  konkrete temaer i udvalgssager 2005 Lungekræft efter passiv rygning Udvalget indstillede i 2005 en sag om lungekræft efter passiv rygning til a  n- erkendelse. Det drejede det sig om en kvindelig servitrice på en bodega, der havde været massivt udsat for røg fra bodegaens kunder i en 10   -årig per iode, hvor der ikke havde været udsugning i lo  kalet. Hun fik godt 20 år efter hoste og fik siden konstateret lungekræft. Det fremgik af sagen, at hun aldrig selv havde røget, og at hun kun i meget begrænset omfang havde været udsat for passiv rygning privat. En ekspert fra Kræftens Bekæmpelse havde i en erklæring til udvalget anført, at passive rygere både udsættes for en blanding af den røg, som rygere udå n- der og den røg, som afgår fra det tændte tobaksprodukt. Passive rygere er de r- for udsat for de samme potentielt kræftfremkaldende stoffer som akti  ve ryge- re.  Tidsafstanden  mellem  udsættelsen  på  arbejdet  og  sygdommens  opståen samt  graden  af udsættelse på  arbejdet  gjorde det i den konkrete sag overv   e- jende sandsynligt, at arbejdet havde medført sygdommen.   Udvalget indstillede i 2005 en anden sag om lungekræft efter passiv rygning til afvisning. Det drejede sig om en mandlig tjener, der havde været udsat for massiv passiv rygning i flere ansættelser igennem en lang årrække. Tjeneren havde imidlertid også selv røget igennem cirka 10 år, dog med et meget    mo- derat tobaksforbrug. Udvalget lagde i denne sag vægt på, at der var tale om en tidligere ryger, og at risikoen for at udvikle lungekræft er væsentligt øget hos personer, der har været aktive rygere igennem nogen tid. Det var derfor i de  n- ne sag ikke overvejende sandsynligt, at sygdommen udelukkende eller over- vejende var opstået som følge af arbejdet.   Tennis- og golfalbue efter bogbinderarbejde Udvalget  indstillede  i  2005  en  sag  om  en  højresidig  tennis -  og  golfalbue  til anerkendelse.  Det  drejede  sig  om  en  kvindelig  bogbinderassistent,  der  igen- nem 25 år havde haft arbejde ved en maskine, der sammensvejsede tidsskrif t- holdere.  Arbejdet  medførte  håndtering  af  mange  tidsskriftholdere  hver  dag med en produktion på cirka 300 -400 i timen, herunder megen statisk præcis  i- on,  nogen  kraftanvendelse  og  gentagne  drejebevægelser  i  armene.  Udvalget fandt det derfor overvejende sandsynligt, at det armbelastende arbejde havde forå rsaget albuesygdommene.

s. 12/13 Toksisk hjerneskade efter manganudsættelse på Stålvalseværket Udvalget  indstillede  i  2005  en  sag  om  toksisk  hjerneskade  (manganforgift- ning)  med  symptomer  i  form  af  blandt  andet  hukommelsesbesvær,  nedsat koncentrationsevne  og  generel  intellektuel  reduktion  til  anerkendelse.  Sagen vedrørte en ældre mand, der i mere end 20 år havde arbejdet på Det Danske Stålvalseværk i  Frederiksværk. Han havde  blandt  andet  arbejdet ved ovnene og med rengøring i anlægsområderne og blev udsat for større mængder ma n- ganholdig røg og manganstøv under arbejdet. Hans symptomer udviklede sig først eft er en årrække på værket, og der kunne ikke peges på andre årsager til sygdomsudviklingen.  Udvalget  fandt  det  derfor  overvejende  sandsynligt,  at sygdommen var forårsaget af den mangeårige manganudsættelse. Psykiske gener efter udsættelse for pædofilianklag er Udvalget  indstillede  i  2005  en  sag  om  psykiske  gener  efter  uberettigede  an- klager  om  pædofili  på  arbejdet  til  anerkendelse.  Sagen  vedrørte  en  mandlig pædagog  i  en  skolefritidsordning,  der  blev  anmeldt  for  et  seksuelt  overgreb mod en 7-årig dreng på arbej  det. Han blev senere frikendt ved en retssag, men havde forinden været udsat for chikaner, trusler og hærværk som følge af a n- klagen. Han udviklede psykiske  gener med søvnproblemer og mareridt. U d- valget fandt det overvejende sandsynligt at tilpasningsreaktionen var forårs a- get af de uberettigede anklager om pædofili på arbejdet.    Udvalget lagde sæ  rlig vægt  på,  at  han  i  forbindelse  med  sagen  var  blevet  politiafhørt,  havde  v æ  ret igennem en retssag, og at sagen havde været meldt ud til alle forældre og ko l- leger med tilknytning til institutionen og omtalt i pressen. Øjenkatarakt efter TNT  -dampe (trotyldampe) Udvalget  indstillede  i  2005  3  sager  om  udvikling  af  øjensygdom  (TNT - katarakt) efter udsættelse for TNT  -dampe til anerkendelse. Det drejede sig i alle 3 tilfælde om personer, der igennem en årrække havde arbejdet på et ammunitionsarsenal i blandt andet støberiet. Her havde de v  æ- ret udsat for arbejde med flydende TNT ved produktion af søminer, granater og lignende. Undersøgelser fra Bedriftsundhedstjenesten vis te, at målingen af trotyldampe  i  støberiet  var  over  grænseværdierne.  Alle  havde  desuden  fået konstateret en øjensygdom med aflejringer i linsen, der er karakteristiske for personer,  der  har  været  udsat  for  trotyldampe  og  derfor  også  er  kendt  som TNT-katarakt. Udvalget fandt det på denne baggrund overvejende sandsynligt at øjensygdommen i de 3 tilfælde var forårsaget af arbejdet. Tab af lugtesans efter indånding af kemiske stoffer (kemiingeniør) Udvalget indstillede i 2005 en sag om tab af lugtesans til anerkendelse. Det drejede sig om en mand, der havde arbejdet som kemiingeniør i 30 år i et fi  r- ma, der udførte lugtanalyser for forskellige kunder. Under arbejdet havde han været  i  direkte  kontakt  med  og  indåndet  dampe  fra  en  lang  række  kem iske stoffer, blandt andet når han 2 -3 gange ugentligt lavede lugtprøver af stoffe r- ne på et lugtlaboratorium. Han fik i slutningen af perioden konstateret tab af lugtesansen (anosmia). Udvalget fandt det overvejende sandsynligt at tabet af lugtesansen var forå rsaget af arbejdet, hvor han hyppigt havde lugtet til blandt andet organiske opløsningsmidler, syrer og nitrøse gasser. SLAP-læsion i skulder  en (industrifisker)

s. 13/13 Udvalget indstillede i 2005 en sag vedrørende en SLAP -læsion (skade på den øvre del af den bindevævslæbe, der omgiver den lille skulderledsskål) i sku l- deren  til  anerkendelse.  Det  drejede  sig  om  en  industrifisker,  der  i  mange  år havde håndteret store trawl manuelt, herunder med mange kraftfulde træk o   p- ad og med at løsne løkker med kraftfulde træk i højre arm og sku lder mange gange  dagligt.  Udvalget  fandt  det  overvejende  sandsynligt,  at  det  kraftfulde arbejde  for  højre  overarm  og  skulder  gennem  længere  tid  havde  forårsaget SLAP-læsionen. 9. Udvalgets plan for principielle møder i 2006 Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har indtil videre planlagt 4 principielle møder i 2006: Mødedato Emne til drøftelse 28. februar 2006 Udredning om slidgigt i hofte og knæ Ny vejledning om kræftsygdomme på forte   g- nelsen Opfølgning på sidste møde Forskning og udredning   25. april 2006 Udredning  om  sygdomme  i  øvre  bevæg   e- apparat efter computer-arbejde (ikke kar- paltunnelsyndrom) Redegørelse   fra   Arbejdsskadestyrelsen   om sager om SOSU –  og rengøringsarbejde efter ny fortegnelse 2005 (status) Opfølgning på sidste møde Forskning og udredning 26. september 2006 Udredning om sygdomme efter natarbejde (kræft og hjertesy  gdom) Opfølgning på sidste møde Forskning og udredning 12. december 2006 Udredning om stress (hjertesygdom) Redegørelse    til    Folketingets    Arbejdsma r- kedsudvalg 2006 Opfølgning på sidste møde Forskning og udredning Som  det  fremgår ,  vil  udvalget  på  møderne  i  2006  blandt  andet  drøfte  de  to næste  udredninger  om  henholdsvis  slidgigt  i  hofte  og  knæ  samt  andre  sy g- domme  i  det  øvre  bevægeapparat  efter  computerarbej   de,  der  er  bestilt  via DASAM´s videnskabelige komité. Udvalget vil også følge op på udviklingen på social - og sundhedsområdet og rengøringsområdet på basis af en gennemgang af en række a nmeldte sager fra 2005.