København d. 9. Januar 2006

 

 

 

 

 

 

Til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

 

 

Vi søger om foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget for at gøre udvalget opmærksom på problemer i forbindelse med udliciteringen af beskæftigelsesopgaver til de frivillige sociale organisationer.

 

De frivillige sociale organisationer har i mange år deltaget i  aktiveringen af især de svageste arbejdsløse, i dag benævnt som matchgruppe 4 og 5.

Aktiveringen er foregået i et godt samarbejde med kommunerne, som har kunnet drage nytte af de frivillige sociale organisationers særlige erfaringer og kompetencer med henblik på at tage sig af de svageste arbejdsløse, som ofte har mange andre problemer end arbejdsløshed (misbrug, psykiske problemer, adfærdsproblemer, bolig- og gældsproblemer m.m.).

 

Med kommunernes stigende brug af  udbud  som kontrakt- og  samarbejdsform risikerer de frivillige organisationer imidlertid at blive bragt i en situation, hvor vi ikke længere har mulighed for at  fungere som aktiveringspartnere med kommunerne. Og herved vil en række vigtige erfaringer og kompetencer gå  tabt især, hvad angår aktiveringen af de svageste arbejdsløse, som skal søges inddraget på arbejdsmarkedet i de kommende år.

 

En trussel mod de frivillige organisationer

Brugen af udbud og udlicitering betyder en trussel mod de frivillige sociale organisationers arbejde af forskellige grunde:

 

1.      Det kræver en meget stærk økonomi at deltage i udbudsforrretninger, fordi leverandøren ofte skal bære en stor økonomisk risiko.

Som eksempel kan nævnes, at vi i Kristeligt Studenter-Settlement sammen med en række andre frivillige sociale organisationer har været nødtvungen til at deltage som leverandør i en udbudsforretning med Københavns Kommune fra 1. Januar 2005. Hvis vi ikke deltog måtte vi nedlægge vore hidtidige aktiveringsprojekter.

Den økonomiske risiko i denne kontrakt indebærer, at man som leverandør i  kontraktperioden skal stå til rådighed med den tilbudte kapacitet i form af lokaler,personale og aktiveringsfaciliteter, medens kommunen som udbyder ikke er kontraktligt forpligtiget til at benytte sig af kapaciteten. Dette indebærer en risiko på  et millionbeløb, som kan være dræbende for en frivillig social organisation, som normalt ikke opererer med en egentlig risikobetonet investeringskapital.

 

2.   Metodemæssigt vil vi også advare mod at underlægge de frivillige sociale organisationer for                 

      strenge udbudskrav. I samarbejdet mellem det offentlige og det frivillige sociale arbejde har det

      altid været en væsentlig pointe ,at de to sektorer netop supplerer hinanden ved deres

      forskellighed. Ved at pålægge de frivillige organisationer meget stærke udbudskrav risikerer

      man, at de frivillige organisationers særlige værdi- og metodegrundlag undergraves med det

         resultat, at forskelligheden forsvinder og, at samfundet dermed mister det særlige fornyelses-

         og udviklingspotentiale, som altid har været  et vigtigt element i det frivillige arbejde.

         Alternativt burde man her arbejde på at definere samarbejdet med de frivillige organisationer  

         som  et nicheområde, der blev baseret på partnerskabsaftaler i stedet for udbud og udlicitering.

 

 

Problemer vedr.  udkast til "Bekendtgørelse om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats". (Arbejdsmarkedsstyrelsen  j.nr. 05-202-73, oktober 2005).

 

Hvad angår dette udkast til bekendtgørelse skal vi især gøre opmærksom på  §39 vedr. Kontrakter og udbud .

 

Set i relation til de ovennævnte problemer vedr. en meget stor økonomisk risiko lægger udkastet desværre op til yderligere at radikalisere denne risiko.

Dels fremgår det af punkt  c og d at leverandøren fortsat skal bære hele risikoen uden garanti for, at den tilbudte kapacitet vil blive benyttet.

Og dels øges den driftsmæssige usikkerhed ved, at rammeaftalen jvnfr. punkt a kan opsiges med 6 måneders varsel og ved, at jobcentrene jvnfr. punkt e kan afholde nye udbud, medens aftaleperioden løber.

Efter vor vurdering vil disse krav føre til, at den fremtidige aktiveringsindsats vil komme til at bero på meget kapitalstærke virksomheder, medens de frivillige sociale organisationer i løbet af få år vil blive nødt til at trække sig ud af markedet med et  heraffølgende tab af disse organisationers særlige erfaringer og kompetencer.

 

 

Venlig hilsen

 

Johs. Bertelsen

Forstander for Kristeligt Studenter-Settlement