Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 386186 Folketingets Økontaktudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 (Alm. del) stillet af Folketingets Økontaktudvalg den 11. oktober 2005. Med venlig hilsen Helge Sander

Spørgsmål n  r. 1 stillet af Folketingets Økontaktudvalg den 11. oktober 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del) Spørgsmål 1 Hvad er regeringens planer for bredbåndsdækning på småøerne? Svar: Til besvarelse af spørgsmålet har jeg fået    et bidrag fra IT- og Telestyrelsen om bredbåndsdækningen på småøerne, der fremgår nedenfor: ”Siden medio 2002 har 95 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark haft adgang til ADSL – baseret på TDC’s opgradering af samtlige telefoncentraler og teknikhuse med ADSL-udstyr (ca. 1.600 centraler). ADSL-dækningen er overvejende lavest i landkommuner, hvor afstanden mellem husstande og de centralt placerede telefoncentraler ofte er relativ lang, dvs. typisk mere end 4-5 kilometer. En række af de mindste   øer i Danmark har fortsat kun en begrænset ADSL   - dækning   – eller slet ingen ADSL   -dækning. Det gælder overvejende småøer uden egen telefoncentral, hvor afstanden fra øen til den tilknyttede telefoncentral på fastlandet er så lang, at det ikke er teknisk muli gt for fx TDC at levere ADSL- tjenester til øens beboere mv. via den eksisterende infrastruktur.    Sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer indhentede i slutningen af 2002 tal fra TDC om ADSL-dækningen på de små øer. TDC gav følgende oplysninger: 1. Agersø > 95% 2. Anholt > 95% 3. Askø ~100% 4. Avernakø ~100% 5. Baagø Ingen dækning 6. Barsø Ingen dækning 7. Birkholm Ingen dækning 8. Bjørnø ~100% 9. Drejø: Ingen dækning 10.  Egholm: Ingen dækning 11.  Endelave > 95% 12.  Fejø > 95% 13.  Femø ~100% 14.  Fur > 95% 15.  Hjarnø: Ingen dækning 16.  Hjortø: In gen dækning 17.  Lyø > 95% 18.  Mandø: Ingen dækning 19.  Nekselø: Ingen dækning 20.  Omø ~100% 21.  Orø >95%

2 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 22.  Sejerø > 95% 23.  Skarø ~100% 24.  Strynø ~100% 25.  Tunø ~100% 26.  Venø ~100% 27.  Aarø: Ingen dækning Opgørelsen viser, at 17 ud af 27 øer havde ADSL  -dækning ved udgangen af 2002. På 10 øer   var der ikke ADSL-dækning. TDC har i maj 2005 afsluttet en yderligere udbygning af ADSL, der indebærer, at 98 pct. af samtlige husstande og virksomheder på landsplan nu har adgang til ADSL. Udvidelsen er et resultat af den udbygningsplan, som TDC iværksa  tte i efteråret 2003. TDC har over for IT- og Telestyrelsen oplyst, at de generelle forbedringer af dækningen også har effekt for øer, hvor der er mulighed for ADSL. TDC har samtidig oplyst, at det ikke er muligt for TDC, uden temmelig omfattende undersø gelser, at angive forbedringen for den enkelte ø kvantitativt. Den øgede dækning indebærer, at flere efter individuel anmodning og konkret undersøgelse af mulige ledningsveje vil kunne tilbydes ADSL. For nogle småøers vedkommende findes der alternative b  redbåndsadgangsveje. Det gælder fx Skarø og Bjørnø, hvor SONOFON dækker øerne med bredbånd via 3,5 GHz FWA (trådløse abonnentlinier) fra en mast på fastlandet. IT- og Telestyrelsen er for nylig blevet bekendt med, at et trådløst bredbåndsnet    – ØNet   –  er under opbygning på de mindre øer i det sydfynske øhav. Bredbåndsnettet er baseret på kraftige ADSL  -forbindelser på fastlandet, som "videreføres" til øerne via trådløse forbindelser. På øerne viderefordeles forbindelsen via trådløse dækningsøer. Målet er a t dække alle de sydfynske øer. Indtil videre drejer det sig om Strynø, Drejø, Avernakø, Skarø, Hjortø, Lyø og Baagø. Flere FWA-udbydere har i 2005 lanceret WiMAX tjenester primært til erhvervskunder, med opstart i større byområder. WiMAX er en ny trådløs standard, der giver mulighed for større båndbredde og længere rækkevidde end ”traditionel” FWA. WiMAX vil derfor efter omstændighederne på sigt kunne udgøre en alternativ bredbåndsadgangsvej, som også borgerne på småøerne kan tænkes at få glæde af.” På b aggrund af ovenstående bidrag fra IT - og Telestyrelsen mener jeg, at der generelt i Danmark i dag er rigtig gode muligheder for at få bredbånd, uanset om man bor i byerne eller i yderområderne. Det fremgår således også af den seneste rapport fra Europa-Kommissionen¹ om bredbåndsdækning på landet og i byerne, at Danmark ligger i top på europæisk plan, hvad angår land - og by-mulighederne for bredbånd. 1 ”Digital Divide Forum Rep ort: Broadband access and public support in under-served areas”  - 15. juli 2005.

3 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling De gode danske resultater skal blandt andet ses på baggrund af den eksisterende danske bredbåndsstrategi. R egeringens bredbåndsplan fra 2001  – til indhold - strategi for hurtigt, billigt og sikkert internet til hele Danmark”  – baseret på, at udrulning af den digitale infrastruktur, skal ske i regi af det private marked. Herved overlades valg mellem forskellige bredbåndsteknologier til markedet. Desuden er planen baseret på, at efterspørgslen efter bredbånd skal stimuleres gennem fokus på relevant indhold, og at det offentlige kan udgøre et lokomotiv for udviklingen gennem fokus på indholdstjenes ter såsom digital forvaltning. Jeg regner med, at markedet på sigt, og i takt med fremkomsten af de nye og mere længererækkende bredbåndsteknologier vil være i stand til at dække endnu større områder af Danmark med bredbånd.