Folketinget — Folketingets Økontaktudvalg Christiansborg, den 26. januar 2006 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Tilmelding til udvalgets studietur til Sejerø Under udvalgets studietur til Baagø og Lyø blev det som bekendt besluttet at afholde en studietur til Sejerø. Studieturen er pt. under forberedelse af sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer. Programmet for studieturen bliver udsendt snarest muligt. Rammerne for studieturen forventes at være som følger:   Studieturen starter tidlig mandag formiddag i Havnsø, hvor der sejles til Sejerø. Der vil herefter være overnatning på Sejerø og afgang tidligt tirsdag, så man kan være i Folketinget ca. kl. 13. Der er to mulig tidspunkter for studieturens afholdelse nemlig mandag den 3. – tirsdag den 4. april 2006, eller mandag den 24. april – tirsdag den 25. april 2006. Med henblik på den praktiske tilrettelæggelse af studieturen bedes I venligst udfylde vedhæftede tilmeldingsblanket og returnere den til 2. udvalgssekreta- riat, Tommy Jørgensen senest den 2. februar 2006. Med venlig hilsen Eva Esmarch, udvalgssekretær.