Til
Folketingets Ø-kontaktudvalg
Omø, den 18. september 2006
Vedr. Ø-kontaktudvalgets tur til Omø.
Tak for jeres besøg her på Omø den 7. - 8.august.
Et af de emner vi drøftede i særdeleshed var fiskeriets betrængte situation på småøerne, bl.a. Omø.
De deltagende medlemmer af Ø-kontaktudvalget Preben Rudiengaard, Ole Glahn og Per Clausen var yderst forstående over for fiskeriets vanskelige situation og den katastrofale konsekvens det kan få for hele Omø, såfremt fiskekuttere ophugges eller sælges - en udvikling, der allerede er i gang.
Preben Rudiengaard lovede at kontakte Fødevareminister Hans Christian Schmidt for et hurtigt svar om fiskeriets situation på småøerne.
Vi er meget interesserede i, hvad der kom ud af henvendelsen til Fødevareministeren.
Venlig hilsen
Dorthe Winther
fmd. Omø Beboer- & Grundejerforening
Husmandsstræde 4, Omø
4230 Skælskør Â
Â
PÃ¥ de følgende sider er aftrykt en artikel fra Omø Bladet: â€Fiskerisituationen pÃ¥ Omø - set fra en ’fiskerkones’ perspektiv†af Jonna Andersen
Indlæg i Omø Bladet september 2006Â
Fiskerisituationen på Omø
- set fra en 'fiskerkones' perspektiv
Pr. 1. januar 2007 træder der en ny fiskerireform i kraft. Reformen indfører fartøjskvote andele. Dette giver mulighed for, at man kan sælge sine kvoter til en anden skipper, bare man sælger båden med. Hensigten med reformen er, at den på sigt skal sikre en reduktion af den danske fiskeflåde, således at fiskeriet fremover skal koncentreres om få fiskefartøjer. En hensigt der åbenbart er opbakning til såvel politisk samt indenfor fiskernes egne organisationer.
Dipper må eksempelvis til næste år kun fange 12 tons torsk mod de 54 tons han må fange i år. Men han vil have mulighed for, at øge sin kvoteandel ved at opkøbe kvoteandele af andre fiskeskippere, og så hugge bådene op.
Der er nogle der mener, at der er alt for mange til at fange for få fisk! Dette skal jeg dog ikke gøre mig klog på, det er der nok andre der gør. Men for småfiskere som på Omø, vil det økonomisk være en hel umulig politik at forfølge. Derfor må man regne med, at det bliver de store vestkyst- og nordsøtrawlere der vinder dette spil, da man må formode de vil have midler til at opkøbe de små fiskefartøjer med kvoter.
Hvis der ikke laves en ordning der gælder for småfartøjer, så vil alt indenskærs fiskeri i Storebælt forsvinde. Det vil være slut med friske fisk på middagsbordet. Fisken vil fremover blive fanget at store flydende fiskefabrikker (fuldstændigt som det kendes fra svinefarmene), som er i søen op til 14 dage af gangen, og først herefter ende hos forbrugeren.
Fiskerireformen kan få fatale konsekvenser for hele øen
I mit perspektiv kan denne reform kan gå hen at blive en ren katastrofe. Ikke blot for den enkelte fisker og hans familie, men for os alle på øen. Fiskeriet på Omø har stor betydning for hele øens liv. Hvis fiskerierhvervet forsvinder fra øen, vil det i værste fald betyde, at fiskerne og deres familier vil være tvunget til at flytte fra øen for at skabe sig et nyt eksistensgrundlag. Dette kan medføre katastrofalt færre børn i skolen, true købmandsbutikkens eksistens, livet på havnen forsvinder, reduceret færgedrift, og endnu flere helårshuse risikerer at blive til sommerboliger. Og dermed risikerer øen at miste atmosfæren af liv og kan ende som en museumsagtig kulisse, der ikke kan tiltrække nye tilflyttere.
Presse og politikere
Som nogen af Omø-bladets læsere måske har bemærket, er der hen over sommeren taget forskellige initiativer for, at skabe politisk opmærksomhed på fiskernes situation på Omø.
Den 9. juni havde Jens Melin sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer foretræde for fødevareminister Hans Chr. Schmidt. Ministeren udtrykte forståelse for problemstillingen og var villig til, at se på en anden kvoteordning der tilgodeser små fartøjer med korte fangstrejser. Folketingets Ø-kontakt udvalg viste ved deres besøg på øen, ligeledes stor forståelse for en anden kvotedeling. De lovede at rejse det i deres respektive baglande. Der har endvidere været reportager om fiskerisituationen på Omø i Politikken, Sjællandske og TV-Øst.
Status
Rom blev så bekendt ikke bygget på en dag, og det gælder også i Fødevareministeriet. Ventetiden på en klar melding fra ministeren om en anden kvoteordning, har varet for længe til, at fiskerne har turde tro på, at fiskerireformens skrækscenarier blev ændret. Flere af fiskerne har set sig nødsaget til at handle. Status blandt Omøfiskerne er, at 1 fartøj går til ophugning, 1 er fartøj er solgt, og 1 fartøj er sat til salg.
På trods af ministerens positive tilkendegivelser om, at ville se positivt på en anden kvotetildeling til småfartøjerne, har hans alt andet end tydelige svar til Sammenslutningen af Danske småøer, ikke skabt afklaring og dermed fornyet grund til optimisme for fiskerierhvervet på Omø i fremtiden.
Måske har Ministeren ikke fattet en brik af det hele? Døm selv!
Jonna Andersen
_____________________________________________________________
Svar fra Fødeministeren
Kære Henry Larsen
Tak for et godt møde d. 9. juni 2006 om situationen for fiskerne på de små øer.
Som du sikkert ved, har Fiskeridirektoratet i juni måned udmeldt fartøjskvoteandele til de fiskefartøjer, der er omfattet af den nye fiskeriregulering. Som bekendt træder reguleringen først i kraft 1. Januar 2007. Der ligger mulighed i det nye system i den bytteordning, som fiskerne kan aftale indbyrdes. Herved vil fleksibiliteten kunne øges. Helt generelt ligger der også nogle muligheder for at tilgodese særlige behov i den 'Fiskefond', der skal gælde hvert år. Der vil løbende blive taget stilling til, om der er særlige hensyn der skal tages.
Senere i år vil der for første gang blive besluttet nærmere vedrørende anvendelsen af Fiskefonden i 2007. Jeg vil vende tilbage til sagen til den tid.
Bytteordningerne administreres af erhvervet selv, og jeg går ud fra, at fiskerne tager kontakt til deres organisationer i forbindelse med konkrete behov for at forbedre fleksibiliteten, men man er naturligvis velkommen til at tage direkte kontakt til Fiskeridirektoratet, der er orienteret om sagen.
Venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt