Folketingets §71 - tilsyn Dato: 10. februar 2006 Under henvisning til brev af 16. januar 2006 fra Folketingets § 71-tilsyn følger he rmed –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørg  smål nr. 6-9 (§71- tilsynet alm. del) Spørgsmål nr.   6: ” Hvem har – – til borgere med kronisk psykiatrisk lidelser, inden for de seneste 5 år?  ” Svar: Socialministeriet   har   anmodet   Amtsrådsforeningen   om   bidrag   til   dette spørgsmål, men   foreningen ligger ikke inde med oplysninger, der kan besva- re spørgsmålet. Socialministeriet har   ikke selv statistik på omr å det, men kan oplyse, at der i tilknytning til satspuljeforhandlingerne i 2004 blev lavet en rundspørge  i  amterne  om  deres  botilbud.   Dette  materiale  (dæ  kker  frem  til 2003)  tyder  på,  at  der  er  bygget  20 -25  botilbud til  sindslidende efter  1999. Det  har  primært  været  Vej le,  Ringkøbing,  F yns,  og  Nordjyllands amt,  som har bygget botilbuddene. Spørgsmål nr. 7: ” Hvad  skal  en  kommune  betale  i  dag  for  en  færdigbehandlet  psykiatrisk patient, der fortsat opholder sig på den psykiatriske afdeling , og hvor meget skal kommunen betale efter finansieringsmodellen i kommunalreformen?” Svar: Socialministeriet har anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Indenrigs  - og Sundhedsministeriet kan oplyse følgende: ” En  amtskommune  kan  i  henhold  til  §  12  i  sygehusloven  af  en  kommune opkræve  betaling  pr.  sengedag  for  færdigbehandlede  patienter,  herunder Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] KFI/ J.nr. 649-1804

2 psykiatriske  patienter,  der  er  indlagt  på  amtskommunale  syg ehuse,  og  som har  bopæl  i  den  pågældende  kommune. Sengedagsbetalingen  for  færdigb  e- handlede  patienter  er  i  2006  fastlagt  til  maksimalt  at  udgøre  1.608  kr.  for patienter,  der  er 67  år  eller  de rover, og  til  maksimalt at  udgøre  804  kr.  for patienter under 67 år. ” Med  kommunalreformens  ikrafttrædelse 1. januar    2007  ændres bestemme  l- sen således, at det bliver obligat orisk for regionerne at opkræve betaling fra kommunerne  for  færdigbehandlede  patienter.  Taksten  fastsættes  med  ba g- grund i den nugældende takst for patienter, der er 67 år eller derover. Ta   k- sten pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til reg   ionerne. Spørgsmål 8  : ” Hvad  koster  det  en  kommune  at  give  en  borger  med  en  svær  psykiatrisk lidelse  et  botilbud,  der  omfatter  et  døgntilbud,  hvor  der  er  mulighed  for  et reelt privatliv med egen dør til borgerens ”bolig”?   ” Svar: Socialministeriet har anmodet Amtsrådsforeningen om bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Foreningen kan oplyse følgende: ”G ennemsnitstaksten pr. plads i amternes botilbud er 536.000 kr. Oplysnin- gen kommer fra publikationen, ” Sammenligning af amternes/H:S’ aktivit e- ter på ps ykiatriområdet 2004” (maj 2005)  .” Spørgsmål 9: ” Hvilke  muligheder  giver  serviceloven  for,  at  andre kan  ”tiltvinge”  sig  a  d- gang til den private bolig, hvis dette ikke sker i forbindelse med en tvangs- anbringelse? Vil f.eks. en kommunes pligt til omsorg give adgang til tvangs- åbning af døren og andre tvangshandlinger i boligen? Hvem vil i givet fald skulle  medvirke  for,  at  en  tvangshandling  kan  gennemføres  som  en  del  af omsorgspligten? Hvordan er klage- og ankeforholdene, hvis der er uenighed omkring indholdet/omfanget i den konkrete omsorgspligt?” Svar: Grundlaget  for  servicelovens  bestemmelser  om  magtanvendelse  og  andre indgreb  i  den  personlige  selvbestemmelsesret  er  respekten  for  individets integritet, uanset den enkeltes psykiske funktionsevne. Både h oldningsmæ  s- sigt og retligt er udgangspunktet derfor princippet om den personlige friheds

3 ukrænkelighed.  Dette  princip  er  lovfæstet  i  grundlovens  71,  og  er  desuden anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det overordnede formål med bestemme lserne om magtanvendelse er at øge retssikkerheden for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne. Hovedreglen  er,  at  magtanvendelse  ikke  må  finde  sted.  Når  det  alligevel, som en undtagelse fra hovedreglen, kan tillades at anvende magt i en række afgrænse  de tilfælde, er det primære formål at afværge risikoen for eller fo r- hindre  yderligere  personskade,  idet  man  ikke  kan  bare  se  passivt  på,  at  et menneske, der på grund af svær d   emens eller et psykisk handicap, som ikke har indsigt i eller kan give udtryk for sit behov for hjælp, ikke får den nø d- vendige hjælp og omsorg. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmær k- som  på,  at  det  er  pågældendes  eget  værdisæt,  og  behov  samt  historie,  der skal tages udgangspunkt i og ikke personalets egne holdninger. Fysisk magt i form af fastholdelse kan tillades i særlige personlige hygiejn  e- situationer,  hvis  dette  må  anses  som  en  absolut  nødvendighed  for  at  udøve omsorgspligten. Fysisk magt i disse situationer vil kunne tillades i en tidspe- riode på indtil 3 måneder, men vil k  unne forlænges til i alt 6 måneder, hvis den pågældendes tilstand senere forværres eller den psykiske funktionsevne nedsættes på ny. Omsorgspligten  skal  dog  ses  i  lyset  af  servicelovens  grundlæggende  u  d- gangspunkt om, at det er frivilligt om man vil modtage hjælp. Det  handler  derfor  om  den  enkeltes  selvbestemmelsesret  set  i  lyset  af  ved- kommendes værdighed og selvværd. Det  er  kommunen  eller  amtskommunen,  der  undtagelsesvis  og  for  en  af- grænset  periode  kan  træffe  afgørelse  om  at  tillade  fysisk  magtanvendelse i form af at fastholde i hygiejnesituationer. Kommunens  eller  amtskommunens  beslutning  om  at  anvende  fysisk  magt kan indbringes for det sociale nævn efter regler i kapitel 10 i lov om retssi  k- kerhed og administration på det sociale område. Eva Kjer Hansen /Peter Juul

4