Dato:           15. maj 2006


Redegørelse for anbringelse af asylansøgerbørn i perioden 1. januar 2004 til 1. april 2006

Integrationsministeriet har den 3. maj 2006 anmodet Udlændingestyrelsen om en redegørelse for sagerne om anbringelser af asylansøgerbørn i perioden 1. januar 2004 til 1. april 2006.

Redegørelsen indeholder en generel gennemgang af reglerne på området og en beskrivelse af det arbejde, som foregår mellem styrelsen, indkvarteringsoperatørerne og kommunerne. Derudover indeholder redegørelsen data om de sager, hvor styrelsen har truffet en afgørelse om at afholde udgifterne til en social foranstaltning i form af en ekstern anbringelse af et asylansøgerbarn.

1. Reglerne på området

Asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold her i landet er efter reglerne i udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.

Asylansøgere hører dermed under udlændingemyndighedernes område og falder som udgangspunkt uden for lov om social service. Den generelle tilsynsforpligtelse i lov om social service §§ 6 og 33 omfatter dog alle børn, der opholder sig i kommunen uanset baggrunden for opholdet. Det betyder, at hvis en kommune vurderer, at et asylansøgerbarn har behov for særlig støtte, er den forpligtet til at iværksætte foranstaltninger efter principperne i reglerne om særlig støtte til børn og unge i lov om social service.

Som beskrevet hører asylbørn under udlændingemyndighedernes ansvar, og det er derfor Udlændingestyrelsen i samarbejde med operatørerne, der har ansvaret for at iværksætte fornødne hjælpeforanstaltninger i forhold til børnene, herunder indberette til kommunerne, hvis man f.eks. observerer omsorgssvigt.

Reglerne om særlig støtte i lov om social service finder således anvendelse på samme vis, som for andre børn med behov for særlig støtte, også i forhold til anbringelser uden for hjemmet. Det betyder bl.a., at den anbringende kommune fører tilsyn under anbringelsen, det almindelige klagesystem finder anvendelse, og at børnene som udgangspunkt modtager de samme ydelser som andre anbragte børn.

Udlændingestyrelsen afholder udgifterne til de konkrete hjælpeforanstaltninger, og omfanget af hjælp reguleres dermed af udlændingeloven.

 

2. Samarbejdet mellem styrelsen, indkvarteringsoperatørerne og kommunerne

Det er Udlændingestyrelsens opfattelse, at samarbejdet på området for sociale foranstaltninger for asylansøgere fungerer hensigtsmæssigt, og at der er stor fokus på, at ingen børn lider overlast.

Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at der er et løbende samarbejde mellem indkvarteringsoperatørerne og de stedlige kommuner, hvor der ligger et asylcenter.

Herudover er der på baggrund af beboersammensætningen i Center Sandholm og Omsorgscenter Kongelunden – i forhold til Allerød og Dragør Kommune – et formaliseret samarbejde, som betyder, at der løbende afholdes møder mellem centerpersonalet og kommunens sagsbehandlere om udviklingen i aktuelle sager, ligesom nye sager/problemer drøftes.

Er der behov for iværksættelse af en social foranstaltning, ansøger asylcenteret styrelsen om at godkende afholdelse af udgifterne. Denne kompetencefordeling, som blev indført 1. juli 2003, fungerer i dag uden større problemer med et fornuftigt samarbejde også mellem styrelsen og kommunerne, hvor de er inddraget.

3. Statistiske oplysninger vedrørende anbringelse af asylansøgerbørn

Det skal indledningsvis bemærkes, at de statistiske oplysninger er baseret på en manuel gennemgang af de data, som styrelsen råder over i sagerne.

Der må derfor tages følgende forbehold i forbindelse med opgørelsen af dataene:

-         Sagsgennemgangen baseres pÃ¥ en manuel gennemgang af de sager, der fremfindes ud fra manuelt indtastede oplysninger om sagstype (dvs. døgnforanstaltning) i et regneark.

Nedenstående opgørelser omfatter endvidere ikke:

-         Børn pÃ¥ specialinstitutioner, f.eks. skole for fysisk handicappede, eller sociale foranstaltninger iværksat internt pÃ¥ centrene, f.eks. i form af støttepersoner,

-         Personer, der er fyldt 18 Ã¥r pÃ¥ tidspunktet for styrelsens afgørelse om godkendelse af udgifterne i forbindelse med anbringelse,

-         De konkrete forebyggende foranstaltninger, som er iværksat i hver enkelt sag forud for anbringelse af barnet. Disse oplysninger kan alene findes i akterne hos operatørerne. Det vil kræve en meget omfattende gennemgang af samtlige sagsakter samt indhentelse af personfølsomme oplysninger fra operatører og kommuner.

Det skal bemærkes, at korte anbringelser på under 1 uge, men mindst 1 døgn indgår i opgørelsen.

Det skal samtidig understreges, at en anbringelse ikke i alle tilfælde kan tages til udtryk for, at familien har massive sociale problemer.       

Antallet omfatter således enhver anbringelse udenfor hjemmet iværksat for asylansøgerbørn af kortere eller længere varighed af hensyn til barnet og/eller familien på baggrund af enten omsorgsvigt, manglende forældreevne og lignende samt på baggrund af tilfælde, hvor forsørgeren ikke på grund af eksempelvis sygdom/indlæggelse m.v., kan tage sig af barnet.  

3.1. Antallet af børn, antallet af godkendelser samt antal gengangere i årene 2004, 2005 og 1. kvartal 2006

Nedenstående tabel indeholder antallet af indkvarterede årspersoner, antallet af børn, der er anbragt i eksterne døgnforanstaltninger i årene 2004, 2005 og 1. kvartal 2006 samt antallet af godkendelser af afholdelse af udgifterne til eksterne anbringelser i de pågældende perioder.

Ã…rstal

2004

2005

2006 (1. kvartal)

Antal indkvarterede årspersoner i alt (inkl. kosovarer)

4.361

2.983

2.728*

Antallet af godkendelser (indeholde både førstegangsgodkendelser samt eventuelle forlængelser heraf)

79

103

13

Antal anbragte børn i hvert år

39

44

13

Antal ”gengangere”

 

Heraf 25, som også var anbragt i 2004

Heraf 6, som også var anbragt i 2004 og 2005

Heraf 6, som også var anbragt i 2005

Nye anbringelser pr. år udgør således

39

19

1

*Oplysningerne vedrørende antallet af indkvarterede årspersoner for 2006 stammer fra FL2006                          

Som det ses af ovenstående tabel var der i 2004 anbragt 39 børn uden for hjemmet. Dette tal steg til 44 børn i 2005. Umiddelbart ser det ud som om, at antallet af anbringelser i 2006 falder, da der i 1. kvartal 2006 kun er 13 børn, som er anbragt uden for hjemmet. Da der alene er tale om tal for 1. kvartal i 2006, er det for tidligt at sige, om tendensen holder hele året.

Dette betyder, at det samlede antal anbragte børn i årene 2004 til 1. kvartal 2006 udgør i alt 59 børn.

Af ovenstående tabel fremgår det, at antallet af godkendelser udgør 79 for 2004, 103 for 2005 samt 13 1. kvartal 2006. I disse tal indgår både antallet af førstegangsgodkendelser samt eventuelle forlængelser. Det bemærkes hertil, at der pr. anbragt barn kan være bevilliget mere end 1 godkendelse, idet godkendelser til sociale foranstaltninger typisk bevilges for en 3-måneders periode.

3.2. Frivillig anbringelse eller tvangsfjernelse

Af nedenstående tabel fremgår antallet af tvangsanbringelser af alle anbragte børn, jf. ovenfor.

Ã…rstal

2004

2005

2006 (1. kvartal)

Antal tvangsanbragte børn af antallet af anbragte børn i hvert år

4

9

4

Antal ”gengangere”

 

Heraf 4, der også var anbragt i 2004

Heraf 3 børn, som også var anbragt i 2004 og 2005

Heraf 1 barn, som også var anbragt i 2005

Nye tvangsanbringelser pr. år udgør således

4

5

0

 

Dette bevirker, at det samlede antal tvangsanbragte børn i årene 2004 til 1. kvartal 2006 udgør i alt 9 børn.

3.3. Institutionstype (døgninstitution, familiepleje eller familieinstitution)

Af nedenstående tabel fremgår antallet af anbringelser pr. år fordelt på døgninstitutioner, familiepleje samt familieinstitutioner.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at et barn i løbet af 1 år både kan være anbragt på en døgninstitution, såvel som i familiepleje og så fremdeles.

Døgninstitutioner kan defineres som offentlige institutioner, hvor et barn opholder sig uden sine forældre.

Familiepleje kan defineres som en plejefamilie, hvor barnet som udgangspunkt opholder sig uden sine forældre.   

Familieinstitutioner defineres som offentlige institutioner, hvor barnet opholder sig sammen med sine forældre.

 

2004

2005

2006 (1. kvartal)

Antal børn på døgninstitution 

16

26

12

Antal børn i familiepleje (herunder weekendaflastning)

19

19

7

Antal børn på familieinstitution 

8

7

0

 

3.4. Børnenes alder på tidspunktet for styrelsens 1. afgørelse om godkendelse af afholdelse af udgifter til anbringelse

Det samlede antal anbragte børn i årene 2004 til 1. kvartal 2006 udgør i alt 59 børn.

Børnenes alder på tidspunktet for styrelsens 1. afgørelse om godkendelse af afholdelse af udgifter til anbringelse fordeler sig efter nedenstående grupperinger således:

Alder

Antal anbragte børn

0-2 år

18

3-6 år

14

7-16 år 

26

17-18 år

1

I alt

59

 

3.5. Opholdstid på tidspunktet for styrelsens 1. afgørelse om godkendelse af afholdelse af udgifter til anbringelse

Det kan på baggrund af de tilgængelige oplysninger oplyses, at den gennemsnitlige opholdstid på tidspunktet for styrelsens 1. afgørelse om godkendelse af afholdelse af udgifter til en anbringelse er 816 dage.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er tale om en bruttoopgørelse, der tages således ikke højde for, at børnene, herunder sammen med forældrene, i den pågældende periode kan have været udrejst og/eller forsvundet.

Opholdstiden kan opgøres således i dage (opgjort pr. barn):