Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2005-06
§71 Alm.del Bilag 43
Offentligt
2618501_0001.png
Indenrigs- og 41"14
1...
Sundhedsministeriet
Folketingets Sundhedsudvalg
MODTAGET
fi OEC. 2005. /.S
Den Centrale Indlevering
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
§71-tilsynet alm. del - Bilag 43
yt
SUU alm. del — svar på spm. 91
Offentligt
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
- 6 DEC. 2005
3.s.kt.
2003-12140-54
SEB
Dokument 3
./
Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 91, (Alm. del ), som
Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den
11.
november 2005.
Med venlig hof en
7/
ars Løkke Rasmussen / Sven Erik Bukholt
7(1 (1
n
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 Kobenhavn K
Telefon: +45 7226 9000
Telefax: +45 7226 9001
www.im.dk
[email protected]
§71, Alm.del - 2005-06 - Bilag 43: KOPI SUU alm. del - svar på spm. 91, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2618501_0002.png
Indenrigs-
6
Svnqingsministeriet
og.
Dato:
-
Kontor:
3.s.kt.
J.nr.:
2003-12140-54
Sagsbeh.: SEB
Fil-navn:
Dokument 6
uEL. cuu
Besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del), som Folke-
tingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 11. november 2005
Spørgsmål 91:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. november 2005 fra
Landsforeningen SIND vedrørende brugen af ambulant tvang i psykiatrien,
jf. alm. del — bilag 84."
Svar:
SIND anfører i brevet af 31. oktober 2005 blandt andet, at foreningen sid-
der inde med mange erfaringer om sindslidende, der udskrives, dropper
medicinen og langsomt går i hundene, og at dette sker, mens nærtstående
magtesløse ser til og måske endda terroriseres af den sindslidende.
Jeg har noteret mig, at SIND deler min opfattelse af, at der eksisterer et
alvorligt problem med at fastholde en gruppe af de allersvageste psykiatri-
ske patienter med manglende sygdomsindsigt i den behandling, de har
brug for.
Der findes således en gruppe svært psykotiske patienter, som er uden syg-
domsindsigt, og som konsekvent er afvisende overfor behandling. Disse
patienter vil ofte være svært forpint af deres sygdom og have tilbageven-
dende tvangsindlæggelser og tvangsbehandlingsforløb bag sig, som i den
sidste ende kan være resultatløse, fordi de kort efter udskrivelsen ophører
med at tage den medicin, de har brug for. Disse patienter risikerer reelt at
leve det meste af deres liv ubehandlet i en psykotisk verden. Det vil efter
min opfattelse være udtryk for omsorgssvigt, hvis vi blot lader stå til i for-
hold til disse meget syge medborgere.
Jeg vil give SIND ret i, at det kan være svært at få hold på begrebet "ambu-
lant tvang". Der er efter min opfattelse ikke tale om et entydigt begreb. Når
begrebet omtales i pressen anvendes det ofte til at beskrive forskellige ord-
ninger i andre lande, som har forskelligt indhold og som derfor ikke er sam-
menlignelige.
Den ordning med tvungen opfølgning efter udskrivning, som regeringen
lægger op til i det udkast til lovforslag om ændring af psykiatriloven, som er
sendt i høring, kan efter min opfattelse ikke sammenlignes med udenland-
ske ordninger, hvor kriterierne for at blive omfattet og indholdet i ordninger-
ne er forskellige fra det, vi foreslår i Danmark.
§71, Alm.del - 2005-06 - Bilag 43: KOPI SUU alm. del - svar på spm. 91, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2618501_0003.png
2
SIND stiller i henvendelsen spørgsmålstegn ved, hvad indholdet i en be-
slutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan gå ud på. SIND anfø-
rer, at det er foreningens synspunkt, at det ikke skal være muligt at
tvangsmedicinere en person i vedkommendes eget hjem, og at der derfor
ikke kan blive tale om ambulant tvang.
Jeg kan følge SINDs synspunkt om, at det ikke skal være muligt at tvangs-
medicinere patienten i eget hjem. Derfor fremgår det også specifikt af rege-
ringens forslag, at overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter ud-
skrivning alene kan indeholde et pålæg til patienten om at møde op til me-
dicinering i det psykiatriske sygehusvæsen. Der bliver således ikke tale om,
at patienten kan tvangsmedicineres i eget hjem.
Jeg er helt enig med SIND i, at det ikke giver mening at tvinge patienter til
at modtage samtaleterapi. På den anden side er det naturligvis vigtigt, at
også dette behandlingselement i det omfang, det er relevant, tilbydes pati-
enter, der er i tvungen opfølgning efter udskrivning. Derfor fremgår det klart
af bemærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at patienter, der er i
tvungen opfølgning, tilbydes andre behandlingsformer, hvor dette er rele-
vant, herunder samtaleterapi og andre terapeutiske tiltag.
SIND anfører, at hvis en sindslidende skal tvangsmedicineres for at klare
sin tilværelse, skal dette ske i en behandlingsinstitution under psykiatrilo-
vens retssikkerhed og dermed med mulighed for at få afgørelsen prøvet i
det psykiatriske patientklagenævn og med beskikkelse af en patientrådgi-
ver. SIND anfører videre, at hvis vedkommende ikke behøver at være ind-
lagt, skal der være mulighed for betinget udskrivelse mellem medicinerin-
gerne, hvor en tilbageførsel imellem udeblivelserne er mulig.
SIND skriver desuden, at hvis tvangsbehandling i eget hjem skal gøres
muligt, står vi overfor det dilemma, at det bliver vanskeligt at vurdere, hvor
længe tvangen skal vare, og at psykiatriloven i så tilfælde skal tilføjes en
bestemmelse om, at en nærmere ikke defineret gruppe mennesker skal stå
udenfor grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelighed, og heller
ikke have retssikkerhed for, hvor længe de kan underlægges tvang.
Jeg mener, at vi med lovforslaget har taget højde for de betænkeligheder,
som SIND her anfører. Som forslaget er udformet, er der netop tale om, at
patienten kan hentes ind til medicinering på en psykiatrisk afdeling, hvis
vedkommende udebliver fra behandlingen.
En beslutning om tvungen opfølgning vil endvidere, som SIND lægger vægt
på, med regeringens forslag blive fulgt op af stærke retssikkerhedsgaranti-
er. Alle patienter, der bliver underlagt tvungen opfølgning, får således tildelt
en patientrådgiver. Der kan klages til det psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen, som skal træffe afgørelse i sagen inden 7 hverdage efter
klagens modtagelse. En klage skal tillægges opsættende virkning, hvilket
vil sige, at den tvungne opfølgning ikke kan iværksættes, før det psykiatri-
ske patientklagenævn har behandlet klagen. Hvis patienten ikke får med-
§71, Alm.del - 2005-06 - Bilag 43: KOPI SUU alm. del - svar på spm. 91, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2618501_0004.png
3
hold i det psykiatriske patientklagenævn, kan afgørelsen indbringes for
domstolen.
Der kan efter forslaget alene blive tale om en beslutning for en tidsbegræn-
set periode, idet tvungen opfølgning efter udskrivning kan vare i indtil 3
måneder efter udskrivningen af patienten. Hvis der er begrundet frygt og
nærliggende risiko for, at patienten ved 3-måneders periodens udløb vil
ophøre med at følge den nødvendige behandling, kan perioden forlænges
3 måneder ad gangen, dog således, at patienten maksimalt kan være un-
dergivet tvungen opfølgning i 12 måneder.
Jeg kan afslutningsvist henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 206
(Alm. del) fra Folketingets Sundhedsudvalg for en nærmere beskrivelse af
kriterierne for etablering af tvungen opfølgning og for indholdet i ordningen,
som den fremgår af udkastet til lovforslag.