§71, Alm.del - 2005-06 - Bilag 43: KOPI SUU alm. del - svar på spm. 91, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2005-06
§71 Alm.del Bilag 43
Offentligt

Indenrigs- og 41"14

1...

Sundhedsministeriet

Folketingets Sundhedsudvalg

MODTAGET

fi OEC. 2005. /.S

Den Centrale Indlevering

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

§71-tilsynet alm. del - Bilag 43

SUU alm. del — svar på spm. 91

Offentligt

Dato:

Kontor:

J.nr.:

Sagsbeh.:

Fil-navn:

- 6 DEC. 2005

3.s.kt.

2003-12140-54

SEB

Dokument 3

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 91, (Alm. del ), som

Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den

11.

november 2005.

Med venlig hof en

ars Løkke Rasmussen / Sven Erik Bukholt

7(1 (1

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 Kobenhavn K

Telefon: +45 7226 9000

Telefax: +45 7226 9001

www.im.dk

[email protected]

§71, Alm.del - 2005-06 - Bilag 43: KOPI SUU alm. del - svar på spm. 91, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs-

Svnqingsministeriet

og.

Dato:

Kontor:

3.s.kt.

J.nr.:

2003-12140-54

Sagsbeh.: SEB

Fil-navn:

Dokument 6

uEL. cuu

Besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del), som Folke-

tingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og

sundhedsministeren den 11. november 2005

Spørgsmål 91:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. november 2005 fra

Landsforeningen SIND vedrørende brugen af ambulant tvang i psykiatrien,

jf. alm. del — bilag 84."

Svar:

SIND anfører i brevet af 31. oktober 2005 blandt andet, at foreningen sid-

der inde med mange erfaringer om sindslidende, der udskrives, dropper

medicinen og langsomt går i hundene, og at dette sker, mens nærtstående

magtesløse ser til og måske endda terroriseres af den sindslidende.

Jeg har noteret mig, at SIND deler min opfattelse af, at der eksisterer et

alvorligt problem med at fastholde en gruppe af de allersvageste psykiatri-

ske patienter med manglende sygdomsindsigt i den behandling, de har

brug for.

Der findes således en gruppe svært psykotiske patienter, som er uden syg-

domsindsigt, og som konsekvent er afvisende overfor behandling. Disse

patienter vil ofte være svært forpint af deres sygdom og have tilbageven-

dende tvangsindlæggelser og tvangsbehandlingsforløb bag sig, som i den

sidste ende kan være resultatløse, fordi de kort efter udskrivelsen ophører

med at tage den medicin, de har brug for. Disse patienter risikerer reelt at

leve det meste af deres liv ubehandlet i en psykotisk verden. Det vil efter

min opfattelse være udtryk for omsorgssvigt, hvis vi blot lader stå til i for-

hold til disse meget syge medborgere.

Jeg vil give SIND ret i, at det kan være svært at få hold på begrebet "ambu-

lant tvang". Der er efter min opfattelse ikke tale om et entydigt begreb. Når

begrebet omtales i pressen anvendes det ofte til at beskrive forskellige ord-

ninger i andre lande, som har forskelligt indhold og som derfor ikke er sam-

menlignelige.

Den ordning med tvungen opfølgning efter udskrivning, som regeringen

lægger op til i det udkast til lovforslag om ændring af psykiatriloven, som er

sendt i høring, kan efter min opfattelse ikke sammenlignes med udenland-

ske ordninger, hvor kriterierne for at blive omfattet og indholdet i ordninger-

ne er forskellige fra det, vi foreslår i Danmark.

§71, Alm.del - 2005-06 - Bilag 43: KOPI SUU alm. del - svar på spm. 91, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SIND stiller i henvendelsen spørgsmålstegn ved, hvad indholdet i en be-

slutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan gå ud på. SIND anfø-

rer, at det er foreningens synspunkt, at det ikke skal være muligt at

tvangsmedicinere en person i vedkommendes eget hjem, og at der derfor

ikke kan blive tale om ambulant tvang.

Jeg kan følge SINDs synspunkt om, at det ikke skal være muligt at tvangs-

medicinere patienten i eget hjem. Derfor fremgår det også specifikt af rege-

ringens forslag, at overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter ud-

skrivning alene kan indeholde et pålæg til patienten om at møde op til me-

dicinering i det psykiatriske sygehusvæsen. Der bliver således ikke tale om,

at patienten kan tvangsmedicineres i eget hjem.

Jeg er helt enig med SIND i, at det ikke giver mening at tvinge patienter til

at modtage samtaleterapi. På den anden side er det naturligvis vigtigt, at

også dette behandlingselement i det omfang, det er relevant, tilbydes pati-

enter, der er i tvungen opfølgning efter udskrivning. Derfor fremgår det klart

af bemærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at patienter, der er i

tvungen opfølgning, tilbydes andre behandlingsformer, hvor dette er rele-

vant, herunder samtaleterapi og andre terapeutiske tiltag.

SIND anfører, at hvis en sindslidende skal tvangsmedicineres for at klare

sin tilværelse, skal dette ske i en behandlingsinstitution under psykiatrilo-

vens retssikkerhed og dermed med mulighed for at få afgørelsen prøvet i

det psykiatriske patientklagenævn og med beskikkelse af en patientrådgi-

ver. SIND anfører videre, at hvis vedkommende ikke behøver at være ind-

lagt, skal der være mulighed for betinget udskrivelse mellem medicinerin-

gerne, hvor en tilbageførsel imellem udeblivelserne er mulig.

SIND skriver desuden, at hvis tvangsbehandling i eget hjem skal gøres

muligt, står vi overfor det dilemma, at det bliver vanskeligt at vurdere, hvor

længe tvangen skal vare, og at psykiatriloven i så tilfælde skal tilføjes en

bestemmelse om, at en nærmere ikke defineret gruppe mennesker skal stå

udenfor grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelighed, og heller

ikke have retssikkerhed for, hvor længe de kan underlægges tvang.

Jeg mener, at vi med lovforslaget har taget højde for de betænkeligheder,

som SIND her anfører. Som forslaget er udformet, er der netop tale om, at

patienten kan hentes ind til medicinering på en psykiatrisk afdeling, hvis

vedkommende udebliver fra behandlingen.

En beslutning om tvungen opfølgning vil endvidere, som SIND lægger vægt

på, med regeringens forslag blive fulgt op af stærke retssikkerhedsgaranti-

er. Alle patienter, der bliver underlagt tvungen opfølgning, får således tildelt

en patientrådgiver. Der kan klages til det psykiatriske patientklagenævn ved

statsforvaltningen, som skal træffe afgørelse i sagen inden 7 hverdage efter

klagens modtagelse. En klage skal tillægges opsættende virkning, hvilket

vil sige, at den tvungne opfølgning ikke kan iværksættes, før det psykiatri-

ske patientklagenævn har behandlet klagen. Hvis patienten ikke får med-

§71, Alm.del - 2005-06 - Bilag 43: KOPI SUU alm. del - svar på spm. 91, fra indenrigs- og sundhedsministeren

hold i det psykiatriske patientklagenævn, kan afgørelsen indbringes for

domstolen.

Der kan efter forslaget alene blive tale om en beslutning for en tidsbegræn-

set periode, idet tvungen opfølgning efter udskrivning kan vare i indtil 3

måneder efter udskrivningen af patienten. Hvis der er begrundet frygt og

nærliggende risiko for, at patienten ved 3-måneders periodens udløb vil

ophøre med at følge den nødvendige behandling, kan perioden forlænges

3 måneder ad gangen, dog således, at patienten maksimalt kan være un-

dergivet tvungen opfølgning i 12 måneder.

Jeg kan afslutningsvist henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 206

(Alm. del) fra Folketingets Sundhedsudvalg for en nærmere beskrivelse af

kriterierne for etablering af tvungen opfølgning og for indholdet i ordningen,

som den fremgår af udkastet til lovforslag.