217913

UDKAST 9. november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psyki atrien og retsplejeloven (Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, tvungen opfølgning efter u d- skrivning, personlig skærmning og døraflåsn ing, øget lægelig t tilsyn og ekstern ef- terprøvelse, samt ændret klageadgang m.v.) § 1 I lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002 , lov nr. 1371 af 20. de- cember 2004 og lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændri nger: 1. Lovens titel affattes således: ”Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien”. 2. § 1, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. Ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger for hvilke, der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven.” 3. I § 1 indsættes som stk. 3 og 4: ”Stk. 3. For patienter, der er under 15 år eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, skal der ikke forsøges indhentet et samty kke fra forældremyndighedens indehaver, værgen eller de nærmeste pårørende, s åfremt omgående gennemførelse af en foranstaltning i henhold til denne lov er nødve ndig for at afværge, at en patient: 1) udsætter sig selv eller andre fo r nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred eller 2) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang Stk. 4. For patienter, der er imellem 15 og 18 år, hvor sundhedspersonen efter en indi- viduel vurdering skønner, at vedkommende ikke selv er i stand til at forstå konsekven- sen af sin stillingtagen, jf. sundhedslovens § 17, stk. 2, finder stk. 3 tilsvarende anven- delse.” 4. I § 2 ændres ”behandling og pleje” til: ”behandling, pleje og omsorg” og efter ”perso- nalenormering,” indsættes: ”personalets kompet encer, patient- og pårørendepoliti kker,”

2 5. Efter § 2 indsættes: ”§ 2 a. Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne. Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patienten i forbindelse med indlæggelse. Stk. 3. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne, inden der træffes beslutning herom, inddrages.” 6. I § 3, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: ”En kopi af behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindre denne frabeder sig dette.” 7. § 3, stk. 4-6, ophæves. 8. I § 4 indsættes som stk. 5: ”Stk. 5. Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere eftersamtaler. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.” 9. I § 4 a indsættes efter ”§ 15, stk. 2,”: ”§ 18 f, § 19 a, stk. 1 og 3,”. 10. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: ”Stk. 3. Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksættes, hvis patient en opfylder betingelserne i stk. 1 og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende til- stand.” Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5. 11. Efter § 13 indsættes: ”Kapitel 4 a Opfølgning efter udskrivning § 13 a. Overlægen har ansvaret for, at d er for patienter, som efter udskrivning må an- tages ikke selv at ville sø ge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatri- ske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m. fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patie nten. § 13 b. Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbej- de med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udar- bejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patie nten.

3 § 13 c. Den psykiatriske afdeling kan videregive oplysninger om patienters rent private forhold til andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videre- givelsen må anses for nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. I samme omfang kan myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til den psykiatriske afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. § 13 d. Overlægen kan træffe beslutning om tidsbegrænset tvungen opfølgning efter udskrivning, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse findes at være en begrundet frygt og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for pati entens helbred, og hvis 1) patienten i mindst ét tilfælde har undladt at følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, og 2) patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse er blevet tvang s- indlagt mindst 3 gange, og 3) patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse blev tvangsindlagt eller er blevet tvangstilbageholdt. Stk. 2. Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan alene i n- deholde et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske syge- husvæsen. Stk. 3. Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan patienten afhentes af politiet. Medicineringen af patienten kan i disse tilfælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling. Stk. 4. Ved medicineringen i forbindelse med den tvungne opfølgning efter udskri vning skal der anvendes lægemidler, for hvilke man kender patientens reaktion, herunder evt. ide potform. Stk. 5. En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan være gældende i indtil 3 måneder efter udskrivning af patienten. Stk. 6. Hvis der er en begrundet frygt og nærliggende risiko for, at patienten ved 3 m å- neders periodens udløb, jf. stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling, der er nø dvendig for patientens helbred, kan overlægen træ ffe beslutning om, at den tvungne opføl gning efter udskrivning forlænges i indtil 3 måneder. Yderligere forlængelse af den tvungne opfølgning efter udskrivning kan ske for indtil 3 måneder ad gangen, dog såle- des at patienten maksimalt kan være undergivet t vungen opfølgning efter udskrivning i 12 måneder. § 13 e. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om tvungen opfølgning e f- ter dette kapitel, herunder om eventuel afhentning af patienten, hvis denne ikke frivilligt møder op samt om politiets medvirken hertil.”

4 12. Overskriften efter § 18 affattes således: ”Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland ”. 13. Efter § 18 b indsættes: ”Personlig skærmning og døraflåsning § 18 c. Ved personlig skærmning forstås i denne lov foranstaltninger, hvor ét eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Stk. 2. Personlig skærmning , som patienten ikke samtykker til, må kun benyttes i det omfang, det er nødve ndigt for at afværge, at en patient 1) begår selvmord eller på anden visudsætter sit eller andres helbred for betydelig skade eller 2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller an- dre. Stk. 3. En beslutning om personlig skærmning træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten. § 18 d. Patienten skal i forbindelse med indlæggelse på afdelingen orienteres om afd e- lingens indretning, herunder om forekomsten af mindre enheder på afdelingen, hvortil dø ren kan aflåses, hvis sådanne mindre enheder findes på afdelingen. § 18 e. Lægen kan beslutte, at der skal foretages aflåsning af døre i afdeli ngen over for 1) patienter, der er frihedsberøvede efter kapitel 3, og 2) patienter, for hvem der er risiko for, at de utilsigtet udsætter sig selv for væsen t- lig fare, jf. § 18. Stk. 2. Lægen kan endvidere beslutte, at der skal foretages aflåsning af døre i fo rhold til en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, hvis patienten selv anmoder herom. På pati- entens anmodning skal aflåsningen straks ophæves. Stk. 3. Alle patienter på afdelingen skal straks efter, at en beslutning om aflåsning er truffet, underrettes herom. Personlig hygiejne under anvendelse af tvang § 18 f. Overlægen kan beslutte, at en patient skal have foretaget personlig h ygiejne under anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt af hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter eller personale. Personlig hygiejne under anvendelse af tvang må kun foretages i forhold til personer, der er frihedsberøvede efter reglerne i kapitel 3.”

5 14. § 19 affattes således: ” § 19. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om tvangsfiksering, anve n- delse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, personlige alarm- og pejlesystemer og sæ r- lige dørlåse, personlig skærmning, a flåsning af døre i afdelingen , personlig hygiejne under anvendelse af tvang samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland .” 15. Efter § 19 indsættes: ”Kapitel 5 a Undersøgelse af post, patientstuer, ejendele og kropsvisitation samt beslaglæ ggelse og tilintetgørelse af genstande m.v. § 19 a. Ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farlige genstan- de er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten kan overlægen b eslutte, at 1) patientens post skal åbnes og kontrolleres, 2) patientens stue og ejendele skal undersøges eller, at 3) der skal foretages kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppens hu l- rum er ikke tilladt. Stk. 2. Undersøgelse af patientens post og patientens s tue samt ejendele skal så vidt muligt foretages i patientens nærvær. Stk. 3. Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet ved indgreb, jf. stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kan endvidere b e- slutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om våben m.v., destrueres. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om undersøgel se af post, patientstuer, ejendele og kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af ge n- stande m.v. efter denne bestemmelse.” 16. § 20, stk. 1, affattes således: ”§ 20. Oplysning om enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 5-10 a, §§ 12-17 a, § 18 a, § 18 c, stk. 2, der uafbrudt varer mere end 24 timer, og § 18 e, skal tilføres afdelingens tvangsprotokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse. Det samme gælder enhver ordination efter § 18 samt enhver anvendelse a f tvungen op- følgn ing efter udskrivning, jf. § 13 d.” 17. § 21, stk. 1, affattes således: ”Overlægen har til stadighed ansvaret for, at frihedsberøvelse, tvangsbehandling, tvu n- gen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, fysisk magt, beskyttelsesfiksering, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, personlig hygiejne under anvendelse af tvang, undersøgelse af

6 post, patientstuer, ejendele og kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v., samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, ikke anvendes i videre omfang end nø dvendigt.” 18. I § 21, stk. 3, indsættes efter ”beskyttelsesfiksering”: ”, personlige alarm- og pejle- systemer og sæ rlige dørlåse” 19. I § 21 indsættes som stk. 4 og 5: ”Stk. 4. Så længe en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering en så ofte, som for- holdene tilsiger det, dog mindst 4 gange i døgnet, jævnt fordelt , efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet. Stk. 5. Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal en læge, der ikke er ansat på den psykiatriske afdeling, hvor indgrebet finder sted, foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering . Ved uenighed mel- lem de to lægers vurdering af situationen , er den behandlende læges vurdering afg ø- rende. Uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen skal dog oplyses over for patienten. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om den lægelige vu r- dering efter denne bestemmelse.” 20. § 22, stk. 3, ophæves. 21. § 24, stk. 1, affattes således: ”Der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageho l- des, undergives tvangsbehandling, tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiks e- ring, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særli ge dørlåse, personlig skærmni ng, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen efter § 18 e, stk. 1, nr. 2, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland.” 22. § 24, stk. 2, 3. pkt., affattes således: ”Patientrådgiveren skal så vidt muligt være til stede ved klagens behandling i det psy- kiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen.” 23. § 26, stk. 1, affattes således: ”Patientrådgiveren skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge patienten og til st a- dighed holde sig i forbindelse med denne. Første besøg skal a flægges inden 24 timer efter beskikkelsen. Besøg hos patienter , som er undergivet tvangsforanstaltninger efter kapitel 3, 4 og 5, skal herefter finde sted mindst én gang om ugen og i øvrigt efter be- hov. Besøg hos patienter , som er undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning, jf. § 13 d, skal finde sted efter behov.” 24. § 30 ophæves. 25. I § 31, stk. 1, indsættes efter ”underrettes”: ”mundtligt og skriftligt” .

7 26. I § 32 indsættes som stk. 4: ”Stk. 4. Klage over beslutning om tvungen opfølgning efter § 13 d, stk. 1, har opsæ t- tende virkning.” 27. I § 34, stk. 3, ændres ”patientklagenævnets” til: ”det psykiatriske patientklag e- nævns”. 28. § 35 affattes således: ”§ 35. Sygehusmyndigheden skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringe klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og sæ rlige dørlåse, personlig skærmning , der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjæl land, for det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen.” 29. I § 36, stk. 1 og stk. 4, ændres ”patientklagenævnet” til: ”det psykiatriske patien t- klagenævn ved statsforvaltningen”. 30. § 36, stk. 3, affattes således: ”Stk. 3. Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling, og om tvungen opfølgning efter udskrivning, når dis- se indgreb er tillagt opsættende virkning, jf. § 32, stk. 3 og 4, inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. I andre sager skal det psykiatriske patientklagenævn ved stat s- forvaltningen træffe afgørelse snarest muligt. Er afgørelse ikke truffet inden 14 dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette patienten og patientrådgiveren om grunden hertil samt om, hvornår afgørelse kan forventes at foreligge.” 31. § 37, stk. 1, affattes således: ”§ 37. Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende tvangs ind- læggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiks ering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse , personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af døre i afdelingen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.” 32. § 37, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. Godkender det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen, at patie n- ten tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller tilbageføres , kan spørgsmål et om ud- skrivning først på ny begæres prøvet i nævnet, når der er forløbet 2 måneder efter nævnets afgørelse. Har spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed, jf. kapitel 3, været indbragt for retten, jf. stk. 1, regnes den nævnte frist fra rettens afgørel se.”

8 33. Efter § 37 indsættes: ”§ 37 a. Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a vedrørende administrativt bestemt fr i- hedsberøvelse finder tilsvarende anvendelse ved tvungen opfølgning efter u dskrivning. Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal efter anmodning fra pa- tienten eller patientrådgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende tvungen opfølgning efter udskrivning for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Stk. 2. Sager om tvungen opfølgning efter udskrivning forelægges så længe p atienten ikke er udskrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende psykiatriske sygehus eller afdeling er beliggende. Stk. 3. Begæring om sagens indbringe lse for retten skal fremsættes inden 4 uger efter det psykiatriske patientklagenævns afgørelse. Senere fremsættelse af begæringen kan indtil 6 måneder efter nævnets afgørelse undtagelsesvis tillades af retten, når der for e- ligger særlig grund til at a fvige fra fristen. Stk. 4. Godkender det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen, at der etableres tvungen opfølgning efter udskrivning, jf. § 13 d, stk. 1, kan spørgsmålet om den tvungne opfølgning efter udskrivning først på ny begæres prøvet i næ vnet, hvis den tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges, jf. § 13 d , stk. 6. Den tvungne op- følgning efter udskrivning kan herefter begæres prøvet ved enhver forlæ ngelse af den tvungne opfølgning efter udskri vning, jf. § 13 d, stk. 6.” 34. § 38, stk. 1, affattes således: ”Det psykiatriske patientklagenævns afgørelser om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Cen- ter, Sygehus Vestsjælland , kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklag enævn.” 35. I § 39, stk. 1, ændres: ”Patientklagenævnet” til: ”D et psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen”. 36. I § 39, stk. 2, ændres: ”patientklagenævnene” til: ”de psykiatriske patien tklagenævn ved statsforvaltningerne”. 37. § 46 ophæves. § 2 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 1 af 21. september 2004, som senest ændret ved lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følge nde ændringer: 1. § 469, stk. 1, 2. pkt., affattes således: ”Sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiks ering, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse , personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer og aflåsning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien forelægges dog,

9 så længe patienten ikke er udskrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende psykiatriske sygehus eller afdeling er beliggende.” 2. § 469, stk. 4, 3. pkt., affattes således: ”I sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse , personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer og aflåsning af døre i afd elingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns afgøre lse i sagen.” § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som er en forudsætning for anve n- delse af tvungen opfølgning efter udskrivning efter § 13 d, kan dog være henholdsvis indgået eller udarbejdet før den 1. januar 2007. Ligeledes kan tvangsindlæggelser iværksat før den 1. januar 2007 medregnes i antallet af tvangsindlæggelse r, der er en forudsæ tning for anvendelse af tvungen opfølgning efter udskri vning, jf. § 13 d, stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Afgørelser fra det ps ykiatriske patientklagenævn ved statsamtet/Københavns Overpræsidium om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel, som er truffet inden den 1. januar 2007, skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgive- ren indbringes for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn ved statsamtet/Københavns Overpræsidium om tvangs- behandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anven- delse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse samt aflåsning af pat i- entstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, som er truffet inden den 1. januar 2007, kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklag e- nævn § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige fær ø ske eller grønlandske forhold tilsiger.

10 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. LOVFORSLAGETS FORMÅL OG BAGGRUND ..................................................... 11 1.1. PSYKIATRILOVENS § 46 (REVISIONSBESTEMMELSE) ............................................. 12 1.2. PSYKIATRILOVSUNDERSØG ELSEN........................................................................ 12 2. HOVEDKONKLUSIONER OG -ANBEFALINGER FRA PSYKIATRILOVSUNDERSØGELSEN ....................................................................... 13 2.1. DEN OVERORDNEDE KONKLUSION ....................................................................... 13 2.2. GOD SYGEHUSSTANDARD .................................................................................. 13 2.3. KLAGESYSTEMET .............................................................................................. 14 2.4. BESLUTNINGER I OVERLÆGENS FRAVÆR ............................................................ 16 2.5. UDSKRIVNINGSAFTALER OG KOORDINATIONSPLANER............................................ 17 2.6. TILBAGEFØRSEL ................................................................................................ 18 2.7. REGISTRERING OG INDBERETNING AF TVANG ....................................................... 19 2.8. PATIENTRÅDGIVERORDNIN GEN ........................................................................... 19 2.9. PATIENTRÅD OG PATIENT MØDER ........................................................................ 21 3. ÆNDRINGER I PSYKIATRILOVEN SIDEN 1999 OG REGULERING AF DØGNHUSE ............................................................................................................... 22 4. UDVIKLINGEN I TVANGSANVENDELSEN SIDEN SIDSTE LOVREVISION ......... 23 5. INTERNATIONALT ................................................................................................. 24 6. HOVEDPUNKTER I LOVFORSLAGET................................................................... 24 6.1. TVANGSDEFINITIONEN ........................................................................................ 25 6.2. LANGVARIGE FIKSERINGER ................................................................................. 26 6.3. SKÆRMNING ..................................................................................................... 31 6.4. TVUNGEN OPFØLGNING EF TER UDSKRIVNING ...................................................... 34 7. LOVFORSLAGETS ØKO NOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER M.V. ................................................................................................................................... 38 8. HØRTE MYNDIGHEDER M.V. ............................................................................... 39

11 1. Lovforslagets formål og baggrund Lovforslaget opfylder den forpligtelse, som Folketinget har pålagt regeringen om at fremsætte lovforslag om revision af psykiatriloven i folketingsåret 2005 -2006, jf. psykia- trilovens § 46 (lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998 om frihedsber ø velse og anden tvang i psykiatrien). Lovforslagets formål er at styrke patienternes retsstilling og retssikkerhed på en række områder i forbindelse med anvendelsen af tvang i psykiatrien, herunder på nogle om- råder at reducere anvendelsen af tvang. Lovforslagets formål er endvidere at medvirke til at sikre, at det bliver muligt at fastholde de patienter, som det indenfor rammerne af den hidtidige lovgivning ikke har været muligt at fastholde , i den nødvendige behan d- ling. Lovforslaget indeholder i forhold til den gældende l ov følgende ændringer og tilføje lser: - lovens titel ændres - lovens tvangsdefinition ændres (§ 1, stk. 2-4) - justering af bestemmelsen om god psykiatrisk sygehusstandard (§ 2) - der indføres pligt til at sikre tilgængelig skriftlig husorden (§ 2 a) - der indføres pligt til udlevering af kopi af behandlingsplan til patienten (§ 3, stk. 3) - det bliver obligatorisk at tilbyde patienten en eller flere eftersamtaler efter ophøret af enhver tvangsforanstaltning (§ 4, stk. 5) - der etableres udtrykkelig lovhjemmel til anvendelse af elektrostimulation (§ 12, stk. 3) - der indføres et nyt kapitel om opfølgning efter udskrivning , herunder om tvungen op- følgning (kapitel 4 a, (§§ 13 a-13 e)) - der indføres et nyt afsnit om personlig skærmning og døraflåsning (§§ 18 c-18 e) - der indføres et nyt afsnit om personlig hygiejne under anvendelse af tvang (§ 18 f) - der indføres et nyt kapitel om undersøgelse af post, patientstuer, ejendele og kropsv i- sitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v. (kap itel 5 a, (§ 19 a)) - der bliver pligt til fornyet lægelig vurdering mindst 4 gange i døgnet, jævnt fo rdelt, af spørgsmålet om for tsat anvendelse af tvangsfiksering (§ 21, stk. 4) - der indføres pligt til fornyet lægelig vurdering af tvangsfikseringer, der udstrækkes ud over 48 timer, af læge som ikke er ansat på den afdeling, hvor indgrebet finder sted (§ 21, stk. 5) - ophævelse af værgens mulighed for at give samtykke til psykokirurgiske indgreb (§ 22, stk. 3) - der skal tildeles en patientrådgiver ved ethvert tvangsindgreb, bortset fra indgreb efter § 19 a (§ 24) - ophævelse af bemyndigelsesbestemmelse om patientindflydelse (§ 30) - der bliver pligt til at underrette patienten både skriftligt og mundtligt om påtænkt tvang (§ 31, stk.1) - klage over beslutning om tvungen opfølgning tillægges opsættende virkning (§ 32, stk. 4) - ankeadgangen for tvangsindgreb, der kan indeholde en frihedsberø velse, overflyttes fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn til retten (§§ 37 , 37 a og 38) - ophævelse af revisionsbe stemmelse (§ 46), og

12 - der foretages konsekvensrettelser i § 4 a, § 19, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, og 3, § 24, stk. 2, § 26, stk. 1, § 34, stk. 3, § 35, § 36, stk. 1, 3 og 4, § 39, samt retsplejelovens § 469 1.1. Psykiatrilovens § 46 (revisionsbestemmelse) Det fremgår af psykiatrilovens § 46, at forslag om revision af loven skal fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2005-06. Det fremgår af bemærkningerne til § 46, at ”Justitsministeriet er indstillet på, at der iværksættes en undersøgelse af l ovens virkninger ved et uafhængigt forskningsinstitut. Undersøgelsen skal inddrage bruger - og pårø rendeerfaringer. Justitsministeriet vil i den forbindelse sikre, at undersøgelsen iværksættes på et sådant tidspunkt, at Justit s- ministeriet i folketingsåret 2005-06 kan redegøre for undersøgelsens resultat over for Folketinget og tilkendegive, om der er grundlag for at gennemføre en fornyet revision af loven.” Psykiatriområdet overgik i 1998 til Sundhedsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsmi- nisteriet. 1.2. Psykiatrilovsundersøgelsen Undersøgelsen , som på baggrund af et offentligt udbud er gennemført af Rambøll M a- nagement A/S fra maj 2004 til maj 2005, skulle afdække, hvorvidt reglerne i psykiatrilo- ven bliver overholdt, om der er sammenhæng mellem den opfatt else psykiatriens inte- ressenter har af reglerne og intentionerne bag loven, og endelig om reglerne opfylder deres formål, således som dette er begrundet i forarbejderne til loven. Psykiatrilovsundersøgelsen omfatte r de ændringer , som trådte i kraft den 1. januar 1999. Det betød, at fokus for psyki atrilovsundersøgelsen var god sygehusstandard, klagesystemet, beslutninger i overlægens fravær , udskrivningsaftaler og koordinations- planer, tilbageførsel, registrering og indberetning af tvang, patientrådgiverord ningen og patientråd og patientmøder. Rambøll Management A/S har, jf. kravet i forarbejderne til psykiatrilovens § 46, i alle faser af undersø gelsen inddraget patient- og pårørendeorganisationerne . For så vidt angår psykiatrilovens behandling i Folketinget henvises til Folketingstidende 1988-89: FF 767, 1553, 9906, 10301, tillæg A 2035, tillæg B 1323, 1779, tillæg C 985; Folketingstidende 1994-95 (1. samling): FF 260, 516, 6015, 6215, tillæg A 323, tillæg B 623, tillæg C 480; Folketingstidende 1994 -95 (2. samling): FF 3649, 3867, 6436, 6639, til læg A 2494, tillæg B 725, tillæg C 601; Folketingstidende 1996 -97: FF 3079, tillæg A 3004, 3050, tillæg B 1541; Folketingstidende 1997 -98 (1. samling): FF 1843, tillæg A 1682, 1752; Folketingstidende 1997-98 (2. samling): FF 260, 2016, 2126, tillæg A 921, 993, tillæg B 228, 266, 350, tillæg C 367; Folketingstidende 2001 -02 (2. samling): FF 6502, 7432, 7733, tillæg A 5598, tillæg B 1544, tillæg C 696; Folketingstidende 2004 - 05 (1. samling): FF 560, 638, 2130, 2495, tillæg A 569, tillæg B 38, tillæg C 8.

13 2. Hovedkonklusioner og -anbefalinger fra psykiatrilovsundersøgelsen I dette afsnit gengives Rambøll Managements hovedkonklusioner fra psykiatrilovsundersøgelsen. 2.1. Den overordnede konklusion Det er den overordnede vurdering, at psykiatriloven generelt på de undersøgte omr å- der opfylder sit formål om at sikre de sindslidendes retsstilling i forbindelse med fri- hedsberøvelse og anvendelsen af anden tvang i psykiatrien i forbindelse med indlæ g- gelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling. Undersøgelsen når frem til, at loven – i forhold til de undersøgte områder – generelt overholdes. Derudover fremhæve s det i konklusionerne, at undersøgelsen viser , at der blandt psy- kiatriens interessenter er en generel accept af nødvendigheden af at sikre patienternes retssikkerhed gennem en overordnet kontrol med tvangsanvendelsen på de psykiatri- ske afdelinger. 2.2. God sygehusstandard Gældende ret Psykiatrilovens § 2 bestemmer, at sygehusmyndigheden med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skal tilbyde sygehusophold, behandling og pleje, som svarer til god psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de byg- ningsmæssige forhold, senge - og personalenormering, mulighed for udendørs ophold samt beskæftige lses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud. Der er tale om en målsætningsbestemmelse. Det fremgår af bemærkningerne til b e- stemmelsen, at denne målsætning forudsattes gennemført ved psyk iatriaftalen fra 1997 om den fortsatte udbygning af tilbuddene til sindslidende. Psykiatrilovsundersøgelsen Blandt rapportens konklusioner vedrørende god sygehusstandard skal fremhæ ves, at alle psykiatriens interessenter finder det hensigtsmæ ssigt, at der i psykiatriloven findes en målsætning om god sygehusstandard, og at det er relevant, at målsætningen er udspecificeret på en række områder. Uddannelsestilbud til patienterne bør ikke læng e- re omfattes af god sygehusstandard, men det er hensigtsmæssigt, at der uda rbejdes en model for kontrol med god sygehusstandard. Undersøgelsen konkluderer, at b e- stemmelsen om god sygehusstandard kun er en del af den samlede mængde af fakt o- rer, der påvirker givne beslutninger omkring sygehusstandarden, men den bidrager til den fortsatte udvikling af sygehusstandarden på de psykiatriske afdelinger.

14 Regeringens holdning, herunder lovforslaget For så vidt angår god sygehusstandard, er regeringen enig, når det i psykiatrilovsun- dersøgelsen konkluderes, at der bør ske en præcisering, således at personalets ko m- petencer kommer til at indgå som en del af begrebet. Derimod kan regeringen ikke tilslutte sig forslaget om, at uddannelsestilbud udgår. God sygehusstandard må ses i bred forstand. Således er uddannelsestilbud væsentlige for blandt andre indlagte børn og unge, som skal følge et (folke)skoleforløb, eller f.eks. retspsykiatriske patienter i læng ere behandlingsforløb. Derudover finder regeringen, at begrebet god psykiatrisk sygehusstandard tillige bør omfatte patient - og pårørendepol itikker, da retningslinier på disse områder er hensigtsmæssige redskaber til inddragelse af patient - og pårørend e- synspunkter i udviklingen af psykiatrien. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, om god psykiatrisk sygehusstandard med tilhørende bemærkni nger. 2.3. Klagesystemet Gældende ret Klagesystemet er reguleret i psykiatrilovens kapitel 10 (§§ 34-39). Det følger af psykiatrilovens § 34, at der ved hvert statsamt og ved Københavns Ove r- præsidium (pr. 1. januar 2007 – statsforvaltning) oprettes et patientklagenævn best å- ende af vedkommende statsamtmand (overpræsidenten) (pr. 1. januar 2007 direktøren for statsforvaltningen) som formand samt to medlemmer. Medlemmerne beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren efter indhentet udtalelse fra henholdsvis Den Almin- delige Danske Lægeforen ing og De Samvirkende Invalideorganisationer. Sygehusmyndigheden skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren ind- bringe klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsb e- handling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland , for patientkla- genæ vnet, jf. § 35. Det følger af § 36 , at når en sag, jf. § 35, indbringes for patientklagenævnet, skal syge- husmyndigheden fremsende sagens akter, herunder en udskrift af tvangsprotokollen samt en erklæring fra overlægen. Patienten og patientrådgiveren har ret til mundtligt at forelægge sag en for nævnet. I særlige tilfælde, hvor hensynet til patientens helbred eller til sagens behandling i næ v- net afgørende taler herfor, kan nævnet bestemme, at patienten helt eller delvis t skal være udelukket fra at deltage i forhandli ngerne. Patientklagenæ vnet skal træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehan dling, der er tillagt opsættende virkning inden 7 hverdage efter klagens mo dtagelse. I andre sager skal patientklagenævnet træffe afgørelse snarest muligt. De næ rmere regler om de psykiatriske patientklagenævn er udmøntet i bekendtg ø relse nr. 1303 af 14. december 2004 om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn.

15 Efter psykiatrilovens § 37 skal patientklagenævnet efter anmodning fra p atienten eller patientrådgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangsti l- bageholdelse og tilbageførsel for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Godkender patientklagenævnet, at patienten frihedsberøves, kan spørgsmålet om u d- skrivning først på ny begæres prøvet i patientkl agenævnet, når der er forløbet 2 mån e- der efter nævnets afg ø relse. Patientklagenævnets afgørelser om tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykia- trisk Center, Sygehus Vestsjælland, kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklag e- nævn. Ved behandling af sådanne sager i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn gæ l- der reglerne i kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (pr. 1. januar 2007 lov om klage og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, kapitel 2). Næ r- mere regler om klagevejledning m.v. findes i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. december 2004 om underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien, samt i vejledning nr. 203 af 8. december 1998 om psykiatrilovens revision. Det følger af lovens § 39, at patientklagenævnet hvert år skal offentliggøre en bere t- ning om sin virksomhed. Psykiatrilovsundersøgelsen Psykiatrilovsundersøgelsen konkluderer om klagesystemet bl.a., at den samling af 1. behandlingen af alle klager over tvangsanvendelse ved de lokale psykiatriske patient- klagenævn, som blev indført ved revisionen i 1998, samlet se t vurderes at have forbed- ret patienternes retssikkerhed. Rapporten konkluderer videre, at der er behov for, at der arbejdes hen imod en nærmere definition af begrebet husordener og herunder, at der tages stilling til, om der skal udfærdiges et sæt vejleden de retningslinier herfor, samt om der skal være et overordnet tilsyn med husordener. Dernæst konkluderer rap- porten, at der er behov for en lovgivningsmæssig præcisering af, under hvilke om- stændi gheder skærmningstiltag kan ligestilles med øvrig tvangsanvend else, hvorved der åbnes mulighed for dels at klage herover til de lokale patientklagenævn, dels at få tilbud om beskikkelse af patientrådgiver. Derudover findes i undersøgelsen generelt opbakning til, at klager over tvangsbehandling har opsættende virkning , og til at disse skal behandles inden 7 dage ved de lokale psykiatriske patientklagenævn. Endelig konkluderes det, at det konkret for ”svingdørspatienter” kan overvejes at ændre b e- stemmelserne om motivationstid (kortere/ingen motivationstid), og evt. at bestemmel- serne om opsættende virkning u dvides, således at det er muligt for disse patienter umiddelbart at iværksætte relevant behan dling. Regeringens holdning, herunder lovforslaget For så vidt angår spørgsmålet om husordener finder regeringen, at det er hensigts- mæssigt, at der på enhver psykiatrisk afdeling findes en husorden, der er tilgæ ngelig og kendt af patienterne. En tilgængelig og kendt husorden kan modvirke, at en helt generel foranstaltning opfattes af patienterne som ureguleret tvang rettet mod enkelte patienter. Regeringen finder imidlertid ikke, at der i medfør af lovgivningen bør uda r- bejdes overordnede retningslinier for husordener som anbefalet i rapporten. Husorde-

16 ner bør fleksibelt kunne tilpasses den enkelte afdelings behov. På den baggru nd fore- slår regeringen, at der indføres en pligt for sygehusmyndigheden til at udarbejde skrif t- lige og lettilgængelige husordener på de psykiatriske afdelinger. Der henvises til lo v- forslagets § 1, nr. 5, med tilhørende bemærkninger. For så vidt angår skæ rmning er regeringen enig i, at det bør afklares i loven, under hvilke omstændigheder skærmning kan karakteriseres som tvang. Regeringen fre m- sætter således forslag om, at der indføres regler om perso nlig skærmning forstået som foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlemmer til enhver tid befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Desuden foreslår regeringen, at reglerne for d ø- raflåsning reguleres i selve loven. Derved skabes der retlig klarhed om retstilstanden for den såkaldte ”fysiske skærmn ing”. Der henvises i den forbindelse til punkt. 6.3. samt lovforslagets § 1, nr. 13. Psykiatrilovsundersøgelsen anbefaler, at kriterierne for, hvornår en klage over tvangs- behandling ikke tillægges opsættende virkning, udvides, således at det er muligt umid- delbart at gennemføre tvangsbehandling af patienter, der gentagne gange har været indlagt på samme psykiatriske afdeling. Efter de gældende regler har en klage over beslutning om tvangsbehandling som u d- gangspunkt opsættende virkning, jf. § 32, stk. 3. Der findes imidlertid allerede i det gældende regelsæt mulighed for omgående at ge n- nemføre behandling under anvendelse af tvang, d.v.s., at en klage over tvangsbehan d- ling i visse situationer ikke skal tillægges opsættende virkning. Det følger således af § 32, stk. 3, at en klage over beslutning om tvangsbehandling ikke har opsættende vir k- ning, hvis omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at u dsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsæ tter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Det er regeringens opfattelse, at der ikke bør slækkes på denne retssikkerhedsgaranti om opsættende virkning i forbindelse med beslutningen om tvangsbehandling, og at omgående behandling fortsat kun skal kunne gennemføres i de akutte situati oner, der fremgår af § 32, stk. 3. Det skal endvidere erindres, at der maksimalt kan blive tale om, at behandlingen på grund af den opsættende virkning udsættes 7 hve rdage, idet patientklagenævn ene ved klager over tvangsbehandling, der er tillagt opsæ ttende virkning, skal træffe afgørelse inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. 2.4. Beslutninger i overlægens fravær Gældende ret Der er med hjemmel i psykiatrilovens § 4 a mulighed for, at en række beslutninger om tvangsanvendelse i overlægens fravær kan træffes af en anden læge. Overlægen skal efterfølgende snarest tage stilling til beslutni ngen.

17 Det drejer sig om, hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt (§ 9, stk. 2), hvorvidt betingelserne for tvangstilbageholdelse er opfyldt (§ 10, stk. 1), beslutning om tilbageførsel til afdelingen (§ 10 a, stk. 1, 1. pkt.), afgørelse om tvangsbehandling (§ 12, stk. 3), tvangsbehandling af legemlig lidelse ( § 13, stk. 2, 1. pkt.), beslutning om brug af hånd- eller fodremme (§ 15, stk. 2) og efterprøvelse af frihedsberøvelse (§ 21, stk. 2). Psykiatrilovsundersøgelsen Rapporten konkluderer, at bestemmelsen i § 4 a har skabt klarhed blandt personalet, og på den baggrund vurderes der ikke at være behov for at ændre b estemmelsen. Regeringens holdning, herunder lovforslaget Regeringen er enig i psykiatrilovsundersøgelsens konklusion . 2.5. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Gældende ret Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er reguleret i psykiatrilovens § 3, stk. 4-6. Det følger af § 3, stk. 4, at overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patie ntens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patien- ten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Om koordinationsplaner bestemmer § 3, stk. 5, at hvis en patient, der er omfattet af stk. 4, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder, privatprakti- serende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlings- mæssige og sociale tilbud til patienten. Den psykiatriske afdeling kan videregive oplysninger om patientens rent private forhold til andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. I samme omfang kan myndigheder, pri- vatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til den psykiatriske afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., jf. § 3, stk. 6. Psykiatrilovsundersøgelsen I psykiatrilovsundersøgelsen findes grundlæggende opbakning til behovet for at sa m- arbejde mellem sektorerne. Opbakningen betyder primært et ønske om at udvikle og forbedre de eksisterende samarbejds- og koordinationstiltag. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner ses ifølge rapporten som en af flere muligheder, som i visse (sjældne) til fælde kan bringes i anv endelse.

18 Det konkluderes videre, at der udarbejdes en lang række andre aftaler ved udskrivning med henblik på at sikre et sammenhængende patientforløb , og at disse aftaler på man- ge måder er sammenlignelige med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, men at de adskiller sig på følgende områder: For det første angives der ikke i aftalerne nødvendigvis et tidspunkt for opfølgende første møde. For det andet aftales det ikke nødvendi gvis, om og hvem der i givet fald skal fungere som støtte - og kontaktperson samt hvem der er ansvarlig for revurdering, opfølgning og tilbagemelding, og for det tredje er der forskel i forhold til skriftlighed og dokumentation. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner vurderes i psykiatrilovsundersøgelsen grundlæg gende ikke at have bedre effekt end andre samarbejdsredskaber, når det drejer sig om at fastholde de allersvageste patienter i behandling. Knyttet til disse konklusioner anbefaler rapporten, at der i psykiatriloven gives mulighed for at afprøve anvendelse af ambula nt tvang, og herunder at erfaringer indhøstet i fo r- bindelse hermed anvendes som led i en eventuel udformning af en permanent mulig- hed herfor. (Begrebet ”ambulant tvang” er ikke defineret præcist i psykiatrilovsunde r- søgelsen, men det forudsættes i rapporten , jf. side 162, at tvangen alene kan anven- des inden for den psykiatriske afdelings fysiske rammer. Det betyder, at patienten en- ten af egen drift opsøger afdelingen for at modtage den nødvendige b ehandling, at patienten motiveres hertil af støtte -/kontaktperson eller at gennemføre lsen sker på samme måde som ved tvangsindlæggelser. Tvang sindlæggelsen vil i dette tilfælde være kortvarig (en dag)). Den ambulante tvang forudsættes kun anvendt i de tilfælde , hvor patientens helbred efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling afhænger af fortsat medicinering, og kun hvor alle andre muligheder for at fortsætte en nødvendig med i- cinsk behandling uden indlæggelse på psykiatrisk afdeling er udtømt. Det foru dsættes endvidere, at tvangen alene kan finde anvendelse inden for den psykiatriske afdelings fysiske rammer. Det anbefales, at det, på lige fod med hvad der gælder for andre tvangsindgreb, bør være muligt at klage over anvendelse af a mbulant tvang. Regeringens holdning, herunder lovforslaget Regeringen er enig i, at der er behov for særlige bestemmelser, som giver mulighed for at fastholde de allersvageste patienter i behandling. Det er efter regeringens opfattelse overordentligt vigtigt, at netop disse patienter følger behandlingstilbuddet i udskri v- ningsaftaler og koordinationsplaner. Anvendelse af tvungen opfølgning bør ske efter strenge betingelser og tilknyttes retssikkerhedsmæssige garantier. Der henvises i den forbindelse til punkt 6.4. om tvungen opfølgning efter udskrivning , samt til lovforslagets 1, nr. 11. 2.6. Tilbageførsel Gældende ret Reglen om tilbageførsel findes i psykiatrilovens § 10 a. Bestemmelsen ve drører den situation, hvor en tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt person har forladt en psykia- trisk afdeling og ikke er vendt frivilligt tilbage. I disse situationer kan overlægen beslu t- te, at den pågældende skal føres tilbage til afdelingen med politiets hjælp. Sådan tilb a-

19 geførsel kan kun ske indtil en uge efter, at udeblivelsen er konstateret. Er den pågæ l- dende udeblevet efter udgang, er det endvidere en betingelse for tilbageførsel, at der ikke er givet tilladelse til udgang med mere end tre overnatninger. Psykiatrilovsundersøgelsen Rapporten konkluderer, at bestemmelsen om tilbageførsel har haft den forventede vir k- ning i forhold til forbedring af patienternes mulighed for udgang, og at der på denne baggrund ikke er behov for ændring af re glerne om tilbageførse l. Regeringens holdning, herunder lovforslaget Regeringen er enig i, at der ikke er behov for en ændring af § 10 a. 2.7. Registrering og indberetning af tvang Gældende ret Registrering af tvang er reguleret i psykiatrilovens § 20, stk. 1-2. Heraf følger, at oply s- ning om enhver anvendelse af tvang skal tilføres afdelingens tvangsprotokol med ang i- velse af indgrebets nærmere indhold o g begrundelse. Indenrigs- og sundhedsministe- ren fastsætter nærmere regler om tvangsprotokoller samt om registrering og indbere t- ning af tvang til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Ministeren kan i den for- bindelse fastsætte regler om, at indberetninge r skal indeholde oplysninger om patien- tens identitet. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1404 af 14. december 2004 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger. Kapitel 4 og 5 (§§ 32-46) i bekendtgørelsen regulerer detaljeret hvilke oplysninger, der skal registreres og indberettes til Sundhedsstyrelsen og sygehusmyndigheden. Psykiatrilovsundersøgelsen Rapporten konkluderer vedrørende registrering og indberetning af tvang, at der i meget stort omfang oprettes tvangsprotokoller ved tvangsanvendelse på afdelingerne. På grund af usikkerhed om fortolkning af enkelte tvangssituationer er der dog behov for videreudvikling og præcisering af gældende vejledning om registrering af tvang. Det er endvidere undersøgelsens konklusion, at Sundhedsstyrelsens årlige tvangsstatistikke r generelt finder anvendelse som led i kvalitetsudvikling på de enkelte psykiatriske afde- linger. Regeringens holdning, herunder lovforslaget Regeringen er enig i, at der er behov for en videreudvikling og præcisering af Sund- hedsstyrelsens gældende vejledning om registrering af tvang. Udviklingen skal også ses i lyset af, at det pr. 1. januar 2005 blev obligatorisk for afdelingerne at indberette anvendelsen af tvang elektronisk.

20 2.8. Patientrådgiverordningen Gældende ret Patientrådgiverordningen reguleres i psykiatrilovens kapitel 8 (§§ 24-29). Der skal beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbag e- holdes eller undergives tvangsbehandling. Der skal endvidere efter anmodning fra pa- tienten beskikkes en patientrådgiver ved iværksættelse af de i kapitel 5 nævnte fora n- staltninger. Det drejer sig om tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlå se, beskyttelsesfiksering og aflås- ning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjæ l- land. Patientrådgiverens opgave er at vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for- hold i forbindelse med indlæggelse, ophold og b ehandling på psykiatrisk afdeling. Pati- entrådgiveren skal endvidere bistå patienten med iværksættelse og gennemførelse af eventuelle klager, og patientrådgiveren skal så vidt muligt være til stede ved klagens behandling i patientklagenævnet, jf. § 24. Beskikkelsen sker i det enkelte tilfælde ved, at den vagthavende sygepl ejerske hurtigst muligt underretter patientrådgiveren om tvangsindgrebet og beskikkelsen. Patientråd- giverne beskikkes efter tur i den rækkefølge, hvori de er optaget på listen. Patienten skal have mulighed for at udtale sig om den påtænkte beskikkelse. Hvis pat i- enten fremsætter ønske om at få beskikket en anden patien trådgiver, som er optaget på fortegnelsen, skal anmodningen så vidt muligt imødekommes. Ønsker patienten at få beskikket e n patientrådgiver, der ikke er optaget på fortegnel- sen, sker der foreløbig beskikkelse af den person, der står for tur efter § 25, stk. 2. Statsamtmanden (pr. 1. januar 2007 – direktøren for statsforvaltningen) træffer b e- stemmelse om, hvorvidt den af patienten foreslåede person kan beskikkes. Patientens ønske skal imødekommes, medmindre dette er utilråd eligt, jf. § 25. Det følger af § 26, at patientrådgiveren snarest muligt efter beskikkelsen skal besøge patienten og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Første besøg skal aflæ g- ges inden 24 timer efter beskikkelsen. Besøg skal herefter finde sted mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med patienten. § 27 bestemmer, at personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplys- ning, som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives til pati- entrådgiveren.

21 Nærmere regler om antagelse og beski kkelse af patientrådgivere, deres opgaver og nærmere beføjelser samt honorar er fastsat i b ekendtgørelse nr. 1301 af 14. december 2004 om patientrådgivere. Psykiatrilovsundersøgelsen I rapporten konkluderes det om patientrådgiverordningen bl.a., at det er relevant at præ cisere, at patientrådgiveren så vidt muligt skal deltage, når klagesagen behandles i de lokale psykiatriske patientklagenævn, fordi dette styrker patienttillid en, og fordi pati- enten derved får bedre mulighed for at formulere sine synspunkter under nævnets m ø- der. Der synes videre ifølge undersøgelsen at være behov for at overveje, om psykiatrilo- vens ”kan”-bestemmelse i relation til tilbud om beskikkelse af patientrådgiver skal æn d- res til en ”skal”-bestemmelse, når der er tale om tvangsfiksering, således at der obliga- torisk beskikkes en patientrådgiver i disse situationer. Baggrunden herfor er primært, at der allerede på en række psykiatriske afdelinger er præcedens herfor , og at dette op- fattes positivt af psykiatriens interessenter. Regeringens holdning, herunder lovforslaget Regeringen er enig i anbefalingen om, at de nuværende regler om beskikkelse af pati- entrådgivere bør udvides til at omfatte obligatorisk beskikkelse af patientrå dgiver for enhver, der undergives tvangsfiksering. Regeringen foreslår imidlertid, at patientrådgi- verordningen udvides yderligere, således at der sker automatisk beskikkelse af patient- rådgivere ved ethvert tvangsindgreb, bortset fra de indgreb, der fremgår af § 19 a. Der henvises i den forbindelse til punkt 6.2. om langvarige fikseringer, samt til lovforslagets § 1, nr. 15 og 21. 2.9. Patientråd og patientmøder Gældende ret Det følger af psykiatrilovens § 30, at indenrigs - og sundhedsministeren kan fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1337 af 15. dece mber 2004 om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger. Psykiatrilovsundersøgelsen Rapporten konkluderer om patientråd og patientmøder bl.a., at det forekommer ude af trit med den øvrige udvikling inden for sygehusvæsenet, at der er udarbejdet særlige regler for psykiatriske patienters indflydelse, idet udviklingen på en række områder går mod ligestilling af somatiske og psykiatriske patienter. På den baggrund anbefaler rap- porten, at bestemmelsen om, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte re gler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger, udgår.

22 Regeringens holdning, herunder lovforslaget Psykiatrilovsundersøgelsen anbefaler , at psykiatriske og somatiske patienter ligestilles for så vidt angår regler om patientindflydelse, og at bemyndigelsesbestemmelsen om, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om patientindflydelse på psy- kiatriske afdelinger, ophæves . Regeringen finder patientindflydelse væsentlig. Det er imidlertid regeringens opfattelse, at den gældende regulering med patientmøder og patientråd var velegnet i en tid, hvor psykiatriske patienter var indlagt meget længe på de psykiatriske afdelinger, eventuelt livslangt. Med det nuværende behandling smønster og kortere indlæggelsestider er det regeringens opfattelse, at patientindflyde lse kan sikres bedre på anden vis. Regeringen finder således, at den foreslåede tilføjelse til begrebet god psykiatrisk sy- gehusstandard om patient- og pårørendepolitikker, sammenholdt med sygehusmy n- dighedens foreslåede forpligtelse til at udarbejde skriftlige husordener er bedre redska- ber til fleksibelt at inddrage patienter og pårørende i forh old på afdelingerne end en bekendtgørelse om patientindflydelse. På den baggrund kan regeringen tilslutte sig rapportens anbefaling om at lade den nuværende § 30 om patientindflydelse udgå og erstatte af den foreslåede ændring i § 2 om god psykiatrisk sygehusstandard og forplig- telsen i § 2 a til at sikre lettilgængelige og skriftlige husordener på de psykiatriske afde- linger. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 5 og 24. 3. Ændringer i psykiatriloven siden 1999 og regulering af døgnhuse Psykiatriloven er ændret t re gange siden seneste revision i 1998. Lov nr. 377 af 6. juni 2002 indførte mulighed for aflåsning af patientstuer på Sikringsaf- delingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland. Loven hjemler, at der på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland kan ske aflåsning af patientstue ud fra en behandlingsmæssig begrundelse, når det er nø dvendigt at etablere faste rammer i behandlingen, eller der er behov for at skærme patienten mod for mange stimuli. Derudover kan aflåsning af patientstue anvendes i behandlingsøj e- med, hvis det er nødvendigt at afværge, at en patient udsætter andre for nærligge nde fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølger eller på anden måde groft for- ulemper medpatienter eller udøver hær værk af ikke ubetydeligt omfang. Endelig hje m- ler loven, at der kan foretages aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland , om natten og kortvarigt om dagen under konferencer og lignende af sikkerhedsmæssige grunde. Psykiatriloven blev ændret igen i 2004 ved lov nr. 1371 af 20. december 2004. Med denne lovændring blev der indført mulighed for anvendelse af personlige alarm - og pejlesystemer overfor personer, der lider af demens eller demenslignende tilstande. Derudover blev det med lovændringen præciseret, at der er hjemmel til at anvende særlige dø rlåse over for samme gruppe af patienter. Formålet er at hindre, at patienter ved at forlade en psykiatrisk afdeling udsætter sig selv eller andre for en betyde lig risi- ko for at lide personskade, f. eks. hvis patienten ikke kan håndtere at færdes i farefyl d- te trafikforhold eller i naturområder, hvor vedkommende kan miste orienteringen. For øvrige patienter , er det fortsat således, at de straks efter, at afgørelse n om særlige

23 dørlåse er truffet, skal underrettes herom, og gøres opmærksom me på, at de kan for- lade afdelingen, hvis de ønsker det. Senest er psykiatriloven ændret i 2005 ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning. Der er tale om konsekvensrettelser som følge af , at statsamter- ne/Københavns Overpræsidium nedlægges og erstattes af regionale statsforvaltninger. Døgnhuse Det fremgår af den gældende servicelovs § 93, stk. 2, at amtskommunen kan oprette pladser til midlertidigt ophold i døgnhuse med behandlingsunderstøttende rammer til personer med sindslidelser, som for en kortere periode har behov for behandlings- mæssig støtte og pleje, mens deres situation stabiliseres. Det er som led i kommunalreformen besluttet, at adgangen til at etablere døgnhuse overføres til regionerne som en del af sygehusvæsenets tilbud efter denne lov. Denne overflytning af døgnhusene til sygehusvæsenet medfører ingen ændring i forhold til psykiatriloven. De regler i psykiatriloven, som forudsætter indlæggelse på psykiatrisk afdeling, finder fortsat ikke anvendelse på døgnhuse. 4. Udviklingen i tvangsanvendelsen siden sidste lovrevision Oplysninger om tvangsanvendelsens omfang og udvikling siden den seneste revision af loven i 1998 fremgår af Sundhedsstyrelsens årlige tvangsstatistikker. Hovedkonklu- sionen er, at ca. 20 % af de patienter, der er indlagt på psykiatriske afdelinger, bliver berørt af tvang. Således var 24.518 personer indlagt på de psykiatriske afdelinger i 1999, hvoraf 4.727 personer var berørt a f tvang. Det svarer til 19,3 %. I 2000 var 24.393 personer indlagt på de psykiatriske afdelinger, hvoraf 4.995 personer var berørt af tvang, hvilket svarer til 20,5 %. I 2001 var 26.123 personer indlagt på de psykiatriske afdelinger, hvoraf 5.496 personer var berørt af tvang, hvilket svarer til 21,0 %. I 2002 var 24.816 personer indlagt på psykiatrisk afdelinger, hvoraf 5.182 personer var berørt af tvang, hvilket svarer til 20,9 %. I 2003 var 24.448 personer indlagt på psykiatrisk afdelinger, hvoraf 5.061 var berørt af tvang, hvilket svarer til 20,7 %. Til og med 1998 blev tvangsstatistikkerne opgjort på en måde, hvor oplysningerne ikke var personhenførbare . Dette medførte usikkerhed i forbindelse med tolkning af stat i- stikken. Der var endvidere betydelige forskelle i, hvordan tvangsprotokolskemaerne blev udfyldt. I 1999 blev der derfor indført ændrede registreringsregler. 1999 må dog betragtes som en indkøringsperiode, da ikke alle afdelinger indberettede tvang på de nye protokoller for 1. kvartal af 1999. Som det fremgår har mellem 20,5 % og 21 % af patienter indlagt på psykiatrisk afdeling i perioden fra 2000 – 2004 været berørt af tvang. Det er regeringens målsætning, at tvangsanvendelsen skal nedbringes. Et nationalt kvalitetsprojekt om tvang blev således iværksat og delvist finansieret af midler fra ps y- kiatriaftalen for 2003-2006. Der har været ivæ rksat en række projekter lokalt over hele landet. Aktivitetsperioden for de lokale projekter sluttede den 1. juli 2005. Der pågår herefter et arbejde med implementering, spredning og formidling af erfaringerne. Blandt andet på baggrund af de foreløbige resultater fra det nationale kvalitet sprojekt om

24 tvang foreslår regeringen et øget tilsyn med tvangsfikseringer samt pligt for sygehu s- myndigheden til at tilbyde patienter såkaldte eftersamtaler, når det enkelte tvangsind- greb er ophørt. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 8 og 19. 5. Internationalt I 2002 havde Danmark besøg af Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur m.v. Besøget b lev fulgt op af en rapport fra komiteen med en række konklusioner og anbefalinger. Rapporten findes på Europarådets hjemmeside– www.coe.int Hovedpunkterne i komiteens konklusion er, at der i Danmark generelt finder en god behandling sted, der er respekt og en afslappet atmosfære mellem personale og pat i- enter, overvejende gode fysiske rammer, systematisk registrering af anvendelsen af tvang og effektiv, god klagesagsbehandling. Komiteen fandt dog anledning til at kritise- re navnlig brugen af langvarige fikseringer. Komiteen anbefalede, at alle patienter, der undergives tvangsfiksering, skal have beskikket en patientrådgiver ved indgrebets iværksættelse. Indenrigs - og Sundhedsministeriet tilkendegav dengang overfor komite- en, at ministeriet ville behandle spør gsmålet om brug af langvarige fikseringer i forbin- delse med den forestående revision af psykiatriloven. Med henblik på en styrkelse af patienternes retssikkerhed i forbindelse med tvangsfikseringer foreslår regeringen en række tiltag. Det er regeringens vu rdering, at disse tiltag, udover at styrke patienternes retssikkerhed, vil kunne medvirke til at nedbringe længden og antallet af fikseringer. Der henvises i den forbindelse til punkt 6.2. Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur m.v. anbefalede tillige, at der udarbej- des nationale standarder for skærmning, samt at alle patienter, der undergives skær m- ning, skal tilbydes en patientrådgiver. Regeringen fremsætter med dette lovforslag fo r- slag om regulering af skærmning, herunder om tilknytning af en pa tientrådgiver. Der henvises i den forbindelse til punkt 6.3. Europarådet vedtog i 2004 en rekommandation om beskyttelse af personer med sinds- lidelser (Recommendation Rec (2004)10 of the Committee of Ministers to member sta- tes concerning the protection of the human rights and dignity of persons with mental disorder). På baggrund af rekommandationen foreslås det, at lovens § 22 om psykoki- rurgisk indgreb ændres, således at indgrebet alene kan finde sted, hvis patienten selv er i stand til at samtykke skriftligt. I dag vil en værges samtykke kunne erstatte patie n- tens. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, med tilhørende bemærkni nger. Derudover præciseres det med forslaget i psykiatrilovens § 31 på baggrund af rekom- mandationen, at den underretning, som patienten som udgangspunkt har krav på inden iværksættelse af tvangsindgreb, både skal være mundtlig og skriftlig. Herved er psykia- triloven bragt i overensstemmelse med Europarådets rekommandation. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 25, med tilhørende bemærkni nger. 6. Hovedpunkter i lovforslaget Psykiatrilovens mindste middel princip, som er lovfæstet i § 4, er det bærende element i beslutninger om anvendelse af tvang i behandlingen. Det fremgår således af be- stemmelsen, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå