INDHOLDSFORTEGNELSE1. Indledninga. Den internationale baggrund for Generalforsamlingenb. 2005 Topmødet, FN-reformer og konferenceopfølgningc. Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådetd. Målsætninger i dansk FN-politike. Delegationens rolle2. Fred og sikkerheda. Terrorismebekæmpelseb. Fredsbevarende operationerc. Konflikthåndtering, herunder etableringen af en Fredsopbygningskommissiond. Konfliktere. Den internationale straffedomstolf. Folkeretskommissioneng. Nedrustningsspørgsmål3. Økonomiske og sociale spørgsmål.a. 2015 målene, herunder fattigdomsbekæmpelseb. Bistand, gæld og handelc. Miljø og bæredygtig udviklingd. Migration og udviklinge. Befolkning, reproduktiv sundhed, herunder HIV/AIDSf. Sociale spørgsmål4. Humanitære spørgsmåla. Internt fordrevneb. Flygtningec. Sikkerhed for nødhjælpsarbejdere og FN-personale.5. Menneskerettighedera. Generelle menneskerettighedsspørgsmål, herunder situationen i enkeltlandeb. Frihed for tortur og dødsstrafc. Oprindelige folkd. Racismee. Menneskerettigheder og terrorismef. Handicappedes rettighederg. Kvinderh. Børn6. Institutionelle og finansielle spørgsmåla. Modernisering og reform af FNb. Reform af Sikkerhedsrådetc. Revitalisering af Generalforsamlingend. FN’s finansielle situatione. Budgettet 2006-07 og bidragsskalaenBilag 1Bilag 2Bilag 3Oversigt over dansk personel i internationale operationerFN-organisationernes ti største donorlande efter størrelsen af bidragForkortelser for internationale organisationer m.v.

2

1. IndledningDen 60. Generalforsamling åbnes i FN-hovedkvarteret i New York den 13. september 2005.Dagsordenen for FN’s 60. Generalforsamling består af over 160 punkter, som i denne instruk-tion behandles grupperet som følger: Fred og sikkerhed, økonomiske og sociale spørgsmål,humanitære spørgsmål, menneskerettigheder samt institutionelle og finansielle spørgsmål.a. Den internationale baggrund for GeneralforsamlingenDen eskalerende trussel mod fred og sikkerhed fra terrorisme forventes at ville præge dagsor-denen i FN. Der er enighed om, at FN fortsat skal spille en central rolle i håndteringen af dissetrusler. Hvis det internationale samfund skal have succes i kampen mod terrorismen, er der be-hov for en bred tilgang, også fra FN-systemet. Indtil nu har opgaven primært været håndteret afSikkerhedsrådet, men det er nødvendigt også at mobilisere andre grene af FN-systemet. Dettegælder især for at sikre, at medlemslandene kan opfylde deres internationale forpligtelser ogstyrke deres indsats på terrorbekæmpelsesområdet.Under den 60. Generalforsamling forventes desuden særligt fokus på resultaterne fra 2005Topmødet i New York, hvor statsledere fra hele verden fra den 14. – 16. september 2005 skaldrøfte opfølgning på Årtusindetopmødet og FN-reformer. Centralt i disse drøftelser vil være dereformforslag, som FN-generalsekretæren har skitseret i sin topmøderapport”In larger Freedom:towards development, security and human rights for all”af den 21. marts 2005Konflikten i Irak behandles ikke som selvstændigt punkt under Generalforsamlingen, men situ-ationen i landet må forventes at ville få en fremtrædende plads i mange indlæg under generalde-batten. Sikkerhedsrådet vedtog enstemmigt resolution 1546 om Irak den 8. juni 2004, der bl.a.lagde en tidsplan for den politiske proces. Valgene i Irak den 30. januar 2005 til et nationaltovergangsparlament og dannelsen af en ny demokratisk regering den 8. maj 2005 var vigtigemilepæle. Næste mål er udarbejdelsen af en forfatning. Et udkast forventes godkendt ved enfolkeafstemning senest den 15. oktober 2005. Spørgsmålet om det iranske atomprogram kanligeledes blive et centralt emne, særligt hvis de igangværende forhandlinger mellem EU og Iranafbrydes. Såfremt sagen efter behandling i Styrelsesrådet for Det Internationale Atomenergi-agentur (IAEA) ikke fører til en løsning, vil spørgsmålet kunne blive taget op i Sikkerhedsrådet.Den aktuelle situation i Mellemøsten kommer uden tvivl også til at præge arbejdet ved den 60.Generalforsamling. Generalforsamlingen er et vigtigt talerør for det palæstinensiske folk. Denkonkrete udvikling i regionen, herunder i den israelsk-arabiske fredsproces, sætter normalt to-nen for Generalforsamlingens årlige drøftelser om Mellemøsten, der som regel fortsætter påekstraordinært indkaldte genoptagne samlinger om Mellemøsten året igennem. FN har sidenoprettelsen i 2000 af Mellemøstkvartetten, bestående af USA, Rusland, FN og EU, fået et meredirekte engagement i fredsprocessen. Israel nærer imidlertid fortsat betydelige skepsis overforFN’s behandling af fredsprocessen, som man finder ubalanceret og partisk til fordel for palæ-stinenserne.

Generalforsamlingens drøftelser om Afrika fokuserer på fattigdomsbekæmpelse og økonomiskudvikling. Det må konstateres, at Afrika syd for Sahara under eet er den verdensdel, der harstørst efterslæb i forhold til 2015 Målene. Der er behov for en massiv indsats til støtte for deafrikanske bestræbelser på at fremme egen udvikling. Dette gælder også for indsatsen for atforebygge konflikter og styre kriser. Det er en afgørende udvikling, at den Afrikanske Union ogde subregionale organisationer såsom ECOWAS og IGAD i alle konflikter er gået aktivt påbanen for at sætte afrikansk aftryk på disse bestræbelser.b. 2005 Topmødet, FN-reformer og konferenceopfølgningDen 14. til 16. september 2005 skal der på 2005 Topmødet gøres status for gennemførelsen afÅrtusinderklæringen og følges op på andre vigtige FN-konferencer og Topmøder. Generalse-kretærens topmøderapport fastlægger dagsordenen for Topmødet og har fire hovedelementer –udvikling, sikkerhed, menneskerettigheder og FN-reform – og indeholder en række forslag tilanbefalinger, som stats- og regeringscheferne skal tage stilling til på Topmødet. Rapporten byg-ger bl.a. på den rapport som FNs generalsekretærs Højniveaupanel fremkom med i december2004 og den af Generalsekretæren kommissionerede rapport af Jeffrey D. Sachs (Sachs-rapporten) om 2015-målene fra januar 2005.Danmark støtter Generalsekretærens forsøg på at reformere og modernisere FN, så organisati-onen bliver et effektivt instrument i kampen mod globale trusler. Generalsekretæren argumen-terer i topmøderapporten for, at moderne trusler er tæt forbundne. FN skal derfor bygge på etnyt sikkerhedsbegreb, der anerkender fattigdom, sygdom og miljønedslidning som globale trus-ler på linie med krig, masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Fra dansk side vurderes det, atGeneralsekretærens rapport har fundet en god balance mellem udviklingsspørgsmål, sikker-hedspolitik og menneskerettigheder og er i overensstemmelse med det danske fokus på sam-menhæng mellem sikkerhed og udvikling. I forberedelsen af Topmødet har Danmark fokuseretpå de elementer, der kan samle FNs medlemslande og opbløde evt. spændinger over Atlanten,mellem nord og syd og mellem forskellige kulturkredse.Der er i EU-kredsen bred opbakning til Generalsekretærens reformplaner og hersker i vid ud-strækning enighed om de fleste af Generalsekretærens anbefalinger. Det væsentlige spørgsmålom reform af Sikkerhedsrådet deler dog fortsat EU-landene, idet særligt Tyskland og Italien eruenige.c. Danmarks medlemskab af SikkerhedsrådetDanmark indtrådte den 1. januar 2005 i Sikkerhedsrådet som ikke-permanent medlem for enperiode på 2 år. Det er fjerde gang, at Danmark er medlem af Sikkerhedsrådet (de foregåendegange var i 1953-54, 1967-68 og 1985-86).Ifølge FN-pagten er Sikkerhedsrådets hovedopgave at varetage spørgsmål vedrørende fred ogsikkerhed. Som sikkerhedsrådsmedlem er Danmarks primære opgave derfor at arbejde for fre-delige og varige løsninger på konflikterne på Sikkerhedsrådets dagsorden. Endvidere har Dan-mark valgt at prioritere 4 tværgående emner, nemlig nye trusler med fokus på terrorisme ogikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, konfliktløsning, Afrika, samt styrkelse af Sikker-hedsrådet. Danmark har i Sikkerhedsrådet fået tildelt formandskabet for FN’s komité for ter-rorbekæmpelse (CTC) og Liberia sanktionskomitéen. I maj 2005 havde Danmark formandska-

bet for Sikkerhedsrådet. Formandskabet blev bl.a. brugt til at sætte fokus på og konkretisere enrække af vores prioriteter, herunder bl.a. i forhold til fredsopbygning, Kosovo og den humani-tære situation i Afrika.d. Målsætninger i dansk FN-politikDanmark er en engageret deltager i FN’s arbejde og er med til at gå foran og præge dette meddanske synspunkter og interesser. Det er et mål i dansk FN-politik at værne om FN-pagtensintegritet og effektive funktion. Hovedlinierne i den danske FN-politik fastlægges på grundlagaf Folketingets vedtagelser, jf. nedenfor, og i en mere detaljeret form i instruktionen for dendanske delegation til Generalforsamlingen. Kendetegnende for den danske FN-politik er, at dener fastlagt ud fra langsigtede interesser og en stærk tiltro til internationalt samarbejde. Gennem-førelsen af danske målsætninger vil ofte ske inden for rammen af EU. EU-formandskabet hol-der i mange sammenhænge indlæg på vegne af alle EU-lande og har ligeledes forhandlingsan-svaret for mange af Generalforsamlingens resolutioner på vegne af medlemslandene. Danskesynspunkter vil skulle fremmes under EU-koordinationen, som embedsmandsdelegationen del-tager i.Folketinget havde den 2. juni 2005 en forespørgselsdebat om ”Hvad kan regeringen oplyse omde danske prioriteter for FN's statuskonference i september 2005 om 2015-målene, herunderden danske indsats for at sikre opfyldelse af målene i Afrika?”. Forespørgslen mundede i envedtagelse, der blev vedtaget med 109 stemmer for (V, S, DF, KF, RV og SF) og 3 imod (EL).”Folketinget opfordrer regeringen til i forbindelse med FN's topmøde at arbejde for-fuld gennemførelse af 2015-målene, især i Afrika, ved at mobilisere 25 mia. USD til eks-tra udviklingsbistand, op til 100 pct. eftergivelse af gæld til de fattigste udviklingslandesamt ressourcer til Den Globale Fond,-at 2015-målene indarbejdes i nationale fattigdomsstrategier, og at der inddrages bl.a. mil-jøhensyn, kvinders og børns rettigheder, samt at strategierne understøttes af langsigtetkoordineret donorbistand,-intensivering af kampen mod hiv/aids gennem øgede økonomiske ressourcer til det en-kelte lands strategi,-fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.”Den efterfølgende forespørgselsdebat den 2. juni 2005 havde en lidt bredere indgangsvinkel:”Hvad kan regeringen oplyse om de danske prioriteter og indsatser for at styrke og reformereFN?”. Denne forespørgsel mundede ud i en vedtagelse, der blev vedtaget med 61 stemmer for(V, DF og KF) og 52 imod (S, RV, SF og EL).”Folketinget opfordrer regeringen til i forbindelse med FNs topmøde at arbejde for at videre-udvikle sammentænkningen af sikkerhedstrusler i FN, så eksempelvis fattigdom, hiv/aids m.v.,konflikter, herunder om naturressourcer, samt terrorisme og spredning af masseødelæggelses-våben effektivt bekæmpes i en ny global forståelse mellem Nord og Syd.”

e. Delegationens rolleParlamentarikerdelegationen er rådgiver for regeringen. Embedsmandsdelegationen udøver sinvirksomhed på regeringens ansvar og skal holde Udenrigsministeriet løbende underrettet om devigtigste emner, der rejses på Generalforsamlingen, og efter omstændighederne indhente in-struktion fra Udenrigsministeriet. Embedsmandsdelegationen skal bl.a. redegøre for nærtståen-de landes, herunder især de øvrige EU-landes, holdninger. Det påhviler også embedsmandsde-legationen at deltage aktivt i rådslagningerne med disse lande og i overensstemmelse med EU-traktatens bestemmelser tilstræbe en fælles optræden af EU-landene. På visse områder indgårDanmark endvidere i et nært samarbejde med de øvrige nordiske lande.Danmarks holdning vil under Generalforsamlingen kunne komme til udtryk på flere måder,bl.a. i EU-, eller evt. nationale, indlæg i plenum og udvalg og ved aktiv deltagelse i forhandlingerom udformningen af konkrete forslag. Delegationen vil også skulle deltage i stemmeafgivningved bl.a. at deltage i konsensusvedtagelse, stemme for eller imod samt hverken for eller imod(afståelse).En tekst kan være sammensat på en måde, så der opstår behov for en mere nuanceret stil-lingtagen. Dette kan søges imødekommet dels ved delafstemning om enkelte bestanddele, delsved stemmeafgivning ledsaget af en stemmeforklaring, der kan afgives individuelt eller sammenmed en gruppe eller flere grupper af lande.Delegationen skal i valgspørgsmål som hovedregel stemme for de kandidater eller lande, derindstilles af de respektive regionale grupper. Inden for gruppen af vesteuropæiske og andre lan-de (Western European and Other States Group, WEOG) skal delegationen aktivt medvirke til,at der opnås enighed om kun at opstille det antal kandidater, der tilkommer gruppen.2. Fred og sikkerheda. TerrorismebekæmpelseFN udgør den internationale ramme for bekæmpelsen af international terrorisme. Danmarkskal fortsætte sin aktive deltagelse i kampen mod terrorisme og indtager som formand for Sik-kerhedsrådets komité for terrorbekæmpelse (CTC) en central plads i FN’s bestræbelser på om-rådet.CTC blev oprettet ved sikkerhedsrådsresolution 1373, som pålægger FN’s medlemsstater om-fattende forpligtelser til at bekæmpe terrorisme, bl.a. inden for terrorfinansiering og grænsekon-trol. CTC har som hovedopgave at overvåge medlemsstaternes implementering af forpligtelser-ne i resolutionen. Som følge af formandskabet for CTC kan der forventes fokus på danskeholdninger til terrorismerelaterede spørgsmål under den 60. Generalforsamling.Generelt finder Danmark, at det internationale samfund skal fordømme terrorisme under en-hver form, uanset hvor og af hvem den begås. Alle stater bør tilskyndes til at afstå fra at støtteterrorhandlinger og medvirke til at styrke det internationale samarbejde om bekæmpelse af ter-rorisme. Danmark lægger vægt på, at terrorismebekæmpelse sker under respekt for menneske-rettighederne og folkeretten i øvrigt.

Danmark støtter traditionelt de resolutioner om foranstaltninger til bekæmpelse af internationalterrorisme, som vedtages af Generalforsamlingen. Resolutionerne vedtages med konsensus,hvilket Danmark hilser velkommen. Danmark vil arbejde aktivt for en universel tilslutning tilsamtlige 13 FN-konventioner om bekæmpelse af terrorisme, herunder den senest vedtagnekonvention om nuklear terrorisme.Danmark lægger stor vægt på implementering af Generalsekretærens foreslåede overordnedeFN-strategi mod terrorisme. Strategien indeholder indsatser til både forebyggelse og bekæmpel-se af terrorisme på kort og langt sigt og har potentialet til at inddrage hele FN-systemet i indsat-sen mod terrorisme. Fra dansk side lægges særlig vægt på, at FN er i stand til at bistå de lande,der har viljen men mangler kapacitet til at yde en tilstrækkelig indsats mod terror inden for egnegrænser.Danmark støtter Generalsekretærens forslag til en terrorismedefinition, der gør det klart, atdrab eller lemlæstelse af civile ikke kan retfærdiggøres, uanset motivet bag handlingen. Dan-mark støtter ligeledes Generalsekretærens opfordring til, at FN’s medlemslande på den 60. Ge-neralforsamling når til enighed om den udestående generelle konvention om terrorisme. Fradansk side vil man derfor aktivt deltage i forhandlingerne om konventionen i den arbejdsgrup-pe under Generalforsamlingen, der er nedsat til formålet.Danmark vil under forhandlingerne om FN’s budget på den 60. Generalforsamling arbejde for,at de nødvendige ressourcer til gennemførelse af Generalsekretærens overordnede strategi modterrorisme er til rådighed.b. Fredsbevarende operationerFor Danmark er det en prioritet at medvirke til en fortsat styrkelse af FN’s kapacitet til håndte-ring af internationale konflikter.Danmark støtter en fortsat styrkelse af FN’s indsats på området med henblik på en markantforbedring af FN’s kapacitet til planlægning og gennemførelse af fredsbevarende operationer.Fra dansk side bør man arbejde for, at planlægning og gennemførelse af FN’s fredsbevarendeoperationer indgår i en større helhed, således at FN’s indsatser på det humanitære, det fredsbe-varende og det udviklingspolitiske område så vidt muligt samtænkes og koordineres. Der skalpå et tidligt tidspunkt tages højde for helheden, når mandatet for den konkrete indsats udfor-mes. Centralt i planlægningen er et effektivt samarbejde mellem de relevante aktører internt iFN-systemet og mellem FN og andre internationale eller regionale organisationer.Både FN og EU engagerer sig i stigende grad på områderne konfliktforebyggelse og krisesty-ring. Dermed øges betydningen af effektive samarbejdsrelationer mellem disse to aktører. Fradansk side lægges særlig vægt på, at de praktiske civile og militære samarbejdsrutiner fortsat ud-bygges, herunder kontakter mellem de to sekretariater.Mulighederne for at afværge eller inddæmme konflikter beror ofte på en hurtig og effektiv FN-tilstedeværelse såvel med militære styrker som med civile kapaciteter, herunder politi. På perso-nelsiden er FN’s beredskabssystem (UNSAS) fortsat ikke tilstrækkelig effektivt. Fra dansk sidebør der derfor fortsat arbejdes for, at der etableres effektive beredskabslister (”rosters”) for

militært og civilt personale (bl.a. politi), således at FN hurtigere vil være i stand til at bemandenøglefunktioner i en ny fredsbevarende operation med velkvalificeret personale. Danmark støt-ter generelt udvikling af FNs fredsbevarende kapacitet. Danmark er aktiv i Standing High Rea-diness Brigade, SHIRBRIG, der sigter på troppebidrag til FNs fredsbevarende operationer.Danmark støtter generelt udviklingen af regionale organisationers effektive kapaciteter såvelmilitært som mht. civile politikapaciteter, bl.a. til brug for støtte af FN-operationer.Det overordnede ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed vil naturligvis fort-sat påhvile FN, men regionale aktører involveres i stigende grad i løsningen af internationalekrisestyringsopgaver. Fra dansk side ser man positivt på denne udvikling. Danmark vil arbejdefor et udvidet samarbejde mellem FN og regionale aktører styrkes.Ofte råder de regionale aktører i Afrika ikke selv over den fornødne institutionelle kapaciteteller det tilstrækkelige antal veluddannede militære styrker og politifolk til at indgå i et effektivtsamarbejde. Med African Standby Force kan der blive opbygget en ny afrikansk sikkerheds-struktur, der bygger på komparative fordele, komplementaritet og synergi. Danmark vil i FNarbejde for en intensivering af FN’s bestræbelser på at styrke denne udvikling af en afrikanskfredsbevarende kapacitet. AU har i den forbindelse udtrykt interesse for SHIRBRIG. Der erderfor etableret kontakt mellem AU og SHIRBRIG med henblik på samarbejde om kapacitets-opbygning af de regionale afrikanske organisationer.Samarbejdet mellem Sikkerhedsrådet, troppebidragydere og FN-sekretariatet er blevet forbedretefter implementeringen af Brahimi rapportens anbefalinger. Samarbejdet bør vurderes løbendefor at sikre den bedst mulige balance mellem troppebidragydernes ønske om øget indflydelse påudformningen af mandater og Sikkerhedsrådets muligheder for at varetage sine opgaver somfastlagt i FN-pagten. Inden Sikkerhedsrådet træffer beslutninger, der væsentligt ændrer ram-merne for eksisterende operationer, er det væsentligt, at troppebidragsydere inddrages om æn-dring af mandat eller operativt koncept. Danmark støtter derfor, at der etableres en procedure,hvorefter Sikkerhedsrådet inddrager troppebidragyderne, inden sådanne beslutninger træffes.Veluddannet personel fra forsvaret og politiet er en forudsætning for en effektiv fredsbevaren-de operation. Danmark bør fortsat arbejde for en styrkelse af FN’s bestræbelser på at etablerefælles træningsstandarder. Det bør undersøges, hvorledes FN forud for udstationering af trop-per til et missionsområde kan sikre, at de nationale bidrag har et tilfredsstillende uddannelsesni-veau. Initiativer til udvidelse af kapaciteten til at understøtte troppebidragyderes nationale træ-ning bør også støttes.I forbindelse med fredsbevarende operationer har Danmark en interesse i, at såvel FNs generel-le statusaftale som de specifikke statusaftaler, der indgås i forbindelse med en konkret operati-on, omfatter klare regler for overdragelse af tilbageholdte personer til værtslandet, herunder forat sikre, at de pågældende personer ydes en human behandling i værtslandets varetægt. De spe-cifikke aftaler bør i videst muligt omfang være på plads forud for udsendelsen.c. Konflikthåndtering, herunder etableringen af en FredsopbygningskommissionKoordination af indsatser med både civile og militære komponenter til fremme af en langsigtetstrategi for stabilitet og udvikling er en af det internationale samfunds væsentligste udfordringer

for at forebygge konflikter og hjælpe lande ud af konflikter. Konfliktforebyggelse og konflikt-håndtering står således højt på FN’s dagsorden. I de fleste tilfælde vil et engagement fra detinternationale samfunds side være nødvendigt for at få fokuseret kræfterne og komme udenomlokal splid. Men lokalt ejerskab er særlig vigtig for den langsigtede indsats.Danmark kan i særlig grad støtte tiltag, der styrker udviklingslandenes kapacitet til selv at løfteansvaret for at forebygge og bilægge konflikter. Tiltag i Afrika har høj dansk prioritet. Den Af-rikanske Union (AU) og de afrikanske subregionale organisationer spiller en stigende rolle ikonfliktforebyggelse og -håndtering, ligesom etableringen af NEPAD har tilført det afrikanskesamarbejde en ny dynamik. Danmark støtter med det nye Afrika-program for Fred kapacitets-udviklingen på dette område.Afrika kan dog fortsat ikke løfte opgaven uden assistance fra det internationale samfund. FNkan og bør spille en central rolle i at støtte udviklingen af en afrikansk sikkerhedsarkitektur. FNkan samtidig bidrage til at fremme operationalisering af konkrete konfliktforebyggelses-mekanismer i Afrika samt som noget helt afgørende medvirke til at skabe international bevå-genhed om og presse på for at igangsætte forebyggende indsatser, der også hindrer, at landeneglider tilbage i konflikt. Det gælder f.eks. indsættelse af rådgivnings- og mæglingsmissioner, derkan fremme dialog og samarbejde mellem parter i konflikt og komme med anbefalinger til ned-trapning af spændingerne. Danmark giver høj prioritet til initiativer på disse områder.Danmark arbejder for at styrke FN’s evne til forebyggelse, planlægning, koordination og gen-opbygning i forbindelse med konflikter, og Danmark har lagt vægt på at støtte de initiativer,som generalsekretæren løbende har fremlagt for at styrke det internationale samfunds håndte-ring af konfliktforebyggelse. Danmark støtter initiativer, der intensiverer koordinationen i kri-seområder, hvor forskellige FN-organer er repræsenteret side om side med bilaterale aktiviteter.I FN-regi er der særligt behov for at styrke evnen til at håndtere overgangen fra konflikt tilpostkonflikt. Danmark har således aktivt deltaget i arbejdet for etableringen af en Fredsopbyg-ningskommission (Peacebuilding Commission, PBC) i FN-regi. Hensigten med kommissionener at udfylde et ’hul’ i FN-systemet i forhold til stater i krise og stater i overgangen fra konflikttil krig. Oprettelsen af fredsopbygningskommissionen har særlig høj prioritet som led i Dan-marks sikkerhedsrådsmedlemskab.Sigtet med kommissionen stemmer overens med danske synspunkter i forhold til at sikre bedreovergang fra konflikt- til postkonflikt- og genopbygningsfasen, bedre samspil mellem civile ogmilitære midler og bedre koordination mellem de væsentligste aktører i post-konfliktfasen, her-under lokale og regionale aktører. Etablering af kommissionen vil sandsynligvis blive vedtagetpå FN-topmødet i september 2005. Danmark vil arbejde for, at kommissionen bliver et effek-tivt instrument til forebyggelse og håndtering af konflikter.d. KonflikterFN spiller en central rolle i Irak. FN bistår den politiske proces, koordinerer international gen-opbygnings- og humanitær bistand og udfører egne projekter gennem FN’s mission til Irak(UNAMI). FN’s generalsekretær udnævnte den 14. juli 2004, den tidligere pakistanske FN-ambassadør, Ashraf Qazi, som sin særlige udsending til Irak. Generalsekretæren har desuden

udpeget sydafrikaneren, Nicholas Haysom, til at lede FN’s bistand til forfatningsprocessen, lige-som FN ydede en meget stor indsats ved valget i Irak i januar, hvilket bidrog til den internatio-nale anerkendelse af valgene. Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 31. maj 2005 at forlængedet danske styrkebidrag til den multinationale styrke i Irak frem til den 2. februar 2006. I dennye periode vil der blive lagt øget vægt på træning af irakiske styrker og en civil indsats, herun-der genopbygningsbistand. Danmark har afsat 250 mio. kr. til genopbygningen af Irak for peri-oden 2005-08.Fra dansk side bør der lægges vægt på, at tidsplanen i den politiske proces overholdes, at iraki-seringen af sikkerhedsstrukturen fortsættes og styrkes, og at det internationale samfund forsatstår sammen i deres støtte til den irakiske overgangsregering.I Afghanistan udestår der fortsat betydelige udfordringer i opbygning af et sikkert, stabilt ogfredeligt samfund og for at skabe rammerne for en demokratisk udvikling. Gendannelse af denafghanske stat er en af de primære udfordringer for genopbygningen. Vigtige elementer i gen-opbygning af staten er, at regeringen får kontrol over sikkerhedssituationen i landet, at der ud-vikles et retssamfund med transparente og ikke-korrupte statslige institutioner, samt at den me-get omfattende opiumproduktion bliver bremset.Der er positive fremskridt i den politiske udvikling i Afghanistan. Den ambitiøse tidsplan forBonn-processen er blevet implementeret tilfredsstillende set i lyset af de enorme problemer,som landet stod overfor efter to årtiers krig. Efter parlaments- og provinsvalgene i september2005 vil den største politiske udfordring være at få det nye parlament til at fungere og etablereklare roller for ansvarsdeling mellem det centrale og provinsielle niveau.Sideløbende skal der etableres en ny ramme for samarbejdet mellem den afghanske stat og detinternationale samfund – den såkaldte Kabul-compact. FN er en betydelig aktør i forhandlingenaf aftalen. Hovedområder identificeres som: Sikkerhed, fuld afvæbning, etablering af et velfun-gerende retssystem og en kompetent administration i alle proviser, støtte til gennemførelse afden nationale udviklingsstrategi under udarbejdelse, der bl.a. vil fokusere på alternativer til opi-umsproduktion, gennemføre forfatningen i sin helhed og styrke såvel mænds som kvindersmenneskerettigheder. Afghansk ejerskab. Bred dialog udadtil og indadtil. Efter behandling i FNog i det afghanske parlament forventes pakken vedtaget på en international konference ultimo2005/primo 2006.Danmark støtter fortsat, at Afghanistan skal definere sin egen udvikling, og at den internationa-le bistand skal understøtte de afghanske prioriteter. Danmark lægger vægt på, at aftalen fokuse-rer på en reform af justitssektoren, da dette er en forudsætning for fremskridt i mange andresektorer. Desuden fremhæver Danmark generel reform af den offentlige sektor, menneskeret-tigheder og opgør med fortiden.UNAMA har spillet en væsentlig rolle i koordination af FN indsatserne og som partner for denafghanske regering i beslutningerne om den politiske udvikling. FN bør forlænge mandatet forUNAMA, dog skal mandatet revideres, da den fremtidige rolle formodentlig kommer til at havestørre vægt på udviklingsmæssige aspekter. UNAMA bør facilitere en acceleration af afvæbnin-gen og reintegrationen af de irregulære militser samt bidrage til styrkelse af en offentlig kontrol-

leret sikkerhed, lov og orden. Der vil desuden være behov for at fokusere på styrkelse af dedemokratiske institutioner, etablering af et effektivt retsvæsen og overholdelse af menneskeret-tigheder.Fortsat behov for en markant international militær tilstedeværelse. Danmark er derfor tilfredsmed NATO’s beslutning om at udvide engagementet i Afghanistan. Danmark har besluttet atop til tredoble sit engagement i Afghanistan i 2005. Derudover overvejer Danmark at bidrage tilden internationale sikkerhedsstyrke ISAF fase 3 i det sydlige Afghanistan i 2006. ISAF’s mandater beskrevet i sikkerhedsrådsresolutionerne 1386 og 1510, og er med vedtagelsen af sikkerheds-rådsresolution 1563 forlænget frem til oktober 2005.Flere end tre millioner afghanske flygtninge og internt fordrevne er frivilligt vendt tilbage tilderes hjem siden Talibans fald. Yderligere næsten en million afghanske flygtninge forventes atreturnere til deres hjemegn i år. FN skal fortsat spille en væsentlig rolle i repatrieringen.Danmark har ydet humanitær hjælp og genopbygningsbistand til Afghanistan siden Taliban-styret blev væltet i år 2001. Den danske støtte har givet markante resultater inden for menne-skerettigheder, uddannelse, udvikling på landet og genopbygning af statsadministrationen - bi-stand som den afghanske regering værdsætter højt. Folketingets Finansudvalg har i juni god-kendt forlængelse af bistanden frem til år 2009 med en bevilling på 670 millioner kroner (110mio USD).I Israel/Palæstina konflikten støtter Danmark og EU bestræbelserne på at bringe volden til op-hør, forbedre den humanitære situation og fremme en genoptagelse af fredsforhandlingerne.Generalforsamlingens drøftelser bør understøtte disse bestræbelser. Danmark og EU vil arbej-de for, at vigtigheden af gennemførelsen af Mellemøst-kvartettens køreplan reflekteres i resolu-tioner vedrørende Mellemøsten/Palæstina, jf. sikkerhedsrådsresolution 1515 (2003).Danmark støtter en to-stats-løsning med Israel og en geografisk sammenhængende og demo-kratisk palæstinensisk stat, der lever inden for sikre, anerkendte og garanterede grænser jf. sik-kerhedsrådsresolution 1397 (2002). Danmark lægger vægt på en hurtig gennemførelse af Mel-lemøst-kvartettens køreplan og etablering af en effektiv monitoreringsmekanisme for planensgennemførelse.Bosættelser:Danmark er imod enhver form for bosættelser i de besatte områder, idet de er i klarstrid med 4. Genève-konvention og udgør en hindring for muligheden for fred.Sikkerhedsmur:Danmark – såvel som det øvrige EU – betragter den såkaldte sikkerhedsmur,som Israel er ved at opføre, som værende i strid med folkeretten, idet den i vidt omfang er pla-ceret på territorium besat af Israel i 1967, og således kan komme til at præjudicere fremtidigeforhandlinger om grænser. Generalforsamlingen har med vedtagelse af resolution af 20. juni2004, som et samlet EU stemte for, behandlet spørgsmålet.Israelsk tilbagetrækningsplan (’Disengagement Plan’):Danmark og EU betragter planerne om israelsktilbagetrækning fra Gaza som et positivt første skridt, hvis det sker inden for rammerne af kø-replanen. Danmark er imod, at bosættere fra Gaza genhuses på Vestbredden. Danmark kan

ikke støtte en generel endossering af Disengagement Plan, da den også indebærer en accelereretkonstruktion af sikkerhedsmuren.Internationale observatører:Danmark anerkender behovet for en bredere tilstedeværelse af uaf-hængige observatører i de palæstinensiske områder til at bistå parterne med at overvåge en vå-benhvile, men anerkender at indsættelse af internationale observatører kræver begge partersindforståelse.Jerusalem:Danmark anerkender ikke den israelske besættelse af Østjerusalem, som er i strid medGenève-konventionerne.Palæstinensiske områders økonomiske situation:Danmark lægger vægt på, at Israel medvirker til, atden nuværende vanskelige økonomiske situation i de palæstinensiske områder forbedres, bl.a.ved fri bevægelighed for personer og varer mellem selvstyreområderne og mellem disse og om-verdenen. Samtidig lægger Danmark vægt på, at humanitær og anden bistand ikke hindres afisraelske afspærringer.Palæstinensisk stat:Danmark støtter det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, herunderoprettelsen af en geografisk sammenhængende og demokratisk palæstinensisk stat i overens-stemmelse med køreplanens mål om dannelsen af en levedygtig palæstinensisk stat i 2005.Palæstinensiske observatørmissions status i FN:Danmark har støttet forbedringer af palæstinensernesmuligheder for deltagelse i FN. Så længe spørgsmålet om etablering af en palæstinensisk statikke er afgjort, er Danmark imod at give observatørmissionen samme rettigheder som FN’smedlemslande.Situationen på det vestlige Balkan udvikler sig generelt i positiv retning. Med undtagelse af Ko-sovo har alle landene bevæget sig fra post-konflikt samfund til spirende demokratier og over-gangsøkonomier, i højere grad præget af socio-økonomiske problemer og svage demokratiskeinstitutioner end af risikoen for ny væbnet konflikt. NATO har reduceret den militære tilstede-værelse og har i stedet åbnet døren for landenes optagelse i Partnership for Peace/NATO un-der forudsætning af gennemførelse af reformer og efterlevelse af internationale forpligtelser(især fuldt samarbejde med Tribunalet vedrørende det tidligere Jugoslavien (ICTY)). NATOafsluttede i december 2004 SFOR-operationen i Bosnien-Hercegovina, hvorefter der på basis afet nyt FN-mandat indsattes en EU-operation (EUFOR) i opfølgning af SFOR. På grund af detdanske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i operationen, men er fortsat med i den civileindsats på politiområdet. EU’s politimission i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, ihvilken der også er dansk deltagelse, ventes afsluttet ultimo 2005.EU har bekræftet et europæisk perspektiv for alle fem lande på Balkan, herunder Kosovo, ogvil i de kommende år fortsætte udbygningen af samarbejdet med landene gennem EU’s stabili-serings- og associeringsproces. Udsigterne til et tættere samarbejde med EU og NATO, og påsigt medlemskab af EU og PfP/NATO, er en afgørende drivkraft bag reformerne på Balkan.

Ligesom NATO stiller EU krav til de berørte landes samarbejde med ICTY, hvilket i foråret2005 førte til udsættelse af optagelsesforhandlinger med Kroatien EU opretholder til støtte forICTY sanktioner i form af visumforbud og indrejseforbud for nærmere angivne personkredse.Danmark lægger vægt på kravet om fortsatte reformer og fuldt samarbejde med ICTY som be-tingelse for landenes fortsatte tilnærmelse til euro-atlantiske strukturer.Ultimo maj 2005 blev der truffet beslutning om at indlede den såkaldte omfattende vurdering afKosovos foreløbige selvstyrende myndigheders arbejde med at gennemføre standarder. Måletfor vurderingen vil være de standarder, der især berører forholdene for minoriteter. Hvis denfalder positivt ud vil statusforhandlinger kunne indledes. Som medlem af Sikkerhedsrådet vilDanmark komme til at spille en særlig rolle i den videre proces.Danmark lægger vægt på, at en løsning på Kosovos status skal leve op til europæiske standarderog værdier samt understøtte Kosovos og resten af regionens europæiske perspektiv. Det vilkræve en fortsat international civil og militær tilstedeværelse i en periode fremover for at sikrebeskyttelse af Kosovos mindretal, bistå i gennemførelsen af standarder og for at monitorereindholdet af en statusaftale. FN skal forblive i Kosovo så længe organisationens tilstedeværelseer nødvendig for at sikre områdets stabilitetAfrika.Vestafrika:Konflikterne i Vestafrika er tæt forbundne. Kommercielle interesser ogetniske/politiske skillelinier går på tværs af landegrænser, samtidig med at kombattanterne ermeget mobile og kan købes til at kæmpe for højestbydende. Illegal handel med naturressourcerer med til at finansiere konflikterne. Danmark arbejder for, at konflikthåndteringen sker underhensyntagen til det regionale perspektiv og for at forbedre koordinationen mellem missionerne.Elfenbenskysten: Forsigtig optimisme efter indgåelsen af Pretoria-aftalen den 6. maj, som kom istand ved AU’s og præsident Mbekis mellemkomst. Danmark støtter AUs bestræbelser og læg-ger vægt på fortsat dialog op til valget i oktober 2005. Danmark støtter endvidere en styrkelse afFN-styrken UNOCI i Elfenbenskysten samt freds- og genopbygningsaftalen. Liberia: Danmarkstøtter freds- og genopbygningsaftalen, lægger vægt på kampen mod korruption i landet oggennemførelse af valg i oktober 2005. Som formand for Sikkerhedsrådets sanktionskomité forLiberia, der har til formål at overvåge gennemførelsen af sanktioner mod Liberia, arbejderDanmark for at fastholde sanktionerne, indtil de fastlagte betingelse for at ophæve dem eropfyldt. Sanktionerne omfatter en våbenembargo, rejseforbud, værdiindefrysning samt forbudmod import af uslebne diamanter og tømmer. Sierra Leone: Situationen er relativt stabil og endemokratisk valgt regering er på plads. Derfor støttede Danmark en forlængelse aftilstedeværelsen af FN's fredsbevarende styrker UNAMSIL fremtil udgangen af 2005. Ligeledesstøtter Danmark et retsopgør efter borgerkrigen i Sierra Leone ved Den Særlige Domstol -herunder udlevering af Charles Taylor til domstolen, da det er afgørende for fred og stabilitet iVestafrika. Domstolen gav i maj under dansk formandskab for Sikkerhedsrådet en orienteringom dens arbejde.Afrikas Horn:I Sudan har Danmark lagt vægt på, at FN støtter bestræbelserne på at sikre gen-nemførelse af fredsaftalen 9. januar 2005 mellem regeringen og oprørsbevægelsen i syd(SPLM/A) og samtidig søger at løse krisen i Darfur regionen samt uroligheder i det østlige Su-dan. Sikkerhedsrådet besluttede i slutningen af marts 2005 at udsende en FN fredsbevarende

styrke (UNMIS) til overvågning af nord-syd fredaftale. Samtidig øgedes presset på parterne iDarfur. Sikkerhedsrådet vedtog yderligere sanktioner, og retsforfølgelse af ansvarlige for over-grebene blev henvist til den Internationale Straffedomstol (ICC). Den Afrikanske Union harmed Sikkerhedsrådets opbakning udsendt en styrke til Darfur, som aktuelt søges udvidet medomfattende støtte fra bl.a. FN, EU og NATO. Fredsprocessen mellem Etiopien og Eritrea harikke bevæget sig afgørende, siden Etiopien afviste afgørende dele af grænsedragningskommissi-onens kendelse. Etiopiens udspil af 25. november 2004 om i princippet at kunne godkendekommissionens kendelse har ikke ført til yderligere tilnærmelser mellem parterne. Danmarkfinder, at FN skal arbejde aktivt for normalisering af forholdet ved hjælp af dialog og tillidsska-bende foranstaltninger samt etiopisk efterlevelse af grænsedragningskommissionens kendelse.Den af IGAD (Inter-governmental Authority on Development) ledede fredsproces for Soma-lia, som blev indledt i Nairobi i 2002, blev i 2004 afsluttet med etableringen af et overgangspar-lament og udpegelsen af en regering, en premierminister og en præsident. Fra dansk side tillæg-ges det afgørende betydning, at de nye overgangsinstitutioner i 2005 reelt får sig etableret i So-malia, at sikkerhedssituationen stabiliseres, og at det lykkes de politiske aktører at genvinde be-folkningens tillid. Danmark støtter en fortsættelse og en effektivisering af FNs våbenembargoover for Somalia.Central- og Østafrika:Danmark støtter et stærkt FN-engagement i De Store Søers Område samtFN-konferencen for dette område. Danmark vil tillige gennem EU-samarbejdet støtte ogfremme fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Situationen er fortsatspændt efter forlængelsen af overgangsperioden for den nationale overgangsregering. Der vil iforåret 2006 blive afholdt lokal, parlaments og præsidentvalg. Det er afgørende at støtte over-gangsregeringen og at lægge fortsat pres på konfliktens parter for at overholde indgåede aftaler.Vigtigt at støtte den logistisk meget vanskelige valgforberedelses proces, herunder vælgerregi-strering og gennemførelse af sikkerhedssektorreformer. Fortsat dansk støtte til FN-styrkenMONUC i DRC, og til at FN gennemfører sin ”nul tolerance” politik over for seksuelle over-greb begået af fredsbevarende tropper. Også fortsat dansk støtte til FN-styrken UNOB i Bu-rundi. Den positive udvikling efter folkeafstemningen om forfatningen og gennemførelsen aflokalvalg og valg til lovgivende forsamling samt præsidentvalg skal støttes. Støtte til forberedel-se af valg og gennemførelse af retsopgør kan bidrage til at fastholde den positive udvikling.Fortsat støtte til reintegration af flygtninge. Danmark vil arbejde for, at konflikten i det nordligeUganda fortsat drøftes i Sikkerhedsrådet i forbindelse med regelmæssige humanitære briefinger,og man vil med udgangspunkt i det samarbejde, der er etableret med de ugandiske myndighe-der, være villig til at påtage sig en særlig rolle for at fremme en fredelig og bæredygtig løsning.Gennem EU-samarbejdet støtter Danmark ligeledes freds- og overgangsprocessen i den Cen-tralafrikanske Republik, hvor en demokratisk valgt præsident og regering er indsat efter valg-handlingerne i april/maj 2005. Vigtigt at støtte den fortsatte overgangsproces og etableringen afen retsstat.Sydlige Afrika:Parlamentsvalget i Zimbabwe den 31. marts 2005 gav regeringspartiet ZANU-PFet flertal på 2/3 i en valghandling, der ikke vurderes som fri og retfærdig. Kort efter valget be-gyndte manglen på fødevarer og brændstof at blive forværret. Samtidig har regeringen ultimomaj iværksat en såkaldt oprydningskampagne i byerne, hvor slumbebyggelse og uformelle mar-keder er blevet ødelagt. Mere end 700.000 personer er direkte berørt og har mistet bolig og be-skæftigelse, mens mere end 2,4 millioner er indirekte berørt. FN generalsekretærens særlige ud-

sending i spørgsmålet har i en alarmerende rapport beskrevet situationen. Nedrivningerne ersket uden hensyn til de menneskelige omkostninger. Den særlige udsending har krævet øjeblik-kelig stop for nedrivningerne samt uhindret adgang for de internationale humanitære organisa-tioner. Samtidig holdes Zimbabwes regering kollektivt ansvarlig for handlingerne. Danmark harskarpt fordømt nedrivningerne som et brud på menneskerettighederne og dermed folkeretten.Der er behov for at det internationale samfund fastholder fokus og pres på Zimbabwes rege-ring i denne sag. Rapporten fra den særlige udsending blev drøftet på et møde i Sikkerhedsrådetden 27. juli. Mødet i Sikkerhedsrådet afspejlede hård modstand fra Kina, Rusland og de afrikan-ske lande for overhovedet at drøfte rapporten, som de anså som indblanding i et nationaltspørgsmål overfor de øvrige medlemmer af Sikkerhedsrådet, der krævede en drøftelse af rap-porten bl.a. på baggrund af disse landes store bidrag til humanitære nødhjælpsoperationer.Danmark vil følge udviklingen tæt og vil fortsat arbejde for en genetablering af demokratiet ogstille krav om respekt for menneskerettighederne.e. Den internationale straffedomstolDanmark bør i overensstemmelse med den hidtidige danske holdning arbejde aktivt for, atDomstolen snarest muligt vil kunne fungere fuldt ud som effektiv international retsinstans.Domstolens statut trådte i kraft den 1. juli 2002. Danmark og EU samt ligesindede lande arbej-der fortsat for at skabe den bredest mulige tilslutning til Domstolen fra alle dele af det interna-tionale samfund samt at sikre Domstolens integritet og kompetence. Danmark ønsker, at Dom-stolen tilføres de ressourcer, som er nødvendige for, at den kan fungere effektivt og troværdigt.Danmark bør arbejde for, at Generalforsamlingen bekræfter FNs opbakning til Straffedomsto-len med henblik på virkeliggørelse af disse mål.f. FolkeretskommissionenDelegationen bør virke for, at Folkeretskommissionen i sit videre arbejde især koncentrerer sigom retsområder, som er af praktisk betydning for staternes samkvem, og som er realistiske atgennemføre. Dette gælder for de kodifikationsprojekter, som Kommissionen for nærværendehar under behandling bl.a. om internationale organisationers ansvar, diplomatisk beskyttelsesamt forbehold til traktater.g. NedrustningsspørgsmålNuklear ikke-spredning og stop for atomprøvesprængninger:Danmark bør i lyset af EU's strategi modspredning af masseødelæggelsesvåben, vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december2004, og sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004) om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben,generelt støtte realistiske forslag, der har til formål at bekæmpe spredningen af masseødelæggel-sesvåben, og som der kan opnås bred enighed om. Danmark bør støtte forslag, der sigter på atstyrke det internationale ikke-spredningsregime, herunder især Traktaten om ikke-spredning afkernevåben (NPT) og FNs Traktat om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger(CTBT). Danmark bør støtte forslag, der opfordrer stater, der endnu ikke har gjort dette, til attiltræde disse traktater. Forslag, der opfordrer til påbegyndelsen af forhandlinger om en traktatom forbud mod produktion af spalteligt materiale til brug for atomvåben (FMCT), bør ligeledesstøttes. Forslag, der har til formål at genåbne NPT og CTBT, bør afvises.

Nuklear nedrustning:Danmark bør gå ind for forslag, der støtter den igangværende bilaterale nuklea-re nedrustningsproces mellem USA og Rusland, samt andre realistiske tiltag, der aktivt støttes af defem erklærede atomvåbenmagter. Derimod bør forslag om påbegyndelse af forhandlinger om enmultilateral nuklear nedrustningsaftale uden atomvåbenmagternes aktive medvirken ikke støttes.Sådanne (nye) forhandlinger risikerer at sætte de opnåede resultater i bl.a. bilateralt regi over styruden at garantere et bedre resultat.Biologiske og kemiske våben:Danmark bør støtte forslag, som indebærer en styrkelse af Konventi-onen om Forbud mod Bakteriologiske (Biologiske) Våben og Toksinvåben (BWC). Man bør ar-bejde for universel tilslutning til Konventionen samt opfordre stater, som endnu ikke har gjortdette, til at tiltræde Konventionen. Danmark bør ligeledes støtte forslag, som indebærer enstyrkelse af FN’s Konvention om Forbud mod Kemiske Våben (CWC) og Organisationen forForbud mod Kemiske Våben (OPCW). Man bør arbejde for universel tilslutning til Konventi-onen samt opfordre stater, som endnu ikke har gjort dette, til at tiltræde Konventionen.Missiler:Danmark bør støtte forslag, der bidrager positivt til ikke-spredning af ballistiske missi-ler, herunder om tilslutning til den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiskemissiler (HCOC).Håndvåben (Small Arms):Danmark bør støtte forslag, der har til formål at styrke kontrollen med ogbekæmpe den illegale handel med håndvåben og lette våben (Small Arms and Light Weapons),herunder forslag, der bidrager konstruktivt til opfølgning af den FN-konference om håndvåben,som blev afholdt i juli 2001.FN's våbenregister og konventionelle våben:Opfordringer til at indberette om våbeneksport og -importtil FN’s våbenregister over konventionelle våben bør støttes, herunder forslag der sigter mod atudvide registret til at omfatte indberetning om national produktion og national beholdning. Der-imod bør forslag, der sigter mod at udvide registret til også at omfatte masseødelæggelsesvåben,afvises, da en sådan udvidelse indeholder en risiko for, at sigtet med registret - at øge den gen-sidige tillid samt fremme afspænding og stabilitet - svækkes til fordel for diskussioner om mål-sætninger, som mere hensigtsmæssigt finder sted i ikke-spredningssammenhæng. Forslag omnedrustning af konventionelle våben og konventionelle styrker bør støttes. Forslag om at indledeforhandlinger i FN-regi om en international traktat om handel med konventionelle våben bør støt-tes.Særligt skadevoldende konventionelle våben:Danmark bør støtte forslag, der opfordrer til tilslutning tilFN-konventionen af 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventi-onelle våben, som anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (CCW)og de til konventionen hørende protokoller. Såfremt der fremsættes et sådant forslag, børDanmark søge at indarbejde en opfordring til at tilslutte sig den udvidelse af konventionensanvendelsesområde til interne konflikter, som blev vedtaget på Gennemgangskonferencen iGenève i december 2001. Danmark bør ligeledes støtte forslag, der søger at højne beskyttelses-standarden for civile og kombattanter i væbnede konflikter, herunder at sikre den bredest muli-ge tilslutning til den juridisk bindende protokol vedrørende ansvar og oprydning af efterladteueksploderede ammunitionsgenstande (ERW), som blev vedtaget af CCW-medlemsstaterne inovember 2003. Danmark bør endvidere, såfremt lejligheden byder sig, støtte etableringen af et

forhandlingsmandat med henblik på en fremtidig retlig regulering af design og brug af panser-miner og klyngeammunition.Ottawa-konventionen (om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deresdestruktion):Danmark bør arbejde for universel tilslutning til Konventionen, der indeholder et to-talforbud mod personelminer. Via vedtagelse d. 7. maj 1998 af forslag til Folketingsbeslutning gavFolketinget bemyndigelse til dansk ratifikation af Konventionen. Konventionens bestemmelserom en intensiv og velkoordineret minerydningsindsats bør opfyldes og bistanden til mineofre pri-oriteres. Resolutionsforslag med sigte herpå bør støttesIndkaldelse af 4. særlige Generalforsamling om nedrustning (SSOD IV):FN’s 53. Generalforsamlingvedtog et forslag om at indkalde en 4. ekstraordinær Generalforsamling om nedrustning, nårmålet og dagsordenen for en sådan samling kunne besluttes med konsensus. Det lykkedes imid-lertid ikke på FN’s Nedrustningskommissions (UNDC) samling i april 1999 at nå til enighedherom. Danmark vil kunne støtte forslag, der følger procedurerne for tidligere ekstraordinæresamlinger, og give generel støtte til afholdelse af en fjerde samling under forudsætning af, at dertilvejebringes et velforberedt grundlag, herunder opnås enighed om dagsordenen for samlingenog tages hensyn til den øvrige, tunge mødekalender for FN på nedrustningsområdet.3. Økonomiske og sociale spørgsmål.a. 2015 målene, herunder fattigdomsbekæmpelseÅrtusindeerklæringen fastlægger på udviklingsområdet en række internationale udviklingsmål.Opfølgningsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem FN, Verdensbanken og IMF, med støttefra også WTO og OECD, og opregner otte mål for verdenssamfundets indsats på udviklings-området, som skal nås senest i 2015:Halvere fattigdommenSikre skolegang for alle børnSikre kvinder ligestillingNedbringe børnedødeligheden med to tredjedeleNedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedeleStoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdommeSikre et bæredygtigt miljøSkabe et globalt partnerskab for udvikling.2015 Målene afspejler danske udviklingsprioriteter, hvor hovedmålsætningen er fattigdomsbe-kæmpelse. Danmark støtter fuldt og helt det fælles arbejde med at sikre opfyldelse af 2015 Må-lene og anser det for vigtigt, at der etableres et bredt samarbejde herom.Realisering af Målene er et fælles ansvar, som FN’s medlemslande har påtaget sig, og for speci-elt Afrikas vedkommende er der behov for en helt særlig indsats, hvis Målene skal nås. Regerin-gen forfølger Målene i udviklingssamarbejdet – såvel bilateralt som multilateralt – og vil også påFN Topmødet den 14.-16. september 2005 sætte fokus på, at der bliver gjort en særlig indsatsfor at hjælpe Afrika med at nå målene i 2015. Danmark udarbejdede som det første land ennational rapport om opfyldelsen af forpligtelsen i Mål 8, herunder bistandens omfang og kvali-

tet, markedsadgang for udviklingslandenes produkter og gældseftergivelse. Og Danmark er ind-til videre det eneste land, som systematisk rapporterer herom én gang årligt. Den seneste Mål 8-rapport udsendtes den 1. juli 2005. Også andre donorlande og EU eKommissionen har somforberedelse til FN Topmødet den 14.-16. september 2005, jf. pkt. 1.c, udarbejdet sådanne Mål8-rapporter.Danmark vil fortsætte bestræbelserne for at fattigdomsbekæmpelse og dermed gennemførelsenaf 2015 Målene tager udgangspunkt i landenes egne politikker (i form af nationale fattigdoms-strategier) og baseres på et langsikret partnerskab mellem udviklingslandene selv og de øvrigedeltagere i udviklingssamarbejdet.Danmark vil arbejde for, at ovennævnte synspunkter afspejles i resolutionstekster om FN’s ud-viklingsaktiviteter, herunder især spørgsmålet om partnerskab og de nationale fattigdomsstrate-gier og prioriteter som udgangspunkt for samarbejdet.b. Bistand, gæld og handelBistandMed 280 mia. kr. tegnede EU landene sig i 2004 for 55 pct. af verdens udviklingsbistand. MenDanmark er blot et ud af de fire EU lande, der opfylder FN-målsætning om at give 0,7 pct. afbruttonationalindkomsten til udviklingsbistand. Danmark hilser det derfor velkomment, at EU iforåret blev enige om nye EU mål for udviklingsbistanden. I aftalen forpligter de 15 gamle EUlande sig til mindst at nå 0,51 pct. i 2010 og 0,7 pct. i 2015. De 10 nye lande, der starter på etmeget lavere udgangspunkt, vil forsøge at nå 0,17 pct. i 2010 og 0,33 pct. i 2015. De nye mål vilsammenholdt med, at nogle EU lande støtter med mere end 0,7 pct., give et samlet EU bidragpå 0,56 pct. i 2010. Aftalen vil resultere i, at der fra 2010 vil være en årlig stigning i EU landenessamlede udviklingsbistand på ca. 150 mia. kr. i forhold til 2004 niveauet.GældDet er Danmarks politik, at de fattige og mest forgældede udviklingslandes gæld skal nedbrin-ges til et bæredygtigt niveau under forudsætning af, at landene demonstrerer vilje og evne til atgennemføre fornuftige politikker og reformer. Dette søges i første omgang løst inden for ram-merne af HIPC-initiativet. Danmark støtter, at de lande, som ikke når at kvalificere til den for-delagtige gældssanering under HIPC inden det udløber med udgangen af 2006, på et seneretidspunkt bør have mulighed for gældssanering på sammenlignelige vilkår.Danmark støtter endvidere yderligere multilateral gældslettelse med udgangspunkt i forslag fraG8 om et gældsinitiativ til fordel for de lande, der har været igennem HIPC-processen. Det eren forudsætning, at dette initiativ ikke underminerer de internationale finansielle institutionersvirke, ligesom donorfinansiering må ske med en rimelig byrdefordeling.Ud over HIPC initiativet bør gældsproblemerne grundlæggende løses ud fra en vurdering af deenkelte landes konkrete situation på grundlag af omhyggelige gældsholdbarhedsanalyser. Egent-lig gældsreduktion bør forbeholdes de fattigste lande, mens mellemindkomstlandenes gælds-problemer som udgangspunkt må løses ved omlægning af gælden kombineret med økonomiskereformprogrammer.

Inden for rammerne af Parisklubben yder Danmark hel eller delvis eftergivelse af eksportkre-ditgæld på grundlag af de betingelser, der opnås enighed om i denne institution. Danmark yderligeledes hel eller delvis eftergivelse af tilbagebetalinger af de tidligere statslån på grundlag afaftaler med debitorlandet i Parisklubben. F.s.v.a. lande, der kvalificerer til gældseftergivelse påde favorable HIPC-betingelser, yder Danmark 100% eftergivelse af al eksportkreditgæld stiftetfør september 1999, dvs. mere end de typisk 90%, som kreditorlandene har forpligtet sig til imedfør af det udvidede HIPC-initiativ, samt 100% eftergivelse af statslån.HandelHandel, vækst og udvikling er en afgørende forudsætning for at 2015-Målene kan nås. Der erderfor i 2005 udarbejdet en ny, ambitiøs dansk strategi på området. Heraf fremgår det, at manfra dansk side lægger stor vægt på, at det handelspolitiske og udviklingspolitiske niveau i højeregrad spiller sammen om at afskaffe nationale og internationale barrierer for de fattigste udvik-lingslandes udenrigshandel, vækst og bekæmpelse af fattigdom.I den nuværende forhandlingsrunde i WTO (Doha-runden) støtter Danmark, at der vedtagessærlige overgangsordninger for de fattigste udviklingslande. Det vil sige, at Danmark f.eks. støt-ter en videreudvikling af WTO’s bestemmelser om ”Særlig og differentieret behandling” af ud-viklingslandene og Europa-Kommissionens udmelding om, at de fleste udviklingslande helt vilkunne undgå at påtage sig nye WTO forpligtelser i forbindelse med resultatet af Doha-forhandlingerne. De får dermed en såkaldt ”Round for Free.”Ikke mindst udvikling af den private sektor er kernen i vækst. Danmark har derfor gennem denbilaterale bistand, blandt andet gennem erhvervssektorprogrammet, arbejdet for at forbedrebetingelserne for erhvervslivet, herunder særligt i Afrika.På det multilaterale område har Danmark endvidere over en treårig periode (2004-2006) afsatca. 140 mio. kroner til støtte af ikke mindst FN’s og WTO’s aktiviteter inden for handel og ud-vikling med henblik på at styrke u-landenes kapacitet til at drage nytte af øget markedsadgangunder de regionale og internationale handelsaftaler.c. Miljø og bæredygtig udviklingMiljø og fattigdomsbekæmpelse går hånd i hånd. De fattigste rammes hårdest af miljønedslid-ning - også den de ikke selv har skabt. Deres livsgrundlag er afhængig af det, som naturen tilby-der. Danmark bør derfor generelt arbejde for at fastholde bæredygtig udvikling som en ledetrådfor FN’s udviklingsaktiviteter og især i arbejdet med at nå de internationale udviklingsmål. Ver-denstopmødet i Johannesburg vedtog en række konkrete mål om sanitet, vandressourceforvalt-ning, kemikalier, biodiversitet og fiskeri samt målsætninger om bl.a. vedvarende energi og bæ-redygtige produktions- og forbrugsmønstre. Fra dansk side bør også arbejdes for, at disse mil-jømål fra Verdenstopmødet kommer til at spille en rolle som supplerende mål til Mål 7 om mil-jømæssig bæredygtighed og for en forståelse af, at realiseringen af Mål 7 i vid udstrækning er enforudsætning for, at de andre 2015-Mål kan nås.Danmark støtter generelt ratifikation, implementering og håndhævelse af miljøkonventioner,men ser gerne, at der i højere grad fokuseres på implementering af vedtagne bestemmelser. Fradansk side lægges vægt på, at det internationale samarbejde på miljøområdet bliver tilrettelagt

således, at de internationale miljøkonventioner og deres kompetente forsamlinger er normsæt-tende og retningsgivende for miljøarbejdet. Ansvaret for gennemførelsen af konventionerne erde enkelte landes. Det internationale samfunds bidrag til finansieringen af bl.a. ulandenes op-følgende arbejde bør primært ske via Den globale Miljøfacilitet (GEF) og i overensstemmelsemed udviklingslandenes egne udviklingsstrategier. Disse strategier er omdrejningspunkt for denøgede harmonisering på landeniveau, som er udtrykt i den såkaldte Paris-erklæring om bi-standseffektivitet. GEF blev i sin tid oprettet for at undgå et cigarkassesystem med individuellefinansieringsløsninger og donortilsagn for hver enkelt aftale. Fra dansk side ønsker man ikke atmedvirke ved etablering af individuelle finansieringsordninger for enkeltkonventioner eller pro-grammer under disse. I overensstemmelse med den måde det internationale finansieringssam-arbejde foregår på arbejder Danmark for en substantiel fjerde genopfyldning af GEF.UNEO:I forhold til miljøkonventionerne tænkes en sådan særorganisation at bidrage til at styr-ke integrationen og samarbejdet mellem miljøkonventionerne. WIPO og ILO er eksemplerherpå inden for deres fagområder uden at dette berører konventionernes folkeretlige autonomi.Særorganisationen tænkes finansieret via pålignede og frivillige bidrag.Klima:Med Kyoto-protokollens ikrafttræden i februar 2005 er der skabt nyt momentum forKyoto-aftalen. Storbritannien har som G8- og EU-formandskab gjort klimaudfordringen til entopprioritet. Regeringsgrundlaget giver prioritet til klimaspørgsmålet. Det slås fast, at regeringenvil arbejde for en ambitiøs international aftale om videreførelse af det international klimaregi-me, når Kyoto-aftalens første fase udløber i 2012. På DER i marts 2005 besluttede EU's stats-og regeringschefer at udvikle en EU-strategi for bekæmpelse af klimaændringer, der medvirkertil at sikre max. 2 graders stigning i den globale middeltemperatur og bygger på reduktioner iindustrilandene på 15-30 pct. i 2020. Uformelle drøftelser om en klimaaftale efter 2012 blevindledt i maj 2005 og vil fortsætte i formelt regi under den 11. partskonference underFNs Kli-makonventioni Montreal, december 2005, som også vil være det første partsmøde underKyoto-protokollen.Fra dansk side lægges vægt på, at der sker fremdrift i forhandlingerne om en fremti-dig klimaaftale, hvor alle store udledere af drivhusgasser påtager sig sammenlignelige forpligtel-ser. Henset til USA’s modstand mod at bidrage finansielt til dækning af konferenceudgifter tilKlimakonventionen og tilhørende protokol bør man fra dansk side være opmærksom på atfastholde finansiering af konferenceudgifter for FN’s ’Treaty Bodies’ generelt over FN’s regulæ-re budget.d. Migration og udviklingGeneralsekretæren nedsatte i 2003 den såkaldte Global Commission on International Migration(GCIM), der bl.a. skal analysere migrationspolitikker og komme med forslag til politiske initiati-ver. Endelig rapport afleveres til generalsekretæren og andre interessenter i efteråret 2005. Somopfølgning på EU-Rådskonklusionerne af 19. maj 2003 om bl.a. at indtænke migration ogflygtningeproblematikker – både internt og i nærområder – i fællesskabsbistanden, forventesKommissionens meddelelse om migration og udvikling vedtaget i starten af september 2005.Meddelelsen vil bl.a. fokusere på mulighederne for at lette tredjelandsstatsborgeres adgang til atsende penge tilbage til hjemlandet (remitter), for at vende tilbage til oprindelseslandet samt påforhold vedrørende ”brain drain” og ”brain circulation”. For Danmarks vedkommende er nær-områdeinitiativet et eksempel på en bistandsindsats med migrations-/flygtningeaspekter.

Danmark kan fremhæve den vægt Danmark og EU tillægger disse spørgsmål og bakke op omGCISM’s arbejde.e. Befolkning, reproduktiv sundhed, herunder HIV/AIDSPå 2005 Topmødet er den danske målsætning, at der træffes beslutning om en styrket sammen-hæng mellem opnåelsen af 2015 Målene og kvinders og mænds lige adgang til grundlæggendesociale, politiske og økonomiske rettigheder, fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og ret-tigheder (SRSR) samt intensiveret kamp mod hiv/aids.Danmark anser gennemførelsen af handlingsprogrammet fra Kairo-konferencen i 1994 om Be-folkning og Udvikling (ICPD) som en forudsætning for at nå 2015-målene og arbejder for atøge forståelsen og opbakningen bag den brede tilgang til befolkningspolitikken, man enedes omi Kairo. Den danske indsats på befolkningsområdet tager udgangspunkt i handlingsprogrammetog omfatter bl.a. styrkelse af kvinders rettigheder, opprioritering af SRSR i relevante udviklings-strategier og programmer på nationalt niveau (sektorprogrammer og fattigdomsstrategier).Denmark fokuserer især på nedbringelse af mødredødelighed, bekæmpelse af HIV/AIDS ogunges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.På baggrund af det stigende internationale pres på gennemførelse af Kairo-handlingsprogrammet, fra særligt USA, men også en række konservative muslimske og katolskelande, er der fortsat behov for, at Danmark tilkendegiver sin støtte til fremme af ICPD ogSRSR. Den politiske modstand er rettet mod abort-relaterede ydelser samt oplysninger om fo-rebyggelse af graviditet såvel som HIV/AIDS. USA er fortaler for afholdenhed som eneste ac-ceptable forebyggelsesmetode.På den særlige samling om HIV/AIDS i 2001 blev der opnået enighed om at sikre en intensive-ret indsats mod epidemien på alle niveauer – nationalt, regionalt og globalt. HIV/AIDS har vedflere lejligheder været drøftet i Sikkerhedsrådet, hvilket har medført stigende opmærksomhedom epidemiens konsekvenser, i denne forbindelse særlig for sikkerhed og stabilitet. Den særligesamling vedtog et ambitiøst slutdokument, der stiller præcise krav til alle medlemslande. Do-kumentet understreger epidemiens alvorlige konsekvenser for udvikling og stabilitet. Dokumen-tet indeholder en række indikatorer for opfyldelsen af de indgåede forpligtelser.Den 2. juni d.å. afholdtes et højniveau møde i New York, hvor der blev foretaget en tekniskgennemgang af de hidtidige resultater vedrørende opfølgningen på den særlige samling og i2006 gennemføres den første egentlige status-konference for den globale hiv/aids indsats.Et af hovedpunkterne fra den særlige samling var understregning af behovet for yderligere res-sourcer til bekæmpelse af HIV/AIDS. I en nylig rapport fra FN’s fælles hiv/aids program,UNAIDS, opgøres det årlige finansieringsbehov til 20 mia. USD årligt. Selv om der siden densærlige samling er der mobiliseret betydelige ressourcer, er niveauet fortsat betydeligt under detskønnede behov.I løbet af de seneste år er der blevet etableret en række nye initiativer/finansielle mekanismer,så som den Globale Fond til bekæmpelse af AIDS, TB og Malaria, den amerikanske præsidentssærlige HIV/AIDS initiativ – PEPFAR – og WHO’s initiativ for livsforlængende behandling –

3-by-5. De nye separate initiativer øger presset på modtagerlandenes kapacitet til at planlægge,koordinere og gennemføre de nye aktiviteter. I lyset af denne udfordring tog UNAIDS i 2004initiativ til at samle donorerne om en række fælles principper for HIV/AIDS indsatser, derpræsenteredes under overskriften ”3-ones”.Dette arbejde er i 2005 fulgt op af et ”Global Task Team”, der har identificeret en række kon-krete anbefalinger til, hvordan den samlede hiv/aids indsats kan gøres mere velkoordineret ogeffektiv. Danmark har deltaget aktivt i arbejdet i Global Task Team og er generelt en stærk for-taler for princippet om, at de forskellige indsatser gennemføres med udgangspunkt i nationaleplaner og strategier for bekæmpelse af HIV/AIDS og i overensstemmelse med de enkelte aktø-rers særlige komparative fordele.f. Sociale spørgsmålDet er vigtigt fortsat at fastholde verdens opmærksomhed på beslutningerne fra Det SocialeTopmøde i 1995 i København og herigennem at bidrage til opfyldelsen af 2015 Målene.Danmark bør arbejde for at sikre, at vedtagelserne fra Det Sociale Topmøde i København ogresultaterne af opfølgningsprocessen forsat integreres i alle relevante FN-organers programmerog aktiviteter. Det er ligeledes afgørende at styrke koordinationen af operationelle udviklingsak-tiviteter indenfor FN og øge samarbejdet mellem FN, regeringerne og alle andre relevante aktø-rer for at sikre en effektiv efterlevelse af forpligtelserne fra Det Sociale Topmøde og den prakti-ske implementering af de nye initiativer, der blev vedtaget på København+5.Danmark bør fremhæve vigtigheden af, at FN's Socialkommission løbende og effektivt overvå-ger gennemførelsen af vedtagelserne fra Det Sociale Topmøde og København+5.Andre emner:Danmark finder det vigtigt, at FN’s standardregler om lige muligheder for handi-cappede implementeres, og at FN udvikler en sammenhængende og kønssensitiv handicap-politik, der omfatter alle FN’s organer. Man bør arbejde for, at handicappedes velfærd og lige-stilling opfattes som et fælles samfundsanliggende.4. Humanitære spørgsmåla. Internt fordrevneInternt fordrevne har samme behov som flygtninge for beskyttelse og for at blive behandlet ioverensstemmelse med humanitære principper og menneskerettighedsstandarder. Deres retligestatus adskiller sig imidlertid fra flygtninges ved, at der ikke på samme måde eksisterer et klartinternationalt retligt og organisatorisk regelsæt for situationer, hvor de internt fordrevnes egneregeringer ikke lever op til deres forpligtelser over for egne borgere.Det er efter dansk opfattelse ønskeligt, at de vejledende retningslinier for internt fordrevne, derer udarbejdet af generalsekretærens særlige repræsentant, får en så stærk placering i det interna-tionale bistandsarbejde til fordel for denne gruppe som muligt.Internt fordrevne er et prioritetsemne i dansk humanitær bistand, og Danmark mener, at der erbehov for at sikre en fremtrædende placering af emnet i drøftelser i FN. Om end der har kun-

net spores en positiv udvikling på dette punkt, kan der næppe være tvivl om, at der blandtmange G-77 lande består et udtalt forbehold mod at formalisere og institutionalisere det inter-nationale samfunds ret til adgang til internt fordrevne.I FNs kontor for humanitær koordination (OCHA) er nu etableret en enhed (Inter-agency In-ternational Displacement Division - IDD), som skal fokusere på forholdene for internt fordre-ven på tværs af organisationerne. Formålet med enheden er, at den skal koordinere en meresamlet indsats i forhold til internt fordrevne, hvor de enkelte organisationer bidrager inden forderes kompetenceområde. Danmark har støttet oprettelsen af denne enhed og forventer, at denbliver en nyttig mekanisme til at sikre bedre beskyttelse af internt fordrevene.b. FlygtningeFlygtningespørgsmål står højt på den internationale dagsorden. På mange måder er vilkårene idag anderledes, end da grundlaget for det internationale flygtningearbejde blev skabt med un-dertegnelsen af FN’s Flygtningekonvention i 1951. Det anerkendes bredt, at der er behov forstyrkelse af det oprindelige grundlag gennem nye supplerende arrangementer, der kan komple-mentere det bestående flygtningeregime, hvor der er behov. Samtidig står det klart, at det ernødvendigt at tage skridt, der effektivt kan forhindre misbrug af asylsystemet.FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har ifølge sit mandat til opgave at beskytte flygt-ninge og fremme varige løsninger på deres problemer. UNHCR er centralt placeret i bestræbel-serne på at sikre, at det etablerede internationale regime fastholdes og udbygges. Det er vigtigt,at UNHCR får den nødvendige finansielle opbakning til at udføre sine opgaver.Danmark finder, at det internationale samfunds bistandsindsats i flygtningenes nærområder måstyrkes. Danmark har via sit særlige nærområdeinitiativ forstærket sin bistandsindsats i flygtnin-genes nærområder ved at yde bistand til såvel flygtninge og internt fordrevne som lokalbefolk-ning i lande, som har modtaget store flygtningestrømme. I forlængelse af regeringens målsæt-ninger vil det være naturligt at arbejde for, at Generalforsamlingen i behandlingen af dissespørgsmål anerkender vigtigheden af en forstærket international indsats i flygtningenes oprin-delseslande og i nærområderne. I tillæg til humanitær bistand omfatter sådanne nærområdeind-satser også støtte til rehabilitering, genopbygning samt konfliktforebyggelse. Spørgsmålet omovergang fra humanitær bistand til udviklingsbistand er centralt, og fra dansk side støttes initia-tiver, som fremmer denne overgang, herunder ikke mindst bedre koordination i FN-systemet.Som led i den globale indsats for flygtninge bør der fra dansk side arbejdes for en udvidelse afkredsen af genbosætningslande, herunder at UNHCR styrker sin indsats på dette område.c. Sikkerhed for nødhjælpsarbejdere og FN-personale.Danmark prioriterer fortsat den bedst mulige beskyttelse af FN-personale og nødhjælpsarbejde-re i forbindelse med internationale indsatser i lyset af de stadig øgede trusler og overgreb - omnødvendigt kan denne finde sted under militærets beskyttelse. Samtænkning mellem civile ogmilitære indsatser er under udbygning. De såkaldte MCDA- guidelines (Military and Civil De-fence Assets) udstikker rammerne for, hvorledes dette samarbejde skal foregå, herunder ogsådet sikkerhedsmæssige aspekt. Verden har forandret sig. Humanitære krisesituationer er blevetmere komplekse. Det såkaldte "humanitære rum", hvor de humanitære aktører skal arbejde, har

ændret karakter. Sikkerhedsforhold og trusselsbilleder i en række kriseområder har ændret sigradikalt. Derfor tilskønnes der fra dansk side et enstrenget sikkerhedssystem på hovedkontors-niveau som i marken med inddragelse af de erfaringer, der tidligere er blevet uddraget af FNssikkerhedssystem.Danmark er fortsat af den opfattelse, at FN-associeret NGO-personale, der udfører FN opga-ver, har samme adgang til beskyttelse som det øvrige FN-personale. Der lægges endvidere vægtpå, at alt udsendt personale får den nødvendige træning inden udsendelsen, samt at der til sta-dighed under tjenesten foregår sikkerhedsvurderinger og præcis information og instruktion omsikkerhedsstandarder og procedurer i forbindelse med trusler og overgreb. Danmark læggerendvidere stor vægt på, at der ydes den nødvendige psyko-sociale støtte, hvor der er sket fysiskeog eller psykiske overgreb eller har oplevet andre traumatiske situationer i tjenesten.5. Menneskerettighedera. Generelle menneskerettighedsspørgsmål, herunder situationen i enkeltlandeMenneskerettighederne er et prioritetsområde for Danmark. Danmark skal fortsat gå i spidsen,når det gælder fremme af menneskerettigheder og demokrati. Den danske indsats for menne-skerettighederne skal være konsekvent, synlig og resultatorienteret.Menneskerettighederne er fundamentale for alle menneskers liv og værdighed samt i relation tilfremgang og udvikling. Respekten for menneskerettighederne og det enkelte individ er en for-udsætning for international stabilitet, fred og sikkerhed.Danmark skal fastholde den aktive og principfaste linje i dansk menneskerettighedspolitik.Danmark bør derfor arbejde for, at menneskerettighederne respekteres over for alle uden for-skelsbehandling af nogen art, at menneskerettighederne anerkendes og efterleves i alle landeuanset styreform, kulturel og social baggrund eller andre forskelle, at det internationale menne-skerettighedsværn udbygges, især gennem styrkelse af det internationale overvågningssystem,samt at eventuelle bestræbelser på at underminere menneskerettighedsmekanismernes uafhæng-ighed, integritet og effektivitet bliver imødegået.Henset til den betydning, FN’s indsats har på menneskerettighedsområdet, bør delegationentillige virke for, at menneskerettighedsarbejdet sikres fornødne ressourcer, således at det kanudføres på en sagligt forsvarlig og effektiv måde.I de senere år har der været en stadig stigende tendens til, at udviklingslandene søger generelleøkonomiske spørgsmål indarbejdet i resolutioner om menneskerettighederne, herunder resolu-tionen om retten til udvikling. Danmark bør virke for en fælles holdning til disse spørgsmål iEU-kredsen med henblik på så vidt muligt at undgå vedtagelse af sådanne elementer i resoluti-oner om menneskerettighederne.Hvad angår initiativer om menneskerettighedssituationen i enkeltlande, bør Danmark støttebestræbelser på, at de internationale menneskerettighedsinstitutioner, herunder FN’s Højkom-missær for Menneskerettigheder samt de særlige rapportører og arbejdsgrupper udpeget afMenneskerettighedskommissionen, sikres uhindrede muligheder for at udføre deres hverv.

EU står hvert år bag initiativer vedrørende menneskerettighedssituationen i enkeltlande. Be-slutning om, hvilke initiativer EU skal fremme i år, vil blive truffet op til Generalforsamlingensåbning.b. Frihed for tortur og dødsstrafDet er Danmark, som fremlægger resolutionen mod tortur i FN’s Menneskerettighedskommis-sion. I lighed med tidligere år lykkedes det også på Kommissionens 61. samling i foråret 2005 atfå en forstærket resolutionstekst vedtaget med konsensus.Der er ligeledes tradition for, at Danmark fremlægger resolutionen mod tortur på Generalfor-samlingen. Det vil også være tilfældet under den 60. Generalforsamling.En betydningsfuld nyskabelse i bekæmpelsen af tortur på globalt plan var vedtagelsen i 2002 afen valgfri tillægsprotokol til FN’s torturkonvention. Protokollen åbner mulighed for internatio-nal og national inspektion på steder, hvor frihedsberøvede personer opholder sig. Danmarkratificerede protokollen den 25. juni 2004. Den er ratificeret af i alt 9 lande og træder i kraft, nården er ratificeret af 20 stater.Danmark bør virke for, at opnåede resultater fastholdes og om muligt udbygges, at specialrap-portørens mandat opretholdes, og at FN’s torturkonvention og den nye tillægsprotokol tiltræ-des af alle lande med henblik på at styrke grundlaget for den internationale bekæmpelse af tor-tur.På Generalforsamlingen i 1999 fremlagde EU en resolutionen om dødsstraf. Initiativet måtteimidlertid stilles i bero på grund af udsigten til vedtagelse af en række ændringsforslag, som ra-dikalt ville ændre resolutionens sigte. Derimod er det lykkedes for EU at få vedtaget resolutio-ner imod dødsstraf i FN’s Menneskerettighedskommission, men kun ved afstemning og med etstemmemønster under den seneste samling med 26 stemmer for, 17 imod og 10 afståelser. Påden baggrund er der næppe udsigt til, at EU i år beslutter sig for at fremlægge en generel resolu-tion mod dødsstraf på Generalforsamlingen.c. Oprindelige folkI tæt samarbejde med Grønlands Hjemmestyre er Danmark særdeles aktiv i arbejdet for at for-bedre oprindelige folks situation i opfølgning af vedtagelser herom på FN’s Verdenskonferenceom Menneskerettigheder i Wien i 1993 og under FN’s første ti-år for oprindelige folk (1995 –2004). Et væsentligt resultat af det første ti-år har været etableringen i juli 2000 af FN’s Perma-nente Forum for Oprindelige Folk, der bygger på et dansk-grønlandsk initiativ.Forummet består af 16 uafhængige eksperter – 8 fra regeringerne og 8 udpeget af de oprindeli-ge folk. Medlemmernes funktionsperiode er 3 år med mulighed for genvalg. Den danske kultur-sociolog Ida Nicolajsen blev i 2004 genvalgt for en treårig periode (2005-2007) på en af de otteregeringspladser i Forummet. De arktiske folk er i samme periode repræsenteret ved AqqalukLynge, medlem af det grønlandske landsting og præsident for ”The Inuit Circumpolar Confe-rence” (ICC).

Under den 59. FN-generalforsamling blev det besluttet at proklamere endnu et ti-år for oprin-delige folk (2005-2014) med henblik på at fastholde fokus på de oprindelige folks meget sårbaresituation i mange dele af verden. Et vanskeligt udestående projekt vedrører udarbejdelse af endeklaration om oprindelige folks rettigheder. Et detaljeret handlingsprogram for det 2. ti-år vilblive fremlagt under den 60. FN-generalforsamling af ti-årets koordinator, undergeneralsekre-tæren for økonomiske og sociale spørgsmål, Jose Antonio Ocampo.Danmark vil tage aktivt del i forhandlingerne om handlingsprogrammet for FN’s 2. ti-år omverdens oprindelige folk. Danmark vil herunder virke for at sikre oprindelige folks mulighederfor selv at deltage i løsningen af problemer og udviklingsprocesser, der påvirker eller vedrørerderes udvikling og rettigheder.d. RacismeFN afholdt sin 3. Verdenskonference mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og beslæg-tet intolerance i Durban, Sydafrika i 2001. Konferencens slutdokument, som blev vedtaget medkonsensus, indeholder mange konstruktive bestemmelser om det videre arbejde med bekæm-pelsen af racisme m.v.Siden da har især de afrikanske lande insisteret på at få indsat bestemmelser i resolutionernemod racisme, som de havde givet afkald på som led i konsensusvedtagelsen i Durban. Disseresolutioner har derfor ikke kunnet vedtages med konsensus.Danmark bør arbejde for en konsolidering af Verdenskonferencens resultater og modvirke be-stræbelser på at introducere elementer, som ikke indgår i konferencens vedtagelser.e. Menneskerettigheder og terrorismeBekæmpelse af terrorisme behandles i Generalforsamlingens 6. (juridiske) udvalg, men har ogsåfundet vej ind i 3. udvalg, hvor Rusland sidste år fremlagde en resolution om menneskerettig-heder og terrorisme, som bygger på den opfattelse, at terrorisme i sig selv udgør krænkelser afmenneskerettighederne. Denne opfattelse er imidlertid udtryk for en sammenblanding af be-greberne. Terrorisme retter sig således typisk mod staterne, der søges aftvunget indrømmelsergennem overgreb mod uskyldige civilpersoner. Krænkelser af menneskerettighederne vedrørerderimod typisk statsmagtens overgreb mod borgerne. Ruslands opfattelse kan endvidere føretil, at kampen mod terrorisme bruges som undskyldning for krænkelser af menneskerettighe-derne. Endvidere åbnede resolutionen for begrænsninger i beskyttelsen af menneskerettighe-derne. Derfor stemte Danmark og de øvrige EU-lande ikke for den.Heroverfor står resolutioner fremlagt af Mexico på en række samlinger, der i overensstemmelsemed EU-landenes opfattelse behandler problematikken ud fra den synsvinkel, at menneskeret-tighederne altid skal overholdes efter deres indhold, også ved bekæmpelse af terrorisme. Men-neskerettighedskommissionen vedtog på sin 61. samling med en tilsvarende resolution at etab-lere en rapportør for menneskerettigheder og terrorisme.Danmark bør støtte initiativer til at sikre respekt for menneskerettighederne, også under be-kæmpelsen af terrorisme. Danmark bør samtidig modvirke initiativer, som bygger på den opfat-telse, at terrorisme i sig selv udgør krænkelser af menneskerettighederne.

f. Handicappedes rettighederFN’s 56. generalforsamling vedtog i 2002 at nedsætte en ad hoc-komité med henblik på at ud-arbejde et udkast til en konvention om handicappedes rettigheder. Initiativet blev taget af Mexi-co, som på ad hoc-komitéens første møde fremlagde et konventionsudkast, der dog ikke kunnesamle tilslutning som forhandlingsgrundlag. Komitéen drøftede på sine to første møderspørgsmål af mere generel karakter i forbindelse med konventionens udformning og enedes omat nedsætte en arbejdsgruppe til udarbejdelse af et oplæg til konventionstekst.Arbejdsgruppens udkast til konventionstekst forelå i januar 2004 og danner grundlag for destedfindende forhandlinger i ad hoc-komitéen. Der har indtil nu været afholdt 6 møder i adhoc-komitéen. Møderne gennemføres i en positiv og konstruktiv atmosfære og har resulteret ien færdiggørelse af 1. læsning af konventionsteksten. Forhandlingerne er nu kommet ind i enfase, hvor man på foreløbig basis gennemgår de enkelte artiklers substantielle indhold og place-ring i teksten. Forhandlingerne må påregnes at vare endnu 2 – 3 år.Danmark bør under generalforsamlingen fortsat arbejde for etablering af konsensus om denvidere procedure for arbejdet med udarbejdelse af en konvention, der sikrer handicappede fuldopnåelse af menneskerettigheder. Dette bør i videst muligt omfang ske under medvirken afhandicaporganisationerne. Konventionens indholdsmæssige aspekter bør som hidtil forhandlesi ad hoc-komitéen.g. KvinderDet normative rammeværk for Danmarks arbejde med kvinders rettigheder i international regiudgøres forsat af Beijing erklæringen og handlingsplanen fra 1995 (Platform of Action), slutdo-kumentet fra den 23. særlige samling af FN’s Generalforsamling (Beijing +5) fra 2000, Kvinde-konventionen samt 2015 målene.Danmark prioriterer kvinders menneskerettigheder, herunder kvinders lige rettigheder, lige ad-gang til ressourcer og lige muligheder for indflydelse. Et område af særlig højt prioritet er fast-holdelse og om muligt styrkelse af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhed,der betragtes som afgørende for kvinders ligestilling og for opnåelsen af en lang række af 2015målene inklusiv en effektiv bekæmpelse af HIV/AIDS. Også bekæmpelse af vold mod kvinderi fredstid og konflikt, empowerment af kvinder samt ”gender-mainstreaming” både i FN-organerne og i deres operationelle aktiviteter prioriteres. Generelt lægges der vægt på, at indika-torer og monitorering fastholdes og udbygges.Danmark bør desuden medvirke til, at den globale udviklings konsekvenser for kvinder tages ibetragtning. I diskussioner om fattigdomsbekæmpelse og udviklingsbistand skal forpligtelsenfra Monterrey Konsensus om ”gender-mainstreaming” i udviklingsbistand på alle niveauer og ialle sektorer fastholdes.Sikkerhedsrådsresolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed fokuserer på kvinder sombåde ofre og ressourcer i viften af faser forbundet med konflikter. Danmark støtter aktivt gen-nemførelsen af resolutionen gennem en flerstrenget strategi, som inkluderer sammentænknin-gen mellem udenrigs-, forsvars- og udviklingsområderne.

Kvinders rettigheder, og særligt de seksuelle og reproduktive rettigheder, er under stigende in-ternationalt pres fra religiøse og fundamentalistiske kræfter i såvel USA, Vatikanet som en ræk-ke muslimske lande. Dette blev senest demonstreret under den 49. samling i FNs kvindekom-mission, der samtidig markerede 10 året for vedtagelsen af Beijing erklæringen. Sluterklæringenfra den 49. samling genbekræfter Beijing rammeværket, men medfører ikke som ønsket en ud-bygning eller styrkelse af ligestillingsområdet. Sluterklæringen kan betragtes som udtryk for”status quo” i forhold til de fremskridt man allerede opnåede i 1995 og 2000.I lyset heraf bør Danmark vurdere, hvorvidt en fortsættelse af rækken af FN-møder bør frem-mes, da en utilsigtet konsekvens kan blive tilbageskridt på området.h. BørnBørn og unge er et fokusområde i dansk udviklingssamarbejde, og Danmark bakker aktivt opom FN’s arbejde for at sikre børns rettigheder. Der lægges især vægt på at fremme gennemfø-relsen af FN’s børnekonvention fra 1989, resultaterne af den særlige samling af FN’s General-forsamling om Børn, som fandt sted i 2002 samt indfrielsen af 2015 Målene, hvoraf de seksdirekte vedrører børn. De danske retningslinier for inddragelse af børn og unge i dansk udvik-lingssamarbejde i bestræbelserne på at nå 2015 målene er offentliggjort i januar 2004.Særlige prioriteter er adgangen til og kvaliteten af uddannelse, støtte til forebyggelse og bekæm-pelse af HIV/AIDS, herunder til børn, der er blevet forældreløse som følge af sygdommen.Desuden prioriteres forbedret beskyttelse af særligt sårbare børn, herunder børn i krise og kon-flikt, børnesoldater og handicappede børn. Endelig udgør fremme af unges adgang til seksuelleog reproduktive sundhedsydelser en central prioritet.EU og den latinamerikanske gruppe skiftes til at fremlægge en holistisk resolution om børnsrettigheder. I år vil det være EU, som bliver hovedkraften bag resolutionen. På Menneskeret-tighedskommissionens 61. samling modsatte USA sig, lige som sidste år, resolutionen og stemtesom eneste land imod. Begrundelsen var, at USA ikke kunne acceptere referencerne til den in-ternational krigsforbryderdomstol og børnekonventionen.Der kan med rette spørges til værdien af to gange om året at genforhandle en lang og komplice-ret tekst om børns rettigheder, når det ikke længere lykkes at få teksten vedtaget med konsen-sus, og når teksten desuden ikke forbedres i forhold til slutdokumentet fra den særlige samlingom børn i 2002. Danmark vil derfor arbejde for og tilslutte sig en strømlining af teksten. Det vildesuden være væsentligt for Danmark, at den holistiske resolution - eller andre tekster omhand-lende børn - ikke bliver svagere end slutdokumentet. Dette gælder ikke mindst i forhold til be-folkningsspørgsmål, hvor der henset til det stigende internationale pres mod gennemførelse afICPD handlingsprogrammet (vedtaget på Kairo-konferencen om befolkningsspørgsmål) frasærligt USA, men også en række konservative muslimske og katolske lande, fortsat er behovfor, at Danmark tilkendegiver sin støtte til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettig-heder. Endvidere bør det sikres, at der ikke sker en svækkelse af staternes ansvar og forpligtel-ser i henhold til børnekonventionen, herunder at børns rettigheder ikke undermineres i forholdtil rettigheder til forældrene/familien.

6. Institutionelle og finansielle spørgsmåla. Modernisering og reform af FNDen danske indsats i forbindelse med 2005 Topmødet og bestræbelserne på at reformere FN erfokuseret på følgende hovedprioriteringer:Finansiering af 2015 Målene – inkl. nye mål for global udviklingsbistand - især i AfrikaDanmark arbejder for at alle donorlande – som Danmark - bør leve op til den internationalemålsætning om at yde 0,7 pct. af BNP i udviklingsbistand. Også på baggrund af dansk pres op-nåedes i juni en DER-beslutning om et nyt ambitiøst mål for bistandsprocenten på 0,56 pct. i2010 som et skridt på vejen til 0,7 pct. i 2015. Da Afrika er længst fra et nå 2015 Målene, børder være et særligt fokus på dette kontinents behov.En styrkelse af FNs kapacitet på freds- og genopbygningsområdetDet er en dansk mærkesag at styrke FNs fredsopbygningskapacitet. En Fredsopbygningskom-mission vil udfylde et institutionelt tomrum og skabe et forum, der samler relevante organisati-oner, store donorer og troppebidragydende lande, regionale organisationer osv. med henblik påat udvikle landespecifikke strategier. Danmark arbejder samtidig for et styrket samarbejde mel-lem FN, EU, AU, regionale organisationer samt NGOer.En stærkere FN-indsats mod terrorisme og mod masseødelæggelsesvåbenFra dansk side bakkes op om Generalsekretærens terrorismestrategi, som omfatter indsatser tilforebyggelse og bekæmpelse af terrorisme på både kort og langt sigt. Danmark støtter derud-over Generalsekretærens forslag til en terrorismedefinition og opnåelse af enighed om en Glo-balkonvention mod terrorisme.Effektiv beskyttelse af det fælles miljø og en styrket indsats mod global opvarmningDanmark støtter generelt Generalsekretærens anbefalinger og har arbejdet for, at vedtagelsernefra Verdenstopmødet i Johannesburg anerkendes i Topmødeerklæringen som en integreret delaf 2015 Målene, samt at miljø sammentænkes i alle politikker til opnåelse af 2015 Målene. Påklimaområdet er det en dansk mærkesag, at Kyoto-protokollen bliver implementeret. Derud-over arbejdes der for, at Topmødet lægger et fundament for udarbejdelsen af en langsigtet stra-tegi til bekæmpelse af global opvarmning efter 2012. Det er endelig en dansk prioritet, at Top-mødet leder frem mod etableringen af en FN-særorganisation for miljø (UNEO).MenneskerettighederOprettelsen af et permanent Menneskerettighedsråd til erstatning for Menneskerettigheds-kommissionen vil udgøre et væsentligt skridt i retning af en effektivisering af menneskerettig-hedsarbejdet i FN. Danmark vil endvidere arbejde for at skabe tilslutning til, at FNs Højkom-missær for Menneskerettigheder årligt fremlægger en rapport om menneskerettighedssituatio-nen overalt i verden, og at Højkommissæren får lejlighed til regelmæssigt at rapportere til Sik-kerhedsrådet med henblik på at integrere menneskerettighedsspørgsmål i Rådets arbejde.Lige adgang til grundlæggende rettigheder for kvinder og mænd, fremme af seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder samt intensiveret kamp mod HIV/AIDS

Danmark arbejder for en anerkendelse af, at kvinder og mænds lige adgang til grundlæggendesociale, politiske og økonomiske rettigheder - inklusiv seksuelle og reproduktive rettigheder - eren forudsætning for at nå 2015 Målene. Manglende ejendoms- og arveret, adgang til seksuel ogreproduktiv sundhed og rettigheder, samt udbredelse af vold mod kvinder er derudover stærktmedvirkende årsager til, at mange kvinder smittes med hiv-virus.International retsordenDanmark støtter Generalsekretærens foreslåede principper for magtanvendelsen, der er en ac-ceptabel rettesnor for, hvornår magtanvendelse bemyndiget af Sikkerhedsrådet er legitim. Prin-cipperne har dog ikke alle en klarhed, der gør dem egnede til juridiske standarder, hvorforDanmark står skeptisk overfor en formalisering i en Sikkerhedsrådsresolution. Danmark støtterGeneralsekretærens tilkendegivelse af, at det internationale samfund har ansvar for at forhindref.eks. folkedrab og andre systematiske og omfattende overgreb så som etnisk udrensning, i til-fælde hvor staten selv har vist sig ude af stand eller uvillig hertil.b. Reform af SikkerhedsrådetReform af Sikkerhedsrådet er et centralt emne i FN-reformdrøftelserne, herunder især spørgs-målet om udvidelse af medlemskredsen. Emnet har desuden været drøftet i en arbejdsgruppeunder Generalforsamlingen de seneste 12 år, uden at der er opnået nævneværdige fremskridt. Isin topmøderapport af marts 2005 søgte Generalsekretæren at fremme debatten ved at foreslåto modeller for udvidelse af Sikkerhedsrådet til 24 medlemmer. Model A indebærer en udvidel-se med 6 nye faste medlemmer og 3 nye valgte medlemmer, mens model B vil betyde en udvi-delse med 9 nye valgte medlemmer (heraf 8 fireårige pladser med mulighed for genvalg og 1toårig plads).Generalsekretærens rapport har inspireret til fremlæggelse af forskellige forslag til reform afSikkerhedsrådet, men det er i høj grad et forslag fra G4-gruppen (Tyskland, Brasilien, Japan ogIndien), der har formået at sætte dagsordenen. Fællesnævneren for G4-landene er, at alle arbej-der på at opnå et fast sæde i Sikkerhedsrådet. G4s forslag indebærer en udvidelse af Sikkerheds-rådet med 6 nye faste pladser (2 afrikanske, 2 asiatiske, 1 latinamerikanske/caribisk, 1 WEOG)og 4 nye valgte pladser (1 afrikansk, 1 asiatisk, 1 østeuropæisk og 1 latinamerikansk/caribisk),dvs. i alt 25 medlemmer. I princippet skal de nye faste medlemmer have samme rettigheder ogforpligtelser som de nuværende faste medlemmer, men forslaget lægger op til, at de nye med-lemmer ikke skal have vetoret. Spørgsmålet vil komme op i forbindelse med et ”review” 15 årefter udvidelsens ikrafttræden af det nye Sikkerhedsråd, men kan ikke forventes at blive en rea-litet pga. den væsentlige modstand herimod.G4s forslag har i løbet af de seneste måneder givet anledning til intense forhandlinger. En ræk-ke mellemstore lande med Italien i spidsen, der pga. deres størrelse ikke kan forventes at blivefaste medlemmer (den såkaldte Konsensusgruppe), har kraftigt modsat sig forslaget. Gruppenønsker en udvidelse af Sikkerhedsrådet uden nye faste pladser og foreslår i stedet 10 nye valgtemedlemmer med toårige pladser baseret på en regional fordeling. USA og Kina er også gåetimod G4-forslaget. USA har tilkendegivet, at man kun ønsker ”omkring” 2 nye faste medlem-mer, hvoraf et medlem skal være Japan, mens Kina er imod fast medlemskab til Japan og derforhar støttet konsensusgruppens forslag. På trods af deres indbyrdes uenigheder har USA og Ki-na indledt et samarbejde om at modarbejde G4s forslag. Endelig har den Afrikanske Union

(AU) som G4 foreslået, at Sikkerhedsrådet udvides med 6 nye faste medlemmer, men AU øn-sker, at de nye faste medlemmer også skal have vetoret. Desuden ønsker AU én ekstra valgttoårig plads til Afrika og dermed en udvidelse til i alt 26 medlemmer. G4 og AU har søgt at fin-de et kompromis, da AUs støtte er nødvendig for at få 2/3 flertal (128 stemmer) i Generalfor-samlingen. Forhandlinger har imidlertid ikke båret frugt, bl.a. fordi AU-landene er splittede,herunder især vedr. vetoret til nye faste medlemmer.Såfremt det lykkes at få vedtaget G4s reformforslag, bliver det næste skridt en hemmelig af-stemning i Generalforsamlingen om de nye faste medlemmer, der skal vælges med mindst 2/3flertal. Endelig skal udvidelsen vedtages i en senere resolution, der indeholder de nødvendigeændringer af FN Pagten. Pagtændringerne vil igen skulle ratificeres af mindst 2/3 af medlems-landene, herunder af samtlige faste medlemmer af Sikkerhedsrådet, inden ændringen kan træde ikraft.Danmark støtter og er medforslagsstiller til G4s resolutionsforslag, der i det store og helestemmer overens med den holdning, som Danmark i mange år har haft til reform af Sikker-hedsrådet. Forslaget tilgodeser ønsket om en parallel udvidelse med faste og valgte medlemmer,herunder bedre repræsentation af udviklingslande, samt fast medlemskab for Tyskland og Ja-pan. Der lægges endvidere op til en indskrænkning af vetoretten. Endelig indeholder forslageten række tiltag, der tager sigte på at øge åbenheden om Sikkerhedsrådets arbejde og give bedreadgang for den brede FN medlemskreds til at deltage i Sikkerhedsrådet arbejde.c. Revitalisering af GeneralforsamlingenFN’s medlemslande har i gennem en årrække drøftet, hvordan Generalforsamlingen kan mo-derniseres, og siden 1991 har Generalforsamlingen vedtaget 14 forskellige resolutioner om revi-talisering og styrkelse af forsamlingen. Bestræbelserne har navnlig koncentreret sig om at lugeud i den meget store og ganske uoverskuelige dagsorden, nedbringe antallet og længden af reso-lutioner samt gøre drøftelserne mere fokuserede og interaktive. På trods af alle anstrengelser måde opnåede resultater karakteriseres som ganske beskedne - et forhold, der helt overvejende måtilskrives modstand fra toneangivende medlemmer af G-77-landene (Cuba, Egypten og Algeri-et). Disse lande modsætter sig med gruppens opbakning stort set alle tilløb til at effektiviserearbejdet med henvisning til staternes suveræne ret til at få behandlet ethvert spørgsmål.Frem mod 2005 Topmødet anbefales det både i Højniveaupanelets rapport fra december 2004og i Generalsekretærens topmøderapport fra marts 2005 at gøre en indsats for at forbedre Ge-neralforsamlingens omdømme, effektivitet og indflydelse. I sit udkast til slutdokument for 2005Topmødet anbefaler formanden for den 59. Generalforsamling, Jean Ping fra Gabon, at de afGeneralforsamlingen vedtagne reforminitiativer hurtigst muligt iværksættes. I den forbindelsehar formand Ping fremlagt et udkast til generalforsamlingsresolution, der bl.a. lægger op til atfokusere Generalforsamlingens arbejde på en række aktuelle tematiske spørgsmål, styrke for-mandens rolle og autoritet, samt iværksætte en indgående vurdering af Generalforsamlingensdagsorden, arbejdsmetoder og procedureregler.Danmark er en stærk støtte af arbejdet med at revitalisere Generalforsamlingen. EU-positionenpå revitaliseringsprocessen af Generalforsamlingen er klar, og de centrale aspekter er styrkelseaf effektivitet og sammenhængskraft. Dette indebærer blandt andet strømlining af udvalgsstruk-

turerne, herunder en sikring af, at overlappende mandater mellem udvalgene ikke forekommer.Revitalisering indebærer ligeledes en reform af arbejdsmetoderne med en kortere dagsorden ogklarere procedure.d. FN’s finansielle situationFN’s likviditet er blevet klart forbedret i de seneste år. USA og andre lande har foretaget enbetydelig afbetaling på deres gæld til organisationen. USA har dog stadig udestående gæld tilFN, og det er uklart i hvilken udstrækning - og hvornår - den vil blive indbetalt. Danmark børsammen med øvrige EU-lande søge at opretholde presset på USA for at opnå betaling af denresterende FN-gæld.Spørgsmålet om finansiering af moderniseringen af FNs hovedkvarter (den såkaldte CapitalMaster Plan) er stadig uafklaret. Fra amerikansk side har man som værtsland foreslået en finan-sieringspakke omfattende et lån med en lang løbetid og et fast renteniveau. Finansieringspakkenforhandles for indeværende, og den 30. juni blokerede USA for en resolution med et kompro-misforslag vedr. låneaftalen.I en Generalforsamlingsresolution af 22. juni 2005 besluttedes det at allokere 17,8 mia. USD i2005 og 8,2 mia. USD i 2006 til Capital Master Plan til finansiering af den sidste del af designfa-sen.Danmark bør i samarbejde med de øvrige EU-lande fortsat opretholde presset for at gennem-føre moderniseringsarbejdet på grundlag af en fuld afdækning af potentielle finansieringsarran-gementer og inden for de mest omkostningseffektive rammer, samt fortsat søge en finansie-ringsmodel hvor værtslandet USA betaler en væsentlig del af udgifterne i forbindelse med ar-bejdet.FN’s finansiering og budget ventes drøftet på 2005 Topmødet den 14.-16. september i NewYork. Generalsekretærens Topmøderapport lægger ikke udtrykkeligt op til ændringer i selvefinansieringen af FN; det anføres dog, at både generalforsamlingen og sikkerhedsrådet har etansvar for at stille de nødvendige ressourcer til rådighed, når de pålægger FN nye opgaver. Der-imod foreslår generalsekretæren, at der gennemføres en omfattende gennemgang af organisati-onens regelsæt på budget- og personalesiden med henblik på at sikre større transparens og bed-re personalestyring. Endvidere understreger han behovet for styrkede ledelses- og kontrolme-kanismer i FN. Organisationens egen interne revisionsenhed, Office of Internal Oversight Ser-vices (OIOS) foreslås styrket og gjort mere uafhængig bl.a. for at undgå gentagelse af de ure-gelmæssigheder, der afsløredes i forbindelse med Olie for Mad programmet.Fra dansk side er det væsentligt at sikre, at FN forsat råder over tilstrækkelige og stabile res-sourcer til at virkeliggøre generalsekretærens reformforslag. Generalsekretærens forslag ombedre indsigt i organisationens budgetter og personalestyring samt styrkede ledelses- og kon-trolmekanismer i FN må også hilses velkommen fra dansk side. Det samme gælder hans tankerom et styrket OIOS.

e. Budgettet 2006-07 og bidragsskalaenDe kommende budgetforhandlinger for to-årsbudgettet for 2006/07 kan forventes at starte pået niveau af 3,6 mia. USD, dvs. en stigning på ca. 0,4 mia. USD i forhold til 2004/05-budgettet.De forventede budgetmæssige implikationer af 2005 Topmødet, af øgede omkostninger til kon-fliktforebyggende indsatser samt bekæmpelse af international terrorisme kan øge behovet foryderligere ressourcer.5. udvalg skal i efteråret 2005 forhandle det endelige budget for 2006-07. Budgetforhandlinger-ne må forventes at blive vanskelige. Danmark bør under forhandlingerne i samarbejde medEU-partnere arbejde for, at budgettet for næste to-år sikrer en forsvarlig udførelse af de opga-ver, medlemslandene pålægger sekretariatet, samtidig med at der videreføres en stram budgetdi-sciplin.Danmarks bidragsandel udgør 0,718% af FN’s samlede regulære budget for 2005. Danmark erpå den relativt korte liste over medlemslande, der har indbetalt det fulde bidrag for samtligebudgetter.

Emergency Relief Coordinator(FN’s nødhjælpskoordinator, Chef for OCHA)Explosive remnants of war(Efterladte ueksploderede ammunitionsgenstande)European Union Monitoring Mission(EU’s observatørmission i det tidligere Jugoslavien)EU Police Mission(EU’s politi-mission)Food and Agriculture Organization of the United Nations(FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation)Financing for Development(Den Internationale Konference om Finansiering af Udvikling)Fissile Material Cut-off Treaty(Traktat om forbud mod produktion af spalteligt materiale tilbrug for atomvåben)The Federal Republic of Yugoslavia(Forbundsrepublikken Jugoslavien)Global Environmental Facility(Den Globale Miljøfacilitet)Group of Latin American Countries(Gruppen af Latinamerikanske lande)Hague Code of Conduct against Ballistic Missile Proliferation(Den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske mis-siler)Highly Indebted Poor Countries(Højtforgældede fattige lande)Inter-Agency Standing Committee(Komité til koordination af FN-systemets og andre internationale or-ganisationers indsatser på det humanitære område)Internet Corporation for Assigned Names and Numbers(Organisation for tildeling af domæne-navne og registreringsnumrepå internettet)

International Conference on Population and Development(Befolkningskonferencen i Kairo)Information and Communication TechnologyInternational Fund for Agricultural Development(Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling)Det Internationale Humanitære BeredskabInternational Labour Organization(Den Internationale Arbejdsorganisation)International Monetary Fund(Den Internationale Valutafond)International Organization for Migration(Den internationale organisation for migration)International Police Task Force(FN’s civile politistyrke i Det tidligere Jugoslavien)International Trade Centre(Det Internationale Handelscenter, et organ under WTO og UNC-TAD)International Telecommunication Union(Den Internationale Telekommunikationsunion)Joint Inspection Unit(FN’s Fælles Inspektionsenhed)Kosovo Force(Kosovo-styrken)Multinational Advisory Police Element(WEU’srådgivende politielement )De internationale udviklingsmål fastsat i forbindelse med Millennium-topmødet i september 2000(Millennium Development Goals)United Nations Mission in Côte d'Ivoire(FN’s mission i Elfenbenskysten)FN’s menneskerettighedsovervågningsmission i Guatemala

(Spansk forkortelse)MONUCNGONPTOAUOCHAOECDOIOSOSCEOPCWPRSPUnited Nations Organisation Mission in the Democratic Republic ofthe CongoNon Governmental Organization(Ikke-statslig organisation)Nuclear Non-Proliferation Treaty(Traktaten om ikke-spredning af kernevåben)Organization of African Unity(Organisationen for Afrikansk Enhed)Office for Coordination of Humanitarian Affairs(FN’s Humanitære koordinationskontor)Organization for Economic Co-operation and Development(Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling)Office of Internal Oversight Services(FN’s Interne Overvågningskontor)Organization for Security and Co-operation in Europe(Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa)Organization for the Prohibition of Chemical Weapons(Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben)Poverty Reduction Strategy Paper(Fattigdomsreduktionsstrategi som bl.a. ligger til grund for HIPC ogandre udviklingsprogrammer)Rapidly Deployable Mission Headquarter(FN’s Planlægningshovedkvarter til hurtig udsendelse af en fredsbeva-rende styrke)Stabilization Force(Stabiliseringsstyrken i Bosnien-Herzegovina)Multinational UN Stand-by Forces High Readiness Brigade(Multinational Udrykningsbrigade til Rådighed for FN’s Fredsbevaren-de Operationer)Strategic Arms Reduction Treaty(Aftale om begrænsning af strategiske våben)

Special Session on Disarmament(Særlig Generalforsamling om nedrustning)Temperary International Presence in Hebron(Den midlertidig internationale observatørgruppe i Hebron)Joint United Nations Programme on HIV/AIDS(FN’s Aids-bekæmpelsesprogram)United Nations Mission in Sierra LeoneUnited Nations Capital Development Fund(FN’s kapitaludviklingsfond)United Nations Conference on Environment andDevelopment(FN’s Konference om Miljø og Udvikling)United Nations Conference on Trade and Development(FN’s Konference om Handel og Udvikling)United Nations Development Assistance Framework(FN’s Fælles Programramme for udviklingsbistand)United Nations Disarmament Commission(FN’s Nedrustningskommission)United Nations International Drug Control Programme(FN’s Narkotikakontrolprogram)United Nations Development Group(FN’s Udviklingsgruppe)United Nations Development Programme(FN’s Udviklingsprogram)United Nations Environment Programme(FN’s Miljøprogram)United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization(FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur)United Nations Population Fund(FN’s Fond for Befolkningsaktiviteter)

United Nations Guard Contingent in Iraq(FN-vagter i Irak)Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights(FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder)Office of the United Nations High Commissioner forRefugees(FN’s Flygtningehøjkommissær)United Nations Children’s Fund(FN’s Børnefond)United Nations Industrial Development Organization(FN’s Industriudviklingsorganisation)United Nations Iraq-Kuwait Observation Mission(FN’s observatørstyrke mellem Irak og Kuwait)Third United Nations Conference on the Least Developed Countries(FN’s tredje konference for de mindst udviklede lande)United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea(FN’s mission i Etiopien og Eritrea)United Nations Interim Administration Mission in Kosovo(FN’s midlertidige administrationsmission i Kosovo)United Nations Military Observer Group in India andPakistan(FN’s overvågningsgruppe mellem Indien og Pakistan)United Nations Mission of Observers in Prevlaka(FN’s overvågningsgruppe i Prevlaka)United Nations Mission of Observers in Tadjikistan(FN’s overvågningsgruppe i Tadsjikistan)United Nations Office on Drugs and Crime(FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet)United Nations Observer Mission in Georgia(FN’s overvågningsmission i Georgien)United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees inthe Near East

2

5

16

21

23

28

33

35

41