Folketingets Lovsekretariat København, den 18. april 2005 Sagsnr.:  4867 Folketinget har i skrivelse af 8. april 2005 (spørgsmål nr. S 686) anmodet om min besvarelse af følgende af Per Clausen (EL) stilledes spørgsmål. Spørgsmål nr. S  686: ”Vil ministeren skabe muligheder for at støtte små lokale møller?” Svar: På Fødevareministeriets område vil støtte til små lokale møller skulle ske inden for rammerne af strukturprojektordningen under det danske Landdistriktspro- gram i programperioden 2000 - 2006. Under den nuværende strukturprojektord- ning ydes tilskud til fødevarevirksomheder, der er omfattet af de 10 sektorer for basislandbrugsproduktion, som Danmark har valgt at prioritere i det nuvæ- rende program, som er godkendt af Europa-kommissionen. Møllerier indgår ikke blandt disse 10 støtteberettigede sektorer, og der er derfor i øjeblikket ikke muligheder for at støtte udviklingen af små lokale møllerier under strukturpr o- jektordningen. Fødevareministeriet er allerede i fuld gang med at forberede et nyt Landdi- striktsprogram for den kommende programperiode 2007-2013. I den forbindel- se skal der foretages en række analyser af styrker og svagheder samt mulighe- der og barrierer for de danske landdistrikter, og i dette arbejde vil der også skulle tages stilling til form og indhold af en eventuel ny strukturprojektord- ning. Dette vedrører naturligvis også en stillingtagen til, hvilke basissektorer, der skal være omfattet af en eventuel strukturprojektordning.         Hans Chr. Schmidt / Ulla Heiden
2