J.nr. SN 2001-401-1384 Den 15. april 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 580 stillet af folketingsmedlem Kristen Touborg (SF) Spørgsmål S 580 "I hvilket omfang er dansk Bt11 import blevet sporet, jf. forordning 1830/2003, hvor store mængder Bt11 er kommet til Danmark, og hvor befinder det sig?" Svar USA har den 22. marts 2004 meddelt EU-Kommissionen, at der ved en fejl kan være blevet eksporteret 10 kg Bt10 majsfrø i stedet for Bt11 majsfrø til Spanien og Frankrig til f  orskningsformål. Desuden kan ca. 1000 t Bt10 majs være kommet ind i EU som forurening af Bt11 majs siden 2001 i fødevarer eller foder. Begge majssorter er udviklet af det amerikanske firma Syngenta. Kommissionen redegjorde for den ulovlige import på et mø  de i Komiteen under forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer den 12. april 2005. Kommissionens konklusion er, at der ikke er importeret fødevarer til Europa, der indeholder eller er fremstillet af Bt11 -majs. Der er heller ikke importe- ret levende Bt11-majskerner med henblik på videreforarbejdning. Bt11 -majs kan således alene være kommet ind i Europa som forarbejdet majsgluten eller majsbærme  til f oder. Kommissionens konklusion er i overensstemmelse med, at de danske myndigheder ikke er bekendt med import af levende Bt-11-majs, eller import af fødevarer med Bt11 -majs til Danmark. Der har heller ikke været forsøgsudsætninger af Bt11 majs i Danmark. På foderområdet har Plantedirektoratet oplyst: ”at al import af foder fra tredjelande skal indberettes til Plantedirektoratet, og at al majs, der er blevet im- porteret fra USA i de sidste fire år har været produkter som majsbærme, majsgluten osv. Det stemmer også med oplysninger fra foderstofbranchen, at det er den type produkter, man importe rer fra USA. Ifølge et groft skøn er forarbejdede majsprodukter som majsbærme og majsgluten/majsglutenfoder i år    e- ne 2002-2003 brugt i Danmark i mængder på omkring 130,000 -140,000 tons årligt. Næsten alle disse majsprodukter kommer fra USA. I 2004 er leverancerne fra USA halveret til omkring 75,000 tons, fordi raps og europæisk fremstillet hvedebærme har erstattet en del af majsfoderet. Der findes ingen oplysninger om produkternes GM-status fra før den 18. april 2004. Fra den 18. april 2004 skulle GM-majs mærkes som genetisk modificeret og den 18. oktober 2004 var fristen for notific e- ring af produkter, der havde været markedsført inden forordningen om genetisk modificerede fødevarer
2 og foder trådte i kraft. Indtil den 18. oktober 2004 var det dermed ikke  ulovligt at markedsføre foder fre m- stillet af Bt10. Bt11-majs, men ikke Bt10-majs, blev notificeret inden fristens udløb og kan dermed markedsføres lovligt i EU. Importøren er ikke forpligtet til at vide, at et importeret majsprodukt er Bt11, men skal bare  vide, om det er genmodificeret, så han kan opfylde sin pligt til korrekt mærkning”.