UDENRIGSMINISTERIET
Sekretariatet for ministeren for nordisk samarbejde
Den 8.september 2005
Spørgsmål i Folketinget nr. S 3360 af 2.
september 2005 til ministeren for nordisk
samarbejde fra Line Barfoed (EL) vedr.
hjælp til ofre for menneskehandel.
Spørgsmål
Vil ministeren være villig til at indgå i et positivt samarbejde med de andre nordiske lande om
at kunne hjælpe ofre for menneskehandel ved blandt andet at oprette beskyttede boliger i alle
landene og ved at sikre, at ofrene kan skjules i et andet land, så ofret kan komme væk fra de
forbrydere, der er en trussel for dem?
Svar
Jeg har haft forelagt spørgsmålet for Socialministeriets ligestillingsafdeling og kan henholde
mig til svaret:
Fra dansk side er vi naturligvis altid villig til at indgå i et positivt samarbejde med de andre
nordiske lande. Der er allerede taget nationale initiativer i de nordiske lande til at oprette
beskyttede boliger for ofre for menneskehandel. På baggrund af de danske erfaringer, hvor
foreløbig 47 kvinder har benyttet sig af tilbuddet om ophold i et beskyttet hus, synes det ikke
umiddelbart nødvendigt at skjule ofrene i et andet land.