UDENRIGSMINISTERIET
Sekretariatet for ministeren for nordisk samarbejde
Den 8. september 2005
Spørgsmål i Folketinget nr. S 3288 af 31.
august 2005 til ministeren for nordisk
samarbejde fra Frode Sørensen (S) vedr.
strukturreformen af nordisk
kultursamarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan man sikrer sig mod overlapning mellem Nordisk Kulturfond
og det nye Nordisk Kulturforum?
Svar
Jeg har haft forelagt spørgsmålet for kulturministeren og kan henholde mig til svaret:
Nordisk Kulturfond vil naturligvis blive inviteret til at deltage i Nordisk Kulturforums møder,
konferencer og seminarer. Herved vil Nordisk Kulturfond kunne bidrage til dialogen mellem de
nordiske parter inden for kultursektoren, og eventuelt kunne prioritere indsatser mv. ud fra
dialogen og forslag, som deltagerne i Nordisk Kulturforum måtte komme med. I øvrigt
henvises til svar på spørgsmål nr. S 3287.