Justitsministeriet Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2005-790-0061 Dok.: LOJ40235 Besvarelse af spørgsmål nr. S   2938 fra medlem af Folketinget Kim Christiansen (DF). Spørgsmål: ” Hvor stort er problemet med udeblivelser fra afsoning, og hvad vil ministeren gø for  at  løse  problemet,  og  kan  ministeren  forklare,  hvilk e  sanktionsmuligheder  der bliver iværksat  ?” Svar: 1.  De  nugældende  regler  i  straffuldbyrdelsesloven  med  tilhørende  administrative  forskrifter  i   n- deholder allerede en række reaktionsmuligheder og/eller konsekvenser over for fængsel sdømte, der udebliver efter at være tilsagt til afsoning. Der er således blandt andet mulighed for at lade en udeblivelse efter tilsigelse til afsoning in dgå i vurderingen  af,  om  afsoning  skal  finde  sted  i  et  åbent  eller  lukket  fængsel  og  i  vurderi   ngen  af risikoen  for  misbrug  af  en  udgangstilladelse.  Derudover  vil  udeblivelse  efter  tilsigelse  til  afso- ning tale imod tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40a. Sidstnævnte regel om begrænsning af muligheden for tidlig prøveløsladelse blev indført i 2004 sammen med andre tiltag over for udeblevne fængselsdømte. I 2005 er der sket et fald i antallet af fængselsdømte, som udeblev efter tilsigelse til afsoning. I 2005 (i perioden fra januar 2005 til maj 2005) er der således sket et fald på 13,6 procent i a  nde- len af udeblevne dømte i forhold til samme periode i 2004. Trods dette fald er antallet af udeblivelser stadig for højt, og jeg har derfor den 11. august 2005 besluttet at iværksætte yderligere initiativer for at styrke indsatsen på området. Jeg kan henvise til vedlagte pressemeddelelse fra samme dag om den intensiverede indsats. De nye initiativer medfører blandt  andet, at politiet endnu hurtigere end i  dag skal sørge  for  at eftersøge og anholde den dømte, som er efterlyst på grund af udeblivelse. Justitsministeriet vi   l i løbet  af  kort  tid  udsende  en  cirkulæreskrivelse  til  politiet,  hvori  vigtigheden  af,  at  udeblevne dømte så hurtigt som muligt bliver anholdt og indsat til afsoning, vil blive understreget.
- Derudover vil jeg i den kommende folketingssamling fremsætte et   lovforslag, der skal indeholde regler  om,  at  den  udeblevne  dømte  automatisk  fratages  muligheden  for  udgang  i  de  første  tre måneder af afsoningsperioden. Jeg  går  ud  fra,  at  ovennævnte  initiativer  vil  få  en  mærkbar  betydning.  Såfremt  det  imidlertid skulle  vise  sig,  at  disse  tiltag  ikke  er  tilstrækkelige,  er  jeg  indstillet  på  at  overveje  yderligere stramninger på området.    2.  I  begrundelsen  for  spørgsmålet  er  anført,  at  stadig  flere  udebliver  fra  afsoning  også  ved  u d- gang. Det er imidlertid ikke korrekt, at flere udebliver efter udgang. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der faktisk er sket et fald i udeblivelsesprocen- ten for udgange. I 1999 var udeblivelsesprocenten således 1,2, mens den i 2004 var 0,5. I marts 2002 blev der på mit  initiativ foretaget en række skærpelser på udgangsområdet, he run- der en markant skærpelse af normalreaktionerne for så vidt angår fastsættelse af udgangsk aran- tæne ved udeblivelse fra udgang. Jeg har på baggrund af ovennævnte ikke overvejelser om yderliger   e skærpelser for så vidt a   ngår problemstillingen med indsatte, der udebliver efter udgang.