Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-152-0204 Dok.: LBN40652 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S    1467 fra medlem af Folketinget Simon Emil Am- mitzbøll  (RV). Spørgsmål: ” Hvorledes  stiller  ministeren  sig  til  muligheden  for  at  udruste  samtlige  anklage- myndigheder med en anklager specialiseret i hate crimes med  ansvar for kontrol og udvikling af arbejdet mod alle typer af hate crimes, som Sverige har gjort det siden 2002?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rig  sad- vokaten, der har oplyst følgende  og hvortil jeg kan henholde mig: ” I anledning af spørgsmålet har jeg indhentet oplysninger om ordningen i Sver  ige med hensyn til behandlingen af sager vedrørende såkaldt ”hate crime”. Det er oplyst, at den svenske rigsadvokat i november 2002 fastsatte retningslinier for  bekæmpelse  af    ” hate  crimes” .  I  retningslinierne  defineres  ”hate  crimes”  som hetz  mod  befolkningsgrupper,  ulovlig  diskriminering,  homofobiske  lovovertræ- delser, trusler og vold mod folkevalgte samt alle andre lovovertrædelser, hvor m  o- tivet har været   at krænke en person, en befolkningsgruppe eller en a  nden gruppe af  personer  på  grund  af  race,  hudfarve,  nationalitet  eller  etnisk  o prindelse,  tro, seksuel orientering eller andre lignende omstændigh  eder. I retningslinierne er det bl.a. fastsat, at der ved hver anklagemyndighed skal væ  re udpeget en anklager, som har til opgave at samordne indsatsen mod ” hate crimes” , ligesom der skal være mindst   én anklager, der har til opgave at varetage anklager- funktionen i s a ger om ” hate crimes” .

- 2 - Endvidere er det i retningslinierne bl.a. fastsat, at alle lovovertrædelser, hvor der er  et  ” hate  crime”   motiv,  skal  prioriteres,  at  anmeldelser  om  ” hate  crimes”   skal overvåges og analyseres, og at retsforfølgningen skal være hu rtig. Det kan også nævnes, at der er etableret    en kundskabsbank på anklagemyndi ghe- dens intranet, hvor der kan søges information bl.a. om domme i sådanne s  ager. Herudover er der for nylig i forbindelse med en omstrukturering under den sven- ske rigsadvokat etableret et udviklingscentrum i Malmø, der ska l følge u dviklin- gen og  føre tilsyn i sager vedrørende   ” hate crime”  samt samle og udbrede viden på området. I Danmark gælder for sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b om raced i- skrimination, hvori der er rejst sigtelse, at der skal ske forelæggel  se for Rigsadvo- katen  til  afgørelse  af  tiltalespørgsmålet.  Derudover  skal  Rigsadvokaten  unde   rret- tes om anmeldelser om overtrædelse af straffelovens § 266 b, hvor politim  esteren afviser at indlede efterforskning eller indstiller en påbegyndt efterfors kning. Ret- ningslinier herom er fastsat i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/1995. I disse sager er der således etableret en ordning, der giver mulighed for på land  s- plan at sikre en ensartet praksis for tiltale og for at føre tilsyn med behan dlingen af sagerne. Det er Rigsadvokaturens opfattelse, at sagerne både af politiet og anklagemy ndig- heden  behandles  grundigt  og  på  en  måde,  der  ikke  viser  et  behov  for  at  udp  ege anklagere, der er særligt specialiseret i disse sager. Hertil kommer, at der i fo  rhold til antallet af politikredse er forholdsvis få sager om overtrædelse af stra   ffelovens § 266 b, hvor der er grundlag for at rejse sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b. I årene 2001 -2004 blev Rigsadvokaturen således for elagt henholdsvis 13, 17, 12 og 7 sager af denne art, og i 2005 er der indtil nu kun forelagt to sager. Jeg finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for på nuværende tidspunkt at udbygge  den  eksisterende  ordning  vedrørende  overtrædelser  af  straffelovens  § 266 b, således at der i hver po litikreds udpeges en særlig a  nklager til at varetage behandlingen af disse sager. Derimod vil jeg tage initiativ til at etablere en ordning, hvorefter domme om over- træ  delse af straffelovens § 266 b bliver tilgængelige på Rigsadvokatens hjemm   e- side på Int ernettet eller på  POLNET (politiets landsdækkende intranet)  , således at anklagere  hurtigt  kan  skabe  sig  et  overblik  over  domspraksis,  der  kan  anvendes ved overvejelserne om anklagemyndighedens strafpåstand og som do kumentation for hidtidig retspraksis under domsforhandlingen. For så vidt angår andre sager, der kan henføres under begrebet ”hate crime”, som det defineres af den svenske anklagemyndighed, herunder f.eks. sager om vold el- ler trusler, hvor motivet har været at krænke en person eller en gruppe af personer på grund af race, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, og s ager om ulov-

- 3 - lig diskriminering, bemærkes, at disse   sager ikke skal forelægges for   eller indbe- rettes til Rigsadvokaturen. Politiets Efterretningstjeneste modtager imidlertid fra politikredsene underretning om  kriminelle  forhold  og  hændelser,  der  kan  tænkes  at  have  racistisk  ba ggrund, og som er rettet mod udlændinge, samt forhold med mulig rac  istisk/religiøs ba g- grund.  Formålet med ordningen  er at  give tjenesten mulighed fo r  at vurdere, om der  kan  konstateres  tegn  på  udøvelse  af  en  mere  organiseret  og  systematiseret kriminel virksomhed, der udspringer af racisme og fremmedhad. Jeg  er  endvidere  bekendt  med,  at  regeringen  i  juni  2005  indgik  en  aftale  med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle”. Ifølge pkt. 5.1. i denne aftale skal der i efteråret 2005 fre   msættes et lovforslag om ændring af straffeloven, der har til formål at opnå en skærpelse af straffen for forbrydelser, f.eks. vold og trusler, der er begået med baggrund i off e- rets lovlige ytringer i den offentlige debat. I  aftalen  indgår  også,  at  der  skal  etableres  en  indberetningsordning,  således  at Rigsadvokaten  kan  følge  lovens  praktiske  udmøntning,  og  at  man  samtid  ig  skal undersøge muligheden for, at en indberetningsordning også kan omfatte vold e  ller trusler begået med baggrund i offerets seksuelle orient ering. Jeg finder på denne baggrund, at spørgsmålet om at udpege anklagere i de e   nkelte politikredse, der kan koordinere indsatsen i sådanne sager og eventuelle andre s a- ger,  der  må  anses  at  falde  under  begrebet  ” hate  crime” ,  herunder  også  sager  om overtrædelse  af  straffelovens  §  266  b,  bør  overvejes  nærmere  i  forbi ndelse  med etableringen af den nævnte indb  eretningsordning.”