Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-152-0131 Dok.: CTL40014 Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S  351 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF). Spørgsmål: ”Hvilke oplysninger er ministeren i besiddelse af om en ny type hashklubber, hvor hashsalget  foregår  i  butikker,  der  har  salg  af  almind elige  varer  som  eksempelvis tøj  som  angivelig  hovedaktivitet,  men  hvor  salg  af  hash  i  virkeligheden  udgør størstedelen  af  omsætningen,  og  vil  ministeren  i  forlængelse  heraf  oplyse,  hvad der gøres for at skride ind over for denne nye måde at dr ive hashklub på?”  Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politid i- rektøren i København, der har oplyst følgende: ”Problemet  med  hashklubber  har  været  kendt  af  Politidirektøren  i  København  i mindst  10  år,  og  sid en  ”hashklubloven”  trådte  i  kraft  for  ca.  4  år  siden,  har  K  ø- benhavns politi lukket eller foranlediget over 100 af disse klubber lukket. Da loven trådte i kraft , var der i København registreret 58 aktive hashklubber samt et  antal  såkaldte   ”boblere”.  Begrebet  ”boblere”  henviser  til,  at  der  ”bobler”  nye hashklubber frem, efterhånden som de gamle lukkes. Og i den tid , der går, fra p o- litiet får en henvendelse om, at der muligt befinder sig en hashklub på en bestemt adresse,  og  til  politiet  konstaterer,  om  det  er  tilfældet,  bliver  adressen  betegnet som ”bobler”, idet adskillige henvendelser om hashklubber viser sig at være ube- grundede. Da Politidirektøren i København iværksatte sin aktion i Pusherstreet den 16. marts 2004, var der hos Københavns politi registeret 24 aktive hashklubber samt et antal ”boblere”. Den 16. marts 2005 var der registreret 11 aktive hashklubber samt 16 ”boblere”. En hashklub er typisk beliggende i en beboelsesejendom i en nedlagt forretning i stueetagen. En person har lejet det tidligere forretningslokale og indrettet  lokalet som en klub, hvor man kan købe hash og typisk også sidde og ryge hash. Det kan dog oplyses, at flere af disse klubber er gået over til kun at foretage ”salg ud  af  huset”.  Denne  udvikling  skal  formentlig  ses  i  lyset  af,  at  indehaveren  af
- klubben er klar over, at det kun er et spørgsmål om tid, inden politiet ko mmer på besøg, hvorfor der er god økonomi i at ofre mindst muligt på in dretning mv. Indehaverne  af  disse  klubber  gør  meget  for  at  skjule  det  egentlige  formål   med klubben, og Politidirektøren i København har erfaret, at det er helt almindeligt, at klubben  udad  til  optræder  som  en  akvarieklub,  en  fiskeklub,  en  PC-café ,  en sportsklub, en spilleklub, en politisk forening, en genbrugsbutik med brugt tøj og lignende, selvom det egentlige formål med klu bben er at sælge hash. Når der etableres en sådan klub, kommer klubbens egentlige formål ret hurtigt til politiets kundskab, og jo større omsætning der er, jo hurtigere kommer politiet på sporet af klubben som oftest på baggrund af henvendelser fra beboere i det omr å- de, hvor klubben er beliggende, idet de føler sig utrygge ved og generet af trafik- ken til og fra klubben. Politidirektøren i København er bekendt med, at der i København er indrettet en enkelt hashklub i kælderen i en ejendom, hvor man i stueetagen sælger genbrugs- tøj, og politiet er i færd med at lukke stedet. Bortset fra denne klub har Politidirek- tøren i København ikke i øvrigt set eksempler på en egentlig samme nblanding af en almindelig forretning og en hashklub. Det  er  Politidirektøren  i  Københavns  skøn,  at  der  i  København  sælges  mindre hash i dag end for godt et år siden, da Pusherstreet blev lukket. Baggrunden for dette skøn er følgende: Pusherstreet havde udviklet sig til ”Nordens største hashklub”, hvor der i gennem- snit  dagligt  blev  solgt  mindst  25  kg  hash,  hvilket  meget  forsigtigt  regnet  gav  en omsætning på mindst 500 millioner kroner pr. år. På grund af omsætningen i Pusherstreet kunne der sælges hash til meget lave pr i- ser.  Typisk  40,-  kr.  pr.  gram  –  og  med  slagtilbud  på  3   gram  for  100,-  kr.  Dette meget åbne marked til meget billige priser tiltrak i høj grad købere fra a ndre lande – hovedsageligt fra de nordiske lande, men også købere fra andre byer i Danmark, idet der i Pusherstreet kunne købes hash billigere end hos deres lokale leverandør. Disse købere stod bag en stor del af omsætningen i Pusherstreet, og de er angive- ligt  nu  forsvundet  fra  København,  idet  det  kan  konstateres,  at  de  ikke  træffes  i hashklubberne. De køber formentlig deres hash i hjemlandet eller hos deres lokale forhandler i den by i Danmark, hvor de kommer fra, idet der ikke længere er no- gen økonomisk fordel i at tage til Pusherstreet i København. I  hashklubberne  i  København  sælges  hashen  typisk  for  70-80  kr.  pr.  gram,  altså betydeligt dyrere end i Pusherstreet. Det kan i øvrigt oplyses, at det svenske told- væsen til pressen har oplyst, at beslaglæggelserne af hash i forbindelse med de så- kaldte hashturister fra Danmark er faldet med mere end 50 %, efter at Pusherstreet er lukket. Politidirektøren i København er således af den opfattelse, at det samlede has hsalg direkte til forbrugerne er reduceret.
- Samtidig har Politidirektøren i København opnået den fordel, at hvor man tidl ige- re af sikkerhedsmæssige årsager var tvunget til at  bruge omfattende specialuddan- nede personalestyrker iklædt sikkerhedsudstyr til aktioner mod Pusherstreet i for- bindelse med ransagninger og lignende, kan man nu med ganske små polit istyrker iværksætte målre ttede aktioner f.eks. mod hashklubberne. Som det fremgår, er der således ikke grundlag for at antage, at hashhandlen i K  ø- benhavn  er  forøget,  eller  at  antallet  af  hashklubber  er  ”eksploderet”,  efter  at Pusherstreet er lukket. Men det er naturligvis fortsat nødvendigt at overvåge situationen nøje for at  for- hindre, at der opstår nye kriminelle strukturer, ligesom det fortsat er  Politidirektø- ren i Københavns mål at lukke samtlige hashklu bber.”