Den første sag på dagsordenen var:
1) Forhandling om redegørelse nr. R 9:
Indenrigs- og sundhedsministerens regionalpolitiske redegørelse 2005. (Redegørelsen anmeldt 29/4 2005. Redegørelsen givet 29/4 2005. Meddelelse om forhandling 29/4 2005).

Forhandling

Vi skal i dag diskutere spørgsmålet om alle elementer i hele landet omkring landdistriktspolitik, regionalpolitik, placering af arbejdspladser osv., og egentlig er der en god sammenhæng i de spørgsmål. Man kan sige, at de hænger uløseligt sammen, og at det er vigtigt at holde sig forskellige elementer for øje, når vi diskuterer det her.
     Der er en opdeling i dag, sådan at vi nu først forholder os til den regionalpolitiske redegørelse, som regeringen har lagt frem for Folketinget, og til de elementer, der er deri. De drager jo også paralleller til de to forespørgsler, der er sat på dagsordenen i Folketinget senere på dagen. Men jeg skal prøve at holde mig til redegørelsen i denne omgang.
     Nu tror jeg nok, at vi i en sådan diskussion skal være opmærksomme på, at det jo ikke er et mål i sig selv, at alt er ens i et land som Danmark; at der er forskel på land og by; at man faktisk foretager nogle valg som menneske, når man bosætter sig og placerer sig der, hvor man nu gør. At nogle gerne vil bo på landet, andre gerne i byen, ja, det er en menneskeret.
     Vi skal erindre, at stavnsbåndet altså er ophævet, så vi har fri bosætningsmulighed. Derfor kan vi også se et bosætningsmønster over et antal år, der gør, at folk flytter sig. Der er det rigtigt, at der er brug for at sætte fokus på de regionale forskelle, der opstår, når nu vi kan konstatere et bosætningsmønster, hvor mennesker rykker sammen og i højere grad bosætter sig i og omkring vore byer. Det er klart, at det giver en regional udvikling, der kan se skæv ud eller påvirke udviklingen og ændre de muligheder, man har som menneske, uanset hvor man bor.
     Derfor er det rigtigt at sætte fokus på regional udvikling og se på, om man her fra Folketinget, fra det her hus, kan gøre noget. Men jeg vil gerne understrege, at det ifølge Venstres opfattelse er utrolig vigtigt, at denne, skal vi sige indsats herfra tager afsæt i at styrke de enkelte områder og sikre, at det bliver bæredygtigt, selvbærende; at den dynamik, der skabes, bliver naturlig i forhold til den egn. Så det er andet og mere end et spørgsmål om, at man blot kan flytte noget ud eller sætte fokus på noget, der er godt ét sted, men som måske ikke passer til andre egne. Der er som sagt forskelle på land og by.
     Vi kan altså herfra understøtte de naturlige erhvervsinteresser og erhvervsstyrker, der er i forskellige egne af Danmark, og det er vigtigt. Det er derfor, det er glædeligt at konstatere, at hos dem, der nu får ansvaret i forlængelse af kommunalreformen, er der allerede en optagethed af at komme i gang med vækstforaområdet.
     Vi kan konstatere, at der faktisk er signaleret et ønske om at komme i gang før tid. Regioner og kommuner interesserer sig rent faktisk for det her område, inden de overhovedet er skabt, og inden der er lovgivet for, at de er en realitet. Det vil sige, at vi faktisk arbejder med etablering af midlertidige vækstfora, inden kommunalreformen træder i kraft. Det er glædeligt, det er godt, og det er et godt, positivt signal, at der både er kommuner og regioner, der henvender sig om, at man vil i gang.

     Der er det vigtigt at erindre med hensyn til disse vækstfora, at der afsættes midler til, at der også bliver det regionale eller det lokale selvstyre på de satsningsområder, man vælger. Det er som bekendt sådan, at den, der har skoen på, bedst ved, hvor den trykker, måske endda er den eneste, der kan mærke, hvor den trykker. Så det er vigtigt, at de, der får ansvaret regionalt, altså er med til at formulere, forme og beslutte de satsninger, der skal gøres præcis i det område.
     Der giver denne redegørelse, vi nu har fra regeringen med fokus på det område, et billede af, at der er en forstærket interesse for at udnytte mulighederne i kølvandet på kommunalreformen. Det er i en god gænge, og der er forstærkede muligheder, når regionerne får sig etableret med vækstfora.
     Så i Venstre er vi fulde af fortrøstning over, at forlængelsen af denne redegørelse, vedtagelsen af en ny kommunalreform og indarbejdningen af vækstfora kan skabe en god regional udvikling med et Danmark i fin balance i respekt for de forskelle, der er på land og by. Der er frihed til at bosætte sig der, hvor man har lyst, så elementer som uddannelse - hvordan tiltrækker man de unge og holder på dem
- er væsentlige spørgsmål, som man må forholde sig til regionalt, hvor man bor, og hvor man har ansvaret. Derfor er uddannelsespolitik, kulturpolitik og erhvervspolitik flere sider af samme sag, som man skal være opmærksom på. Så i Venstre tager vi denne redegørelse til efterretning og konstaterer, at vi er på rette vej med de tiltag, der dårligt kan vente på de politiske beslutninger, der træffes her i Folketinget.

Venstres ordfører gik forholdsvis let hen over den del af redegørelsen, som meget præcist beskriver, hvordan situationen er i dag, nemlig at indbyggertallet falder i udkantsområderne, og at forskellen uddannelsesmæssigt og på andre områder er stigende i Danmark. Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at det er den situation, vi har. Det er jo ikke kun på grund af regeringens politik, men også på grund af den politik, regeringen ikke fører.
     Det er f.eks., når man vælger ikke at satse massivt på udbygningen af vedvarende energi, hvor områder som Nordjylland, Lolland-Falster osv. ville kunne nyde meget, meget godt af det i form af at få nogle forskningsbaserede, videnstunge arbejdspladser, men også i form af at få nogle konkrete arbejdspladser til de mennesker, der har en kortere uddannelse.
     Så jeg vil godt spørge Venstres ordfører, om han ikke i lyset af det her måske er enig med mig i, at det var en meget, meget dårlig idé, at man skar så dramatisk ned på bevillingerne til vedvarende energi, da man kom til som regering tilbage i 2002.

Nej, det mener jeg ikke var dårlig politik.
     Jeg har lyst til at understrege det, jeg sagde i min tale. Det er utrolig vigtigt, at de tiltag, der sker, har en naturlig placering på den egn, som det nu er.
     Det blev sagt, at indbyggertallet falder i bestemte egne af Danmark. Det understregede jeg meget klart. Stavnsbåndet er ophævet, og vi har et bosætningsmønster, som altså etableres af menneskers normale vandring. Jeg mener ikke, at man skal foregøgle i Folketinget, at man kan ændre eller bestemme det. Det er et mønster, vi vil se, og så må vi altså sikre, at der er uddannelse og mulighed for en selvbærende dynamik i det område, det drejer sig om.
     Nu kommer vi senere i dag til at diskutere spørgsmålet om statslige arbejdspladser, men det er forkert at tro, at man ad kunstig vej skal have et særligt område til at fungere. Jeg mener, at meget afhænger af de mennesker, der bor der, og det skal vi holde fast i.

Jeg synes, at hr. Leif Mikkelsen på en meget, meget præcis måde udstiller fattigdommen i det liberalistiske politiske projekt, for det går, som det går, og det kan vi ikke rigtig gøre noget ved, og vi skal have de arbejdspladser, der naturligt passer til egnen.
     Men er det ikke sådan, hvis vi nu tager Lolland-Falster og Nordjylland, at så er det arbejdspladser, som lige præcis, hvad angår den arbejdskraft, der er, og i forhold til at sikre en udvidelse af uddannelsesniveauet, ville kunne nyde fantastisk godt af en satsning på vedvarende energi, og at det i øvrigt ville være enormt klogt at gennemføre den satsning?
     Er det ikke sådan, at fødevareproduktion er naturlige elementer i Nordjylland og på Lolland-Falster, og det, man kan konstatere i hvert fald i Nordjylland, er, at så længe man overlader det til de store fødevaremonopoler at stå for den produktion, betyder det, at antallet af arbejdspladser falder i Nordjylland?

Jeg går da ud fra, at hr. Per Clausen - jeg kan ikke forlange, han hører efter, men alligevel - i alt fald har konstateret, at vækstforapolitikken er en enestående mulighed for, at de, der er i området, kan fokusere og prioritere økonomi til det, der passer til den egn, og at det dermed er regeringens politik, at vi faktisk tror på, at de, der bor der, bedst ved, hvad der skal gøres. Derfor holder vi fast i, at det ikke er en detailbeslutning herfra, der skal bestemme, hvad der skal ske. Så interessen for vækstfora fra kommuner og amter, lang tid før de er skabt, er for mig et signal om, at det er rigtigt placeret.
     Indholdet i det foregår lokalt, besluttes lokalt, og dermed tror jeg på, vi vil få at se, at der er gode ideer også i de områder, som måske har lidt under lidt folkelig afvandring, så de får ny energi og nye muligheder.
     Hvis vi ellers sikrer en politik i forlængelse af vækstfora med frihed under ansvar og tillid til lokal selvbeslutning, skal det nok gå, og så bliver det godt.

I regeringens regionalpolitiske redegørelse på side 22 er der nævnt det specielle FIUF-program under EU's strukturfonde. Det er et program, der har til formål at fremme omstilling og udvikling specielt i fiskerisektoren. Fiskerisektoren er jo, som vi ved, en af de mest nødlidende sektorer i Danmark i dag. Programmet omfattede i 2004 et beløb på 275 mio. kr. Jeg ville høre, om ordføreren vil oplyse om, hvorvidt der i 2005 og 2006 vil være en national medfinansiering til EU's strukturfonde.

Det er meget understreget fra regeringens side, at de midler, der bliver til rådighed fra EU's programmer, som kan støtte regional udvikling, vil blive sikret en medfinansiering, så vi sikrer, at de bliver hjemtaget. Det er et klart signal fra regeringens side. Derfor er svaret ja.

Vil ordføreren bekræfte, at Danmarks Fiskeriforening er på et forkert spor, når de i et brev til statsministeren af 18. maj forespørger, om det virkelig er sandt, at vi ikke har i sinde at medfinansiere strukturfondsmidlerne hverken i år eller næste år, og at vi derfor kommer til at mangle et beløb på
500 mio. kr. netop i yderområderne i Danmark?

Jeg kan kun sige, at der er en erklæret politik om, at de fondsmidler, der er til rådighed fra EU til forskellige programmer og til regional udvikling, vil regeringen satse på, således at der er den nødvendige medfinansiering, så disse penge kan hjemtages. Det er et klart politisk signal fra regeringen.

Når man hører hr. Leif Mikkelsens tale, lyder det, som om hr. Mikkelsen er helt tilfreds med den her redegørelse og ikke
i særlig grad har haft ret kritiske briller på. Det fremgår af redegørelsen, at den statslige beskæftigelse er faldet jævnt over hele landet. Hvordan hænger det sammen med de oplysninger, der ligger i et svar fra finansministeren, som netop viser, at den statslige beskæftigelse er faldet voldsomt i yderområderne som f.eks. Ærø, Skagen, Tønder, Rudkøbing, Læsø, Lemvig, Randers, Sønderborg, Aabenraa, Samsø og Holstebro, hvor man har et fald, der ligger mellem 58 pct. og 8,6 pct., hvorimod man for hele landet taler om 3,9 pct.? Synes hr. Leif Mikkelsen, det er betryggende, at man giver oplysning om, at det hele ser ud til at falde ganske jævnt, når der er så store regionale forskelle, som vi kan se her? Er det ikke noget, hr. Mikkelsen har undret sig bare en lille smule over?

Nu har vi jo en forespørgsel senere i dag, der taler meget om fokusering og placering af statslige arbejdspladser, og derfor vender vi givetvis tilbage til den problemstilling, som hr. Jens Peter Vernersen rejser her.
     Virkeligheden er jo, at med den politik, regeringen fører, er der et fald i statslige arbejdspladser. Det er en helt naturlig politik, som er ført, fordi opbremsningen i den offentlige sektor finder sted i staten. Der er en sænkning i den periode, vi nu har haft den borgerlige regering, på ca.
5.000 statsansatte. Samtidig er der sket en stigning i antallet af offentligt ansatte med 14.000. Disse arbejdspladser placeres jo der, hvor mennesker bor. Det er til pasning af vore børn og vore ældre osv. Så det vil sige, at det er en helt naturlig udvikling, hvor man ikke behøver kunstigt at tage stilling til, om man vil flytte noget et bestemt sted hen. Det er ansættelser, der finder sted, hvor mennesker bor.

     Endelig en bemærkning til de statslige arbejdspladser, når nu hr. Jens Peter Vernersen gerne vil diskutere det nu. Af ændringen i disse 5.000 er halvdelen jo sket i hovedstadsområdet, så det ser ganske pænt ud. Vi kan forsvare tallene til hver en tid.

Jeg ved ikke, om hr. Leif Mikkelsen ikke forstod spørgsmålet. Jeg spurgte, om hr. Leif Mikkelsen var tilfreds med, at man i redegørelsen skriver, at der er sket et jævnt fald i den statslige beskæftigelse. Jeg kan dokumentere med et svar fra finansministeren præcis, hvad jeg fremlagde. Der er tale om, at man f.eks. i Skagen mister 100 arbejdspladser, i Randers 226, at man på Samsø mister 9,7 pct. Altså meget, meget store regionale fald i beskæftigelsen er der tale om ifølge det svar. Det hænger jo overhovedet ikke sammen med de oplysninger, der gives heri.
     Og så synes jeg måske nok, det er lidt let at komme om det ved at sige, at det skal vi diskutere senere. Netop dette spørgsmål om den ligelige reduktion af de statslige arbejdspladser er et meget stort emne i denne her redegørelse, og derfor synes jeg, at hr. Leif Mikkelsen skulle svare på det spørgsmål, jeg stiller, og svare ordentligt på det.

Jo, nu svarer jeg ordentligt på alle spørgsmål. Men det er selvfølgelig helt afhængigt af, hvem der vurderer, hvad der er ordentligt, og hvad der ikke er. Men virkeligheden er jo, at der i antallet af statslige arbejdspladser er et fald på ca. 5.000 i den tid, vi har haft den borgerlige regering, og hovedparten er sket i hovedstadsområdet. Så findes der enkelte områder, hvor der nu er foretaget en særlig ændring eller justering, og vi vil også se nogle udslag af kommunalstrukturen.
     Endelig kunne hr. Jens Peter Vernersen med held se på forsvarsforligets resultater, som vil komme, og som i den grad ændrer på antallet af arbejdspladser også regionalt. Det vil helt indfri hr. Jens Peter Vernersens forventninger om, at der sker en styrkelse af de yderområder i regionerne, som vi her taler om. Der er jo ved at være tal for, hvad det vil betyde af ændringer for området.
     Jeg vil ellers fastholde, at redegørelsen ser godt ud, og fremtiden ser godt ud, så hr. Jens Peter Vernersen kan være helt rolig, med denne her regerings politik går det godt.

Hr. Leif Mikkelsen sagde jo i sin tale, at stavnsbåndet er ophævet. Vi har her i Folketinget vedtaget i enighed f.eks. forslag til vedtagelse nr. V 73 af 23. maj 2002, hvor vi pålægger regeringen nogle opgaver. Regeringen er gået ind i det, den har lavet opgaver for at få flere statslige arbejdspladser ude i de tyndt befolkede områder. Den har lavet publikationer: »Vækst med vilje«, »Danmark i balance«, »Et helt Danmark«, »Vækst, velfærd og fornyelse« og flere. Synes hr. Leif Mikkelsen, at det resultat, der er opnået, som der henvises til af den forrige taler, er tilfredsstillende?

Ja, det er særdeles tilfredsstillende. Med hr. Tofts egne ord er der fokus, og hr. Arne Toft nævner jo en række elementer, som regeringen bruger. Der er fokus på regional udvikling, som jo betyder, at denne opmærksomhed smitter af, og også at de, der har ansvaret lokalt og regionalt, er opmærksomme på, at man selv skal gøre en indsats, og at det, at der er politisk fokus på det, betyder, at der også tages hensyn.
     Jeg har også nævnt forsvarsforliget og kommunalreformen. Der er taget betydelige hensyn ved placeringen af en lang række arbejdspladser i kølvandet på det, at vi fik amterne nedlagt og får skabt regioner, hvor der virkelig er taget hensyn til disse regionale hovedstæder. Hvis ellers hr. Arne Toft kan sin geografi, vil han vide, at det ikke er i nogle hverken jyske eller andre hovedstæder, at disse er placeret, men meget regionalt, måske også i forhold til, hvad man kunne forvente.
     Der er et politisk fokus på det her område af betydeligt omfang. Så jeg vil bare sige i forlængelse af det, hr. Arne Toft siger, at det er rigtigt, der er god fokus, og det understreger spørgeren jo tydeligt.

Jeg kan give hr. Leif Mikkelsen ret i, at der er skrevet mange ting, men det har ingen effekt haft. Det vises jo også ganske tydeligt i redegørelsen, og det viser også opgørelsen fra Personalestyrelsen om, hvor arbejdspladserne er, og hvor antallet af dem er faldende.
     Det, jeg vil spørge hr. Leif Mikkelsen om, er, at hvis nu vi erkender, som hr. Leif Mikkelsen gør i sin tale, at der er områder, som har problemer, vil Venstre så være med til at tilgodese de områder, som har ringe vækst, som har stor ledighed, som har fraflytning, endnu mere, når vi laver den ny udligningsreform? Vil Venstre det?

Jamen det gør regeringen jo. Jeg kunne måske svagt forestille mig, at hr. Arne Toft har særlig interesse for det nordjyske, jeg ved ikke, om jeg tager fejl, men det kunne tænkes, og det er jo der, vi simpelt hen har startet det første midlertidige vækstforum. Pengene er afsat, man er i gang, og jeg tror da, at nordjyder er bedst til at finde ud af, hvordan de her penge skal bruges.
     Det er et godt eksempel på, at man lever op til, hvad der også blev sagt i valgkampen om, at man ville gøre en særlig indsats for det nordjyske område, som bestemt også er et område, hvor der kan findes eksempler på, at man er trængt. Så det er rettidig omhu. Det er i gang, lang tid før den nye struktur er skabt.
     Så hr. Arne Toft burde jo bruge sin spørgetid til måske at rose, at det virkelig sker, og at der er konkrete initiativer, der specielt glæder ham, hver morgen han står op.

Hr. Leif Mikkelsen sagde i sit indlæg noget om naturlige forhold og antydede sådan mere end tydeligt, at det, som Venstre står for, egentlig er, at udviklingen sådan set kører af sig selv. Man må acceptere, at der er dele af landet, der ikke kan få den udvikling og vækst, som andre dele af landet får, og man må indstille sig på, når man bosætter sig nogle steder, at servicen er ringere der osv.
     Det forstår jeg ikke helt, for jeg mener, at der i ministerens redegørelse står, at det er vigtigt, at det er hele Danmark, der skal gøres en indsats for. Og der vil jeg gerne spørge hr. Leif Mikkelsen: Er det, som hr. Leif Mikkelsen siger her, udtryk for, at man har tager de dårlige resultater, der er i denne her redegørelse, til efterretning og sagt, at markedsvilkårene bestemmer, hvordan den her udvikling er, og at det er meget begrænset, hvad regeringen kan gøre for at ændre på det?

Ja, nu må jeg jo rette spørgeren. Jeg har ikke sagt, at der er ringere service, og at det må man acceptere. Jeg har slet ikke engang brugt de ord, så det må være hr. Ole Glahns tolkning af det.
     Jeg peger på, at politikken her er, at de satsninger, der skal ske, gerne skulle munde ud i, at områder i højere grad bliver selvbærende, at det bliver naturlig vækst, som bærer sig selv og dermed styrker området, at det er det, der skal være politikken.
     Og derfor er det godt med den fokus, der er. Det er godt, at man tager regionalpolitiske hensyn, når man laver store reformer, kommunalreformen, forsvarsforliget og andre kan nævnes, men det, der er ideen med vækstfora, er jo præcis, at man skal respektere, at der er forskelle, men at de, der bor lokalt, bedst ved, hvad der skal til lige der. Og derfor bruger vi sådan set pose penge-princippet og spørgsmålet: Hvad har I så af gode ideer?
     Jeg brugte faktisk benævnelsen, at den, der har skoen på, faktisk er den eneste, der kan mærke, hvor den trykker. Derfor vil jeg godt holde fast i, at de, der har skoen på og ved, hvor den trykker, faktisk er de, der bor de steder, det drejer sig om, og derfor skal vi måske i mindre grad gøre os kloge ud i detaljen på, hvad der skal ske der.

Nu svarer hr. Leif Mikkelsen på, hvem der har forstand på det her, nemlig de, der bor derude. Men vil hr. Leif Mikkelsen ikke medgive, at det er vigtigt, at vi, når vi netop diskuterer denne her redegørelse, siger, at man fra statens side jo altså også kan påvirke de betingelser, der er derude? Der er nævnt en finansierings- og udligningsreform, som kommer, som er en væsentlig faktor, og som også er en væsentlig faktor for de statslige arbejdspladser. Jeg går da ud fra, at når vi skal drøfte det her i Folketinget, så er det, fordi vi har nogle handlemuligheder, og så er det ikke nok, at de, der er derude, ved, hvor skoen trykker. Når de ved det, ved de netop, at de mangler en opbakning herfra, for udviklingen er gået i retning af centralisering i de senere år, og det kan vel ikke være Venstres politik.

Jeg er uenig i, at man mangler en opbakning herfra. Der er ridset meget op: fokusområder med megen fokus på regional udvikling og vækstfora, som nu er nævnt et antal gange og sikkert bliver nævnt flere gange i løbet af i dag, som er helt afgørende elementer i at sikre.
     Så der er ikke nogen laden stå til efter min bedste overbevisning. Jeg mener faktisk, at det er understreget meget tydeligt, at der er fokus på det, at der ofres store anstrengelser, og at man i hver større politisk beslutning er meget opmærksom på de her regionale forskelle, der er i Danmark.
     Jeg har ønsket at understrege, at det altså ikke alene er en politisk beslutning fra det her hus, men at de mennesker, der bor der, også har et selvstændigt ansvar, og at der er forskelle på land og by. Og det er sådan set også det, der afgør, hvor vi måske hver især vælger at bo. Så man skal ikke sige, at alt og alle skal udlignes. Der er faktisk også nogle, der ønsker forskelle, tror jeg.
     Jeg mener, at den politik er rigtig: med fokus på området og med tillid til, at man altså også lokalt kan være med til at forme det, der skal være satsningsområderne.

Jeg vil gerne gribe fat i kapitel 4 i den regionalpolitiske redegørelse med særlige udfordringer og indsatser fra udkantsområder. Det var jo sådan, som hr. Leif Mikkelsen jo ved, at man i 2003 fra regeringens side satte særlig fokus på de egne af Danmark, som ikke rigtig fik del i væksten, hvor der var befolkningstilbagegang og høj arbejdsløshed.
     Jeg leder med lys og lygte efter de resultater, der så er kommet af det fokus, som regeringen satte på de udkantsområder for 2 år siden, og jeg kan ikke finde dem. Det må jeg tilstå. Når jeg tager mit eget område, Bornholm, så kan jeg finde et konkret projekt, som man beskriver, en cykelturismeportal, man har lavet i de seneste 2 år.
     Vi er meget glade for at cykle på Bornholm, men jeg tror bare ikke, at det er nok til at ændre udviklingen, og derfor vil jeg spørge hr. Leif Mikkelsen: Hvad er succeskriteriet for Venstreregeringen i forhold til det her samarbejde her?

Nu er det jo ganske dejligt at cykle på Bornholm, men jeg vil godt sige til ordføreren, som jo repræsenterer Socialdemokratiet, at når nu at ordføreren mener, at der var så og så store problemer, som regeringen satte fokus på i 2003, så må vi erindre, at de problemer åbenbart må være skabt under tidligere regeringer, hvis de har den karakter. Så hvor var fokus da, hvis nu det billede er rigtigt, som spørgeren peger på, når der allerede på det tidspunkt var så store problemer?
     Sådan ændrer landsdele og udvikling sig jo ikke over så kort tid. Nu skal man undlade at rette bager for smed her og konstatere og glæde sig over, at denne regering sætter fokus på området, åbenbart fordi det tidligere er forsømt, for ellers ville problemerne jo ikke opstå.
     Altså målsætningsmønster, egnsudvikling osv. ændrer sig jo ikke på 2 år, hvis ellers hr. Jeppe Kofod kan huske, hvornår det var, Socialdemokratiet mistede regeringsmagten. Så vi må bede om, at vi får proportioner på det her, hvad det er og hvem, der er skyld i hvad.

Jo, jeg kan godt huske, hvornår regeringsmagten skiftede. Jeg kan sige, at fra 2001 til 2003 satte bl.a. den forhenværende Venstreamtsborgmester fokus på regeringens politik ved at konstatere i et brev til regeringen, at man ved den første finanslov, som den borgerlige regering fremlagde, umiddelbart mistede 30 statslige arbejdspladser på Bornholm som følge af den.
     Jeg husker udmærket regeringsskiftet og det, der kom i kølvandet på regeringsskiftet. Derfor var det meget relevant, meget relevant, at den nye regering i 2003, 2 år efter at den var kommet til, begyndte at sætte fokus på de her ting her. Hellere for sent end aldrig, kan man sige.
     Men det, der er spørgsmålet nu, er: Hvad er resultatet af det regionale vækstsamarbejde? Hvor er det, man kan vise resultaterne? Hvad er der sket? Der er jo ikke sket noget, og derfor synes jeg, det er fint, jeg synes, det er strålende, at man fortsat vil lave regionalt vækstsamarbejde eller regionale vækstfora, som det kommer til at hedde i dag.
     Men spørgsmålet er: Hvad er succeskriteriet? Når vi står her næste år, hvor er det så, vi kan sige: Her har regeringen virkelig lykkedes med at vende en udvikling ude i regionerne?

Jeg tror, at vi vil se fornemme resultater på baggrund af vækstfora og på baggrund af de beslutninger, der træffes i kølvandet på kommunalreform, forsvarsforlig, udligningsreform. Der er masser af politisk fokus præcis på de her problemer. Det er faktisk grundlæggende for regeringens politik, at man er opmærksom på, hvad det betyder for alle egne af Danmark, og derfor er det godt, at der er fokus på det, og det er altså ikke nok, at man en gang imellem tager en debat og siger: Nu skal vi bekymre os om det.
     Det, der er det hensigtsmæssige, er præcis det, regeringen gør, at man i hver eneste store beslutning tager de her hensyn og sætter dem i fokus. Det er i det lys, man skal se regeringens bemærkninger om, at vi er opmærksomme på dem i alle skridt og i alle tiltag. Det er bevist ved kommunalreformen, det er bevist ved forsvarsforliget, så hr. Kofod kan være helt tryg, situationen bedrer sig stille og roligt og bliver langt bedre, end den var under tidligere regeringer, som åbenbart har haft problemer, kan jeg konstatere på spørgeren.

Hr. Leif Mikkelsen svarede hr. Ole Glahn, at det ikke var rigtigt, at hr. Leif Mikkelsen havde sagt, at det vil betyde ringere service. Det tror jeg faktisk er rigtigt. Jeg vil godt støtte ordføreren i, at det ikke var sådan, han sagde. Det, hr. Leif Mikkelsen sagde, er, at der gerne må være forskel på land og by, og så kan man selvfølgelig godt spekulere lidt over, hvad forskellen på de to udsagn så er.
     Jeg vil godt have ordføreren til at udtrykke, hvor det slogan, regeringen havde med »Et Danmark i balance«, blev af. Regeringen begyndte sådan set med at sige, at vi skulle have et Danmark i balance. Nu siger ordføreren, at der gerne må være forskel. I hvor vid udstrækning skal den forskel forstås?

Nu går jeg da ud fra, at hr. Kristen Touborg og jeg kan blive enige om, at der er forskel på land og by, og at vi måske bor steder, hvor vi kan erfare det hver dag, og at vi måske også bor der, fordi vi godt kan lide de forskelle, der er på land og by. Så det med at tro, at der ikke skal være forskelle, er dog en illusion. Det er sådan set en af de betingelser, der er for, at man som menneske kan foretage nogle valg, så det synes jeg er godt og rigtigt.
     Danmark i balance: Det er jo altså at skabe muligheder. Jeg vil bare gentage, at det stærkeste fokus jo præcis er på de vækstfora, der nu bliver etableret i kølvandet på kommunalreformen, hvor vi siger: Der er muligheder for alle - kommuner, amter - for at tage hånd om det her og lave en politik på området.
     Jeg tror på, vi tror på i Venstre, at det bliver forstærket af, at den kommunedannelse, vi nu har fået, med 98 af slagsen, vil betyde, at enhver kommune i Danmark kommer til at interessere sig for det, fordi man både kommer til at indeholde land og by med de kommunestørrelser, vi får. Så derfor vil der blive en anderledes fokus derude, hvor det foregår.
     Jeg vil godt fastholde, at det ikke alene er et spørgsmål om det her hus, det er i høj grad et spørgsmål om ansvar hos dem, der får ansvaret derude, nemlig kommunalbestyrelser, regionsråd osv., at de interesserer sig for det her og ikke kun og altid spørger om: Hvad kan regeringen gøre, hvad kan Folketinget gøre? Nej, det er også et spørgsmål om: Hvad kan vi gøre? Det er sådan set ikke så ringe at have med i politik.

Hvad kan regeringen gøre, og hvad kan Folketinget gøre? Jamen det ene udelukker vel ikke det andet. Det er vel ikke sådan, at fordi man lægger meget vægt på, at der skal ske noget udeomkring, så indebærer det, at vi herinde ikke skal gøre nogen ting.
     Hr. Leif Mikkelsens udsagn om, at der skal være muligheder for alle, får mig til at spørge: Betyder det, at det er ren markedsøkonomi, vi snakker om, at det er markedsvilkår, man kører på? Eller indgår det stadig i regeringens overvejelser, at man måske på et tidspunkt kunne tænke sig at lave en udligningsreform, som kunne være en hjælp til de områder?

Nu har vi jo en udligningsreform, så jeg går ud fra, at det, spørgeren forestiller sig, er en ny udligningsreform. Der kan jeg sige, at man måske har en svag fornemmelse af, at det ligger i pipelinen. Jeg tror, det er sagt med al tydelighed, at det kommer, så det er der vel ingen grund til at diskutere.
     Men til det med, om vi gør noget herfra, og at andre gør noget, vil jeg sige, at jeg faktisk mener, at dagen i dag, redegørelsen, de elementer, jeg har nævnt ved store reformer og beslutninger, alt sammen er tegn på, at man gør noget. Jeg ønsker bare hele tiden at kæde det sammen med, at det ikke kan stå alene.
     Det er også derfor, at det med de vækstfora er god politik, at vi siger, at der altså er et ansvar for de regionalpolitikere, lokalpolitikere til også at tage vare på og hånd om egen situation og selv gøre noget og have fokus på, at de altså også har både land og by i deres egn, og hvor der er forskel på, hvad de skal gøre fra område til område. Så hænger det nemlig godt sammen.

Hr. Leif Mikkelsen var inde på, at der ikke var så mange ting, man kunne gøre ved udviklingen, men medgav alligevel, at der kunne være noget på uddannelsesområdet. Nu er det jo et af de områder, hvor regeringen i den korte levetid, den har haft, har formået at spare 4 mia. kr. sådan bredt ud over det hele. Jeg kan ikke nå at remse dem alle sammen op, men jeg kan sige, at det eneste, man har givet flere penge, er privatskolerne. Det er selvfølgelig en prioritering, men det har kostet de arbejdsløse opkvalificering i områder, hvor der er arbejdspladser, der er blevet nedlagt.
     Det, man også har foretaget sig, er, at man har ændret på produktionsskolernes vilkår. Det vil føre til lukning af produktionsskoler i forbindelse med den nye kommunalreform, og jeg tror også, det vil føre til, at en lang række gymnasier i de tyndt befolkede områder vil dreje nøglen om, fordi der ingen styringsinstrument er fra lokal side til at få ændret på det.
     Derfor vil jeg godt høre: Med hensyn til de der vækstfora, som jo er genbrug af penge - det er i hvert fald ikke nye penge, sådan som det er blevet lovet - kunne hr. Leif Mikkelsen ikke bare give to-tre eksempler på, hvad det er, man vil styrke de der yderområder med? Det er jo yderområder, der har tilbagegang inden for landbrug og fiskeri, og når store virksomheder også lukker, er der behov for at der er nye initiativer.

Nu holder spørgeren sig jo ikke til at spørge, men kommer med en række påstande, som så i øvrigt ikke er rigtige, og derfor er det vanskeligt at levere svaret på det.
     Hr. Bjarne Laustsen siger, at der er sparet 4 mia. kr. på uddannelse i denne regerings tid. Jeg går ud fra, at hr. Bjarne Laustsen er helt opmærksom på, at med de principper, der ligger omkring finanslove - som Socialdemokratiet jo behændigt indtil nu ikke har valgt at tage så stort medansvar for - foregår der en ren effektiviseringsbesparelse, som lige præcis på uddannelsesområdet hver eneste gang er ført tilbage til uddannelsen. Derfor er det jo simpelt hen ikke rigtigt. Det er præcis et prioriteringsområde; forskning og uddannelse har fået flere penge i den her periode. Og med hensyn til hele forskningsområdet kan det vel i høj grad forventes at kunne betyde, at også udkantsområder drager nytte af det.

     Når jeg peger på uddannelse, er det jo præcis, fordi det er vigtigt, at uddannelsen er inden for en overskuelig afstand for unge mennesker. Det er en betingelse for, at de måske bliver i området, og det er vel den stærkeste ressource. Vi kan flytte rundt med meget økonomi, men den stærkeste ressource er jo mennesker, og det er unge mennesker.
     Jeg noterer mig med tilfredshed, at det faktisk er en problemstilling, alle er opmærksomme på, det med at holde på de unge mennesker, så de kan blive i det område og ikke bare flytter i utide. Så derfor er uddannelse vigtig. Det er jeg helt enig i. Det er også derfor, den her regering har prioriteret det med så mange midler, som den har.

Jeg vil gerne have lov at vende tilbage til et tidligere spørgsmål, som fru Lene Hansen rejste, og det er spørgsmålet om at hjemtage EU-midler og så have en statslig medfinansiering.
     Jeg tror, at hr. Leif Mikkelsen taler imod bedre vidende, for i hvert fald Fødevaredirektoratet siger, at på den baggrund her, fordi regeringen ikke vil hjemtage alle midlerne, kommer man til at miste 500 mio. kr. Ved hr. Leif Mikkelsen noget, som Fødevaredirektoratet ikke ved?
     En anden ting, der er underlig, er, at det står i regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker, at der skal ske fuld hjemtagning af EU-midlerne - det er, når det drejer sig om landbrugsområdet. Jeg har regeringen alvorligt mistænkt for her at excellere i, hvor der er flest stemmer henne, og det må der så åbenbart være i landbruget, for der skal hjemtages fulde midler, men når det drejer sig om fiskeriet, som er et meget mere trængt erhverv, vil man ikke gå ind og hjemtage de midler, således at man kan få lavet en ny udvikling i de her betrængte områder. Det er meget problematisk, vil jeg sige til hr. Leif Mikkelsen.

Jeg konstaterer bare, at lige præcis nu har hr. Bjarne Laustsen jo været så venlig at læne sig op ad regeringsgrundlaget. Det er også et godt element at læne sig op ad, det er ganske klogt, nemlig at man vil prioritere; at der med hensyn til de midler, der er til rådighed i EU, og hvor der kræves medfinansiering, er en politik om, at det vil vi sikre, for at hjemtage dem. Det er klart, og det er den generelle politik. Derfor går jeg ud fra, at det også er en situation, der gælder de områder, vi taler om her.

Så blev det næsten for fristende ikke at følge op på hr. Bjarne Laustsens og fru Lene Hansens spørgsmål. Jeg tror sådan set ikke, at ordføreren taler mod bedre vidende. Jeg tror sådan set, at ordføreren tror på og er af den opfattelse, at man bør matche de EU-midler, så man også kan hjemtage dem, også på fiskeriområdet.
     Derfor vil jeg godt spørge Venstres ordfører: Betyder det, han siger, at han under alle omstændigheder vil støtte os andre i, at sådan skal det være, hvis det er sådan, at han skulle gå hen at have taget fejl, og at regeringen heller ikke på det her felt opfører sig så klogt, som hr. Leif Mikkelsen tror og håber og synes de skal gøre?

Nu mener jeg generelt, at regeringen opfører sig klogt og på alle områder fint, og jeg konstaterer, at der er en generel politik om, at man vil arbejde for at hjemtage de EU-midler, der bliver til rådighed, og der, hvor der kræves medfinansiering, vil man tilstræbe det. Det er noteret. Derfor ser jeg gerne, at de omfatter de områder, hvor det er naturligt, og jeg går ud fra, at det er det, der er grundlaget for meldingen i regeringsgrundlaget, altså at der, hvor det er hensigtsmæssigt, gør man det. Så det må afprøves.

Det bekymrer mig en lille smule, at jeg synes, hr. Leif Mikkelsens ordvalg ligesom har ændret sig fra den første besvarelse til fru Lene Hansen, som var var fast, klar, uden mulighed for at fortolke: Regeringens politik er, at vi matcher de midler, at vi hjemtager dem, og at vi sørger for, at de kommer til at gøre gavn der, hvor de skal være.
     Man kan jo bruge sådan en debat her til meget snak, men realiteterne er jo trods alt dem, der tæller bagefter, og det er derfor jeg sådan går lidt mere kontant til hr. Leif Mikkelsen.
     Kan vi ikke lave en alliance om, at uanset hvad regeringen foretager sig her, vil hr. Leif Mikkelsen være med til, og i Venstres folketingsgruppe gøre sit til, at vi får løst det her problem, så de midler, der ligger i EU, som kun kan hjemtages, hvis den danske stat også kommer med sin andel, er noget, vi i fællesskab vil sørge for kommer til at ske, og at hr. Leif Mikkelsen vil stå sammen med os andre for at få presset regeringen til at opføre sig klogt, hvis det er sådan, at det imod hr. Leif Mikkelsens forventning ikke skulle være sket?
     Det kan være, vi har forskellige forventninger.

Om fornuftige ting står jeg gerne sammen med hr. Ole Stavad, men der er sikkert grund til at tænke sig meget godt om, inden man nu tror, at der er nogen særlig fremdrift.

     Jeg har peget på, at regeringen har klare udmeldinger om, at man har en politik, der siger, at der, hvor der er EU-midler at hjemtage, vil man fastholde den politik, at når der kræves medfinansiering, vil man skaffe disse midler.
     Det er spørgeren, der taler specifikt om fiskeri, det er ikke mig. Jeg siger bare, at det er regeringens politik, det står i regeringsgrundlaget, uden at det skal udmøntes på enkeltområder. Det er regeringens politik, og den vil blive forfulgt.

Vi har nu afviklet 18 korte bemærkninger, og jeg siger tak til hr. Leif Mikkelsen. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Jens Peter Vernersen.

Det var jo ganske vanskeligt at få et helt endegyldigt svar fra hr. Leif Mikkelsen i den sag om hjemtagelse af EU-midler, men det er jo sådan, at ministeren senere skal besvare spørgsmål på det her område, og jeg er helt sikker på, at ministeren så også vil give et helt bindende tilsagn om, at man vil sikre, at disse EU-midler på fiskeriområder bliver hjemtaget. Det må man forvente, alt andet er jo sådan set det glade vanvid.
     I politik kan man vente på, at det sker, eller også kan man påvirke udviklingen. Jeg sad og tænkte på under den forrige talers indlæg, at i Venstre venter man på, at det sker, og så mener man, at så går det hele nok. Jeg synes, det er langt vigtigere, at man forsøger at påvirke udviklingen. Som aftalt har regeringen udarbejdet den årlige regionalpolitiske redegørelse, som skal give et overblik over den regionale udvikling. Spørgsmålet er så, om den redegørelse gør det, eller det mest er fine ord. Det, som er afgørende, er, om vi med de beslutninger, der træffes her i Folketinget, sikrer, at hele landet udvikler sig med lige muligheder for borgerne, uanset om man bor i en storby eller i et udkantsområde. Eller sker der det, at vi rent faktisk ser en skævvridning af landet? Læser man ukritisk regeringens redegørelse - og det synes jeg måske nok jeg havde på fornemmelsen at hr. Leif Mikkelsen havde gjort - tegnes der et billede, som er langt mere positivt end virkeligheden.
     I redegørelsen nævner man bl.a., at man satser på fødevareforskningen, og jeg tror, det må undre de folk, der arbejder på det område, idet de lige præcis nu står i den situation, at omkring 120 medarbejdere skal opsiges inden for fødevareforskningen, som jo er noget, der har helt afgørende betydning. Men her lægger man det frem som et eller andet, regeringen har gjort et stort nummer ud af. Det hænger ikke alt for godt sammen. Hen over foråret har den statslige beskæftigelse jo været meget diskuteret. I den regionale redegørelse for 2005 vælger regeringen alene at opgøre beskæftigelsen efter Danmarks Statistik, der jo ikke er opdateret til dato. I redegørelsen for 2004 havde man et ganske stort afsnit, hvor Personalestyrelsen opgjorde beskæftigelsen helt up to date. Det har man udeladt her, og det kan man godt undre sig over. Jeg synes, at ministeren burde svare på, hvorfor man har taget disse oplysninger ud af den regionalpolitiske redegørelse her fra 2005. Det betyder jo netop, at vi ikke får et retvisende billede af, hvordan den statslige beskæftigelse er faldet. For det, man skriver i den regionalpolitiske redegørelse, er jo, at faldet er sket jævnt over hele landet, og at det største fald er sket i København. Men går man ned og ser på, hvordan virkeligheden er, og spørger, om de oplysninger nu kan være korrekte, så ser det jo ikke ud til at være tilfældet. Finansministeren har været så venlig at oversende Personalestyrelsens tal her til Folketinget, og der kan man se, at reduktionen af statsansatte rammer ufattelig skævt og netop hårdest i de svageste regioner: Ærø 51 personer eller
58 pct., Skagen 100 personer, Tønder, Rudkøbing, Læsø, Lemvig osv. osv. Faldet sker altså først og fremmest i disse udkantsregioner, hvor man har store problemer. Det skjuler man totalt i den redegørelse, der er fremlagt her fra Folketinget. Det synes jeg ikke klæder ministeren, at man på den måde holder oplysninger væk. Det fremgår også af redegørelsen - jeg ved ikke, om det skulle være en hilsen til Holstebro - at der var sket en stigning i den statslige beskæftigelse. Ser man på Personalestyrelsens tal, er der rent faktisk sket et fald. Altså heller ingen sammenhæng her mellem redegørelsens og Personalestyrelsens oplysninger. Det kunne måske være derfor, at regeringen har valgt netop at fjerne disse oplysninger fra den regionalpolitiske redegørelse. Det ser bestemt ikke ordentligt ud, at man på den måde uden videre fjerner oplysninger, som kunne være vigtige i forbindelse med at se den ganske sammenhæng i, hvordan det er gået med den statslige beskæftigelse.

     Jeg synes, det er vigtigt, når vi får en ny redegørelse, at vi får en nøje oversigt over, hvor det præcist er, faldet sker i beskæftigelsen. Jeg synes med det, der er sket i forbindelse med den her redegørelse, at ministeren skulle sende nye tal over, sådan at der blev tale om en komplet redegørelse og ikke sådan en redegørelse, som der er taget tre sider ud af i forhold til den fra sidste år.
     Uanset regeringens mange fine ord i redegørelsen er der fortsat mange regioner, der kæmper for at sikre udviklingen. Den kamp bliver altså ikke mindre under det nye vilkår, der hedder kommunalreformen. Her er det udkantsregioner, der skal kæmpe for overlevelse og udvikling, men det kommer vi nærmere ind på i den næste forespørgsel.
     Mellemregionerne bør i en fremtid med centralisering have nye og forbedrede muligheder for at forme uddannelsesinstitutioner. Man bør også have mulighed for at tage nogle uddannelser fra universiter og ingeniørskoler osv., så man simpelt hen får lagt undervisning ud til disse mellemregioners tekniske skoler og erhvervsskoler osv. Det vil der være behov for, sådan at hvis man har brug for et uddannelsesforløb i Sønderjylland, i Nordjylland, eller hvor det nu er, så skal man kunne flytte uddannelsen over på lokale uddannelsesinstitutioner fra ingeniørskoler og fra universiteter osv. Det tror jeg er helt afgørende, hvis man skal sikre den fremtidige uddannelse.
     Jeg tror også, når man skal se på det her, at det er langt vigtigere at påvirke udviklingen. Det, vi så, var netop, at vi påvirkede udviklingen inden for vindmølleindustrien. Den voksede og voksede og voksede, og der er kommet flere tusind i beskæftigelse på det område. Men det kom ikke kun til gavn i det område, hvor vindmølleindustrien oprindeligt lå. Det betød også, at arbejdspladser flyttede til Lolland, og at man fik mange nye job der. Derfor var det en katastrofe og en skandale, at regeringen som noget af det første ændrede disse regler for tilskud til vindmølleindustrien, sådan at de vindmølleparker, der var planlagt opført på Horns Rev, blev sat i stå. Hele området for den vedvarende energi fik et slip på 2 år, hvor der ikke skete noget som helst og man så et fald i beskæftigelsen.
     Hvis man virkelig gør noget på sådan et område, er det noget, der virkelig virker i regionalpolitikken. Det ville have været noget helt andet, hvis man i den her regionalpolitiske redegørelse kunne have skrevet: Vi har udviklet nye arbejdspladser inden for vedvarende energi-området, som også kommer regionerne til gavn. Men det kan man ikke skrive i en redegørelse, for sådan har man ikke gjort. Det er det, der virkelig er problematisk.
     Som sagt synes jeg, at der er ufattelig meget løst krudt
i den her redegørelse, og jeg synes, man kunne gøre meget mere end det, man gør. Jeg synes som sagt også, at det er dybt problematisk, at man tager afsnit ud og skaber et fejlagtigt billede af, hvordan afviklingen af de statslige arbejdspladser er sket, fordi det viser sig - når man går i dybden med det og analyserer tallene - at det netop er regionerne, der har tabt de statslige arbejdspladser. Det synes jeg altså at ministeren skulle have fortalt Folketinget. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi skal bruge vores tid på at finde disse oplysninger frem via finansministeren osv. Det ville have været en fair måde, ministeren havde arbejdet på, hvis ministeren havde sagt det.

Nu er jeg meget enig i det, der var hr. Jens Peter Vernersens udgangspunkt, nemlig at i Folketinget beskæftiger vi os med at lave politik med henblik på at påvirke udviklingen snarere end med at referere til, at udviklingen bare går sin gang.
     Jeg har en enkelt, sådan lidt konkret sag, som jeg godt vil spørge hr. Jens Peter Vernersen om. En række af de arbejdspladser, der forsvinder fra nogle af regionerne, gør det på baggrund af private virksomheders beslutning. I Nordjylland har vi set, hvordan Danish Crowns beslutning om at flytte eller lukke et slagteri i Hjørring får meget alvorlige konsekvenser. Nu er der gudskelov sket det i Hjørring, at det er faktisk er lykkes at samle en gruppe mennesker, der godt vil investere i en fortsat fødevareproduktion i det gamle slagteri.
     Men så kommer problemet, for vil Danish Crown så sælge slagteriet til dem, der følger efter? Der har de sådan nølet lidt, og der vil jeg godt spørge hr. Jens Peter Vernersen, om Socialdemokratiet vil være med til at stramme op på den monopollovgivning, der er i dag, sådan at vi kan tvinge Danish Crown til at sælge de fabriksanlæg, som de ikke ønsker at benytte mere.

Vi synes, at det er meget problematisk, når monopollignende virksomheder får en størrelse, som vi har set det både med Arla og med Danish Crown, hvor de bliver fuldstændig enerådende på markedet. Det er aldrig godt med monopoler, der får den størrelse.

     I øjeblikket ser vi faktisk, at man nede i Struer også har et slagteri, som har stået tomt, og som man er tvunget til at sælge. Det har været Konkurrencestyrelsen, der har grebet ind, fordi der netop skulle være konkurrence på området. Jeg tror, det er vigtigt, at disse konkurrencevilkår er til stede, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi også har en konkurrencelovgivning, så Konkurrencestyrelsen kan gribe ind, hvis konkurrencen bliver sat ud af kraft.

Jeg opfatter det i hvert fald på den måde, at hr. Jens Peter Vernersen er indstillet på, og det er Socialdemokratiet også, at se på lovgivningen og særlig se på den, hvis det viser sig, at Danish Crown faktisk forhindrer, at der videreføres en fødevarevirksomhed i Hjørring, hvad noget desværre kunne tyde på, at de er indstillet på at gøre. I den sag støttes vi også af justitsministeren, som er folketingsmedlem valgt i Nordjylland, og som klart har sagt, at hun ikke kan acceptere det. Hvilke konsekvenser hun så drager, må tiden vise.
     Det andet, jeg vil spørge hr. Jens Peter Vernersen om, er så: Er Socialdemokratiet enig i, at det kunne være en god idé, når man snakker om den offentlige indkøbspolitik, at give forbedrede muligheder for, at man også kan tage miljømæssige hensyn, når man køber ind? Det betyder bl.a., at man kan tage hensyn til, hvor langt de produkter, man køber, skal transporteres, for hvis man kunne tage det hensyn, ville det også give en mulighed for at gavne den lokale produktion.

Vi er faktisk uenige med fødevareministeren, når han har sagt, at markedet nok skal sørge for, at det hele går, som det skal, f.eks. vedrørende afsætning af økologiske produktioner. Vi tror, det er vigtigt, at man også gør en ekstra indsats for markedsføring - også en langt større indsats end det, der gøres nu. Vi tror faktisk, det er helt afgørende.
     Vi har jo ikke samme mening, som vi har hørt fødevareministeren give udtryk for, nemlig at markedet nok skal ordne det hele. Det var i øvrigt også det, som virkelig gik igennem i den ordførertale, der blev holdt af hr. Leif Mikkelsen: Det hele ordner nok sig selv, vi skal bare sætte os stille og roligt ned og vente, og så går det nok endda. Det er ikke det, vi tror på. Vi tror sådan set, at vi er valgt for at påvirke udviklingen herindefra. Det gælder også på det her område.

Jeg har et spørgsmål til ordføreren, og det drejer sig om det, ordføreren startede med i sit indlæg om, at man kunne vente på, at tingene kunne ske, eller at man selv kunne prøve at gøre noget aktivt for, at det kunne ske. Der kunne jeg da godt tænke mig at stille ordføreren et spørgsmål om de 10 år, som ordførerens eget parti, Socialdemokraterne, har haft magten: Hvori består forskellen på den måde, man betjener yderdistrikterne på i dag og dengang, hvor Socialdemokraterne havde flertallet til at gennemføre en forbedret regional distriktspolitik?

Jeg er rigtig glad for, at det spørgsmål bliver stillet, for det giver mig lejlighed til at ridse op, hvad der rent faktisk skete under den socialdemokratisk ledede regering.
     Jeg tror også, man i Dansk Folkeparti er klar over, at vi da fik en beskæftigelsesudvikling på 200.000 nye arbejdspladser. To tredjedele af disse 200.000 nye arbejdspladser, der blev skabt under Nyrupregeringen, var private arbejdspladser. En meget stor del af disse arbejdspladser blev netop skabt inden på området for vedvarende energi: solenergi, vindmøller osv. Det var i tusindvis af arbejdspladser.
     Det første, regeringen gjorde, da den kom til, var at fjerne tilskuddene til f.eks. solenergi, og det betød, at de fabrikker, som var langt, langt fremme i deres udvikling af den energiform, lukkede. Det var det første, der skete. Der kan man virkelig se forskellen på en aktiv erhvervspolitik, hvor man understøtter, og en erhvervspolitik, hvor man siger, at det hele nok går af sig selv. Ja, det gør det. Så lukker det ned, og det var det, vi så.

Man kan jo diskutere, hvor meget svar der var i det helt konkret om de initiativer og de ting, der blev gennemtrumfet af den daværende regering. Det kan man altid have en holdning til.
     Men jeg vil da gerne spørge ordføreren: Er ordføreren ikke enig i, at det der med de 200.000 job, som blev skabt under den den socialdemokratisk ledede regering, primært blev skabt på grundlag af høje dollarkurser, lave energipriser på verdensplan og renteudviklingen generelt i hele Europa og andre steder, hvilket gjorde, at man have mange flere penge frigjort på verdensmarkedet til at investere i dansk produktion og udvikling?

Jeg tror faktisk, at hr. Skibby udmærket ved, at i starten af Nyrupregeringens tid var der faktisk et modløb i landene omkring os, så det var altså ganske vanskelige tider, men det lykkedes rent faktisk at få vendt den udvikling, så disse mange job blev skabt.

     Man kan selvfølgelig undre sig over, at det så er lykkedes i løbet af ganske kort tid og med Dansk Folkepartis støtte at føre en politik, der betyder, at man har mistet i størrelsesordenen 50.000 arbejdspladser. Nogle af de mistede job skyldes fuldstændig plager, man selv har skabt. F.eks. nævnte jeg vindmølleindustrien, hvor de straks mistede arbejdspladser, fordi man sagde: Vi lukker projektet på Horns Rev. Hvis man tager sådan et område som solenergi, som masser af mennesker investerede i, fordi de ville opvarme deres vand via solenergi: Der lukkede man ned, og det var alt sammen med bidrag fra Dansk Folkeparti.
     Det synes jeg at måske hr. Skibby skulle tænke lidt på, for det er nemlig et holdningsspørgsmål, om man vil føre en politik, hvor man lukker de virksomheder, eller om man vil føre en politik, hvor de får mulighed for at bestå. Der har hr. Skibby netop præsenteret sin holdning og bidraget til, at de bliver lukket.

Nu hørte vi Enhedslistens interesse for monopoler og store virksomheder, og egentlig er der et spørgsmål til Socialdemokratiet, som jeg stadig væk savner svaret på. Ifølge Enhedslisten er man sådan set klar til at tvinge Danish Crown til i givet fald at afstå dele af sin virksomhed, fordi man nu var så bekymrede, og så fik vi sådan en gang men-men-bekymring fra Socialdemokratiet osv.
     Jeg synes, Socialdemokratiet skylder både os herinde og andre undrende et klart svar: Er Socialdemokratiet enige i sådan en politik og i, at det vil være rigtigt for at gøre noget ved den bekymring, Socialdemokratiet selv har, eller er det bare noget snak-snak-snak?

Jeg ved ikke, om hr. Leif Mikkelsen er klar over det, men hvis man diskuterer spørgsmålet om sammenlægninger og monopoler, så tror jeg faktisk - og det ved jeg faktisk helt konkret - at et selskab som Arla, da det indgik i den sidste fusion med Kløvermælk og faktisk stort set fjernede konkurrencen en på mælkemarkedet i det her land, er helt på det rene med, at det måske ikke var klogt at indgå i den sidste fusion, som man gjorde. Jeg ved ikke, om hr. Leif Mikkelsen synes, at disse meget, meget store monopoler er til gavn.
     Det, som vi ser netop nu her med sådan et monopol, er, at en række af arbejdspladserne faktisk også flyttes ud af landet. Det er det, der sker i øjeblikket, og det synes jeg er ganske problematisk.

Vi fik så en gang ligegyldig snak mere.
     Jeg har sådan et ret konkret spørgsmål: Hvis nu Socialdemokratiets bekymring er så udtalt på det her område, som hr. Jens Peter Vernersen giver udtryk for, og det ikke er godt for landet, og hvad ved jeg, er det så socialdemokratisk politik at gribe ind over for den slags ting og dermed bestemme, hvordan virksomhedsstrukturen skal være i Danmark? Er det socialdemokratisk politik? Vil man gøre noget ved det, eller er det bare noget snak?

Det har vi rent faktisk gjort.
     Hvis vi tager det andet eksempel med slagteriet, der lukkede i Struer, så var det mig bekendt Konkurrencestyrelsen, der sagde, at Danish Crown fjernede konkurrencen på området, og så tvang den rent faktisk Danish Crown til at sælge slagteriet. Det er altså sket under denne regerings tid, så jeg går også ud fra, at hr. Leif Mikkelsens parti mener, at det er et problem, hvis konkurrencen bliver sat fuldstændig ud af kraft. Det er i hvert fald sket i denne regerings tid.

Tak til hr. Jens Peter Vernersen.
     Og så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører.

Som nævnt i indledningen til regeringens regionalpolitiske redegørelse 2005 har man siden regeringsskiftet i 2001 fremsendt en årlig redegørelse til Folketinget med en konkretiseret vurdering af situationen og udviklingsmulighederne i de enkelte danske regioner, herunder specielt vilkårene i de danske yderdistrikter.
     Dansk Folkeparti bifalder dette initiativ og mener klart, at Folketinget via en årlig redegørelse til stadighed opnår de bedste forudsætninger for at følge udviklingen på godt og ondt.
     Dansk Folkeparti finder det af stor betydning, at vi har politisk fokus på emnet, bl.a. ved til stadighed at analysere udviklingen inden for eksempelvis befolkningsudvikling, beskæftigelsessituationen, indkomstudvikling, lokaliseringen af statslige arbejdspladser og de enkelte regioners konkurrenceevne set i forhold til hinanden.
     Til trods for at regeringen efter det seneste folketingsvalg valgte at udelukke Dansk Folkeparti fra direkte indflydelse på valgperiodens regeringsgrundlag, vil vi alligevel komplimentere regeringen for, at den i det fremlagte regeringsgrundlag har valgt at sætte øget fokus på den fortsatte regionale udvikling.
     Dansk Folkeparti anerkender, at den regionale forskellighed på visse områder desværre er meget svær at ændre set i relation til eksempelvis virksomhedernes konkurrenceevne ud fra logistiske betragtninger om transportadgange og tilgængeligheden af veluddannet arbejdskraft og infrastruktur generelt.

     Men Dansk Folkeparti mener samtidig, at Folketinget skal gøre, hvad man kan for at støtte og hjælpe de danske yderdistrikter. Således er det glædeligt, at regeringen nu udarbejder en ambitiøs samlet og flerårig national strategi, som skal skubbe på for den rigtige udvikling.
     Ligeledes hilser Dansk Folkeparti det velkommen, at regeringen nedsætter et regionalpolitisk ministerudvalg, som primært får til opgave at koordinere og følge op på de enkelte delinitiativer.
     Dansk Folkeparti vil nu frabede sig ligefrem at være hurra- og hallelujastøtte for denne del af regeringens initiativ. Lad mig i den forbindelse understrege, at de fromme løfter og flotte initiativer på ingen måde er nok i sig selv. Således ser vi i Dansk Folkeparti frem til de næste års redegørelser på området, for der skal ske noget.
     Det er vigtigt, at der bliver sat yderligere skub i den rigtige udvikling. Specielt vil vi fra Dansk Folkepartis side følge udviklingen nøje, når det gælder fremtidig udvikling af de enkelte områders evne til at tilbyde gode job og uddannelser til de unge og de nye på arbejdsmarkedet.
     Vi vil også have fokus på områdernes evne til at tiltrække og fastholde indbyggere, og endelig vil vi have fokus på områdernes evne til at udvikle og stimulere det lokale erhvervsliv.
     Som det fremgår af redegørelsen, er den danske befolknings uddannelsesniveau generelt blevet højere over de seneste årtier, men ikke overraskende har der været en forholdsvis bedre udvikling, jo nærmere man kommer på de danske storbyområder.
     Men positivt er det, at de regionale forskelligheder er relativt beskedne i Danmark, hvis man sammenligner med andre lande omkring os. Dette faktum vidner klart om, at det er muligt at minimere de regionale forskelligheder, såfremt der er politisk vilje og styrke til at støtte de initiativer, der fremmer sagen.
     Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at den bedste succes skabes på dette område, ved at nye initiativer kommer fra lokalpolitisk side. Lokalpolitisk forankring giver nemlig ejerskab og ansvarsfølelse, så man lokalt gør sit yderste for at skubbe udviklingen i den rigtige retning.
     Med det nye kommunale landkort, hvor der ser ud til at blive 98 kommuner i Danmark, mener Dansk Folkeparti, at de geografisk og indbyggermæssigt større kommuner vil blive bedre i stand til at fokusere på helhed og fælles styrke, ikke mindst i de nye kommuner, hvor landområder bliver nye dele af købstæder og mere indbyggertunge områder.
     Dansk Folkeparti er ikke ligefrem begejstret for de fem nye regioner, som skyder op i forbindelse med nedlæggelsen af amterne, men skal jeg ligefrem komme med en positiv kommentar om de nye regioners tilblivelse, må det absolut være, at man ad den vej kan motivere til øget dialog og udviklingsvilje på kryds og tværs af de gamle amtsgrænser. Sådanne samarbejder har tidligere vist positive resultater, f.eks. dannelsen af Syddansk Universitet, hvor Fyn og de syd- og sønderjyske amter stod sammen om at tilbyde konkurrencedygtige uddannelser for de studerende i området.
     Som det nævnes i redegørelsen, stod regeringen i 2003-04 bag en undersøgelse af de enkelte regioners evne til eller mulighed for at skabe vækst. Ikke overraskende viste der sig store forskelle i evnen hertil, da mange faktorer spiller ind. I den pågældende undersøgelse fandt man frem til, at omkring 70 pct. af vækstforskellene i de forskellige områder i Danmark skyldes de tre såkaldte vækstdrivere: de menneskelige ressourcer, iværksætteri og evnen til innovation.
     Primært den sidste vækstdriver, innovation, synes jeg er værd at hæfte sig ved. Innovation menes at være den samlede evne til ikke bare at kunne konkretisere og komme med gode nye ideer og tiltag til produkter og andre ting, men også evnen til at sørge for finansiering, effektuering og projektudførelse i praksis. Samlet set viser innovation sin berettigelse, og Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at vi
i hele landet bør forsøge at hjælpe de parter, som arbejder med udvikling og videndeling i Danmark, med en forståelse af innovation. Ikke overraskende har regeringens intentioner om udflytning af statslige arbejdspladser fyldt meget i den politiske debat, og det er ikke uden grund. Gennem flere år har man efterspurgt en mere ligelig fordeling af de statslige arbejdspladser, men mange forslag er blevet skudt ned, lige så hurtigt som de kom op, med udgangspunkt i opgavevaretagelse og helhedsbetragtninger. Dansk Folkeparti har stor forståelse for den samlede helhedsbetragtning, men vil meget gerne være med til at arbejde aktivt for, at flere offentlige arbejdspladser bliver placeret uden for hovedstaden. F.eks. har jeg personligt aldrig kunnet forstå, hvorfor Vejdirektoratet skal ligge så centralt.

     Vi anerkender problematikken, men vil alligevel notere os, at følgende aftaler om udflytning af job er på plads. Det er, som nævnt i redegørelsen, Sikkerhedsstyrelsen, der kom til Esbjerg med 79 stillinger, og Styrelsen for Social Service, der kom til Odense med i alt 13 stillinger. Men hvis man skal være helt ærlig, er det ikke ligefrem særlig mange stillinger, som det trods en ihærdig indsats er lykkedes at få overtalt til en flytning.
     Ligeledes er forsvarsforliget, der over en periode menes at flytte omkring 1.500 statslige arbejdspladser væk fra hovedstadsregionen, et fornuftigt initiativ, som gør, at en større procentdel af de folk, der er ansat inden for forsvaret, vil komme til at bo i Vestdanmark.
     Summa summarum er der lang vej endnu, og Dansk Folkeparti vil arbejde hårdt for at holde regeringen på rette kurs. Denne kurs bør på relativt kort sigt forbedre den kommunalpolitiske udvikling yderligere.

Nu kan man altid diskutere, hvilke områder der bør reguleres politisk, men indtil for nogle år siden var der vel i Danmark enighed om, at det var fornuftigt, at staten påtog sig et stort ansvar for at sikre, at der var en fungerende infrastruktur. Jeg tror også, at vi kan være enige om, at en af de vigtige forudsætninger for en økonomisk udvikling i et område er, at infrastrukturen fungerer.
     Derfor har jeg to spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører på det område. Er Dansk Folkeparti enig i, at det faktisk er en statslig opgave at sikre, at godstrafik på skinner også fungerer i Nordjylland?
     Når jeg stiller det spørgsmål, er det, fordi vi i Nordjylland, efter at liberaliseringen blev gennemført, har været i den situation, at der ca. hver anden måned bliver sået tvivl om, hvorvidt der bliver transporteret gods på skinner om ½ år, og det er jo dræbende for erhvervsudviklingen. Det var det første spørgsmål, og så vender jeg tilbage med det næste.

Til spørgsmålet om det offentlige vejnet og transportnet må man generelt sige, at Dansk Folkeparti overvejende er klar over, at der er nødt til at være en vis styring af, hvordan trafikken tilrettelægges, både regionalt og ud over landets grænser.
     Det, der bliver stillet forslag om fra Enhedslistens ordfører, er så helt principielt omkring Nordjyllandsproblematikken. Jeg har da ikke hørt tilkendegivelser om, at det skulle være på tale, at man ville fjerne godstransport på jernbanenettet i Nordjylland. Der er et eller andet, som ordføreren er bekendt med, men som jeg ikke har kendskab til.

Jeg skal sørge for, at Dansk Folkepartis ordfører på det her område bliver bekendt med de ganske mange henvendelser, vi får fra både amtsborgmestre, andre borgmestre og erhvervsfolk i Nordjylland i den anledning. Der skal ikke være noget der. Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti ikke har det principielle synspunkt, som jeg jo ved Venstre har, nemlig at markedskræfterne må afgøre, hvordan transporten foregår.
     Det andet er, at der flere steder i redegørelsen nævnes, at internetforbindelser er en meget vigtig del af at sikre, at udkantsområderne kan fungere. Er ordføreren ikke enig med mig i, at det ville være en god idé, hvis det var muligt at oprette ADSL-forbindelser i Danmark til i hvert fald den samme pris, som man kan i Sverige, og at det bl.a. af den grund ville være en god idé at fjerne det private firma TDC's monopol på kobberet, som er stærkt medvirkende til, at priserne på internetforbindelser i Danmark er meget dyrere, end de er de fleste andre steder?

Jeg må indrømme, at et sådant spørgsmål mere hører hjemme under Forskningsministeriet. Det er ikke mit område at skulle svare på spørgsmål om bredbåndssystemer og ADSL-forbindelser osv. Men jeg har selvfølgelig forståelse for, at det er en del af infrastrukturen generelt i Danmark, at man har mulighed for at tilbyde de her forskellige produkter også andre steder end lige i hovedstadsområdet og andre storbyer.
     Dansk Folkeparti mener dog klart, at man må tage udgangspunkt i det private initiativ og finde frem til en forretning, som kan gøre, at investeringen på sigt kan holde sig på tal, der ikke er røde på bundlinjen.

Jeg vil godt stille hr. Hans Kristian Skibby et spørgsmål i forbindelse med - det kan man læse i redegørelsen her - at den statslige beskæftigelse er faldet jævnt over hele landet. Det er det, der står. Nu ligger der altså konkrete oplysninger om, at den statslige beskæftigelse rent faktisk er faldet voldsomt ude i regionalområderne.

     Hvad synes hr. Hans Kristian Skibby om, at man udelader disse oplysninger og faktisk vildleder Folketinget med sin redegørelse ved ikke at give den oplysning, som jeg har nævnt tidligere, nemlig at den statslige beskæftigelse er faldet mest i Ærø, Skagen, Tønder, Rudkøbing, Læsø, Lemvig, Randers, Sønderborg, Aabenraa, Samsø, Holstebro, Holbæk? Hvad synes hr. Hans Kristian Skibby om, at man simpelt hen forholder Folketinget sådan en oplysning og i stedet for tegner et lyseblåt danmarkskort?
     Man skriver: Det ser i øvrigt ud til, at beskæftigelsen er faldet sådan lige meget over det hele. Synes hr. Skibby, at det er en ordentlig måde at orientere Folketinget via en redegørelse på?

Nu var det jo sådan, at jeg, da hr. Jens Peter Vernersen selv holdt sin ordførertale, havde lov til at stille to spørgsmål. Jeg ville frygtelig gerne være kommet med en udmelding om den her problematik om Danmarks Statistik og Personalestyrelsens tal osv., som har været fremme i debatten her i dag, men det tillod mine spørgsmålsmuligheder ikke.
     Men jeg vil naturligvis gerne svare på spørgsmålet. Dansk Folkeparti har også med stor kritik læst nogle af de ting, der har været fremme i medierne med hensyn til, om man har brugt de nyeste tal, eller om man har brugt de næstnyeste tal. Jeg tænker specielt på det med Personalestyrelsen, og ordføreren nævnte også beskæftigelsestallene.
     Dansk Folkeparti er i hvert fald ikke positivt indstillet over for, at man ikke bruger de nyeste tal, det er klart. Hvis vi skal bruge debatten her i dag til noget som helst, må den første forudsætning være, at vi har de allernyeste tal til rådighed. Det kan jeg kun medgive spørgeren i.

Så er det hr. Jens Peter Vernersen for endnu et spørgsmål.

Det er faktisk endnu værre, end at man giver de forkerte tal. Hvis man nu går tilbage og finder redegørelsen fra 2004, har man heri tallene fra både Danmarks Statistik og Personalestyrelsen. Men her i år vælger man altså at fjerne de tal, som bestemt ikke er flatterende for regeringen, og jeg synes, at der er al mulig grund til en kritik af en sådan måde at gøre tingene på.
     Det fremgår også heraf, at nogle af de store indsatser bl.a. har været på fødevareforskningens anlægsinvesteringer. Hvad synes hr. Skibby om, at man roser sig af, at man gør noget dér, når man netop lige her er i en situation, hvor man fyrer 120 medarbejdere i noget, der er så vigtigt som Danmarks Fødevareforskning? Synes hr. Skibby ikke også, at det er rimelig kritisabelt, at regeringen på den måde uden grund klæder sig med blomster?

Nu er der jo forskel på blomster. Nogle er smukkere end andre. Sådan er det jo. Nogle kan lide roser.
     Jeg synes ikke, at der var specielt meget nyt i det spørgsmål, som hr. Jens Peter Vernersen kom med. Det var et spørgsmål om Dansk Folkepartis syn på, hvorvidt man bruger de rigtige eller de nyeste tal. Jeg kan kun give det samme svar igen, at Dansk Folkeparti selvfølgelig er klar tilhænger af, at man bruger de nyeste tal og de korrekte tal. Det er selvfølgelig noget, man skal gøre.

Den næste ordfører er hr. Allan Niebuhr.

Når man ser regeringens regionalpolitiske redegørelse, er der flere ting, der springer i øjnene. Man kan se, at der er en god udvikling og god vækst i Danmark, men man kan også se, at udviklingen ikke foregår lige gnidningsfrit alle steder i landet. Det betyder, at der er områder, der står over for nogle store udfordringer. Det er naturligt, at det er yderområderne, som har de største udfordringer.
     De typiske udfordringer i yderområderne er opgaven med at holde på de unge mennesker og tiltrække nye indbyggere og ikke mindst at tiltrække indbyggere med videregående uddannelser. For at udvikle bestående virksomheder og tiltrække nye i yderområderne er det vigtigt at tiltrække veluddannet arbejdskraft, og at virksomhederne får skabt vækstcentre, gerne gennem videndeling og en opbygning af videninstitutioner. Især det sidste bør fortælle os, at det er meget vigtigt, at vi er opmærksomme på også at få placeret videregående uddannelsesmuligheder og videninstitutioner ude
i yderområderne. Gode eksempler herpå er placeringen af Syddansk Universitetscenter i både Esbjerg og Sønderborg. Det har været med til at løfte disse områder sammen med de store vækstvirksomheder, således at områder, der ellers måtte betragtes som yderområder, nu er pænt placerede.

     Også regeringens beslutning om at oprette vækstfora, hvor alle parter bag udviklingen er aktive deltagere, er et meget vigtigt skridt i bestræbelserne på at skabe vækst. Det er dog vigtigt at fastslå, at netop ordvalget aktive deltagere er afgørende.
     Man skal nemlig ikke få den opfattelse, at vækstfora er lig med, at regeringen kommer med en pose penge, og så er alle problemer løst. Vækstfora er ikke en Harry Potter-tryllestav. Vækstfora er, at de mennesker, der opererer i et område, går sammen og foretager en brainstorming af, hvordan vi i fællesskab løfter området bedst muligt.
     Vi Konservative er meget optimistiske med hensyn til fremtiden. Det er vi naturligvis, fordi vi kan se, dels at det går virksomhederne godt, dels at der er dannet meget stærke vækstcentre, og dels at der lægges vægt på, at vores samfund gennem forskning og videnspredning gives nogle nye muligheder, og at der skabes globaliseringsparathed også ude
i regionerne. Jeg vil ikke undlade at henlede opmærksomheden på en publikation, som Dansk Industri har udgivet om regionernes udviklingsmuligheder. Den hedder »Sådan ligger regionerne«. Det er faktisk god læsning om yderområderne. Af den fremgår det faktisk, at Syd- og Sydvestjylland er det fremmeste område i landet, når det drejer sig om offentlig service. Den fortæller også, at både Syd-, Sydvest- og Østjylland er de regioner, hvor virksomhederne og medarbejderne er mest globaliseringsparate. I undersøgelsen viser det sig, at Vestjylland ligger som et af de bedste områder, når det drejer sig om arbejdsstyrkens kompetence og beskæftigelsesfrekvenser. Det er altså ikke kun negativt det hele. Der er virkelig nogle muligheder, hvis man står sammen om at løse opgaverne. Jeg vil gerne slutte af med at fastslå, at det, som vi ser det, er de enkelte regioner, der må stå sammen og huske, at en stærk region er man først, når man har fået alle områderne med. Det hjælper ikke noget, at der er enkeltområder - hovedstæder i regionen og sådan noget - der har løftet sig, hvis ikke man har fået resten af regionen med. Jeg vil så gerne fastslå, at det altså er meget godt med statslige arbejdspladser, men statslige arbejdspladser alene gør det ikke. Det er vigtigt, at vi får snakket infrastruktur og muligheder for yderområderne, så vi får de private virksomheder til at investere i yderområderne. De statslige arbejdspladser alene kan ikke være med til at løfte regionerne. Det er en del af opgaven, men den store opgave er, at vi får hele vores samfund til at fungere, og det er altså også de private virksomheder, vi skal have med der.

Jeg er meget enig med hr. Allan Niebuhr, når han siger, at det er vigtigt at skabe muligheder for, at der også kan være produktionsarbejdspladser i de her områder, som er nødlidende. Det handler både om at bevare arbejdspladser, men også om at skabe de bedste betingelser for, at der kan etableres nye arbejdspladser.
     Er hr. Allan Niebuhr ikke enig med mig i, at hvis en stor slagterikoncern i Danmark, Danish Crown, flytter arbejdspladser - det gør den ud fra, at de mener, at det kan betale sig, og det har vi, sådan som det er nu i hvert fald, ingen mulighed for at forhindre - så bør det være sådan, at den koncern ikke efterfølgende lægger hindringer i vejen for, at andre kan fortsætte en fødevareproduktion i de samme lokaler, og at vi, hvis store koncerner i Danmark ikke kan forstå det af sig selv, så er nødt til at bruge monopollovgivningen til at vejlede dem?

(Kort bemærkning). lan Niebuhr (KF): Nu er jeg lidt ked af, at den debat, som vi har i dag, er delt op i forskellige sektioner, for det hele hænger jo uløseligt sammen. Noget af det, som jeg bl.a. også har med i senere indlæg, er netop det her med, at det, hvis der pludselig sker lukninger af virksomheder - enten fordi virksomheder drejer nøglen om, eller fordi virksomheder vælger en udflytning til et andet sted i landet eller til udlandet - skaber en forståelig modløshed i de områder, der virkelig bliver berørt. Jeg mener ikke, at man skal gå ind og tvinge, men jeg mener, at almindelig god forretningsmoral siger, at det, hvis man ikke har brug for bygninger, vel også må være i virksomhedens interesse at få afhændet disse bygninger og dermed indirekte give andre mulighed for at drive deres virksomhed i området. Det kan da kun være i alles interesse, også i samfundets interesse og dermed selvfølgelig også i vores interesse, men en egentlig tvang og monopolisering er ikke vores politik; det vil vi ikke være med til. Men jeg kan godt se fornuften i, at vi selvfølgelig udnytter de muligheder, der er i forbindelse med de regioner, der pludselig bliver berørt. Der har vi netop nogle muligheder for at gå ind og støtte de områder, der bliver hårdt berørt. Kl. 11.20