Redegørelse af statsministeren i henhold til

forretningsordenens § 19, stk. 2 (R 1).

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):Det er tid til at sætte nye mål, for verden om-kring os er i forandring. Det udfordrer os. Detstiller krav til os. Hvis vi fortsat skal være et afde bedste og rigeste lande i verden at leve i – ogdet vil vi – skal vi forny og udvikle vores vel-færdssamfund.Vi vil have et samfund med frisind og fælles-skab, hvor den enkelte har større frihed til at for-me sit eget liv og vælge de løsninger, der er rigti-ge for ham eller hende, hvor vi tager os bedre afde svageste, og hvor vi sikrer, at flere kommer iarbejde; et samfund med omsorg og omtanke,hvor der er bedre omsorg for vore ældre og bed-re kvalitet på sygehusene, hvor børnefamiliernehar de bedst mulige forhold, og hvor miljøetstyrkes; et samfund med indsigt og udsyn, hvorviden og ideer er omdrejningspunktet, og hvorDanmarks rolle i det internationale samarbejdeforstærkes; et samfund, hvor der er plads til alleog brug for alle.Det danske samfund er stærkt. Netop derforhar vi gode muligheder for i de nærmeste år atfremtidssikre Danmark, så vi også om 10-20-30år har et Danmark, hvor danskerne oplever fort-satte fremskridt, og hvor alle grupper har del ivelstanden og velfærden.Dansk økonomi er kernesund. Vi har storeoverskud på de offentlige budgetter, overskud-det på betalingsbalancen er højt, renten rekord-lav. Ledigheden er faldet med ca. 14.000 perso-ner i løbet af det seneste år, og beskæftigelsen erstigende. Regeringens forårspakke med skatte-lettelser og fremrykning af investeringer virker.Regeringen vil holde økonomien på sporet.Målet er, at vi frem mod 2010 får 60.000 flere i ar-bejde, at vi fortsætter med at have solide over-skud på de offentlige budgetter, og at gældenbliver nedbragt yderligere, samtidig med at detoffentlige forbrug stiger med 0,5 pct. om året.Kl. 10.15

læne sig selvtilfreds tilbage og lade stå til, for vistår midt i en global udvikling, hvor konkurren-cen bliver hårdere, og hvor viden, uddannelseog omstillingsevne bliver stadig mere afgørendefor, om vi kan klare os i konkurrencen.Vi kan og skal ikke konkurrere på lønnen. Deter ikke vejen frem. I stedet skal vi konkurrere påviden, på ideer og på evnen til at omstille os ogfinde på nye løsninger. Det er vi gode til i Dan-mark, og vi skal blive endnu bedre til det, så viogså i de kommende år får gode vellønnede jobher i Danmark i stedet for de job, der forsvindertil lavtlønslande.Vi må imidlertid se i øjnene, at ikke alle er ligegodt rustede til at møde udfordringerne fra denstadig stærkere konkurrence. Vi skal derfor væremeget opmærksomme på, at vort samfund ikkebliver splittet op i to grupper med en elite, derkan klare det hele, og en restgruppe, der hele ti-den er udsat for stor ledighedsrisiko og socialeproblemer.Derfor står vi over for en dobbelt opgave. Viskal styrke Danmark som et vidensamfund, såvi fortsat kan høre til blandt de mest velståendesamfund i verden, og vi skal samtidig sikre, atalle grupper i det danske samfund kommermed.Det er vigtigt med flere gode forskere og in-geniører, men det er kun en del af udfordringen.Den anden del er, at alle så vel langt- som kort-uddannede bliver dygtigere, så alle grupper føl-ger med i velstandsudviklingen.Det er en meget stor opgave. Men jeg er over-bevist om, at vi kan løse denne dobbelte opgave,så vi sikrer et dansk samfund med en stærk kon-kurrenceevne og med en stærk sammenhængs-kraft, et samfund, hvor der ikke er for stor socialog økonomisk ulighed.Jeg vil lægge op til, at vi alle samles om enambitiøs strategi, der kan gøre Danmark til etførende vidensamfund og til verdens mest kon-kurrencedygtige samfund.Visionen er, at vi skal gøre Danmark til etland, der sprudler med ideer, opfindelser og ud-vikling. Vi skal omsætte ideer og opfindelser tilnye arbejdspladser. Vi skal udvikle en iværksæt-terkultur, så flere får mod på at starte egen virk-somhed. Vi skal gøre det attraktivt at arbejde iDanmark, at placere virksomheder og investe-ringer i Danmark. Vi skal sikre, at flere unge fåren ungdomsuddannelse, og at flere unge får envideregående uddannelse, og vi skal sikre etomfattende tilbud af efteruddannelse til alle påarbejdsmarkedet.

Der er fire elementer i den langsigtede strate-gi. For det første skal vi være et førende viden-samfund. For det andet skal vi være et førendeiværksættersamfund. For det tredje skal vi haveuddannelser i verdensklasse, og for det fjerdeskal vi være verdens mest konkurrencedygtigeøkonomi.Vi skal være et førende vidensamfund, etland, der bobler af nye ideer og opfindelser. Nyeideer er grundlaget for vækst og beskæftigelse.Nye ideer er vejen frem. Og helt konkret er detregeringens mål, at vi i 2010 når op på at brugemere end 3 pct. af værdien af vores samlede pro-duktion på forskning og udvikling.Kl. 10.20

En opblomstring af nye tanker og nye løsnin-ger fordrer bedre uddannelser, bedre universite-ter og bedre forskningscentre. Vi skal være am-bitiøse og turde sige, at vi vil have universiteter iverdensklasse. Det kræver, at vi fokuserer ind-satsen og øger specialiseringen og fagligheden.Vi skal have stærke internationale forsknings-miljøer, hvor forskerne inspirerer hinanden til atskabe endnu bedre resultater. Vi skal have flereforskere, og vi skal tiltrække de dygtigste for-skere.Vi skal være et førende iværksættersamfund.Der er jo ikke noget ved at få gode ideer, hvis deikke bliver til noget. Vi har derfor det mål, atDanmark i 2015 er blandt de samfund i verden,hvor der bliver nystartet flest vækstvirksomhe-der. I alle uddannelser skal vi fremme kreativitetog virkelyst, så vore børn og unge bliver udfor-dret, og så de lærer, hvad det vil sige at væreiværksættere.Vi skal styrke samspillet mellem det offentli-ge og den private sektor, og forskere og univer-siteter skal opmuntres til at søge patenter på de-res gode ideer, så de ikke bare forsvinder blandtkolberne i laboratoriet. Det skal være nemmereat starte virksomhed, og iværksætterne skalhave bedre adgang til risikovillig kapital.Vi skal have uddannelser i verdensklasse.Målet er, at eleverne i folkeskolen bliver blandtverdens bedste til læsning, matematik og natur-fag, at mindst 95 pct. af de unge får en ung-domsuddannelse i 2015, og at mindst 50 pct. afen ungdomsårgang får en videregående uddan-nelse i 2015.Børnehaveklassen skal være obligatorisk, ogdet skal vi bruge til at give alle børn en god starti skolen.Vi skal hæve det faglige niveau. Regeringenvil derfor give skolerne pligt til at indføre test i

læsning, matematik, engelsk og naturfag. Derhar været mange påstande fremme om, at detskulle være kontrol for kontrollens egen skyld,eller at det går ud over de svageste. Intet kunnevære mere forkert.I det hele taget er der grund til at gøre op medmyten om, at høje faglige krav går ud over desvageste.Det forholder sig helt omvendt. Høje fagligekrav er til størst fordel for de svageste. De, derhar nemt ved det i skolen, de, der har en stærkopbakning hjemme fra familien, skal nok klaresig. De, der har sværere ved det faglige, de, dersavner opbakningen hjemme fra familien, harnetop brug for den hjælpende hånd. De har brugfor at lære noget kontant i skolen, og de har brugfor, at skolen giver undervisning på et solidt fag-ligt niveau.Test går ikke ud på at sortere elever. Test gårud på at hjælpe elever. Test er et værktøj til atopdage i tide, om en elev har brug for ekstrahjælp. Hvis det er tilfældet, så kan forældre ogskole i samarbejde få løst problemet, så elevenfår lært det, som han eller hun skal. Sådan.Hverken mere eller mindre er der i det.Regeringen vil styrke læreruddannelsen, såfremtidens lærere bliver sikret en større fagligballast. Vi har verdens dyreste folkeskole. Nusætter regeringen sig det mål, at vi får verdensbedste folkeskole.Kl. 10.25

Regeringen vil fastholde en garanti for, at deunge, som ønsker en erhvervsuddannelse, kanfå en erhvervsuddannelse, men det skal vel atmærke være en uddannelse, der fører til job.Derfor er der behov for flere rigtige praktik-pladser, for det er dem, der giver den bedste ud-sigt til fast arbejde efter endt uddannelse for denunge. Her har ikke mindst arbejdsgiverne etstort ansvar for at sørge for, at der er det nød-vendige antal praktikpladser.Og der er behov for nytænkning. Der skalogså være et tilbud til dem, der ikke er så stærketil det boglige, men mere har lyst til det prakti-ske arbejde. Derfor vil regeringen åbne mulig-hed for egentlig mesterlære som et supplementtil de øvrige erhvervsuddannelser.Så vil regeringen forhindre, at unge menne-sker kan sætte sig passivt ned og blive forsørgetaf det offentlige i stedet for at tage en uddannel-se. Passiv forsørgelse er at gøre de unge en bjør-netjeneste. Regeringen foreslår derfor, at de 18-19-årige ikke skal kunne få kontanthjælp, hvisder er oplagte uddannelsesmuligheder for dem.

Og så skal vi være verdens mest konkurren-cedygtige samfund. Målet er, at Danmark er ver-dens mest konkurrencedygtige samfund i 2015.Det er et meget ambitiøst mål, men med voressunde økonomi, fleksible arbejdsmarked og vel-fungerende samfund har vi fundamentet påplads.Vi skal blive endnu bedre til samspillet mel-lem uddannelse, forskning, teknologi og iværk-sætteri. Og vi skal blive bedre til at opdyrke nyepartnerskaber mellem virksomheder, forsk-ningscentre, uddannelser, det offentlige og kapi-talmarkedet. Det er her i dette krydsfelt, at deropstår ny viden, nye løsninger, nye produkter,nye arbejdspladser.Alt i alt er det fire meget, meget ambitiøsemålsætninger. Men grundlaget er i orden. Rege-ringen har viljen, og vi sætter målrettet ind.Regeringen vil frem til år 2010 afsætte 10 mia.kr. til at fremtidssikre det danske samfund. Til atrådgive regeringen og for at opnå en fælles for-ståelse af udfordringen vil vi udpege et bredtsammensat globaliseringsråd. Rådet vil bl.a. be-stå af repræsentanter for fagforeninger, er-hvervslivets organisationer og for uddannelses-verdenen og forskningsverdenen.Regeringen vil fastholde en fast og fair ud-lændingepolitik. Vores politik gennem de sene-ste godt 3 år har virket. Det gør, at vi nu hargrundlaget for at sikre en ordentlig integration.Målet er at få 25.000 flere nye danskere i arbejde.Det er en stor opgave, ingen tvivl om det, mendet er en opgave, der skal løses, og en opgave,der kan løses.Det gælder om, at de nye danskere hurtigstmuligt lærer det danske sprog, at de får en ud-dannelse og et arbejde. Indvandrernes dansk-kundskaber skal forbedres. Det skal bl.a. ske veden intensiveret danskundervisning og ved atgennemføre regeringens forslag til at forbedrefolkeskolen og ungdomsuddannelserne.Flere unge med indvandrerbaggrund skalhave en erhvervsuddannelse. Derfor skal vi gøreerhvervsuddannelserne mere fleksible, og bl.a.derfor vil regeringen indføre mesterlæren medøget vægt på praktisk kunnen og mindre vægtpå teori. Og vi skal blive bedre til at anerkendeog inddrage de kvalifikationer og færdigheder,som indvandrerne kommer med.Med en kvalificeret uddannelse vil nye dan-skere have et langt bedre udgangspunkt for at fået arbejde, for vellykket integration går via etfast fodfæste på arbejdsmarkedet.Kl. 10.30

Samtidig må vi se i øjnene, at mange nye dan-skere, der har været uden arbejde i længere tid,ikke kan få et arbejde på normale vilkår. Det in-debærer, at vi skal være villige til at tænke nytog utraditionelt.Hvis vi mener integration alvorligt – og detgør vi – så er vi nødt til at se på forskellige for-mer for introduktionsløn, indslusningsløn, løn-tilskud og fleksible arbejdsvilkår, så indvandrer-ne får en chance for at få fodfæste på arbejds-markedet.Men sådanne ordninger må naturligvis ikkeskubbe medarbejdere ud, der arbejder på nor-male vilkår, og derfor er det vigtigt, at denneindsats sker i forståelse med fagforeningerne ogarbejdsgiverne. Det vil regeringen drøfte medarbejdsmarkedets parter.Som et eksempel kan jeg nævne den nyeoverenskomst i staten. Den giver mulighed forat ansætte indvandrere i en særlig 1-årig integra-tionsstilling; en stilling, hvor man kun arbejder80 pct. af tiden til almindelig startløn, mens re-sten af arbejdstiden bliver brugt til opkvalifice-ring uden løn.Og så skal vi ikke være bange for at stille kravtil indvandrere. De skal lære dansk, de skal haveen uddannelse, de skal have et arbejde. Alt forlænge har vi i misforstået godhed overladt demtil sig selv og dermed til et liv i udkanten af detdanske samfund. Det gavner ingen, tværtimod.Men det betyder også, at vi i det danske sam-fund skal være indstillet på at se kritisk på osselv. Vi skal bekæmpe fordomme, vi skal brydebarrierer ned og i det hele taget give nye danske-re en chance for at vise, at de har en masse at bi-drage med. Det vil på alle måder give os alle etrigere samfund.Opgaven kan kun løses, hvis alle arbejdersammen: regeringen, Folketinget, de offentligeog private arbejdsgivere, fagforeningerne, ud-dannelsesinstitutionerne.Desværre er der forholdsvis mange unge medindvandrerbaggrund blandt de unge kriminelle.Regeringen vil fastholde den konsekvente rets-politik. Det gælder ikke mindst over for unge,der begår kriminalitet. Og det gælder naturlig-vis alle unge, uanset om de har indvandrerbag-grund eller en dansk baggrund.Hvis unge begår kriminalitet, så skal det haveklare og umiddelbare følger, der klart signalerer,at samfundet tager afstand fra kriminalitet, ogsom medvirker til at hindre gentagelser.Førstegangskriminelle under 18 år skal havedom for deres kriminalitet og begynde afsoning

hurtigere, end det sker i dag, så de unge forstår,at deres handlinger får konsekvenser.Så vil regeringen styrke retssikkerheden. Et afde mest grundlæggende principper i et retssam-fund er ytringsfriheden. Vi har i de senere år setflere eksempler på, at personer er blevet udsatfor trusler og voldelige overgreb, bare fordi dehar deltaget i den offentlige debat. Det er uac-ceptabelt, ja, det er helt galt. Derfor foreslår re-geringen, at forbrydelser begået med baggrund iofferets lovlige ytringer i den offentlige debatskal kunne straffes hårdere.Regeringen indledte i 2001 en løbende reformaf den måde, som vi tænker velfærd på i Dan-mark. Tidligere blev der i for høj grad tænkt i sy-stemer og standardløsninger. Nu har vi i stedetsat mennesket i centrum, mennesket før syste-met, og det vil vi blive ved med. Det offentligeskal give den enkelte borger flere valgmulighe-der, ikke standardløsninger. Det offentlige skalyde servicen, når borgerne har brug for den,ikke når det passer systemet.Kl. 10.35

Regeringen gik til valg på at udbygge de for-bedringer, som siden 2001 er gennemført på decentrale velfærdsområder: bedre forhold for desyge, for de ældre, for børnefamilierne.På vore sygehuse skal vi have behandling pådet højeste internationale niveau, og ventetider-ne skal være de kortest mulige. Regeringen vil iløbet af dette forår fremlægge en ny kræfthand-lingsplan. Og vi vil i løbet af de næste år tilføreyderligere midler til sygehusene – til bedre kva-litet, flere behandlinger og kortere ventetid. Vivil udbygge det frie valg, så patienter fra 2007får ret til at vælge en behandling på et privat el-ler et udenlandsk sygehus, hvis det offentligeikke kan klare behandlingen inden for 1 måned.På ældreområdet vil vi fortsætte opgøret medstive regler og sikre de ældre en bedre og merefleksibel omsorg, en ældreomsorg med fokus påden enkelte ældres ønsker og behov, ikke på,hvad der er godt for systemet.Regeringen vil derfor afsætte 500 mio. kr. år-ligt til en bedre og mere fleksibel ældreomsorg.Vi vil indføre en plejehjemsgaranti, så alle, der ervisiteret til plejehjem, højst skal vente 2 månederpå at få en plads. Og vi vil udbygge de ældresvalgmuligheder, så det frie valg af plejehjemikke kun omfatter kommunale og selvejendehjem, men også private tilbud.Regeringen har siden 2001 forbedret børnefa-miliernes vilkår ved bl.a. 1 års fleksibel barselor-lov, frit valg af daginstitution på tværs af kom-

munegrænser og senest med vedtagelsen af enlandsdækkende pasningsgaranti, fra barnet er ½år.I løbet af denne valgperiode vil regeringenlette børnefamiliernes udgifter til børnepas-ning. Vi vil hæve børnefamilieydelsen for foræl-dre med børn under 3 år. Og vi vil forbedre kva-liteten i børnepasningen ved at tilføre øgedemidler til bl.a. at styrke indsatsen over for socialtudsatte børn.Regeringen vil fortsat prioritere bedre vilkårfor de svage grupper i vort samfund: de udsattebørn og unge, sindslidende, hjemløse, prostitue-rede og misbrugere.Vi skal gøre en samlet, offensiv indsats for atfå knækket den negative sociale arv, så alle børn– også børn, som vokser op under vanskeligevilkår – får en fair mulighed for et godt liv. Rege-ringen vil udarbejde et nyt, samlet program fordenne vigtige indsats.Vi vil føre en aktiv og ambitiøs miljøpolitik,så de kommende generationer kan få mindstsamme livsgrundlag og naturoplevelser, som vihar i dag. Vi skal udvikle Danmark på en miljø-mæssigt bæredygtig måde.Og endelig vil vi forny den offentlige sektor,så den følger med tiden og giver borgerne mestmulig service for skattekronerne. Regeringenhar fremsat forslag til en kommunalreform, somvil forbedre kvaliteten og servicen for den enkel-te borger. Og vi vil til efteråret fremsætte forslagtil en politireform og en retskredsreform.Fortsat vækst og velfærd i Danmark afhæn-ger også af en positiv udvikling i verden om-kring os. Derfor skal vi fortsætte med at føre enmeget aktiv udenrigspolitik. Det gælder ikkemindst i det europæiske samarbejde.Kl. 10.40

Med udvidelsen af EU står vi med et nyt,samlet Europa. Kun et åbent, effektivt og beslut-ningsdygtigt EU kan levere de resultater, vi harbrug for. Samtidig skal EU være til at forstå, ogderfor er det nødvendigt og rigtigt med en nytraktat, som samler og moderniserer grundlagetfor EU-samarbejdet. EU-samarbejdet risikererganske enkelt at blive handlingslammet, hvisikke vi justerer spillereglerne.Vi står over for store og vigtige udfordringer,som vi kun kan klare i fællesskab: en kæmpesatsning på forskning og udvikling som dynamofor fremtidens vækst og beskæftigelse; en meremiljømæssigt bæredygtig udvikling; sundere ogsikrere fødevarer.

Helt overordnet har vi brug for et samletEuropa, der kan gøre sig stærkere gældende ikonkurrencen og samspillet med bl.a. USA ogKina. Derfor vil regeringen anbefale et ja til dennye EU-traktat ved den kommende folkeafstem-ning. Samlet set er den bedre og mere demokra-tisk end den traktat, vi har i dag. Derfor er detogså tilfredsstillende, at et meget bredt flertal iFolketinget er enige om at anbefale et ja til trak-taten på grundlag af den brede politiske aftaleom »Danmark i det udvidede EU«.Folkeafstemningen om traktaten bliver denstørste europapolitiske udfordring i de kom-mende år. Resultatet vil være af stor betydningfor Danmarks fremtid. Det er en afgørende be-slutning, hvor vi skal have tid til en ordentlig ogsaglig debat.Generelt giver den internationale situationgrund til optimisme. Udenrigsministeren og jeger netop vendt tilbage fra to meget vellykkedetopmøder i Bruxelles. Både på NATO-topmødetog EU-USA-mødet rakte præsident Bush hån-den ud til et fornyet og forstærket samarbejdemed Europa. Og et enigt Europa tilsluttede sig,at tiden er kommet til at lægge uenighederne omIrak bag os og se fremad. Regeringen forventerderfor helt overordnet et mere positivt og sam-arbejdsorienteret internationalt klima.De første konkrete resultater har allerede vistsig i forhold til indsatsen i Irak. Her bidragersamtlige 26 medlemslande nu til NATO's træ-ningsmission. Og EU har netop besluttet at en-gagere sig direkte og aktivt i genopbygningen –i første omgang med træning af politi og opbyg-ning af et uafhængigt retsvæsen. Samtidig hardet vellykkede valg til den forfatningsgivendeforsamling i Irak markeret starten på en ny epo-ke for det hårdt plagede land.Alt dette vil selvfølgelig også få betydning forden danske indsats. Vi kan begynde at overvejeen ændring med større vægt på træning af iraki-ske styrker og civil genopbygning. Vi må dog sei øjnene, at de irakiske myndigheder endnu ikkekan klare udfordringen fra terrorister og voldeli-ge grupper alene. Derfor er vi indstillet på atfastholde et dansk militært bidrag, så længe ira-kerne beder om det, så længe det bliver bakketop af FN, og så længe vi kan bidrage menings-fyldt.Regeringen vil i løbet af foråret fremlægge ensamlet analyse af situationen i Irak som grund-lag for en grundig debat her i Folketinget omden fremtidige danske indsats.

Danmarks medlemskab af FN's Sikkerheds-råd vil i de kommende 2 år give os en styrket in-ternational rolle, men bestemt også et større an-svar. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte detgryende håb om en varig fred mellem israelerneog palæstinenserne. Og som formand for Sikker-hedsrådets terrorkomité vil vi gøre en særligindsats for at effektivisere verdenssamfundetskamp mod den internationale terrorisme.I FN vil vi også opruste vores indsats formenneskerettighederne som led i et samlet initi-ativ, der skal fremme frihed, demokrati og men-neskerettigheder på globalt plan. Initiativet vilbl.a. også omfatte nye midler til indsatsen i delande, som fortsat kæmper med arven fra årtiersundertrykkelse i det gamle Sovjetunionen. Ikkemindst den ukrainske befolkning, som modigtgjorde op med valgsvindel og gamle uvaner imagtapparatet, fortjener en ekstra hånd.Kl. 10.45

Regeringen vil videreudvikle det gode samar-bejde med Færøerne og Grønland, som vi harhaft de seneste år. Målet er at sikre Færøerne ogGrønland mere indflydelse, mere ansvar. Rege-ringen er derfor åben over for i samarbejde medvore grønlandske og færøske partnere at erstattede eksisterende hjemmestyreordninger med ud-videt selvstyre på Færøerne og i Grønland.For Færøerne er regeringen indstillet på, at defærøske myndigheder kan overtage ansvaret forsamtlige sagsområder.For Grønland har vi nedsat den fælles Selv-styrekommission, og her kan vi i samarbejdemellem Grønland og Danmark få afklaret, hvor-ledes Grønland kan overtage yderligere sagsom-råder.For både Færøerne og Grønland gælder, atovertagelse af nye ansvarsområder naturligvisskal ske inden for grundlovens og rigsfællesska-bets rammer, og at overtagelse af nye ansvars-områder skal gå hånd i hånd med det økonomi-ske ansvar.Valget den 8. februar 2005 blev et historiskvalg. Det politiske systemskifte fra november2001 blev bekræftet. Vælgerne gjorde endegyl-digt op med den gammeldags tænkning, dengammeldags tænkning om højre og venstre, dengammeldags tænkning om, at danskerne er ind-delt i klasser, der kæmper mod hinanden, dengammeldags tænkning om, at der er dem og os.Sådan er det ikke længere. Vælgerne ved, atdet danske samfund ikke længere er et gammel-dags industrisamfund, men et moderne viden-samfund. Vælgerne ved, at vi er gået ind i et nyt

årtusind. Vælgerne ved, at fortidens løsningerikke rummer fremtidens svar.Moderne mennesker ønsker ikke at blive put-tet i kasser og klasser og afgive stemme ud fradet. Nej, den moderne vælger træffer sin egenselvstændige beslutning og stemmer ud fra sineegne holdninger. Og det, der binder menneskersammen i et parti og til et parti, er ikke erhverveller uddannelse eller bopæl, det er derimodfællesskabet om nogle bestemte holdninger.I november 2001 tog VK-regeringen fat på enforandring og fornyelse af det danske samfund,en forandring, der sker gradvis, en forandring,der går hånd i hånd med tryghed. Denne grad-vise udvikling og fornyelse vil vi fortsætte i dekommende år: forbedringer af sundhedsvæse-net, bedre omsorg for vore ældre medborgere.Og nu sætter vi nye mål. Regeringen vil sættesig i spidsen for at gøre Danmark til et førendevidensamfund, så vi får et Danmark, hvor voreskoler og uddannelser bliver blandt de allerbed-ste i verden, et Danmark med orden i økonomi-en og styr på miljøet, et Danmark med fuld fartpå beskæftigelsen og et Danmark fyldt af ideerog virkelyst, og hvor vi styrker arbejdet med atfå indvandrere uddannet og i arbejde, og et Dan-mark med en stærk international profil.

VK-regeringen fortsætter i kraft af støtte fraDansk Folkeparti. Siden valget i 2001 har vi haftet godt og stabilt samarbejde med Dansk Folke-parti. Vi forventer, at det gode samarbejde fort-sætter. Men samtidig har vi haft et bredt samar-bejde i Folketinget. Faktisk er omkring 80 pct. aflovgivningen i de sidste 3 år gennemført medbrede flertal.Ja, der er områder, hvor oppositionen ikkeville deltage: udlændingepolitikken, skattestopog skattelettelser og kommunalreformen. Tilgengæld er det reformer, hvor regeringen ogDansk Folkeparti har bred opbakning i befolk-ningen.Nu har vælgerne talt. Vi står over for nye, sto-re udfordringer, hvor det er bedst, at vi står sam-men i Danmark for at løse dem. Regeringen vilderfor indbyde alle Folketingets partier til attage aktiv del i arbejdet, så vi får løst de opgaver,som vi er blevet betroet at løse.