Skatteministeriet J.nr.   2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg L     98 -     Forslag     til     Lov     om     ændring     af     forskellige     skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8  -11  af  15. april 2005. Kristian Jensen                                                                                            / Lise Bo Nielsen
Side 2 Spørgsmål 8:   Ifølge lovforslagets § 12, stk. 1 kan skatteydere, der i indkomstårene 1996  –  2003  er  skatteansat  af  aktiver  omfattet  af  ABL  §  2a  få  genoptaget  deres skatteansættelse. Hvordan skal udbyttet og aktieavancen i givet fald så beskattes for de pågældende år? Svar: Ved  afståelse  i  indkomstårene  1996  -2003  opgøres  avancen,  som  om  §  2  a  i  den hidtidige formulering ikke eksisterer. Udbytte i de pågældende år beskattes, som om § 2 a ikke eksisterer.  Når §  2 a ikke eksisterer, skal aktien henføres til en af de øvrige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven og anskaffelsessum og afståelsessum skal opgøres efter de regler, der gælder for den bestemmelse, som aktien henføres til. Herefter  vil  beskatningen  typisk  ske  efter  aktieavancebeskatningslovens  §§  2  og  4. Fortjenesten  opgøres  efter  aktieavancebeskatningslovens  §  6  bortset fra § 6, stk. 6. Udbytte beskattes som aktieindkomst. Spørgsmål 9:  Hvordan er sammenhængen mellem stk. 1 og stk. 4 i lovforslagets § 12, for afståelser inden 1.juli 2005 for aktier o.l., der efter de hidtil gældende regler har været omfattet af ABL § 2a i dens hidtidige affatning? Svar:      Jeg  opfatter  spørgsmålet  som  et  spørgsmål  om,  hvad  der  sker,  hvis  en  aktie  i  en udenlandsk akkumulerende investeringsforening i et lavskatteland afstås inden1.juli 2005. I så fald gælder samme regel om indkomstopgørelsen som beskrevet foran i svaret på spørgsmål 8 i forbindelse med genoptagelse af ansættelser for 1996   – 2003, jf. § 13, stk. 8. Det er altså ikke § 12, stk. 1 eller 4, der regulerer den situation, der spørges om. Spørgsmål 10:    Hvordan fastsættes indgangsværdierne for beskatning det første år under  de  nye  regler  i  ABL  §  2a,  hvis  der  er  tale  om  en  aktie  i  et  udenlandsk investeringsselskab, hvor avancen hidtil har været beskattet efter realisationsprincippet? Svar: Ligesom i et dansk investeringsselskab fastsættes indgangsværdien til   handelsværdien ved årets begyndelse. Indgangsværdien er samtidig afståelsessum for aktierne, således   , at der opgøres en avance, som om der skete en afståelse efter de regler der gælder, når § 2 a ikke eksisterer, jf. svar på spørgsmål 8 og forslaget til ny aktieavancebeskatningslov § 9, stk. 6. (forslagets § 1, nr. 6). Spørgsmål 11:   Hvordan opgør en person, der har investeringsforeningsbeviser i en akkumulerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen overgår til at være
Side 3 omfattet af den foreslåede ABL § 2a, stk. 7? Er kursgevinsten op til 1.7.2005 skattefri, idet  værdien  1.7.2005  nu  bruges  som  en  indgangsværdi,  jfr.  bemærkningerne  til lovforslagets § 13, stk. 2? Svar: Jeg opfatter spørgsmålet således, at der spørges om, hvorledes avanceskatten opgøres ved     overgang     fra     akkumulerende     investeringsforening     til     beskatning     som investeringsselskab.    Den    opgøres,    som    om    beviset    i    den    akkumulerende investeringsforening blev afstået. Af svaret på spørgsmål 8 og 10 fremgår, at avancen kun er skattefri, hvis dette følger af de almindelige regler. Det betyder, at avancen kun er skattefri, hvis der er tale om børsnoterede investeringsbeviser, der afstås efter mere end  tre  års  ejertid,  og  ejerens  beholdning  af  børsnoterede  almindelige  aktier  efter nærmere regler herom er mindre end 136.600 kr. (enlige, 2005).