Skatteministeriet J.nr.   2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 98-     Forslag     til     Lov     om     ændring     af     forskellige     skattelove. (Investeringsselskaber og hedgeforeninger).. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   16 - 17 og 20 - 22 af 15. april 2005. Kristian Jensen /  Lise Bo Nielsen

Side 2 Spørgsmå l 16:  Ministeren bedes bekræfte, at bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 4, der indsætter et nyt stk. 3 i Kursgevinstlovens § 29, betyder, at en indeksobligation, som den i den bindende forhåndsbesked i SKM 2005 -140 LR omhandlede, er omfattet af KGL § 29 og en person derved lagerbeskattes af kursstigningerne, hvis den er erhvervet af  første  erhverver  1.3.2005  eller  senere,  jfr.  lovforslagets  §  5,  nr.  9,  der  ændrer   kursgevinstlovens § 43, stk. 1? Svar: Ja det er korrekt. Reguleringsmekanismerne i den omhandlede sag er enten et bestemt offentliggjort aktieindeks, udvalgte aktier, en pulje af udvalgte aktier eller en pulje af udvalgte  offentliggjorte  aktieindeks.  Alle  reguleringsmekanismerne  enkeltvis  eller samlet vil medføre, at obligationerne vil blive omfattet af den foreslåede beskatning efter reglerne for finansielle instrumenter Spørgsmål 17:  Ministeren bedes nærmere belyse, hvilke typer af obligationer der bliver omfattet  af  den  i  lovforslagets  §  5,  nr.  4  foreslåede  nye  bestemmelse  i  stk.  3  i kursgevinstlovens § 29, herunder om obligationer, der svarer til de obligationer der er anført i følgende bindende forhåndsbeskeder: SKM 203.410 LR, TfS 1989.288 LR, TfS 1989.249 LR, TfS 1999-661 LR er omfattet. Svar: Om de forelagte sager bemærkes følgende: SKM 2003.410 LR (også optaget som TfS 2003, 789 LR) vedrører en obligation, som skulle  indfries  med  et  beløb,  der  svarede  til  en  merrente,  der  blev  bestemt  af  et aktieindeks udvikling. Beløbet var ifølge Ligningsrådets afgørelse en kursgevinst på en almindelig obligation. Reguleringen på grundlag af aktieindekset betyder, at fordringen er omfattet af den foreslåede beskatning efter reglerne for finansielle instrumenter. TfS 1989.249 LR vedrører et indlån i en bank, hvor reguleringsmekanismen ganske vist er kursen på tyske D -mark, men hvor gevinsten efter ligningsrådets afgørelse i sagen ikke beskattes efter reglerne for valuta. Fordringen er derfor omfattet af den foreslåede beskatning  efter  reglerne  for  finansielle  instrumenter.  Tilsvarende  forhold  gør  sig gældende i TfS 1989.288. Jeg agter at fremsætte et ændringsforslag, der tydeliggør forslaget på dette punkt. TfS 1999.661 LR vedrører en nulkupon obligation i danske kroner. Indfrielsesbeløbet reguleres  efter  et  aktieindeks  sammensat  af  en  tysk  bank.  Reguleringsmekanismen medfører,  at  obligationen  omfattes  af    den  foreslåede  beskatning  efter  reglerne  for finansielle instrumenter. Sagerne vedlægges til udvalgets orientering. Af bemærkningerne til forslaget fremgår, at reglerne dels er begrundet i hensyn et til hedgeforeninger,  der  ikke  skal  udsættes  fra  en  urimelig  konkurrence,  på  grund  af skattereglerne for strukturerede obligationer m.v. og dels er begrundet i hensynet til at obligationerne minder om finansielle instrumenter, og derfor også bør beskatte s som sådanne. Man kan herefter sammenfatte reglerne således:

Side 3 De  beskatter  i  en  række  tilfælde  gevinst  på  fordringer  efter  reglerne  for  finansielle kontrakter. Gevinst på fordringer er alt, hvad der ikke  beskattes som rente, uanset om det betegner sig som rente, kursgevinst,  gevinst på hovedstol eller andet. Omfattet af reglerne om beskatning som finansielle instrumenter er alle kursgevinster, som er reguleret på grundlag af udviklingen i priser eller andet, der efter sin natur kan regulere   en   kontrakt,   der   i   skattemæssig   henseende   betragtes   som   et   finansielt instrument. Jeg vil fremsætte et ændringsforslag, der fastholder dette sigte. Fra hovedreglen om, at det er skattereglerne for finansielle kontrakter, der skal følges, gælder alene en undtagelse, hvis der er tale om valuta, jf. kursgevinstlovens § 16 eller hvis der  tale om regulering efter Danmarks Statistiks beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. En undtagelse gælder også, hvis der er tale om regulering efter tilsvarende forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks indenfor EU. Hvis  der  både  er  tale  om  regulering  på  grundlag  af  de  aktiver  m.v.,  der  begrunder undtagelserne og de aktiver m.v., der begrunder hovedreglen, er det hovedreglen om beskatning som finansielt instrument, der skal gælde. Ellers ville formålet i forhold til hedgeforeninger fortabes, idet strukturerede obligationer m.v., der konkurrerer med hedgeforeninger ofte reguleres både efter aktieindeks og valuta. Jeg agter at fremsætte ændringsforslag, der fastholder dette sigte. Spørgsmål 20:   Ministeren bedes nærmere begrunde, hvorfor ikrafttrædelsesreglen for om obligationer er omfattet af KGL § 9, stk. 3 er indsat som § 5, nr. 9 i lovforslaget i stedet for at være placeret i lovforslagets § 12, der indeholder øvrige ikrafttrædelses- og overgangsregler. Svar: De nye regler om at indeksbaserede obligationer behandles som finansielle kontrakter er foreslået medtaget i kursgevinstlovens § 29. Den generelle ikrafttrædelsesregel for § 29 står i kursgevinstlovens § 49 og siger,  at § 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991. 1. juli 1991 skal selvfølgelig ikke være ikrafttrædelsestidspunktet for de nye regler. Der skal foretages en undtagelse fra denne regel. Da det er naturligt at placere undtagelsen fra en hovedregel samme steds som hovedreglen,  er det naturligt at placere  denne  i  kursgevinstlovens  §  49,  og  da  kursgevinstloven  i  øvrigt  ændres  i lovforslagets § 5 skal ikrafttrædelsen også stå i lovforslagets § 5.   Spørgsmål   21:    Hvad   er   begrundelsen   for   den   foreslåede   ikrafttrædelsesregel   i lovforslagets § 5, nr. 9 for kontrakter, herunder indeksbaserede obligationer, der efter lovforslaget omfattes af KGL § 29, stk. 3? Svar: Ikrafttrædelsesreglen skyldes, at jeg har ikke noget ønske om at ændre retsstillingen for obligationer,   der   allerede   er   kommet   på   markedet   med   en   forventning   om   en kursdannelse, der svarer til en bestemt skattemæssig stilling. Spørgsmål 22:   Kan ministeren bekræfte, at der er en række internationale finansielle

Side 4 institutioner,  der  i  et  forsøg  på  at  underminere  de  nye  regler  for  beskatning  af obligationer   udstedt   af   hedgeforeninger   o.l.,   før   1.3.2005   har   udstedt   såkaldte indekserede  obligationer,  baseret  på  forskellige  indeks,  således  at  de  pågældende obligationer på grund af ikrafttræ delsesreglen i lovforslagets § 5, nr. 9 (tilføjelse til KGL § 43, stk. 1) ikke bliver omfattet af de nye regler i KGL § 29, stk. 3? Svar: Som ikrafttrædelsesreglerne er udformet, er en obligation, udstedt før 1. marts 2005 omfattet af de gamle regler, hvis den første køber til den pågældende obligation har erhvervet  den  inden  dette  tidspunkt.  Jeg  forstår  spørgsmålet  som  et  spørgsmål  om, hvorvidt dette - efter at lovforslaget er blevet kendt - skulle have ført til øget udstedelse af obligationer, som ville være omfattet af de nye regler, hvis de ikke var udstedt inden 1. marts. Det er samme problemstilling som i spørgsmål 23, og der henvises derfor til svaret på dette spørgsmål. .