J.nr. SN 2001-0122-0162
M 1034-0527
M 1034-0528
Den 9 maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 L 91, spørgsmål nr. 5 L 92 og spørgsmål nr. 5 -
L 93 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål 2 (L 91) og 5 (L 92 og L 93):
Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet af 7. april 2005,
herunder bemærkningerne om, at der i tidsrummet 2007-2009 er risiko for et "tomrum", hvor kravene til
arealreguleringen endnu ikke er fastlagt.
Svar
Henvendelsen er i det følgende kommenteret under de enkelte overskrifter i Dansk Landbrug og Lan d-
brugsraadets brev af 7. april 2005.
Staten skal sikre regulering af arealanvendelsen
Regionplanerne udgør i dag grundlaget for amternes behandling af husdyrbrugssager i relation til VVM-
reglerne.
Ændringen på VVM -området består alene i, at kompetencen til at foretage VVM -vurderinger i langt de fle-
ste tilfælde flyttes fra amterne til kommunerne, og for de mere komplicerede virks omheder fra amterne til
staten. VVM-kompetencen følger således kompetencefordelingen for miljøgodkendelser efter miljøb
eskyt-
telsesloven.
Flytningen af VVM-kompetencen fra amterne til kommunerne skal ses i sammenhæng med de øvrige lo v-
forslag på natur - og miljøområdet i forbindelse med kommunalreformen. Kommunerne vil fremover stå
med hele paletten af virkemidler både overfor de eksisterende husdyrbrug og over for etablering og udv i-
delser af husdyrbrug. På den måde sikres et samlet ove rblik i kommunerne.
Ændringerne af planloven skal efter lovforslaget træde i kraft den 1. januar 2007. Der vil imidlertid blive
tale om, at de regionplanretningslinjer i Regionplanerne 2005, som amterne i øjeblikket har under uda r-
bejdelse, opretholdes med samme retsvirkning som landsplandirektiv.
Regionplanretningslinjerne vil således fortsat være gældende, og skal bl.a. være kommunernes admin i-
strationsgrundlag for varetagelse af f.eks. kompetencen til at meddele landzonetilladelser, og de kompe-
tencer kommunerne overtager efter en række sektorlove på bl.a. natur - og miljøområdet, samt behandli n-
gen af husdyrbrug efter VVM-reglerne.
De nye kommuneplaner forudsættes at blive udformet i den første valgperiode frem til 2009, men vil ikke
kunne vedtages af den enkelte kommunalbestyrelse, før regionplanretningslinjerne er ophævet eller bor t-
faldet.