Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0040 Dok.: AKA40018 Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   2  af  11.  marts  2005  fra  Folketingets  Retsudvalg  vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Forældelse, skærpelse af straffen for falske afso- nere m.v.)(L 9) Spørgsmål nr. 2 : ”Er ministeren enig i, at det er stødende for retsfølelsen, at store bødestraffe kan for- ældes  for  personer,  som  har  betalingsmulighed,  med  den  konsekvens,  at  de  på gæl- dende helt slipper for straf? Vil ministeren være indstillet på nærmere at få undersøgt, hvilke sanktioner, he  run- der  f.eks.  samfundstjeneste,  der  evt.  kan  indføres  med  henblik  på,  at  imød ekomme det problem, som skitseres i forrige spørgsmål? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004  -05,  1.samling,  jf.  L  98, spørgsmål 3.” Svar: Efter straffuldbyrdelseslovens § 90 skal en bøde betales til politiet. Politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i medfør af reglerne i bødebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 394 af 17. maj 2001, give henstand med betalingen eller tillade afdragsvis betaling af bøder. Det  følger  af  straffuldbyrdelseslovens  §  91,  stk.  1,  at  hvis  en  bøde  ikke  betales,  inddrives  den, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den på gæl- dendes levevilkår. Inddrivelse kan ske ved ud pantning eller ved indeholdelse i den pågæ ldendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2. Hvis en bøde ikke betales eller inddrives, kan der træffes afgørelse om, at en forvandlingsstraf af fængsel skal træde i stedet for bøden, jf. straffuldbyrdelseslovens § 93, jf. straffelovens §§ 53-55. Det følger af § 29, stk. 1, i bødebekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i straffuldbyrdel- seslovens § 93, at afgørelse om forvandlingsstraf ikke må træffes, hvis skyldnere n ikke kan anta- ges at have betalingsevne.

- 2 - Hvis en skyldner har betalingsevne, men ikke kan betale hele bøden på en gang, vil der således blive fastsat en afdragsordning. En sådan afdragsordning berører ikke den løbende forældelse s- frist med hensyn til de endnu ubetalte beløb. Hvis skyldneren har betalingsevne, men ikke ønsker at indgå en afdragsordning, kan bøden inddrives ved udpantning og ved lønindeholdelse . Der vil således ikke i praksis kunne være tale om, at store bødestraffe forældes, uden at der er sket  i  hvert  fald  delvis  inddrivelse  eller  indtrådt  forvandlingsstraf,  hvis  den  skyldige  har  bet a- lingsevne. Der kan dog opstå situationer, hvor større bøde r hverken kan inddrives eller afdrages fuldt ud af den skyldige, inden forældelsesfristen på i dag 3 eller 5 år  , jf. straffelovens § 97 a, udløber, og hvor  man  efter  de  gældende  administrative  retningslinier  er  afskåret  fra  at  træffe  afgørelse  om fuldbyrdelse af forvandlingsstraf. Dette  kan  forekomme  uhensigtsmæssigt,  og  Justitsministeriet  bad  derfor  i  2003  Straffelovrådet om at overveje spørgsmålet om forældelse af idømte bøder. Straffelovårdet har i b  etænkning nr. 1441/2004 om dette spørgsmål bemærket (s . 90-91), at afgørelsen af, om der skal ske ændringer i de gældende forældelsesfrister i § 97 a, stk. 1, fortsat må bero på en afvejning af på den ene side hensynet til, at bødefældte ikke i urimelig lang tid efter det tidspunkt, hvor dommen eller vedta- gelsen kunne fuldbyrdes, udsættes for fuldbyrdelsesskridt, og på den anden side det ønskelige i, at  fristen  har  en  sådan  længde,  at  fuldbyrdelse  af  bødeafg ørelsen  efter  dens  principale  indhold, dvs. uden bødeforvandling, regelmæssigt bliver muligt og kan gennemføres under hensyn til den pågældendes økonomiske forhold. Det er Rådets ko  nklusion, at problemet vedrørende de større bøder bedst løses ved, at forældelsesfristen fastsættes til 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr., og ellers 5 år. Med lovforslaget foreslås i overensstemmelse hermed en ændring af straffelovens § 97 a, stk. 1, således, at forældelsesfristen for bøder fremover vil være 5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr., og 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Med  de  foreslåede  ændringer  af  forældelsesfristerne  for  bødestraffe  finder   Justitsministeriet,  at forældelsesfristerne vil have en sådan længde, at fuldbyrdelse af bødeafgørelser normalt vil være muligt inden for fristen. Med  hensyn  til  spørgsmålet  om  at  a nvende  andre  sanktioner,  herunder  f.eks.  samfundstjeneste, som alternativ til større bøder med henblik på at undgå, at større bøder forældes, skal   Justitsmini- steriet  bemærke,  at  domstolene  fastsætter  straffen  i  hver  enkelt  sag  under  hensyntagen  til  lov- overtrædelsens  grovhed  og oplysninger om  gerningsmanden, jf. straffelovens § 80. Ved vurde-

- 3 - ringen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes almindelige personli- ge  og  sociale  forhold,  dennes  forhold  før  og  efter  gerningen  samt  dennes  bevæggrunde  til  ger- ningen. Oplysninger om gerningsmandens betalingsevne indgår ikke i domstolenes vu rdering af, om en forbrydelse i det konkrete tilfælde bør straffes med bøde eller med ubetinget eller betinget fængselsstraf, men indgår alene i forbindelse med  domstolenes fastsættelse af en eventuel bøde- strafs størrelse, jf. straffelovens § 51. Det ville således kræve en lovændring, hvis der ved afg ø- relsen af, hvilken strafform der skal anvendes i det enkelte tilfælde, skal kunne lægges vægt på den  tiltaltes  økonomiske  forhold.  En  sådan  lovændring  bør  efter  min  opfa ttelse  ikke  foretages uden en generel gennemgang af bødeområdet. Justitsministeriet  finder  i  lyset  af  den  foreslåede  forlængelse  af  bødeforældelsesfristen  ikke umiddelbart,  at  der  på  nuværende  tidspu nkt  er  anledning  til  at  foretage  en  sådan  generel  ge n- nemgang af bødeområdet.