Notat Dato J.nr. Org. enhed : : : 24. februar 2005 SJ 400-1 1. Kontor Høringsnotat til Trafikudvalget vedrørende lovforslaget om u  d- møntningen af kommunalreformen i vej - og ekspropriationslov- givningen Dette notat vedrører de høringssvar, der er mo  dtaget fra myndigheder og organisationer til forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerb  idrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (Udmøntning af kommunalr  e- formen for så vidt angår vej  - og ekspropriationslovgivningen) i forbindelse med høringen over lovforslaget i perioden 1. december 2004  – 2005. Det bemærkes, at der som gennemgående tema    i de indkomne høringssv ar er fokuseret på spørgsmål vedrørende den konkrete fordeling af amtsvej e- ne, der er foreslået i det udsendte lovforslag, idet en række yderligere ko   n- krete vejstrækninger i svarene foreslås overført til staten. Endvidere er a f- givet en række tekniske, herunder lovtekniske, bemærkninger. På baggrund af de indkomne bemærkninger, er    rute 59 mellem E55 og Ste- ge medtaget som statsvej i det fremsatte lovforslag. De øvrige forslag afv i- ses. Modtagne høringssvar Trafik- og Energiministeriet har modtaget i alt 71 breve med høringssvar fra i alt 134 myndigheder og organisationer. Følgende myndigheder og organisationer (i alt 126) har afgivet bemær   k- ninger: Amtsrådsforeningen, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Vejforening, Danske Landbrug (Medlem af Landbrugsrådet), Det Kommunale Ka rtel, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forbundet af Offentlige Ansatte

Side 2 af 19 (Medlem af Det Kommunale Kartel), Funktionærernes og Tjenestemænd e- nes Fæll  esråd, KL, Rådet for Større Færdselssikkerhed. Følgende amter og kommuner har enten enkeltvis eller via regionale sa m- arbejder afgivet høringssvar: Aalborg Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Arbejd s- markedsrådet i Storkøbenhavn, Augustenborg Ko  mmune, Ballerup Kom- mune, Birkerød Komm une, Blåbjerg Kommune, Blåvandshuk Kommune, Bornholms Kommune, Bov Kommune, Brøndby Kommune, Børkop Kommune, Dragør Komm une, Egtved Kommune, Ejby Kommune, Esbjerg Kommune, Fakse Kommune, Farum Kommune, Fladså Kommune,  Frede- ricia Kommune, Frederiksborg Amt, Fredensborg-Humlebæk Kommune, Frederikssund Kommune, Frederiksværk Kommune, Fuglebjerg Komm  u- ne, Fyns Amt, Gentofte Kommune, Give Kommune, Gjern Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Græsted  -Gilleleje Kommune, Gråsten kommune, Gundsø Kommune, Hashøj Kommune, Haslev Ko   m- mune, Hedensted Kommune, Helle Kommune, Helsinge Kommune, Hel- singør Kommune, Herlev Kommune, Hillerød Kommune, Hirtshals Ko  m- mune, Hjørring Kommune, Holmegaard Kommune, Holmsland Kommune, Holstebro Kommune, Hundested Kommune, Hvidovre Kommune, Høje - Taastrup Kommune, Højre Kommune, Hørsholm Kommune, Ishøj Ko   m- mune, Jelling Kommune, Jægerspris Kommune, Karlebo Kommune, K  ø- benhavns Amt, Købe nhavns Kommune, Langebæk Kommune, Ledøje   - Smørum Kommune, Lemvig Ko mmune, Lundtoft Kommune, Lyngby- Taarbæk Kommune, Løkken   -Vrå Kommune, Møn Kommune, Nordborg Kommune, Nordjyllands Amt, Nykøbing Falster Kommune, Nysted Ko m- mune, Næstved Kommune, Nørre Alslev Komm   une, Præstø Kommune, Ribe Amt, Ribe Kommune, Ringkøbing Kommun e, Ryslinge Kommune, Rødby Kommune, Rødekro Kommune, Rødovre Kommune, Rønnede Kommune, Sakskøbing Kommune, Sallingsund Kommune, Sindal Ko m- mune, Skibby Kommune, Skive Kommune, Skævinge Kommune, Slang  e- rup Kommune, Sorø Ko mmune, Spøttrup Kommune, Stenløse Kom  mune, Stubbekøbing Ko mmune, Sundeved Kommune, Sundsøre Kommune, Suså Kommune, Sydals Kommune, Sydfalster Kommune, Søllerød Kommune, Sønderborg Kommune, Tinglev Kommune, Thyborøn  -Harboøre Komm u- ne, Tørring -Uldum Ko m mune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejle Amt, Vejle Kommune, Vordingborg Kommune, Værløse Kommune, Ølgod Kommune, Ølstykke Kommune, Århus Ko m- mune. Følgende myndigheder og organisationer (i alt 8) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks TransportForskning, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Datatilsynet, Dom-

Side 3 af 19 stolsstyrelsen, Handel, Transport og Serviceerhvervene og Tjele Kommu- ne. Trafik- og Energiministeriet har ikke modtaget høringssvar fra følge  nde myndigheder og organisationer, der er hørt over lovforslaget (i alt 14), i n- denfor høring sfristen: Dansk Cyklist Forbund, Dansk Erhvervsfremme, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Hån d- værksrådet, Kommunale    tjenestemænd og overenskomstansatte, Landd  i- strikternes Fællesråd, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsorgan   i- sationen i Danmark, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslu  t- ningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Statsansattes Kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfæ  llesskab og Sundhedskartellet. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at d  er i lovforslaget er indarbejdet en række mere te  k- niske, herunder lovtekniske ændringer i forhold til det udkast, der blev u  d- sendt i høring den 1. dece mber 2004. Lov om offentlige veje (vejloven) Terminologi KL foreslår, at begrebet ”hovedlandeveje” erstat   tes af ”statsveje”. Forslaget afvises, idet en sådan ændring af terminologien ikke umiddelbart kan foretages, da ”statsveje” tillige omfatter en række veje på havneomr å- der og i skove, som i dag ikke er offentlige veje i vejlovens forstand. Så- danne veje ville ved den foreslåede ændring af terminologien blive omfa   t- tet af vejloven, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt. I øvrigt er det ikke hensigten, at lovforslagene til udmøntningen af ko  m- munalreformen skal indeholde ændringer i lovteksten, som ikke er dire  kte affødt af, at amterne ne dlægges. § 2. Vejmyndigheder Dansk Byggeri,Dansk Industri   og FDM støtter reduktionen af antallet af vejbestyrelser, hvilket ikke giver Trafik- og Energiministeriet anledning til bemær  kninger. § 5. Tvister

Side 4 af 19 Det fremgår af lovfors lagets § 5, stk. 1, at tvister mellem kommunale vej- bestyrelser afgøres af trafik - og energiministeren. Amtsrådsforeningen  fin- der denne tvistløsningsmodel utilstrækkelig, men stiller ikke konkret æ n- dringsforslag. Den foreslåede tvistløsningsmodel svarer til   den nugældende model og er alene en konsekvens af, at amterne nedlægges. Forslaget afvises, idet der i det anførte ikke ses at være anført forhold, der giver grundlag for at ændre lovforslaget på dette punkt. § 10. Vedligeholdelsesstandard Nordjyllands Amt anbefaler, at loven sikrer, at der fastholdes en høj sta n- dard for hele eller dele af det nedklassificerede vejnet. Dansk Transport og Logistik foreslår, at man skærper kravene til vedligeholdelse af offentlige veje i vejlovens § 10. Forslaget afvises. Ifølge vejlovens § 10, skal vejbestyrelserne holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Det vu   r- deres, at det er den enkelte vejbestyrelse (i kommunerne kommunalbesty- relsen), som er bedst til konkret at skønne over, hvi lken standard der er be- hov for på den enkelte vejstrækning. Der bør således ikke i lovgivningen indføres mere specifikke krav til vejstandarden. I øvrigt er det ikke hensi  g- ten, at lovforslagene til udmøntningen af kommunalreformen skal indeho l- de lovændring  er, som ikke er direkte affødt af kommunalreformen. Høring i forbindelse med vejprojekter Dansk Transport og Logistik ønsker, at det pålægges kommunerne også at inddrage vejbrugerorganisationer som høringspart, forinden der træffes b   e- slutninger om veje og vejanlæg, jf. § 24, 28 og 29. Dansk Vejforening finder det afgørende, at der sikres den bedst mulige k o- ordinering mellem de forskellige vejbestyrelsers anlægsarbejder. Udtale  - og høringsretten bør gå på alle forhold, der har væsentlig betydning for tr a- fikafviklingen og trafiksikkerheden. Lovforslaget indeholder en præcisering og skærpelse af de kommunale vejbestyrelsers pligt til at inddrage Vejdirektoratet, hvis et større arbejde på en kommunal vej kan få konsekvenser for trafikafviklingen på det overor  d- nede vejnet. Forslagene om yderligere skærpelse af høringspligten    afvises, da forslage- ne vil indebære en væsentlig udvidelse af høringspligten for kommunerne i forbindelse med arbejder på kommunevejene. Høringspligtens o  mfang er fastsat ud fra en afvejning af behovet for at kunne afgive bemær  kninger, set

Side 5 af 19 i forhold til den arbejdsbyrde, der i den forbindelse pålægges komm   unerne. Der er ikke i forbindelse med lovforslaget fundet grundlag for at udvide høringspligten til også at omfatte andre end vejbestyrelsern  e, som har an- svaret for vejene. I øvrigt er forslaget ikke en konsekvens af, at a mterne nedlægges. § 24. Koordinering af anlægsarbejder Dansk Industri har med tilfredshed noteret sig ændringen af § 24, da b  e- stemmelsen giver mulighed for tværgående koordine   ring mellem vejbesty- relserne. Holstebro Kommune opfordrer til, at det præciseres, at § 24 også omfatter arbejder på de kommunale rutenummererede veje. Forslaget anses for overflødigt ,da bestemmelsen omfatter alle arbejder på alle typer kommuneveje, også d e rutenummererede veje. Århus   og Holstebro Kommuner anfører, at der mangler en præcisering af, hvad ”stø  rre arbejder” er, og en stillingtagen til, hvem der vurderer, om et arbejde er større eller mindre. I øvrigt finder   Holstebro Kommune det uklart, om der er en vejledende afstand fra ”arbejdet” til statsveje og rut  e- nummererede veje, eller om det gælder hele kommunevejens længde. Å  r- hus Kommune anfører, at høringsforpligtelsen bør præciseres til kun at o m- fatte projekter, der har en mere direkte forbindelse til statsvejnettet og in- denfor en nærmere defineret afstand fra disse. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kommunerne inddrager Vejd i- rektoratet i forbindelse med arbejder af en vis størrelse på det kommunale vejnet, hvis gennemførelse kan få negative   konsekvenser for trafikken og trafiksikkerheden på det tilstødende overordnede vejnet. Den foreslåede bestemmelse svarer principielt til den gældende beste   m- melse, idet det dog er præciseret, at høringen skal finde sted, inden beslu   t- ning om anlæg af en kom  munevej mv. træffes, og at der skal være tale om arbejder, der får betydning for vejens kapacitet. Med hensyn til forståelsen af ”større arbejder”, fremgår det endv idere af bemærkningerne, at der skal være tale om arbejder, der væsentligt ændrer v ejens kapacitet, således at det påvirker trafikafviklingen på det tilstødende overordn   ede vejnet. Det er ikke muligt at angive vejledende afstande, da dette afhænger af de konkrete forhold. Holstebro Kommune anfører, at det bør præciseres hvilke tidsfrister Vejd i- rektoratet kan operere med som svar på et høringspligtigt projekt. Forslaget afvises, Vejloven indeholder en række bestemmelser, hvorefter kommuner, amter og Vejdirektoratet gensidigt er forpligtet til at høre hi n-

Side 6 af 19 anden, bl.a. i forbindelse med arbejder på de res veje og planlægning af nye veje. Bestemmelserne skal ses i lyset af, at sådanne initiativer kan have konsekvenser for andre vejbestyrelsers veje. Der er ikke i loven fastsat fri- ster for vejbestyrelsernes behandling af høringer fra andre vejbestyrelser  og der synes derfor ikke at være grundlag for at fastsætte en særlig frist alene for Vejdirektoratets behandling af hø § 28. Høring af  kommuner ved vejplanlægning Amtsrådsforeningen  mener, at regionerne bør høres i forbindelse med pla  n- læ  gning af nye kommunale vejanlæg. Forslaget afvises, da regionerne ifølge aftalen om en strukturreform ikke skal have opgaver på vejområdet. Regionerne bliver således ikke vejbest   y- relse, sådan som Vejdirektoratet og kommunerne. Der er således ikke det samme behov for at høre Regionerne, som der er for at høre andre vejb  e- styrelser. § 29. Høring af Vejdirektoratet ved vejplanlægning KL foreslår, at bestemmelsen, der vedrører planlægning af nye kommunale vejanlæg, ændres således, at Vejdirektoratet ikke skal hø res i sager, som vedrører rutenummererede veje, der i øvrigt ikke får betydning for statsv   e- je. Forslaget afvises, da planlægningen af kommunale vejanlæg, der har fo r- bindelse med andre rutenummererede kommuneveje, vil kunne have be- tydning for Vejdirektoratets overordnede planlæ  gning, som vejmyndighed på statsvejnettet. § 106. Ledninger i vej Dansk Landbrug forudsætter, at bestemmelserne i vejlovens § 106 og pr  i- vatvejslovens § 52 kun omfatter arbejder på ledninger i eller over veje u d- ført af vedkommende vejm yndighed/ledningsejer, og at sådanne arbejder ikke berører private dræningsprojekter eller private lodsejere i ø vrigt. Det er ikke ved lovændringen tilsigtet at ændre bestemmelsernes gyldi g- hedsområde. Bestemmelserne omfatter som hidtil ledninger i vejarea l, her- under både private og offentlige ledninger. Lov om private fællesveje (privatvejsloven) Dansk Transport og Logistik ønsker, at der indføres et særligt ansvar for beskæring af træer og bevoksning, samt vedligeholdelse mv., så store kør e- tøjer kan komm e frem uden at blive beskadiget.

Side 7 af 19 Forslaget afvises, da det ikke har sammenhæng med,   at amterne nedlæ  g- ges, men forslaget vil blive medtaget i overvejelserne om ændringer i ve  j- lovgivningen, herunder privatvejsloven. Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje § 19a. Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende  klager Århus Kommune   anfører, at Vejdirektoratet ikke bør tillægges nogen b e- myndigelse til at afgøre sager, hvor der er uoverensstemmelse mellem en kommune og Vejdirektoratet som vejbestyrelse. Trafik- og Energiministeriet forudsætter, at Århus Kommunes bemærkni n- ger sigter på den situation, hvor kommunen er grundejer og Vejdirektoratet er vejbestyrelse. En kommune vil som grundejer som hidtil kunne klage over Vejdirektoratets afgørelser til Trafik - og Energiministeriet. Forslag til yderligere lovændringer Nordjyllands Amt foreslår, at loven sikrer en fortsat sammenhæng i udf   ø- relsen af de driftsopgaver, der hidtil er varetaget af amterne på både stat  s- veje og amtsveje, f.eks. snerydning og glatførebekæmpels   e. Dansk Trans- port og Logistik ønsker, at de enkelte kommuner pålæ gges et større ansvar for samarbejde, herunder et ansvar for fælles samarbejdsaftaler for de ve  j- strækninger, der forbinder to eller flere ko  mmuner. I øvrigt ønsker Dansk Transport og Logistik, at den nuværende strategi for udførelse af vintertj   e- neste på det overordnede vejnet bliver en del af lo vgrundlaget. Vintertjenesten varetages i dag af amterne både på statens og amternes v  e- je. Dette forhold er ikke reguleret i lovgivningen, men baseret på aftale med amterne. Der er ikke noget til hinder for, at vejbestyrelserne også efter udmøntningen af kommunalreformen søger at finde en hensigtsmæssig måde at håndtere vintertjen  esten på. Forslagene afvises, idet det ikke findes hensigtsmæssigt at indfø   je be- stemmelser om samarbejdsaftaler og strategi vedrørende vintervedligeho l- delse og renholdelse i lovgrundlaget. Omklassificering af eksisterende veje I en lang række høringssvar kommenteres den fordeling af det offentlige vejnet, der er præsenteret i de  t udsendte lovforslag. Den fordeling, der fremgår af lovforslaget, er en udmøntning af de kriterier for fordeling af amtsvejnettet, der er opstillet i forligsteksten mellem rege- ringen og Dansk Folkeparti – ”Aftale om strukturreform” fra juni 2004.

Side 8 af 19 Heraf fremgår, at: Hovedparten af de nuværende amtsveje skal overgå til kommune   r- ne. Det gælder alle lokalt orienterede veje, herunder alle amtsv  eje med lokalpræg, dvs. veje med lav trafik og mange vejadgange. Det overordnede vejnet samles i staten. Som overordnede veje pe- ges i aftaleteksten bl.a. på forbindelser til og fra de vigtigste tran s- portknudepunkter, vejstrækninger af væsentlig betydning for e r- hvervslivet og internationale forbindelser. Det bemærkes, at der i det udsendte lovforslag med udgangspunkt i disse kriterier er peget på en fordeling af amtsvejene med ca. 80 pct. til komm u- nerne og ca. 20 pct. til staten.    De indkomne høringssvar, for så vidt angår spørgsmålet om fordeli ngen af vejnettet, vedrører hovedsageligt ønsker om opklassificering af yderlige  re veje og/eller bygværker til staten. Svarene kan på den baggrund inddeles i følgende 6 kateg orier: 1. Ønsker om opklassificering af kommuneveje 2. Ønsker om opklassificering af amtslige veje, der udgør parallelle ruter til veje, der i henhold til lovforslaget er fremtidige statsveje 3. Ønsker af særlig lokal eller regional karakter 4. Ønsker om opklassificering af amtslige indfaldsveje til større byer 5. Ønsker om statslig involvering i forbindelse med større bygværker 6. Øvrige ønsker De i høringssvarene anførte betragtni  nger vedrørende fordelingen af ve j- nettet behandles i det følgende i forhold til disse u nderkategorier. 1. Ønsker om opklassificering af kommuneveje   I en række høringssvar fremsættes ønske om statslig overtagelse af nuv æ- rende kommuneveje. Det drejer sig om: Aalborg Kommune vedr. kommunevej 6985 (Tranholmvej fra Egensevej til Rørdalsvej og Rørdalsvej fra M 70 til Tranholmvej) Fuglebjerg Kommune, Næstved Kommune og Sjælland Syd vedr. ”Østre Ringvej” i den ko mmende Ny Næstved Kommune

Side 9 af 19 Københavns Kommune   vedr. ”veje, som efter kriterierne kan kat e- goriseres som statsveje” samt forbindelsen mellem Københavns Havn og det overordnede vejnet, herunder Motorringvejen, Ør  e- sundsbroen og Helsingør -Helsingborg Århus Kommune   vedr. Åhavevej og Marselis Boulevard   Forslagene afvises. Udmøntningen af kommunalreformen på vejområdet indebærer, at de nuværende ca. 10.000 km. amtsveje og de opgaver, der knytter sig til varetagelsen heraf, fordeles mellem staten og kommunerne. En omfordeling af nuværende kommuneveje indgår ikke    i den politiske aftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og er på den baggrund ikke indeholdt i regeringens lovforslag på vejområdet. Københavns Kommune henviser i sit høringssvar til, at kommunen også er et ”amt”, hvorfor visse af kom  munens veje efter kommunens opfattelse bør sidestilles med amtsveje. Alle Københavns Kommunes veje er i vejlovsmæssig forstand kommun   e- veje. Det bemærkes, at der i lovforslaget blandt de nye statsveje er medtaget en kommunevejstrækning på Bornholm. Det dr   ejer sig om Rønne -Nexø, som amtet (nu regionskommunen) overtog fra staten i 1998. Dette er gjort som en særlig ordning ud fra regionalpolitiske hensyn. Der vurderes ikke at gøre sig lignende særlige hensyn gældende i forhold til Københavns Kommune. I den f orbindelse henvises i øvrigt til overveje l- serne vedr. by- og indfaldsveje under pkt. 4 nedenfor. 2. Ønsker om opklassificering af amtslige veje, der udgør parallelle ruter til veje, der i henhold til lovforslaget er fremtidige statsveje I en række høringss   var fremsættes ønske om opklassificering af amtsve   j- strækninger, som i deres forløb eller funktion må opfattes som parallelle ruter til veje, der ifølge lovforslaget vil in dgå i det kommende statsvejnet. Til denne kategori regnes også forslag vedr. vejstræ   kninger, hvor de væ- sentligste trafikale og erhvervsmæssige interesser i et givet område sikres gennem inddragelse af andre ruter i området i det kommende statsve jnet. Det drejer sig om: Fladså Kommune og Sjælland Syd    vedr. Vordingborg Landevej (Rute 22 på  delstrækningen mellem Vordin  gborg og Næstved)

Side 10 af 19 Sjælland Syd   vedr. Rute 209, Præstø   -Fakse-Karise-Køge Kommuneforeningen i Storstrøms Amt  vedr. Rute 291 mellem Nørreballe og Nakskov Fredericia Kommune, Vejle Kommune og Børkop Kommune vedr. Rute 28 på de lstræk  ningen mellem Vejle og Fredericia Egtved Kommune vedr. Rute 441 mellem Kolding og Bredsten Græsted  -Gilleleje Kommune vedr. Rute 205 Helsingør -Helsinge- Frederiksværk Hørsholm Kommune og Kommuneforeningen i Frederiksborg Amt vedr. Isterødvejen mellem Helsing ørmoto rvejen og Hillerød Hillerød Kommune  vedr. amtsvej 527 fra Overdrevsvejen til kommunegrænsen Ejby Kommune og Fyns Amt vedr. tidligere hovedlandevej A1 samt forbindelsesveje til den fynske motorvej. Ringkøbing og Holmsland Kommuner  vedr. delstrækning  en Hea- ger-Røgind på Rute 28. Forslagene afvises. Som hovedregel er parallelle ruter ikke medtaget i re- geringens forslag. Dette skyldes, jf. ovenfor, at staten forudsættes at drive det overordnede vejnet, mens mindre, lokale parallelle ruter forudsættes drevet af kommunerne. Parallelle ruter på det kommende statsvejnet vurderes dog, jf. kriterierne i aftalen om kommunalreformen, at kunne være berettigede, hvis de trafikale ”ma rkeder” for disse ruter er forskellige. Et eksempel på dette er Rute 13, Støvring -Viborg-Vejle, der forløber parallelt med M otorvej E45. Her er der tale om to forskellige trafikale markeder – ruterne opsamler trafik fra fo   r- skellige dele af landet – selv om start og slutpunktet for Rute 13 er sa   m- menfaldende med motorvejen. Rute 13 er på d en baggrund medtaget i rege- ringens lovforslag. For så vidt angår Vordingborg Landevej bemærkes, at der i forbindelse med regeringens forslag er lagt vægt på, at trafikken fra Næstved til moto r- vejsnettet mod syd vil blive betjent via Rute 265, der opklassificeres fra Næstved frem til Motorvej E47/E55. For så vidt angår delstrækningen af Rute 28 mellem Vejle og Fredericia bemærkes, at Motorvej E20 og E45 ligeledes forløber mellem de to byer.

Side 11 af 19 De væsentligste erhvervsmæssige og trafikale interesser i korridoren forud- sættes var  etaget via motorvejssystemet. Tilsvarende gælder for Rute 441 mellem Kolding og Bredsten. Staten har her i henhold til lovforslaget vejbestyrelsesansvaret for parallelle ruter i form af Motorvej E45 og Rute 28. For så vidt angår Rute 205, H  elsingør -Helsinge-Frederiksværk, er der i fo  r- bindelse med udarbejdelsen af lovforslaget lagt vægt på, at forbindelsen mellem Helsingør og Frederiksværk er dækket af den statslige parallelfo r- bindelse Rute 6, 19 og 16, der forbinder de to byer via Hillerød. For så vidt angår Isterødvejen er det i forbindelse med regeringens forslag forudsat, at Hillerødmotorvejen dækker forbindelsen mellem København s- området og Hillerød. Som nævnt ovenfor afvises forslagene. 3. Ønsker af særlig lokal eller regional karakter I en række høringssvar foreslås opklassificering af veje, der forbinder o m- råder, der geografisk er beliggende i en vis afstand i forhold til de lovfor s- lagets statsveje. Det gælder bl.a. en række mindre eller mellemst ore byer langs med kysterne. Det drejer sig om: Græsted  -Gilleleje vedr. Rute 267 og 251 fra Hillerød til Gilleleje Kommuneforeningen i Frederiksborg Amt vedr. Rute 267 fra Hille- rød mod Helsinge, Rute 16 på delstrækningen Hundested - Frederiksværk og Rute 225 i Hund  ested Sorø Kommune  vedr. Rute 157 på strækningen fra Stigsnæs til Vestmotorvejen (via Sorø) Lemvig og Thyborøn -Harboøre Kommuner  vedr. en forbindelse fra Holstebro via Lemvig til Thyborøn Ryslinge Kommune vedr. strækningen mellem Gislev og Ringe Sjælland Syd   vedr. delstrækningen Vordingborg  -Stege på Rute 59, Fakse-Rønnede på R  ute 154 og Stege-Bårse på Rute 265 Nordjyllands Amt vedr. Åbyen  -Tværsted  -Ålbæk på Rute 597, Aa l- borg-Nibe-Løgstør på rute 187 og 567, Haverslev   -Års på Rute 535, Egense-Aalborg på Rute 595 og Hals -Aalborg på Rute 583

Side 12 af 19 Kommuneforeningen i Frederiksborg Amt og Bycirklen vedr. Rute 16 på delstrækningen mellem Frederiksværk og Hund ested Gjern Kommune vedr. delstrækningen Silkeborg  -Allingåbro på R  u- te 46. Ringkøbing og Holmsland Kommuner  vedr. strækningen Ringk  ø- bing–Sønde vig på  Rute 15. Rødekro Kommune  vedr. Rødekro -Gabøl på Rute 24 og Bov  - Toftlund-Spadet på Rute 175/179. Ribe Amt og Ribe Kommune vedr. Ribe-Toftlund - Kliplev på R ute 175/179. Fyns Amt vedr. Assens-Odense (Rute 168) og Assens Nr. Åby (R  u- te 313 På baggrund af de ind komne bemærkninger er lovforslaget ændret. Det er besluttet, at Rute 59 mellem E55 og Stege opklassificeres til statsvej. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at strækningen udgør en vigtig landsdel s- forbindelse mellem Møn og det øvr  ige land. Der er samtidig lagt vægt på, at ruten udgør hovedtrafikforbindelsen for virksomhederne på Møn til det øvrige land og derfor har stor betydning for øens erhvervsliv. På strækni n- gen ligger blandt andet Dronning Alexandrines Bro. Med overtagelsen af strækningen overtage  r staten samtidig ansvaret for broens drift og vedlige- holdelse, herunder finansiering af en kommende renovering af broen. De øvrige forslag afvises.  For disse – og en række andre lignende stræ k- ninger – gælder, at de er udeladt fra lovforslaget ud fra et he nsyn til at fast- holde forudsætningen om, at statsvejnettet kun skal omfatte de mest ove  r- ordnede veje samt – i en række tilfælde – for at fastholde kriteriet om, at statsvejene skal udgøre et sammenhængende net, dvs. uden ”blinde” fo r- bindelser. 4. Ønsker o  m opklassificering af amtslige indfaldsveje til større byer I en række høringssvar fremsættes ønske om opklassific ering af amtslige indfaldsveje til større byer til statsv eje, således at statens ansvar kommer til at strække sig længere ind i bysamfundene. Det drejer sig om: Aalborg Kommune vedr. Landevej 703 og 710 som forbinder Mo- torvej E45 til Aalborg Syd Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt vedr. landevej 548 (in- derste del af Rute 55), som udgør forbindelsen frem til lufthavnen

Side 13 af 19 Århus Kommune   vedr. Silkeborgvej på rute 15, Viborgvej på rute 26 mellem Ring 2 og Motorvej E45 samt Ring 2 Foreningen af kommuner i Københavns Amt  vedr. ”de væsentligste amtsveje i Hovedstadsområdet” Københavns Amt  vedr. de fleste amtsveje i Københavns Amt, he r- under Ring 3, Roskildevej på rute 156 og Frederikssundsvej på rute 211 øst for Ring 4. Erhvervsknudepunkt Vestegnen og Høje Taastrup Kommune  vedr. de overordnede amtsveje i hovedstadsområdet, for eksempel Ring 3, Roskildevej på rute 156 og Avedøre Havn  evej Forslagene afvises. Det bemærkes i den forbindelse, at et af kriterierne bag aftalen er, at kommunerne skal varetage veje med en lokal trafikal funkti- on. Hertil hører strækninger, hvortil der knytter sig problemstillinger, der kræver kendskab til de lokale forhold samt et gru  ndlag for at foretage af- vejninger af lokale hensyn. Dette må antages at være tilfældet for en lang række af de nævnte indfald s- veje, og det er derfor prioriteret at give kommunerne mulighed for at fore- tage en samlet kommunal planlægning, herunder i forhold   til vejrelaterede spørg smål. Til staten er derimod overdraget hovedforbindelserne mellem de store by- samfund og øvrige trafikknudepunkter, hvor hensynet til at sikre en effe k- tiv trafikafvikling i mindre omfang skal afvejes mod hensyn, der knytter sig til lokalsamfund og bymæssig planlægning. Bornholms Regionskommune bemærker, at hele rute 38 forventes opklassificeret til statsvej. Forslaget afvises. Som angivet i lovforslagets § 6, stk. 4, opklassificeres kommunevej nr. 170, Rønne  – Åkirkeby og kommunevej nr. 171, Åkirkeby – Nexø, som hovedlandeveje. Staten overtager herved ansvaret for en ve    j- forbindelse mellem Rønne og Nexø. 5. Ønsker om statslig involvering i forbindelse med større bygværker Storstrøms Amt og Sakskøbing Kommune   ønsker, at staten overtager  drif- ten af Guldborgbroen. Det bemærkes, at broen er beliggende på Rute 153, som ikke i regeringens forslag er forudsat overført til staten.

Side 14 af 19 Det bemærkes samtidig, at der knytter sig betydelige driftsudgifter til Guldborgbroen. Dette vurderes ikke at skyldes, at broen er teknisk kompli- ceret, men snarere, at der er tale om en klapbro, som kræver man  dskab til at styre oplukninger. På den baggrund er det umiddelbart vurderingen, at der er tale om et by g- værk, som vil kunne drives forsvarligt af en kommende sto  rkommune. På denne baggrund afvises forslaget. Det bemærkes yderligere, at der, som det fremgår ovenfor under punkt 3, af Sjælland Syd   er afgivet høringssvar med ønske om statslig overtagelse af Rute 59, Vordingborg-Stege. I den forbindelse er der bl.a. henvist til byg- værket Dronning Alexandrines Bro. Der he  nvises til punkt 3, hvoraf det fremgår, at staten overtager rute 59 mellem E55 og Stege, herunder Dro n- ning Alexandrines Bro. 6. Øvrige ønsker om opklassificering af amtslige veje Ud over de ovennævnte ø   nsker er fremsat en række øvrige ønsker om o p- klassificering af amtsveje: Ribe Amt, Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Ny Varde Kommune vedr. Rute 12 på strækningen mellem Esbjerg og Va   r- de Bov Kommune vedr. Rute 8, Tinglev-Kruså -Sønderborg samt v ej nummer 305 mellem Kruså og E45 Tørring -Uldum Kommune samt Hedensted Kommune vedr. den planlagte Rute 30 fra Horsens til Billund Give kommune vedr. Rute 176 Hampen-Give-Billund Erhvervsknudepunkt Vestegnen og Høje Taastrup Kommune vedr. Ring 5 (Tværvej) Det i lovforslaget opstillede forslag til nyt statsvejnet er udtryk for en hel- hedsvurdering af hver enkelt strækning i forhold til de opstillede kriter  ier for fordeling af det amtslige vejnet mellem stat og kommuner. For så vidt angår Rute 12 på strækningen mellem Va rde og Esbjerg be- mærkes, at Rute 12 i lovforslaget er medtaget som statsvej på strækni ngen fra Viborg til Varde. Dette er valgt med henblik på at skabe en forbi ndelse mellem det midt- og vestjyske opland frem til Rute 11 og herfra videre mod syd. Det bemær  kes i den forbindelse, at der mellem Varde og Esbjerg er mulighed for at benytte motorvejsindføringen via Rute 11 og Motorvej E20. På den baggrund  afvises forslaget.

Side 15 af 19 For så vidt angår Rute 8 Tinglev  -Kruså -Sønderborg bemærkes, at forbi   n- delsen fra landegræns  en er dækket af Motorvejsgrænseovergangen. Fo r- bindelsen fra Kruså via Rute 8 vurderes  – trods relativ høje trafiktal     – at have mere lokal karakter. På den baggrund  afvises forslaget. For så vidt angår den planlagte Rute 30 fra Horsens til Billund bemærkes, at en delstrækning fra Uldum mod Horsens er under anlæg. Der er i forbi n- delse med det foreliggende lovforslag taget udgangspunkt i det eksisteren- de vejnet. På den baggrund  afvises forslaget. Forbindelsen fra Horsens mod Billund er forudsat at gå via Motor vej E45 og Rute 28. Spørgsmålet om vejbestyrelsesansvaret for kommende vejstrækninger skal ses i lyset af s  å- vel det igangvæ  rende anlægsarbejde mellem Uldum og Horsens og Vejle Amts planer og indledende anlægsarbejder for en vejfo  rbindelse sydøst om Give. For så vidt angår Rute 176 mellem Billund og Gl. Hampen bemærkes, at det i lovforslaget er forudsat, at Billund, herunder lufthavnen vejbetjenes via Rute 28 med forbindelse til Motorvej E45 i øst og Rute 30 i vest. På den baggrund afvises forslaget.      For så vidt angår Ring 5 (Tværvej) bemærkes, at denne i dag udgøres af en relativ kort forbindelsesvej mellem Holbækmotorvejen og Høje Taastrup Transport og Erhvervscenter. Denne kortere adgangsvej er i lovforslaget ikke medtaget som kommende statsvej. Dette skal ses i lyset af, at det over- ordnede statsvejnet ligger i umiddelbar tilknytning hertil og på denne måde vil sikre en god forbindelse til og fra erhvervscentret. På den ba ggrund afvises forslaget. Personale Akademikernes Centralorganisation forudsætter  , at omflytningen af perso- nalet følger de generelle proced ureforhold. Medarbejdere, som overflyttes i henhold til denne lov, vil være omfattet af personalebestemmelserne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen. Der vil derfor ikke være behov for at medtage selvstændige personalebestemmelser i denne lov. Økonomi Dansk Byggeri mener, at reduktionen i antallet af vejbestyrelser vil medfø- re stordriftsfordele. Rådet for Større Færdselssikkerhed anfører, at det ikke er realist isk at fore- stille sig, at lovforslaget ikke vil få negative økonomiske konsekvenser især for kommunerne. Rådet ønsker derfor, at der tilføres kommunerne øgede ressourcer til trafiksikkerhedsarbejdet, f.eks. via en pulje.

Side 16 af 19 Ny Varde Kommune (Blåbjerg Kommune,  Blåvandshuk Kommune, He lle Kommune, Varde Kommune og Ølgod Kommune) ønsker, at den økon o- miske kompensation i forbindelse med overdragelse af amtsvejene, opgøres på baggrund af faktiske sporlængder. Dansk Vejforening mener, at der bør tages hensyn til vej kapitalens større l- se i forbindelse med fordelingen af amternes udgifter mellem staten og kommunerne. Dansk Vejforening mener, at overgangen til en ny struktur er en oplagt mu- lighed for at værdiansætte alle de kommunale anlægsaktiver – herunder vejene. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd finder det utilfredsstil- lende, at det lovforslag, som er sendt i høring ikke indeholder en opg ø over lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det o f- fentlige. Hillerød Kommune  forudsætter, at   der med de amtsveje, som kommunen skal overtage følger tilsvarende økonomiske midler til drift og vedligeho  l- delse, samt at vejene er i en god vedligeholdelsesstand på overtagelsestid s- punktet. Hørsholm Kommune  ønsker flere ressourcer tilført til vejområdet   , end der lægges op til i regeringens forslag, hvor der tages udgangspunkt i amternes hidtidige forbrug. Skive Kommune m.fl. udtrykker ønske om, at der sker en registrering af de nuværende amtsveje, således at det kan sikres, at de amtslige midler, der er afsat til vejene overføres til henholdsvis staten og kommunerne. Sønderborg Kommune m.fl.  ønsker, at staten overtager Sønderjyllands Amts forpligtelser med hensyn til betaling for Fynshav Færgehavn og hal  v- delen af udgiften til vedligeholdelse af Chr. X’s bro i Sønderborg. Bemærkninger: Drøftelserne mellem staten og de kommunale parter af forslagets økonom  i- ske konsekvenser er endnu ikke afsluttet. Af lovforslagets bemærkninger fremgår af afsnittet om økonomiske og a d- ministrative konsekvenser for det offentlige de principper, som regeringen har foreslået lagt til grund for fordelingen af amternes drifts - og anlæg  s- midler. Endvidere er foretaget en beregning af kompensationen til hen- holdsvis staten og kommunerne.

Side 17 af 19 Udgangspunktet for DUT-forhandlingerne har været,   at der skal findes en model, hvor fordelingen af midlerne afspejler de faktiske udgiftsdrivende faktorer på det vejnet, der overdrages til henholdsvis staten og kommune r- ne. Reformen forudsættes at være udgiftsneutral. Kompensationen til komm u- nerne under et og staten forudsættes således at svare til udgifterne til ve   j- området i amterne. Yderligere forslag til ændringer i vejlovgivningen Trafiksikkerhed Foreningen af Offentlige Ansatte er bekymrede for trafiksikkerheden på de amtsveje, der overgår til kommune rne. Amtsrådsforeningen  bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til trafi  k- sikkerhed, der efter Amtsrådsforeningens vurdering bør integreres langt bedre og mere klart som et parameter i vejbestyrelsernes arbejde, da trafik- sikkerhed udgør en del af vejb estyrelsesopgaven. Amtsrådsforeningen a n- fører, at denne opgave forudsætter kendskab til lokale forhold, samt at tr   a- fiksikkerhedsarbejdet har været båret af de regionale aktører. Rådet for Større Færdselssikkerhed opfordrer til, at det i bemærkningerne til loven understreges, at det forventes, at kommunerne også i fremtiden arbejder systematisk med trafiksikkerhed gennem oprettelse af lokale tra- fiksikkerhedsråd og udarbejdelse af handlingsplaner for trafiksikkerhed. Nordjyllands Amt påpeger, at trafiksikkerh eden er en opgave, som ikke er specielt lovhjemlet, og anbefaler, at det afklares i lovforslaget, hvem der skal løfte amternes indsats fremover. Bemærkninger: Trafiksikkerhedsarbejdet er i dag fordelt mellem de tre vejbestyrelsesni- veauer og en række andre   aktører, idet den enkelte vejbestyrelse har ansv a- ret for eget vejnet. Udgangspunktet for kommunalreformen er, at den over- ordnede arbejdsdeling i vejsektoren fastholdes. På statsligt niveau arbejdes der endvidere på en række områder med at fremme trafiksikkerheden tværgående, bl.a. gennem metodeudvikling, k   o- ordinering mv. Dette arbejde, der i dag udføres i samarbejde med amter og kommuner, vil blive videreført og tilpasset den nye struktur med to led i vejforvaltningen. Her forventes også Vejdirektoratets lo kalkontorer at kun- ne bidrage fagligt.

Side 18 af 19 Reformen forventes at føre til en styrkelse af grundlaget for statens varet a- gelse af disse opgaver, bl.a. fordi overdragelsen af de mest overordnede veje til staten vil føre til en koncentration af ko mpetencerne og give et kompetenceløft på statsligt niveau. Dette vil få betydning for trafiksikke   r- hedsarbejdet, herunder på de veje, der overf ø For så vidt angår den primærkommunale indsats bemærkes, at kommune r- ne allerede i dag yder en stor indsats på traf iksikkerhedsområdet. Endvid e- re forventes samlingen af kompetencerne i de kommunale forvaltninger på færre enheder at betyde en styrkelse af fagligheden i de kommunale vejfo  r- valtninger. Styrkelsen af fagligheden i de kommunale vejforvaltninger vil alt andet lige kunne betyde et løft til det lokale trafiksikkerhedsarbejde samlet b e- tragtet. Regeringen har således positive forventninger til kommunernes e v- ner til at løfte opgaven. Der er under Justitsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, med henblik på drøftelse  af, hvordan amternes trafiksikkerhedsarbejde på kampagne - og informationsområdet kan videreføres i en ny forvaltningsstruktur. Vejdirektoratets vejsektorrolle Rådet for Større Færdselssikkerhed opfordrer til, at Vejdirektoratets vejsek- torrolle styrkes, så Vejdirektoratet kan understøtte kommunernes arbejde med bl.a. rådgivning, vejledninger, registreringssystemer mv. Dansk Vejforening foreslår, at kommunerne forpligtes til at indgå i en landsdækkende vejsektorfunktion med kompetence til at sikre, at komm  u- nerne koordinerer og samarbejder om deres indsats, så det sikres, at br u- gerne ikke oplever væsentlige forskelle fra kommune til kommune. Dansk Vejforening ønsker, at der sikres større vidensdeling, samt gennemskueli  g- hed og sammenlignelighed på dataområdet. Bindende regler om samarbejde mellem kommunerne indbyrdes og mellem kommunerne og Vejdirektoratet i videre omfang end i dag, vurderes ikke at være et egnet middel til at sikre ensartethed på vejnettet. I det omfang der findes at være behov for at brugerne   oplever ensartethed på vejnettet, som f.eks. med hensyn til vejafmærkning, kan trafik  - og energiministeren alle- rede i dag fastsætte regler herom. Vejdirektoratet udøver allerede i dag en vejsektorfunktion. Vejsektorfun k- tionen udvikles løbende i dialog me d de kommunale vejbestyrelser. Denne udvikling vil blive fortsat både frem mod og efter kommunalreformens ikrafttræden. Trafik  - og Energiministeriet finder ikke umiddelbart, at der er behov for  lovgivningsmæssige initiat  iver på dette felt.

Side 19 af 19 Cykelruter Nordjyllands Amt anbefaler, at loven afklarer, hvilken myndighed, der fremover skal varetage nettet af nationale og regionale, rekreative cykelru- ter. Forslaget afvises. Spørgsmålet er ikke specifikt reguleret i vejlovgivningen i dag. Trafik- og Energiministeriet finder ikke, at kommunalreformen giver grundlag for at indføre specifikke regler herom i vejlovgivningen. Nye kommunegrænser Løkken -Vrå Kommune  har foreslået, at den fremtidige kommunegrænse langs landevej 620 (km 30.508 – km 30.824) flyttes fra østside    n til vestsi- den af vejen. Trafik- og Energiministeriet har videresendt forslaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, under hvis ressort de nye kommunegrænser hører.