Fremsat 23-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 02-03-2005
Betænkning afgivet 12-04-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 19-04-2005
3. behandling afbrudt/udsat 26-04-2005
Betænkning afgivet 26-05-2005
Tillægsbetænkning afgivet 26-05-2005
3. behandlet, vedtaget 02-06-2005
Ministerområde:
Trafik- og Energiministeriet
Loven præciserer reglerne for amternes tilrettelæggelse af individuel handicapkørsel. Derudover giver loven hjemmel til, at amtskommuner, kommuner, fælleskommunale trafikselskaber, Hovedstadens Udviklingsråd, Ørestadsselskabet og DSB kan indgå aftaler om kommerciel anvendelse af adgangen til rejsekortet og rejseplanen samt udbetale udbytte til parterne i samarbejdet.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at Folketinget ved beslutningsforslag nr. B 43 af 2. april 1993 havde bedt Folketingets Ombudsmand om at følge udviklingen i ligebehandlingen af handicappede med andre borgere og eventuelt meddele påtale, hvor det var muligt. Ombudsmanden havde efterfølgende påtalt, at ligebehandlingsprincippet ikke i alle tilfælde blev tilfredsstillende tilgodeset, og Ombudsmanden havde henstillet, at lovgivningen blev præciseret. Kommunalfuldmagtsreglerne gjorde det ikke muligt for deltagerne i rejsekort og rejseplan at indgå kommercielle aftaler, og der var ifølge bemærkningerne derfor behov for en hjemmel til dette formål.
Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF og KF) mod 9 (SF og EL); 7 (RV) stemte hverken for eller imod.